K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Midlertidig Førtidspension (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=70)
-   -   Loven om midlertidig pension og varig lidelse (https://www.k10.dk/showthread.php?t=8216)

zuza 14-04-2009 01:59

Loven om midlertidig pension og varig lidelse
 
I Guide om behandling af sager om førtidspension (linket nedenfor) kan læses mange interessante ting om sagsbehandling osv. osv.:cool:

Det er primært om den gamle pensionsordning, men meget gælder også for den nye ordning, men også for sygedagpengesager og andre sager i kommunen. Det er både retssikkerhed, partshøring, aktindsigt osv.

Læs linket og bliv meget klogere... eller få bekræftet "gammel" viden.;)



At bruge pension med kontrol for at se, om der skulle indtræde en bedring, er ulovlig.

Det er at sidestille med midlertidig pension, og den mulighed er IKKE lovlig.;)

Citat:

At tilstanden skal være varig betyder, at den netop hos denne ansøger ikke vil kunne bedres væsentligt hverken spontant eller ved behandling. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at det generelt er mest sandsynligt, at tilstanden er varig, hvis forløbet hos den enkelte ansøger ikke kan forudsiges.

Ved nogle sygdomme er det alene forløbet af sygdommen, der kan vise, om tilstanden er varig. Dette gælder fx fibromyalgi, som af denne grund først kan berettige til pension, når sygdommen har været til stede i en årrække. Se SM P-4-93.

Ved andre sygdomme kan det være sådan, at man på forhånd ved, at tilstanden vil bedres, selvom det muligvis kan vare adskillige år, før bedringen indtræder. Dette var tilfældet i SM P-14-96, hvor der ikke kunne tilkendes helbredsbetinget førtidspension til en ansøger med en øjenlidelse. Begrundelsen var, at øjenlidelsen ifølge diagnosen måtte forventes at vare adskillige år, men herefter ville klinge af uden blivende skader. Erhvervsevnen var derfor ikke varigt nedsat i pensionslovens forstand.

Ankestyrelsen ser af og til sager, hvor der er tilkendt pension til ansøgere, som fortsat er under lægelig behandling, og hvor mulighederne for bedring af tilstanden derfor fortsat er til stede. I disse tilfælde er pensionstilkendelsen ofte kombineret med en bestemmelse om, at sagen skal genoptages til kontrol på et senere tidspunkt, dvs. som en midlertidig ydelse indtil det kan afgøres, om tilstanden er varig. Efter pensionsloven er der ikke mulighed for at tilkende en midlertidig pension, indtil det kan afgøres, om tilstanden er varig.

Man kan altså ikke reparere på den manglende opfyldelse af varighedsbetingelsen ved at sætte en kontrol på sagen.
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=18368

:kram:

Ozelot 14-04-2009 08:16

Som du selv skriver, så er linket til den gamle vejledning. I den nye står der følgende om midlertidig pension:

"Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger."

Derudover er der to paragraffer som modsiger dit argument med at det er ulovligt at lave kontrol på en pensionssag:

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

+
§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Ninja 14-04-2009 10:12

Ozelot, kan du ikke sende linket, så der er mulighed for man selv kan gå lidt mere i dybten og læse hele smørren i sin helhed?

Det er nemlig ret vigtig information som kan hjælpe mange.

Hejdien 14-04-2009 10:59

Ozelot det er altid smart lige at lægge link på til det man har læst , jeg er ret sikker på at vi herinde har en der har fået afslag på pension fordi der er en mulighed for helbredelse over ti år og der kunne din den ene jo være en rigtig god hjælp i en anke ...

Men uden henvisninger til loven virker de ikke :D

Og jeg har gemt dem for hold da op hvor man glemmer alle de ting man læser så er der noget der slår en som meget nyttigt kan jeg anbefale alle at gemme det på sin egen computer , når i skal bruge det kan i ikke finde tråden :D

brøkpensionist 16-08-2009 18:17

Midlertidig førtidspension
 
Under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser § 1, til nr. 27 i L 137 af 15.12.2000, altså om førtidpsensionsreformen fra 2003 står følgende:

"Til nr. 27

Det foreslås, at førtidspension skal frakendes, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevne, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 44. I modsætning til den gældende regel, der angiver en beløbsstørrelse for pensionistens personlige indtægt som forudsætning for frakendelse, skal kommunen efter forslaget foretage en helt konkret vurdering af pensionistens arbejdsevne. Det skal med andre ord vurderes, om pågældende er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (fx i et fleksjob) og derved opnå indtægt til selvforsørgelse, jf. bemærkningerne til § 16 under nr. 5.

En pensionist, der mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og som gennem en længere periode derved har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, kan efter en konkret vurdering få frakendt sin pension. Det afgørende er, om arbejdsevnen er blevet forbedret, således at vedkommende er blevet i stand til at kunne varetage et fleksjob/ordinært job.

Kommunen skal således holde sig underrettet om pensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension."

So watch out Big Brother is watching you!:o

Hilsen
brøkpensionist

MorWettendorff 13-12-2009 10:32

Ved godt det er en gammel tråd, men sad og ledte efter det link, i beder om længere oppe i tråden, og jeg fant det, så smider det lige ind, så andre ikke behøver at lede.

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19705

punkt 30.

Loven:

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.



punkt. 31.
Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension.

Ragdoll 13-12-2009 18:01

Citat:

Ved nogle sygdomme er det alene forløbet af sygdommen, der kan vise, om tilstanden er varig. Dette gælder fx fibromyalgi, som af denne grund først kan berettige til pension, når sygdommen har været til stede i en årrække. Se SM P-4-93.
Dette er interessant, da de allerfleste der får diagnosticeret Fibromyalgi, allerede har været syge i en årrække, for eksempel har jeg højst sandsyndligt haft fibromyalgi et sted mellem 10-15 år og fik det først diagnosticeret i februar i år. Men den første mistanke om Fibromyalgi kom allerede i midten af halvfemserne, men jeg valgte på daværende tidspunkt ikke at få det undersøgt.

:kram:

Ragdoll

Ninja 13-12-2009 18:27

Ja man lære ét og andet i sin tid med systemet - og jeg vejleder også alle andre at søge læge uanset hvor få eller hvor sjældne smerterne forekommer. Det kan nemlig vise sig at være guld værd den dag man må erkende, at nu kan man altså ikke deltage på arbejdsmarked mere, for så ligger der allerede en bunke papirer i sagen - og hos lægen, som man kan arbejde videre udfra.
Og ofte kan de der sporadiske lægebesøg senere give en udmærket ledetråd. Sygdomme og lidelser har det jo med at udvikle sig med årene....

Men desværre begynder alt for mange helt fra bunden, uden så megen dokumentation, påtrods af, at de har gået i flere år og haft det elendigt....

Hejdien 13-12-2009 23:17

Nogen kommuner er nok værre end andre og jeg kan simpelthen ikke fatte den afgørelse (den er vist fra 93 ikk kunne ikke lige finde den ) jeg har lige været igennem de sidste samtaler og min sagsbehandler anbefaler klart en ftp netop fordi jeg lige har fået diagnosen fib ..

Læger og lægekonsulenter kommer da også alle som en frem til at det nok har været noget der har været der de sidste 10-12 år og så bare er blevet forværret med tiden ,men at sygdoms historie passer og at man bare dengang har skudt skylden på andre sygdomme (stress udbrændthed og borrelia ) som alle har de samme symptomer ...

Med diagnosen fib mener de at det er slut netop fordi det er videnskabeligt dokumenteret at man ikke kommer sig fra fib , måske ro og orden kan bedre stress men ikke fib , måske pencelin kan bedre borrelia men ikke fib og i den erkendelse og med et tilbageblik i min sygdoms historie mener de ikke at der er mere at gøre ..

Så det er der åbenbart også forskel på fra kommune til kommune ..

så godt her for et lille stykke tid siden at en havde fået afslag på tror det var fleks ud fra den afgørelse fra 93 men da det er så mange år siden så burde der antages en ny sag med en ny afgørelse i den socialeankestyrelse , verden er jo ikke gået i stå på det område efter de traf den afgørelse ...

MorWettendorff 14-12-2009 05:37

Det var fra den nye lov fra 03.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 23:14.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension