Æbleplukker:
Retrospektivt er det tydeligt at jeg har været bipolar i mange år inden diagnosen blev stillet. Fra min første kontakt til psykiatrisk afdl. og til diagnosen blev stillet gik der ca 3 mdr. Jeg har været så heldig at jeg ikke har skullet igennem mange forskellige præparater. Seroquel og Lamictal er derfor det eneste jeg har prøvet efter min diagnose blev stillet.

I perioder har jeg været ordineret antidepressivt medicin ved egen læge. Da diagnosen ikke var stillet vidste hverken min læge eller jeg at jeg var bipolar. Det antidepressive medicin gjorde mig gerne hypomanisk. Resultatet var at jeg svingede jeg mellem depressioner og (hypo)manier alene fordi jeg fik antidepressivt medicin. Den type medicin er simpelthen en manibooster for mig. I dag ved jeg derfor, at antidepressivt medicin er fuldstændig udelukket for mig.

Jeg kan godt forstå at du er bange for bivirkningerne af medicin, men min egen oplevelse er, at mine "bivirkninger" af at være umedicineret bipolar helt klart overstiger bivirkningerne ved medicinen. Med medicinen er jeg i stand til at leve et liv med en langt højere grad af livskvalitet end hvis jeg ikke tog medicin. Faktisk tror jeg at medicinen er en forudsætning for at jeg kan holde mig i live og en forudsætning for at jeg kan være en nærværende og stemningsneutral mor.

Min opfordring er helt klart, at du skal forsøge at overvinde din skepsis for medicinen. Den første tid med medicinen er hård, bivirkningerne klinger af - det er i hvert fald min personlige erfaring + mange borgere gennem tiden har fortalt mig at de har oplevet det samme. I optrapningsperioden vil du blive fulgt tæt af psykiater så hvis du får uheldige handlemønstre vil der kunne blive reguleret i din medicin med det samme.

Men kimen skal være der før nogen form for præparat kan udløse den adfærd.

Amen... ganske enig !

Seroquel hører ikke til i gruppen af sovemediciner, men det virker (bla.) søvndyssende.


Seroquel er et såkaldet 2. generations antipsykotika, men anvendes også som både stemningsstabiliserende og søvndyssende.

Spørgeren kan læse mere om Seroquel på fx:

http://pro.medicin.dk/medicin/praeparater/2831

http://en.wikipedia.org/wiki/Quetiapine


Seroquel omsættes (metaboliseres) primært i leveren med nogle lever-enzymer i spil (CYP3A4 samt til en vis grad CYP2D6).

Ikke alle mennesker danner de samme mængder leverenzymer (primært af genetisk årsag) og det er én af årsagerene til af forskellige mennesker reagerer forskelligt på bestemte doser af forskellige mediciner, herunder fx Seroquel.

Så i forhold til megen medicinomsætning er det i virkeligheden ikke dosis, men plasmaniveau, der er det egentlig interessante i forbindelse med en bestemt effekt - og i praksis ser man da også, at der er nogen der får en effekt af 25-50 mg medens andre måske må op på 1000 mg for at få en effekt.


Seroquel har i øvrigt nogle af de samme bivirkninger, som man også ser i forbindelse med Zyprexa.

Men i al behandling foregår der en afvejning imellem ønskede og uønskede virkninger.

Den eneste sammenligning man kan lave mellem Seroquel og Zyprexa er vist at begge præparater er nyere andengenerations antipsykotiske midler, og dermed holder sammenligningen i virkning og bivirkning da også op.

Zyprexa er væsentligt bedre til psykoser men dækker ikke så godt stemningssvingninger.
Begge præparater er dog sløvende, men Seroquel er væsentligt oftere anvendt til PN

Tak for dit svar, ligner nok min historie lidt ;) har hørt om hømeopatisk litium, det skulle ikke have bivirkninger, kender du det?

Har også hørt om det, og spurgt adskillige psykiatere om de har kendskab til det, hvorefter de ser direkte mærkelige ud i hovedet.
Man skal nok til tyskland for at få reel vejledning på det område.

Har hørt om det, men har mødt samme reaktion som Papaya.

Jeg er vist så velmedicineret som jeg kan blive så jeg tør slet ikke eksperimentere med noget som helst.

Det lyder som en ret interessant påstand ...

Så det må du gerne uddybe i en mere generel relation til indikationer & bivirkninger ifm. de to præparater.

Hvad siger fx Medicinhåndbogen om emnet ?


Og ja, der er - som jeg også var inde på tidligere - af forskellige grunde individuelle forskelle på, hvordan præparaterne virker på den enkelte både mht. ønsket og uønsket effekt - hvilket betyder, at man skal op i store undersøgelser (mht. antal deltagere), hvis man skal sige noget mere generelt om et præparats ønsket og uønsket effekt.

De to præparater fungerer simpelthen forskelligt.
Det kan man læse i alverdens litteratur.

Nu ser jeg aldrig i den bog du henviser til, idet den er super overfladisk...
Men du kunne måske fortælle hvad der står der ?
Står der at præparaterne er stort set ens, er det en bekymrende sag.

6Uha... nej jeg skal heller ikke skifte.
Hvis man tør at regulere på sin medicin når den fungerer, så er det fordi at man aldrig har været rigtig alvorligt syg !

Papaya - helt enig!

Jeg ville aldrig turde gamble med noget. Nu fungerer mit liv nogenlunde igen og det skal jeg ikke have sat over styr. Følger med i hvad der sker indenfor de medicinske område, men jeg lytter nu meget til min psykiaters viden og erfaring, da hun alt andet lige ved ganske betydeligt mere om medicin end jeg.

Nogen skal jo være de første, men jeg ville aldrig turde skifte over til hvad min psykiater betragter som værende naturmedicin. Som med så meget andet er der måske her en uenighed mellem psykiatere omkring hvad der er naturmedicin og hvad der ikke er... jeg ved det ikke. Depression er jo i yderste konsekvens livsfarligt... det er det i hvert fald for mig. Så jeg forsætter troligt med at indtage den velafprøvende og veldokumenterede medicin som jeg har fået lægeordineret.