K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Paragraf 81 i Serviceloven (https://www.k10.dk/showthread.php?t=9705)

-Henrik- 02-09-2009 11:06

Paragraf 81 i Serviceloven
 
Hvor meget har man egentlig "krav på" ifølge Servicelovens §81?

Det er den paragraf, der lyder sådan her:

"§ 81.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,
aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i
egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov."


Mit problem er, at jeg har socialangst, ængstelig personlighedsforstyrrelse, samt en alvorlig skade i den ene ankel, hvilket alt sammen betyder, at jeg er meget hæmmet i min dagligdag mht. at komme ud.

Kommunen har bevilget mig 250 kr. til taxakørsel om måneden, hvilket jeg er taknemmelig for. Men dem kunne jeg bruge på mindre end en uge, hvis det skulle være. Jeg kan søge om at få det forhøjet til 500 kr./mdr., hvilket dog kræver, at jeg i en længere periode kan dokumentere, at jeg har kørt for >= det beløb om måneden. Hvilket jeg ikke har råd til pga. min dårlige økonomi.

Kommunen hjælper mig derudover ved, at jeg har fået en støtte- og kontaktperson (Skp). Men det er kun en gang om ugen, at hun kommer.

Jeg ville gerne, om jeg kunne komme ud, når jeg ønskede det, ligesom "almindelige" mennesker kan - dels til Sind's værested her i byen, dels til Dansk Flygtningehjælps lokaler, hvor jeg tidligere har været lektiehjælper. Men jeg erkender, at det hurtigt kunne blive en dyr historie for kommunen mht. betaling af taxakørsel til mig.

Til slut vil jeg lige nævne, at jeg er ude af stand til at bruge cykel, scooter, bil m.v. - Kan kun bruge gå-ben.

Har nogen et bud på, hvad jeg kan gøre, et godt råd ell. lign.?

På forhånd tak.

Hilsen
Henrik

curls 02-09-2009 14:14

Hej velkommen her... :)

Jeg synes, du endelig skal prøve og henvende dig der, hvor du fik taxa bevilling og forklare dem, hvor meget og hvornår, du skal gå til de forskellige steder.
Hvis de mener, de ikke kan, tænker jeg så lidt på serviceloven § 100 merudgifter. Her skal man have udgifter svarende til 6000 kr om året, eller 500 kr om måneden. Så her er der også en mulighed.

Her er loven om § 100 merudgifter og lidt om hvad man her kan søge om:
http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omr...der/Start.aspx

Du har også mulighed for at kontakte VISO, som kan hjælpe dig og oplyse, hvilke rettigheder, du har og hvad du kan søge om. Disse fagfolk rådgiver og hjælper borgere og pårørende:
http://www.servicestyrelsen.dk/wm146683

-Henrik- 02-09-2009 17:40

Tak for svaret og velkomsten :)

Jeg vil prøve at kontakte VISO i første omgang.

Hilsen
Henrik


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 05:51.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension