Førtidspension
 

Hej,
Min jobcenter og læge vil have at jeg søger førtidspension.Jeg er 46 år gammel,tysk statsborger og har boet i Dk siden '83 med 2års pause.Mit første spørgsmål er : hvor mange penge vil jeg kunne få udbetalt?Jeg er samboende med en førtidspensionist.
Mit andet spørgsmål er :kan jeg få slettet mit gæld ( indskudslån til lejlighed,børnebidrag) til det offentlige som pensionist? Og mit tredje spørgsmål: kan man udover pensionen få hjælp til tandlæge,medicin og lignende? Jeg har også et fjerde spørgsmål : hvor meget må men tjene ved siden af pensionen?

Man kan ikke få slettet hverken børnebidrag, indskudslån og den slags.
Man kan ikke få hjælp løbende, men man kan søge § 100 hver gang man vil søge hjælp til fx medicin og tandlæge.
Man må tjene omkring 60.000 kr ved siden af pensionen.

Jeg ved ikke om du kan få fuld førtidspension når du ikke er dansk statsborger, eller om du kun er berettiget til brøk-pension, så det må andre svare dig på.

§100 er ikke en enkel ydelse paragraf, den gælder et år af gangen.

Nå ja, men jeg mener, den vare ikke for evigt og er ikke løbende og skal søges igen.....og igen.

Man kan søge om hjælp til tandlæge i aktivlovens § 82

og:

Kapitel 4 a – Beregning af førtidspension
Indtægtsgrundlag

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

4) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 fradrages en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-3, på op til i alt 30.000 kr. i et kalenderår, hvis denne modtager folkepension. Det maksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis ægtefællen eller samleveren kun modtager folkepension i en del af året.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Øøøøøh, kan du præsicere hvad det er du konkret mener Lolita kan bruge i ovenstående - som IKKE dansker, gift med førtidspensionist??:rolleyes:

Ikke helt korrekt.

Min X har fået oplyst hos SKAT, at hvis han overholder sin betalingsaftale med dem, så vil han kunne få eftergivet restgælden når der ikke løber mere gæld på, altså når der ikke længere skal betales til nogle af børnene.

Jeg fandt det engang på skat's hjemmeside, men siden har jeg ikke kunnet finde det, så hvis der er en der finder det, så smid lige et link herinde.:)

Det er FULDSTÆNDIG korrekt hvad jeg skriver!!
Man kan IKKE (længere) få eftergivet gæld til det offentlige når man er førtidspensionist!!!

Læs endelig reglerne her....

Kan jeg få eftergivet min gæld?


Har du gæld til det offentlige, bør du undersøge, om du opfylder
betingelserne for at få eftergivet din gæld.
Har du været på kontanthjælp og er kommet i arbejde, har du
måske mulighed for at få din gæld til det offentlige eftergivet.

Det kan give dig en bedre økonomi i det daglige, hvis du kommer
i arbejde og samtidig får eftergivet din gæld til det offentlige.

Opfylder du betingelserne?

Har du gæld til det offentlige og har du
i mindst 3 år over en 4-årig periode fået
– kontanthjælp
– starthjælp
– tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats
– introduktionsydelse eller
– arbejdsløshedsdagpenge

og er kommet i

– arbejde
– fleksjob
– under uddannelse eller
– under revalidering

kan du søge SKAT om at få eftergivet
din gæld til det offentlige.
Hvis du opfylder betingelserne vil du
kunne få din gæld til det offentlige
eftergivet over 4 år med et fast beløb
om måneden.
Men det er en betingelse, at du bliver
ved med at være i job, fleksjob, uddannelse
eller revalidering.
Eftergivelsen vil blive stillet i bero, hvis
du begynder at modtage kontanthjælp
igen.

Hvis du modtager kontanthjælp i
en periode, der er længere end 12 måneder,
vil eftergivelsen bortfalde.
Får du ny gæld til det offentlige, skal du
sørge for at betale den, da eftergivelsen
ellers bortfalder.

Der er dog gæld til det offentlige, som
ikke kan eftergives. Det er gæld, der
– er opstået på baggrund af strafbare
eller erstatningspådragende handlinger
og/eller
– opstået som følge af, at du på baggrund
af fejlagtige oplysninger til det
offentlige, har modtage ydelser som du ikke er berettiget til.

De nye regler for eftergivelse af gæld trådte i kraft 1 Januar 2009.

http://www.sind.dk/6storage/113/3042...2009_pjece.pdf

FØR 2009 kunne man godt få eftergivet gæld når man blev førtidspensionist. Men nu er det blevet en form for gulerod, eftergivelse af gæld = at holde sig i gang og ikke være syg og passiv.
Idag er eftergivelse af gæld mere en afdragsordning (4-årig) og ikke som FØR, at det hele blev slettet fra dag til anden.

Regeringen har besluttet, at man ikke skal 'lettes' som førtidspensionsit, men KUN hvis man arbejder eller har tilknytning til arbejdsmarked.

Ja hold da op. Som om det ikke er straf nok at være så syg at man er nødt til at komme på førtidspension!