Afskyr møder på kommunen
 

Jeg sidder i en situation, hvor jeg trænger til at få noget luft. Som nogle af Jer ved, lider jeg af OCD og er førtidspensionist. Desuden er jeg 25 år. Jeg modtager en meget kvalificeret behandling hos en privatpraktiserende psykolog for egen regning. Jeg har en meget stor tro på, at denne behandling vil gøre mig rask i løbet af nogle år.

Det er den selv samme behandling, som har var været medvirkende til, at jeg de sidste 4 år har været i en konflikt med kommunen. Årsagen er, at de ikke vil betale mine behandlinger. De har givet mig op til flere useriøse afslag på det. De sidste år hvor jeg har været til møde på kommunen, har de pudset en af de øverste på mig. Nogle gange har min sagsbehandler også været med. Denne øverste person har ofte pustet sig op. En af gangene fik hun mig til at græde. Hun er så modbydelig, at jeg slet ikke kan beskrive det. Da mit forløb med kommunen begyndte at gå skævt, deltog min far også i møderne, fordi jeg får det så dårligt af at skulle derned. Jeg orker det ikke længere. Jeg afskyr det. :(

Ved mine to sidste henvendelser til kommunen har de skrevet til mig, at de ikke længere vil besvare mine henvendelser om OCD behandling, og de vil heller ikke drøfte det med mig. Da det er min OCD og behandlingen af det, som har bragt mig ind i systemet, forstår jeg ikke deres udmelding. Jeg forstår faktisk slet ikke, hvorfor jeg skal have en sagsbehandler i den afdeling, når de ikke vil tale med mig om det. :confused:

Nu er det sådan, at jeg har en støtteperson, da jeg bor i en lejlighed, som er tilknyttet et støttecenter. De seneste år har mine samtaler med støttepersonen været yderst begrænset. Det seneste år har jeg nok kun talt med hende 4 gange, selvom meningen er, at man skal tale med dem hver uge. Det er mig selv, som er årsagen til, at vi ikke taler sammen oftere. Jeg har fravalgt det, da min støtteperson ofte undervurderer mig. Hun er hele tiden bekymret for, at jeg har for meget at lave. Da jeg for 2 år siden startede med et fag på HF enkeltfag, advarede hun mig også. Jeg forklarede hende, at min psykolog mener, at jeg kan klare det, hvilket jeg har valgt at lytte efter, da det er ham, der kender mig bedst og har mest forstand på OCD. Det viste sig også, at jeg sagtens kunne klare det. I år har jeg haft 16 timer. Derudover har min støtteperson ingen humoristisk sans, hvilket jeg gør meget stor brug af. Hun er så naiv, og flere gange har jeg efterfølgende skullet redde mig ud af en situation. Derudover har hun to gange været sygemeldt for depression. Sidste gang er indenfor dette år, hvor hun næsten var sygemeldt et halvt år. Det kan altså stadig mærkes, at hun er ret ustabil, og hun er alt for ukvalificeret samt ustabil til at kunne hjælpe mig. Jeg får det blot værre af at tale med hende.

Nu er det så lovmæssigt blevet sådan, at der skal laves en indsatsplan, når man har en støtteperson. Denne indsatsplan skal man sammen med sin støtteperson ned på kommunen og tale med sin sagsbehandler om.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der i forhold til mig skal stå på denne plan. :confused: De 4 samtaler jeg har haft med dem i år var i den periode, hvor min støtteperson var sygemeldt. Det vil dermed sige, jeg talte med en anden. Hvad f.... skal der så stå på den sk... indsatsplan? Der er jo ingen grund til det. For det andet har jeg ganske enkelt ikke lyst til at skulle til møde på kommunen. Jeg ved, at jeg ingen støtte har i min støtteperson. Desuden har jeg ikke lyst til at fortælle min sagsbehandler sandhederne om min støtteperson, mens min støtteperson er til stede. Det har jo intet formål. Min far har tilbudt at tage med, men det er der bare heller ikke så meget ved... Et eller andet sted vil jeg helst ud af den støttepersonsordning, men jeg er i tvivl, om de så har ret til at smide mig ud af min lejlighed, selvom jeg egentlig ikke tror, de må. :confused:
Samtidig forstår jeg ikke, hvorfor kommunen nu vil tale med mig. De har åbenbart i denne situation glemt, at de ikke vil tale med mig om OCD behandling. Jeg har svært ved at se, at man helt kan undgå at dreje samtalen ind på det. Jeg er så frustreret. :mad:

