K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Fremtiden for fleksjob og førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=51)
-   -   Stor TAK til prak. læge Anders Beich for at tage "bladet fra munden" (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35598)

gunvor 23-08-2017 13:14

Stor TAK til prak. læge Anders Beich for at tage "bladet fra munden"
 
Information har endnu en artikel d.d. i deres artikelserie omkr. fleksjob- og FP reformen:

Citat:

Læge opfordrede patienter til at flytte, så de kunne få førtidspension

På opfordring fra læge på Nørrebro flyttede patienter i to tilfælde fra Københavns Kommune for at få tilkendt førtidspension.
Anders Beich, praktiserende læge på Nørrebro og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin udtaler til Information:

Citat:

»Det er jo klart, at det er fuldstændigt uholdbart, at man som læge i en kommune skal bede sin patient om at flytte. Det er jo helt absurd. Men det er jo patienter, som jeg har skønnet, var i direkte fare for at gå til i sagsbehandlingen.«
Citat:

Anders Beich understreger, at det er »en sidste udvej« at bede en patient flytte kommune.
Citat:

»Jeg har oplevet et system, der sagsbehandler nærmest i det uendelige. Et system, hvor det er umuligt for borgeren at finde ud af, hvor forløbet bærer hen, og hvor man parkerer mennesker med meget ringe funktionsevne i årevis uden at lytte til egen læges vurderinger,« siger han.
Citat:

Beich forklarer, at nogle af kollegaerne simpelthen giver op i mødet med systemet, fordi de ikke føler, at deres lægefaglige vurderinger bliver inddraget i borgerens sagsbehandling.

»De faglige vurderinger bliver ikke taget alvorligt. Selv når flere speciallæger er kommet med deres vurderinger, der alle peger i samme retning, kan vi se, at jobcentret tilsidesætter vurderingerne. At de ikke regner dem for noget.«

Konkret oplever kolleger ifølge Anders Beich, at de skal gennemføre de samme vurderinger af patienter igen og igen. Som for eksempel at en patients tilstand skal vurderes på ny, selvom lægen allerede ved seneste ressourceforløb fastslog, at patienten havde en ubetydelig arbejdsevne og ingen mulighed for at forbedre den.
https://www.information.dk/indland/2...oertidspension

Der viser sig fra lægeverden, at være en afmagt ud fra artiklens indhold!

Hvilket vel egentlig ikke er så mærkeligt efter mange år, hvor tilstandende for FP og fleksjob er blevet sværere og sværere, dvs. allerede inden besparelsen for et par år siden. Den forsætte mindre tildeling af FP har været stærkt nedadgående siden 2012.

Reno 27-08-2017 21:41

Ja en meget stor tak til prak. læge Anders Beich:kram:

job 28-08-2017 12:22

Citat:

Oprindeligt indsendt af gunvor (Send 356898)
Der viser sig fra lægeverden, at være en afmagt ud fra artiklens indhold!

Hvilket vel egentlig ikke er så mærkeligt efter mange år, hvor tilstandende for FP og fleksjob er blevet sværere og sværere, dvs. allerede inden besparelsen for et par år siden. Den forsætte mindre tildeling af FP har været stærkt nedadgående siden 2012.

Jeg har lidt svært ved at forstå hvad du mener i den sidste del af afsnittet.

Vi er enige i, at der skete et stort fald i tildelingen af fp fra 2012 til 2013 men der er siden 2013 faktisk sket en stigning fra omkring 6.000 i 2013 til omkring 8.000 i 2016. En stigning på omkring 33% og det er vel også det du skriver i det sidste afsnit eller ... ?

Vi er nok også enige i, at niveauet for 2016 kunne/burde være højere men det er så en anden diskussion :)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension