K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   selvværd pga situation (https://www.k10.dk/showthread.php?t=29860)

nensypigen 18-04-2014 09:53

selvværd pga situation
 
Jeg har nu modtaget pension i lidt over 1 år. Jeg troede min selvopfattelse ville ændre sig med tiden, at jeg ville lære at se mig selv med mildere øjne, at accepterer mig selv og ikke blive ved med at se mig selv som en taber.. men nej…

Min ensomhed er taget til, Jeg isolerer mig mere i min lejlighed nu end før. Dengang kunne jeg jo sige jeg var ”ved at finde ud af hvad jeg ville” når det famøse og altid indledende spørgsmål kom fra søde interessante mænd : HVAD LAVER DU TIL DAGLIGT. ??

Nu føler jeg at siger jeg sandheden med det samme før vedkommende lære min person bagved at kende er han skredet i foragt og afsky over min situation. Det er jo stort tabu, især med de politiske debatter rundt om der har været i medierne de seneste år..

Lyver jeg kan jeg også risikerer vedkommende bliver rasende senere hen, over jeg løj, ergo føler jeg at lige meget hvad jeg siger vil de skride.

Min eneste fordel er jeg ser ud som enhver anden sød velfungerende kvinde med et normalt liv, for smerterne kan ikke ses. Angsten opfattes oftest bare som lidt usikkerhed… i byen kommer mænd hen og siger jeg skal tro mere på mig selv så sød jeg ser ud, så noget usikkerhed udstråler jeg, men det er jo primært af angst over det spørgsmål om hvad jeg arbejder med!

Er som om jeg ikke rigtig kan komme i gang med at leve, og møde folk før jeg finder ud af hvad jeg kan svare til det spørgsmål som ikke er helt løgn men som pynter lidt på sandheden… ??? gerne noget der ikke skræmmer mænd helt væk, så vil jeg hellere tage en snak senere om jeg ikke turde sige sandheden og håbe han kan forstå… og på det tidspunkt er faldet…

Og nej skal ikke finde en i samme situation som mig, har været der og det er for tungt et liv.

Men hvad kan jeg sige, og hvordan oplevede/oplever i andre kvinder det? Hvad siger i? især jer andre unge kvinder???
Ved godt det sikkert er endnu værre for mænd pga forsørger rollen men har brug for at høre jer kvinders erfaring.. :-(

Olebo 18-04-2014 12:12

Karrierremænd....hvad er det for nogle? Håndværkere? Eller det penge og status du går efter? Gå dog efter kærligheden menneske!

Trex 18-04-2014 12:29

Giver også Ole ret, følg hjertet!

Og hvis din angst tillader det,så kom ud af den rådne lejlighed! Det er netop når man sidder alene dag ud og dag ind i ens mørke lejlighed, at alle de ting hober sig op og man begynder at tænke tanker som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Kom ud og mærk naturen og solen i ansigtet, nyd varmen og lyde af fugle der er i fuld sving. Få brugt alle dine sanser og mærk foråret og livet omkring dig og vær aktiv gå ture eller cykel ture, så du får brugt din krop og energi på en naturlig måde i stedet, at man er træt fordi man har sat en hel dag i ens fesne hule og brugt alt sin energi på at tænke tanker..

Der kommer ingen mand på den hvide hest, ridende ind og sparker din dør op og redder dig. Der er kun dig der kan få tingene til at ske og der skal kæmpes, hvis man vil have det godt og hvis man ønsker sig et liv med en kærlig partner.

Så kom ud af hulen!

Harpen 18-04-2014 13:07

Hej Nensy,

Det gør mig ondt, at du har det så svært med at være alene.
Må jeg tillade mig at spørge, hvorfor det er så vigtigt at finde en partner?
Hvad er det, du forventer en partner kan gøre for dig?
Hvis du leder efter en til at lette ensomheden, så tror jeg, du har et dårligt udgangspunkt.
Du kunne ende med at føle dig ensom i forholdet. Og det, tror jeg, er værre end at være ensom alene.
Vil det være muligt for dig at prøve at fokusere på fordelene ved at være single?
Prøv at fokusere på friheden. Du kan gøre lige hvad du vil, uden at tage hensyn til andre end dig selv!
Har du en hobby? Er der noget, der interesserer dig? Noget du kunne tænke dig at komme igang med? Nu har du muligheden!
Det tager tid at omprogrammere hjernen, hvis du har fokuseret på at finde en mand meget længe. Men det kan lade sig gøre :)

Personligt har jeg det sådan, at jeg har accepteret, jeg aldrig bliver stolt af at være på FP. Det er lidt pinligt, og det er der vist ikke så meget at gøre ved.
Men jeg nyder friheden. Jeg skal kun tænke på mig selv, og der er ingen partner at have dårlig samvittighed overfor, når jeg bliver nødt til at lægge mig.

nensypigen 18-04-2014 13:19

Hej

Jeg er ligeglad hvad han laver bare vi ikke begge går hjemme det gjorde min eks og var hårdt at være to der ikke rigtig kunne hive hinanden op men kun bekræfte hinanden i hvor dårligt vi hver især havde det. Jeg er ikke typen der er glad for at være alene. Har haft kærester siden jeg var 16 og vil jo gerne have familie. Men nej går ikke efter status blot noget stabilitet kan bedst med stærke mænd, dog skal jeg passe på med de ikke bliver for dominerende...

mit drømme scenarie er en mand der fordi han selv arbejder en del har det fint med en kone der går hjemme og står for alt det huslige og praktiske.

men problemet er som sagt hvad man kan sige til nye mennesker til at starte med.

c.l.e.o. 18-04-2014 17:46

Hvad er der galt i at sige som det er,jeg får pension men bruget tid på bla bla og skulle nogle våge at sige hvorfor får du det så siger du med et smil -det en lang historie den kan vi tage en anden dag .

Det er jo ikke så vigtigt det er jo bare en let måde at komme i snak på ,at begynde med job fungsionernen ,så kan du jo nygerigt spørge ind til deres job folk elsker at snakke om sig selv ;) de fleste i hver fald :D

Selv har jeg været ledig det meste af mit liv,så jeg kender godt til at den er svær at kumme i gemmen elle r uden om ,

Jeg håber du finder det du gerne vil,selv har jeg det fint med at være alene,jeg nyder min frihed nyder selvstændigheden,og er nok så egenrådig at det ville være umulige at være i et forhold for mig (:)

Pia126 22-04-2014 12:05

FP er ikke en identitet...
 
Hej...

Jamen nu har jeg gået i 4 år og prøvet at overbevise alle om at jeg er intet uden et job... jeg har endelig accepteret at jeg ikke skal definere mig gennem et job, men igennem hvem jeg er og vil være...

Min mand har jeg sendt afsted mange gange, men han kommer altid hjem efter job, og jeg higer efter at høre om omverdenen, ofr jeg har også gået og gemt mig... det er jo pinligt at sige at jeg er uden job eller FP... Eller det VAR pinligt... hvad laver du nu? hmm lige nu ser jeg min datter spille bold... jamen hvad laver du til dagligt? hmm sørger for at vaske hendes fodboldtøj... ha ha det bliver jo noget beskidt når... bla bla bla... og som der står , hurtigt svar og vend den over på at du styrer samtalen gerne hen på fritidsaktiviteter eller emner alle har noget at sige til - vejret, politik, sport, dyr børn...

Hvis du fokuserer på at det er tabu så er det tabu... du udstråler at du er "flov" over det og så gør det mændene utrygge... ret dig op kig dig i spejlet og sig... jeg er FP og sådan er det... JEG KAN GODT....! Det virkede for mig... !

Rejst 22-04-2014 15:16

Hej Nensypigen.

Du skal ikke være flov over at være på fp. det er der masser af os der er, lad os i stedet stå sammen alle os på fp. og sige sandheden, det er da værer at lyve vil jeg sige.

Når folk spørger mig, hvad laver du så til dagligt, så fortæller jeg dem min historie ærligt som det er forløbet, op til at jeg blev tilkendt fp. MEN jeg slutter altid af med at sige, at jeg ville ønske at jeg ikke var syg og på fp. og det er også sandheden. Tro mig de fleste vil forstå hvad du prøver at forklare dem, nemlig sandheden, jeg/du/os er for syge til at arbejde og længere er den ikke, man kommer altid længst med sandheden her i livet...

Der er da masser af mænd der ønsker sådan en kæreste/kone som dig, du har fast indkomst og så er du hjemme gående husmor, husmor med indkomst ikke dårligt :)

Vær ærlig i fremtiden når du møder mænd, og fortæl dem din historie med et smil på læben, hvad har du at tabe, intet. Men at vinde alt, nemlig ægte kærlighed :)

ønsker dig alt det bedste fremover. Mvh

Vovse 23-04-2014 08:19

Jeg har ikke læst dette igennem, men jeg synes, at det umiddelbart ser interessant ud: http://elskdigselv.com/

hejhejhej2 23-04-2014 15:35

Med al respekt, det lyder som om du er lidt desparat, og det kan folk jo mærke. Som mand, vil jeg mene at 99% af mænd vil stå af, hvis der ligger i kortene, at der skal stiftes familie m.m (en skruk høne :-)

når man møder nye mennesker skal det ikke blive for seriøst, emner som sygdom døde, religion og politik ødelægger stemningen. du kan sige du er "sygemeldt", og så skifte emne. spild lidt kostbar - det er mændene der jager, men kvinden der underskriver kontrakten.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:15.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension