invalidebil
 

hej.
jeg vil lige fortælle at jeg søgte om hjælp til en trivsel/invalidebil. det tog mig 18 mdr. men endte godt. jeg får min bil i næste uge. :) det jeg bare ikke forstår er når jeg læser om folk der har søgt og fået afslag, de siger at en trivselbil er svær at få bevilget, men det er bestemt ikke min afarring. men tit kan man godt tænke sådan at man er et heldigt/uheldigt lod der bliver trukket op af en krukke. jeg har en bekendt der også har søgt om hjælp til invalidebil men har fået afslag, vi fejler det samme og er kørerstols bruger begge to, og skal jeg se det med mine øjne er hendes tilstand værre end min :( . så hvad er det lige man bliver vuderret på ? udsenet/ efternavnet skulle man tro.:confused: men hvad er jeres afaring med at søge bil. da jeg ville søgte gik der noget tid før jeg tog mig sammen for man høre næsten kun om dem der ikke får. håber i vil skrive jeres afaring så jeg/vi kan høre andres oplevelse.

Fik afslag, trods under 100meter i gangdistance, og 2 gange daglig kørsel, som nødvendig.

Tåler ikke offentlig transport(busstoppested også længere en d jeg kan gå), men statsforvaltningens lægekonsulent, har bestemt at jeg BARE kan får daglig predinisolon!

Speciallægen skriver at jeg KUN må få dette som KRURE i højdosis.

VH Popiae

det er da ufattelig? ja jeg klager jo ikke for jeg fik hjælpen til bil. men har godtnok hørt om så mange efterhånden som har fået afslag, og det er slet ikke til at se en sammenhæng i hvad der bliver taget i betrækting af folks handicap. :( jeg forstår godt at jeg og mange andre næsten ikke tør søge om en hjælp som i manges øjne ikke kan være andet end berettigt til. min ven må anke og se hvad der så sker... men det er da næsten ikke til at finde ud af om man tør søge den hjæp i frygt for at få afslag... :o det føles næsten som om man ligger i et bæger og slår man en 6er er man heldig... eller er det bare mig der ser det sådan???