Alle tråde skal samles
 

Hej Alle,

Har virkelig brug for et rigtig godt råd. Min sag er kommet så langt nu, at alle tråde skal samles - eller en fremtidig planlægning af hvordan min sag skal forløbe. Min læge har skrevet en attest til kommunen om, at min arbejdsevne er helt væk og en arbejdsprøvning vil forværre min tilstand yderst meget, og min sagsbehandler på kommunen vil nu prøve samle alle tråde.

Jeg har også en sagsbehandler i distrikts psykiatrien, og har haft samtaler med en psykiater og gået i noget gruppe terapi dernede. Til det møde på kommunen hvor min sag skal drøftes, der skal min egen praktiserende læge med, min sagsbehandler i distrikts psykiatrien og evt den psykiater der kørte den gruppe terapi.

De vil selvfølgelig gerne jeg kommer med derned til det møde, men jeg har simpelthen så meget angst for det og føler jeg "endnu engang jeg skal bedømmes". Min sagsbehandler fra distriktet siger, at det er okay hvis jeg ikke har overskud til at tage med, men hun synes da jeg skal det, og jeg behøver ikke sige så meget. Men, jeg ved bare ikke om jeg kan klare, hvis der kommer flere nedladende ord osv :-( Jeg har en ængestelig personlighedsforstyrrelse, og suger alt til mig, og kan dreje selv positive ord til noget negativt.

Hvad synes i? Burde en læge ikke være "god nok" til at "kæmpe og tale" min sag, uden jeg skal med til det?

Denne her situation, er det mon det de kalder for parts-høring ?

God dag til jer alle derude.

må nok indrømme det er bedre du møder op
for så kan de se dig og du ved hvad der bliver snakket om
har selv angst og kender til det. Skal selv til møde i næste uge på kommunen
det kører allerede på fuldtryk om hvad der nu skal ske.
men prøver og sige til mig selv, at der ikke kan ske noget.
det eneste er en ny arbejdsprøvning de kan sende mig ud i
men vil meget gerne have en afklaring og hvis en arbejdsprøvning er det sidste
så må man bide i det sur æble.

udfra det du skriver er det ikke en parts-høring
men en rundbordssamtale, om hvad der skal ske med din sag
http://konceptomsygefravaer.at.dk/da...ssamtalen.aspx

Har du en god ven eller en du stoler rigtig på du kunne tage med
Hvis du har en sådan så tag en god snak med vedkommende om dine bekymringer og din angst så i fællesskab kan takle det møde
Du skal afgjort med
Det første du skal er at prøve at gi udtryk for din angst så alle omkring bordet ved at der sådan det er
Derudover skal du bare være der og høre hvad alle siger
Tag blyant og papir med skriv ned hvis der er noget du gerne vil tale om eller hvis du hører noget du synes er helt forkert
Bliver det for meget kan du jo bare gå igen

Held og lykke
NPH

Hey

Jeg er enig i, at det er bedst at møde op. Som NPH foreslår, vil det være helt i top at lægge ud med at fortælle, hvor svært, det er for dig. Du kan også få en anden til at gøre det, men det virker stærkest, hvis det kommer fra dig selv. Vi mennesker forstår jo ting bedst, når de kommer fra folk selv.
Jeg vil gerne snakke med dig før mødet og tage med, hvis du synes (og det ellers er praktisk muligt - jeg bor i Århus - ups Aarhus).

Hej igen,

Pyha sikke en weekend, ikke overskud til ret meget - tankerne kører bare rundt i hovedet på mig. Men tusind tak for alle de gode svar :-)

Jeg havde en snak med min læge i fredags, og jeg var grædefærdig - ved simpelthen ikke om jeg er stærk nok til at møde op til det møde. Begyndte selvfølgelig at græde helt vildt, det hele er simpelthen så hårdt for tiden. Hun sagde til mig, at det er sjældent kommunen gør alvor ud af at tage sådan et møde, fordi det simpelthen er alt for dyrt. Tit kan det meste ordnes over telefonen. Min læge støtter mig 110% op omkring det her, og hun sagde til mig, at hun synes jeg skulle prøve få noget ro på hjemme, og lade hende tale min sag. Hun synes ikke jeg skal udsættes for mere på kommunen nu.

Nu ved jeg ikke hvornår det bliver, hvis der overhovedet kommer et møde, prøver så vidt muligt lade være med at tænke på det lige nu, må tage det til den tid.

Jeg har lige kort haft min sagsbehandler fra distrikts psykiatrien på mail, og de bakker mig også 110% op. Har også fået at vide gang på gang nu, at jeg skal prøve slappe lidt af, og lade være med at tvivle på alle de folk omkring mig, for de vil altså allesammen mig det bedste.

Det er bare lige en mega hård tid, da jeg ikke ved hvor jeg står i denne sag. Der er en virkelig stor risiko for min ftps IKKE går igennem, da jeg ikke har været arbejdsprøvet. Jeg har prøvet rigtig mange gange, 3 gange for at det skal være rigtig - sidste gang kunne der faktisk ikke findes noget til mig, da de gik ind og begrundede med, at jeg var for syg. Det hele har forværret min tilstand så meget, at jeg simpelthen bare ikke har kunnet mere. Det er også det min læge og distriktet har skrevet til kommunen, men de hører jo ingenting - men der er vel altid et lille lille lille håb et eller andet sted, at de måske hører denne gang ?!

Det X vi fingre for, at de nu hører efter, og at du snart får en afklaring...
godt at du har opbakning..