K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   Macbeth tilstande (https://www.k10.dk/showthread.php?t=451)

Claus Andersen 02-10-2006 21:57

Macbeth tilstande
 
Politisk tungetale
Tungetale er i følge Politikens Nudansk Ordbog uforståelig eller indholdsløs tale og vil du have et synonym bliver du henvist til ordet vrøvl. Statsminister Anders Fogh Rasmussen inviterer os indenfor i selvbedragets og løgnens fællesskab, når han afviser værdifællesskab med Dansk Folkeparti (DF) og lægger afstand til chefideolog og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens kærlige omfavnelse og parringsleg med DF´s værdier.

Borgmester mere karklud end mand
Der er ikke noget at sige til, at man kommer til at sige noget vrøvl, når man skal have styr på så mange tunger i samme mund. Knuden slår tunger og med Venstre ved man, kun alt for godt, hvor man har. For så ved du, at det bliver til noget med velfærdsmasakren ude i kommunerne. Skattestoppet har fikseret kommunerne med spændetrøje, håndjern og benlås og Danmark bliver forvandlet fra et velfærdssamfund for alle til et servicesamfund for dem, der har råd. Med den økonomiske kikkert for det blinde øje påstår VK-regeringen, at den giver flere penge til de ældre, skolen, daginstitutionerne, uddannelse og forskning og er vi utilfredse beskyldes vi for at være en hærskare af klynkere, grædekoner og forkælede velfærdsjunkier. Endda borgmester Nicolai Wammen bliver angrebet af tre ministre med skældsord om at være ”en tve-tunget imam” og at han er ”mere karklud end mand” og ”giv din borgmesterkæde til en politiker med rygrad”. Det er venstrehåndsarbejde, tve-tunget tungetale og manipulation med kendsgerningerne.

Nu er det nok og danskerne er gået til velfærdskamp med strejker og blokader. VK-regeringen kan ikke binde os på mund og hånd og give med den ene og tage mere med den anden og bare du er egoistisk nok, så vil "den usynlige hånd" (markedskræfterne) efterhånden regulere adfærden til fælles bedste (kilde: Anders Fogh Rasmussen i bogen fra socialstat til minimalstat).

Makker du ikke ret og indordner dig, så havner du i VK-regeringens byrdekasser af forsørgerbyrde, ældrebyrde, ungebyrde og indvandrerbyrde. Men er det ikke VK-regeringen, der er en byrde med deres menneskesyn, hvor de ikke kender forskel på mennesker og penge, men ønsker et forsikringssamfund, hvor enhver er sig selv nærmest, og derved tvinger de almindelige mennesker med almindelige økonomiske muligheder til at vælge mellem umulige muligheder? VK-regeringens ”usynlige hånd” har nu meget til fælles med den venstre hånd, der anses for at være uren i mange kulturer, da den bruges til toiletbesøg.

Er århusianerne velfærdsjunkier
Der hersker Macbeth tilstande i landet, hvor der ”velfærdmyrdes” til højre og venstre for at bevare magten. ”Hvad… vil disse hænder aldrig blive rene? Jeg lugter stadig blod”. Magtbegæret har fået en blodig pris med det borgerlige blodbad på velfærdssamfundet og en forherligelse af ”skønt er stygt og stygt er skønt” (fair is foul and foul is fair). Er det fagforeningsklynk, når børnehaverne siden 1990 har fået 73.000 flere børn, der skal passes af færre og mere stressede pædagoger? Er skoleeleverne velfærdsjunkier, når de skal lide under årtiers forsømmelser med utidssvarende undervisningsmaterialer og stigende klassekvotienter? Er der junkier blandt de ældre, når de oplever forringelser i ældreplejen? Er århusianerne velfærdsjunkier, når de i forbindelse med udlignings- og strukturreformen var blevet lovet en gevinst på 80 mio. kr. om året og det så blev forvandlet til et tab på 73 mio. kr.?

Danskerne er gået på barrikaderne og protesterer mod dette eventyr ”fortalt os af en tåbe, fuldt af larm og bulder, som slet ingenting betyder”. Ja, onde tunger mener at have hørt statsministeren citere forfatteren Bertolt Brecht "var det da ikke simplere, om regeringen opløste folket og valgte et andet"?

Men selv ”alle Arabiens parfumer” kan ikke mildne lugten af ”den usynlige hånd”, der gør os til selvoptagede kynikere med spidse albuer og fattige på velfærd, demokrati og lige muligheder.

Borroe 03-10-2006 17:11

RE: Macbeth tilstande
 
Ja endnu et rigtig godt indlæg og vel skrevet du beriger siden med en masse der beskriver denne danske virkelighed for i hvert fald nogen !!!
Tusind tak!!!

fortsæt enddlig med disse

Knus Borroe :D:D


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:13.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension