K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Skal kommuner ikke overholde loven? (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=37)
-   -   Statusrapport Ang Svarfrister (https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664)

maybeline2you 29-09-2010 11:13

[QUOTE=phhmw;125894]at blive nysgerrig kære M2y.

Det kan man blive klog af. Men nu drejer tråden over i det politiske som kan være ubehageligt og tidkrævende at rode rundt i.

Du ønsker at klage så et svar/afgørelse fremkommer.

Jeg anbefaler dig at
Send kopi til handicaprådet. Så bliver de tvunget til at tage stilling.
Send kopi til socialudvalgsformanden og borgmesteren som er den øverste ansvarlige."

Hejsa Peter

Ja jeg har sendt brev til Statsforvaltningen. Jeg har også sendt kopi til socialudvalgsformanden og borgmesteren og sent en kopi til Handicaprådet.

Handicaprådet har svaret tilbage på min henvendelse, men deres svar stemmer ikke overens med det du siger.

Handicaprådet svare således" Hermed kvitteres for modtagelse af din mail.

Sygedagpengeområdet hører ikke ind under handicaprådet, hvorfor jeg ikke har mulighed for at udtale mig i i din sag."

Men det var jo heller ikke min sag/ personsag handicaprådet skulle forholde sig til, det var jo overskridelserne af svarfrister

SÅ Hvad nu lille du ??

:kram: M2y

phhmw 29-09-2010 17:30

Det er fordi.......
 
modtageren/besvareren fra Handicaprådet er tilknyttet kommunen.....politiker eller embedsmand........tænker jeg, derfor skal du på den påny og sende klagen til Handicaprådets medlemmer der er tilknyttet en handicaporganisation med klagen, skåret ud i stort pap. Sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med tilhørende Vejledninger overholdes ikke i kommunen.

Trods der den 14.april 2009 er tilsendt kommunen en meddelelse, netop omhandlende en lovskærpelse om overholdelse af sagsbehandlingsfrister:
http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf

Det er det jeg kalder "ping pong" frem og tilbage er lige langt....og tiden går.

Hilsen ;)

phhmw 30-09-2010 14:45

Slagelse kommune, afgørelse fra Tilsynet
 
Da Slagelse kommune har lovet Tilsynet, at fjerne følgende tekst i deres offentliggjort sagsbehandlingsfrister:
"Sagsbehandlingsfrist betyder at Slagelse Kommune sikrer, at sagsbehandlingen er påbegyndt inden fristens udløb" vil Tilsynet ikke gå ind i en Tilsynssag.

Så vi holder alle øje med følgende tekst bliver fjernet på: http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/...nov2007_2_.pdf ellers må vi i gang med endnu en klage.

Hilsen ;)

buster 30-09-2010 19:40

jep -kan du høre mig tralle: " Jeg holder øje med dig(dem)..." - og slå bare hyyrerøret til ven :D

phhmw 15-10-2010 16:24

Solrød kommune.......igen igen igen!
 
Kære eventuelle politikere eller embedsmænd/kvinder der som gæster følger med her på K10!
Kan I forstå den harme der findes blandt mennesker der, mod deres vilje, ikke kan honorerer samfundets krav og politiske mål. Hvor selv de meste elementære love i en uendelighed overtrædes?



Kære Solrød kommune.

Det er med interesse og nogen undren at jeg erfarer at Scleroseforeningen artikel http://www.scleroseforeningen.dk/da/...v-til-40.aspx# med al tydelighed dokumenterer at Solrød ikke overholder Retssikkerhedslovens §3 stk.2 trods at Solrød kommune tidligere i afgørelse 2010-613/677 fra Statsforvaltning Sjælland lovede at disse lovkrævede sociale frister blev offentliggjort.

Det nedslående resultat af min foreløbige klager, er offentliggørelse af følgende http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=3357 som er beviseligt helt i strid med lovgivningen, herunder lovskærpelse L117 http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf med virkning den 1 april 2010.

Jeg forventer en hurtig reaktion.

Med venlig hilsen
;)

phhmw 17-10-2010 17:38

Grundet følgende link.....
 
http://www.k10.dk/showthread.php?t=14797 har jeg skrevet til Henriette Kjær Konservativ Folkeparti.


Kære Henriette Kjær.

Jeg har læst følgende udmelding fra Konservativ Folkeparti : "Sagsbehandlingstiderne skal ned på tre måneder."
fra følgende link: http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=51482&kat=4 hvor dit navn nævnes.

Hvis dette er korrekt håber jeg du vil tage dig tid til at se hvad der i forvejen findes af forslag og lovgivning om samme emne. Sagen er at dine/jeres tanker ikke er nye.......kan vi vel konstatere.

I sociale sager vedtog Folketinget allerede tilbage i juni 1998 bla Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med efterfølgende velbeskrevne Vejledninger som ingen tvivl lader tilbage til forståelse af den svages retssikkerhed. Men virkeligheden kan jo til tider være noget anderledes. Med sagsbehandlingstider på 1 - 2 og 3 år.....også for sclerosepatienter.

Den virkelighed har jeg i al beskedenhed forsøgt at gøre noget ved. Iøvrigt ved at få tidligere velfærdminister Karen Jespersen til at fremkomme med en lovskærpelse L117 med retsvirkning 1.april 2010. Alligevel overholdes denne lovgivning ikke, til tider helt bevidst og kynisk da der ikke findes en konsekvens ved klage til Statsforvaltningernes Tilsyn.

Her kan vi godt påstå at politiske mål står over lovgivningen. Ellers ville dette link ikke eksisterer http://www.k10.dk/index.php?pageid=svarfrister_kommuner

Skulle du have tid og lyst til at læse lidt om hvad der foregår blandt almindelige borgere desangående, håber jeg at du vil læse følgende http://www.k10.dk/showthread.php?p=35616#post35616 hvor al dokumentation forefindes. Iøvrigt også al brevveksling fra Eva Kjer Hansen, Karen Jespersen, Karen Ellemann og Statsforvaltningerne. Bemærk også div kommuners synspunkter og påstande.

Jeg er enig i alle 3 tidligere ministres udsagn om at lovgivningen er god og skal bare overholdes!
Desværre bruger Statsforvaltningerne ikke deres ret til sanktioner, som alle tidligere ministre åbenbart tror......og så lang tid der ikke findes konsekvenser for direkte lovbrud tror jeg ikke at Konservativ Folkeparti får løst dette lille problem med den enorme konsekvens for de svage.

Skulle du have lyst til at få besøg og drøftelse af problematikken nævner du bare tid og sted. Jeg kunne muligvis komme med konstruktive forslag til løsninger da jeg igennem 6 år har oparbejdet en vis erfaring i asymetrisk magtfordeling. Iøvrigt efter at have mødt en svært scleroseramt kvinde der tillod sig at genansøge på sin 11 år gamle invalidebil. Desværre grundet totalt mistet gangfunktion. Tror du nævnte kvinde måtte vente 1 - 2 - eller 3 år før der fremkom en afgørelse? Excl klargøring af div udstyr, på 3 - 4 mdr leveringstid.

Håber at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

CC.: offentliggørelse på www.k10.dk
;)

buster 17-10-2010 19:11

SEJT Peter, at du kan hjælpe dem med deres hukommelse :rolleyes:

maybeline2you 26-10-2010 13:44

Hejsa Peter.

Nu må tiden være kommet til at se på Vesthimmerlands Kommune. De kære folkevalgte såsom Borgmester og Socialudvalgsformaden, har efter flere rykkere stadig ikke svaret på min henvendelse. :mad: og derved overholder De jo heller ikke selv kommunens svarfrister og indirekte kunne dette jo tolkes som en blåstempling af, at det heller ikke betyder noget at medarbejderen tilsidesætter de af Kommunal bestyrelsen fastlagte svarfrister.