Desuden er det endnu en gang et møde med en sagsbehandler, som jeg aldrig har set før, da jeg endnu en gang har fået en ny! :eek:

Er der andre end mig, der har det sådan med møder på kommunen? Er jeg dybt urimelig, eller hvad sker der for mig?

Måske tænker du, at jeg bare kan skifte støtteperson. Det er dog umuligt, da ingen af dem har erfaring med OCD. :(

Mvh Lisbeth

Hej Lisbeth,

Jeg føler med dig - jeg har det virkelig også skidt med møder på kommunen. Det er affødt af at blive mistænkeliggjort og talt nedladende til og direkte skældt ud, af forskellige sagsbehandlere gennem det sidste år (inden det havde jeg ingen kontakt med kommunen i næsten halvandet år, pga kommune-sammenlægninger og før kommunesammenlægningerne havde jeg en virkelig sød sagsbehandler som havde fulgt mig siden 2002 og som jeg intet problem havde med at komme til møde hos)

Jeg har desværre ikke nogen indsigt i de lovmæssige § vedr. det du spørger ind til, men det undrer mig da såre, at kommunen ikke vil give dig økonomisk hjælp til behandling, hvis der er så god virkning af behandlingen at du måske på sigt vil kunne blive selvforsørgende? Og efter eget udsagn måske endda i løbet af et par år? De er da ellers så vilde med at få folk i arbejde.

Men måske er der bare ikke noget hjælp at hente, når først man ER kommet på ftp?
Det lyder i hvert fald lidt skræmmende, synes jeg.

Hej Mitten
Det er rart at møde forståelse. Det er utroligt, at man skal finde sig i at blive behandlet sådan af sin sagsbehandler.

Man kan godt få bevilliget sine behandlinger. Der er paragraffer for det. I min kommune siger de dog, at det er ulovligt at benytte disse paragraffer, hvilket selvfølgelig er løgn! Det er bare så langt ude, at det halve kunne være nok.
Når man har fået førtidspension, er man stort set overladt til sig selv. I den forbindelse skal det siges, at jeg flere gange før min pension havde søgt om at få mine behandlinger betalt. For mig var det en nødløsning at søge om førtidspension. Jeg havde håbet, det ville have fået kommunen til at forstå, hvor nødvendig den behandling er for mig. Det gjorde det desværre ikke!

hejsa ocdinderstinde

er det den nye ftp. du er under ? hvis du er så er der § 100 Merudgifter til voksne
http://dokumenter.dch.dk/BILAG2006.N...C?opendocument

http://www.social.dk/ministeriets_om...il_voksne.html

det er godt nok en lidt ældre tråd men det er andre der har OCD og skriver om mer udgifter http://ocd-foreningen.dk/debat/showt...hp?t=78&page=3

det link lige oven over er ikke starten af den tråd om merudgifter den er her http://ocd-foreningen.dk/debat/showthread.php?t=78

Hej Peacock.

Mange tak for dit forsøg på at hjælpe.
Jeg modtager allerede medudgifter efter Servicelovens §100. Desværre må denne paragraf ikke dække behandling - kun transport til og fra!

Jeg er faktisk moderator på den tråd, du henviser til. Derinde ved alle, hvem jeg er, og normaltvis er det mig, der giver råd der... Derfor skrev jeg her.

Det var heller ikke så meget det med, at jeg ikke kan få betalt mine behandlinger, der fik mig til at starte denne tråd. Det har jeg styr på - dvs. jeg har snart afprøvet alt.
Det er mere alt det med støttepersoner og især møder på kommunen! Det gør mig dårlig. Jeg kan virkelig ikke have med det at gøre længere, og jeg er så træt af, at de ikke vil tale med mig/besvare henvendelser, når det er det, som tjener dem bedst. Hvorimod de vil tale med mig, når de skal gøre det for at leve op til nogle andre regler! Der kommer ikke noget ud af det.
Jeg føler mig mere og mere overbevist om, at jeg skal bruge krudt på at komme ud af den støttepersonsordning...

Måske lidt off-topic, men måske denne kan være interessant at læse.:o

http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag...08_26_12070354

:kram:

ocdinderstinde.
Du kan godt få behandling betalt under §100, når der netop er behandling uden for sygehusregi.
Alle udgifter, såsom div. behandling , det kan være fys, fodterapi osv. derfor gælder psykologbehandling m.v også. De eks der er nævnt under §100 er IKKE UDTØMMENDE. Klag over afslag på dette.
vh popiae

Hej Lisbeth.

Nej, du er slet ikke den eneste, som frygter eller gruer for sagsbehandlere/kommunen.
Mange af os har været eller er desværre udsat for dårlig behandling eller direkte brud på retsssikkerhedsloven...
Jeg blev også på et tidspunkt nægtet timer hos min daværende psykolog.
Ankede - og efter ca. 1 år fik jeg medhold, men kommunen forlangte, at jeg skulle vende tilbage til en revalidering, jeg ikke kunne magte, for at få 10 timer.
Ankede igen - og kommunen fik at vide, at jeg skulle have behandling u a n s e t h v a d, enten i privat eller sundhedsmæssigt regi.
Der går desværre alt for lang tid med disse klager, men dengang var det min eneste udvej.

Synd at du ikke fungerer sammen med din skp'er, for hvis der opstår en god relation, kan man netop også bruge dem som støtte/bisiddere hos kommunen.
Jeg går ud fra, at du har en almindelig lejekontrakt, selvom sådan en bolig hører ind uunder socialpsykiatrien?
Sådan mener jeg da, det skal være og så kan du ikke smides ud, fordi dig og skp'eren ikke fungerer godt sammen.
Jeg synes da, at du skal sige, at hun har været meget syg og at du ikke mener, du får den støtte du har brug for, også fordi hun ikke går ind og støtter dig med dine ønsker og behov - netop en af grundpælene i socialpsykiatri.
Hvis du har mod på det, kan du be' om at få en anden skp'er og fortælle lissom her, hvorfor du gerne vil have en anden.

Kh. Mella

Nej du er ikke den eneste....
 

Nej du er ikke den eneste - jeg hader også møder med kommunen. Mit råd vil være at du kommer ud af den der støtteperson ordning. Når du får pension er du ikke forpligtet til at samarbejde med kommunen. - nyd det! Det kan have nogle økonomiske omkostninger ikke at samarbejde - men psykisk synes jeg det er pengene værd. (i hvert fald for mig)

hej ocdinderstinde

ok det viste jeg ikke, det var din hjemmeside ;)

men indsatsplan, det går vel ud på en plan hvor du kan klare dig for dig selv uden støtteperson og ikke bo med tilknytning til støttecenter, på et tidspunkt

det med støtteperson du har nu som du ikke har meget hjælp af, er du nødtil at tænke på dig selv :o og melde ud over for sagsbehandler at det ser sådanne ud, hvis du ikke kan sige det til sagsbehandler mens støttepersonen er tilstede, så skriv det ned og giv det til sagsbehandler.
det er sq ubehagligt og skal sige sådanne noget,