Kan Jeg selv gøre mere for, at få dem i tale ??

:kram: M2y

phhmw 26-10-2010 18:28

Hejsa...
 
Maybeline2you.

Da du har skrevet og klaget til din Statsforvaltning Tilsynet over manglende overholdelse af sagsbehandlingsfrister kan du kun afvente deres afgørelse, som der ingen lovkrav findes for.

Men jeg ville skrive til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer http://kommunen.vesthimmerland.dk/si...&expandID=4434 med følgende tekst:

Kære samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i Byrådet Vesthimmerland kommune.

Det er med undren jeg og andre borgere kan konstaterer at kommunens sociale sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens §3 stk.2 ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Dels er de offentliggjorte frister ulovlige, men også mangelfulde. Dette på trods af at ansvaret blev præciseret i en lovskærpelse L117 som I allerede fik tilsendt april 2009 med retsvirkning den 1.april 2010.
http://www.danskeaeldre.launch-it.dk...eter140409.pdf hvor ansvaret blev fremhævet at det er kommunalbestyrelsen der skal vedtage og offentliggøre disse vigtige sagsbehandlingsfrister.

Trods dette bliver jeres egne og de lovkrævede sagsbehandlingsfrister ikke overholdt. Dette er uacceptabelt for de svageste som i disse tider kræver at retssikkerheden bliver overholdt.

Skulle der være den mindste tvivl om hvordan offentliggørelse kunne se ud se venligst her fra en tilfældig kommune der overholder loven.
http://www.lejre.dk/page3890.aspx?q=frister.

Jeg forventer en hurtig reaktion på det anførte.

Med venlig hilsen

XXX


Hilsen Peter;)

phhmw 27-10-2010 09:30

Svar fra Henriette Kjær, Konservativ..
 
Se #216

Kære Peter Hansen

Tak for din mail omhandlende sagsbehandlingstiderne i det offentlige. Det er meget positivt, at vi rundt omkring i det danske land har ildsjæle som du, der tager et ansvar og gør en indsats for at gøre vores samfund endnu bedre.

Jeg er meget enig med dig i, at der ikke er brug for mere lovgivning på området. Det, der er brug for, er en opstramning af den, vi allerede har. I Retssikkerhedslovens §3 stk. 1 står der, at behandlingen af borgernes sager og klager skal ske "så hurtigt som muligt". Virkeligheden er dog den, at skatteborgere kan risikere at vente i flere år på deres sagsbehandling. Det er fuldstændig uacceptabelt! Derfor, mener jeg, at staten i samarbejde med kommunerne bør sætte et mål for, hvor længe borgerne bør vente på at få svar på deres sag eller klage. Helt konkret foreslår vi konservative, at en sagsbehandling som udgangspunkt højest bør tage 3 måneder. Det er dog altafgørende, at en fastsat tidsramme ikke går ud over kvaliteten af behandlingen. Derfor må vi acceptere, at de mere komplicerede sager vil tage længere tid at behandle, hvorfor tidsrammen også vil være derefter. En sagsbehandling bør dog ikke tage over et år. Er det tilfældet, mener jeg kun, det ville være rimeligt, hvis borgeren fik adgang til at køre sagen med fri proces.

Ved at fastsætte en tidsramme for sagsbehandlingen vil det blive langt nemmere at sanktionere, hvis denne ikke bliver overholdt. Jeg mener dog ikke, der er grund til at indføre konsekvenser på nuværende tidspunkt. Jeg kan dog ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt i fremtiden, hvis ovenstående tiltag ikke er tilstrækkeligt.

Jeg sætter stor pris på, du stiller din viden til rådighed. Jeg har dog en meget stram kalender på nuværende tidspunkt, så det bliver nok problematisk at finde en dag at mødes. Du er dog altid meget velkommen til at sende mig mails, som jeg vil besvare så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen

Henriette Kjær
MF


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:01.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension