K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   beløb som gift førtidspensionist (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36375)

lillesine 24-05-2018 08:29

beløb som gift førtidspensionist
 
Hej Alle

Jeg får min fremtid afgjort midt i juni og både min bostøtte og sagsbehandler tror det ender med jeg får førtidspension. Hvad får man som gift og har det betydning at man har hjemmeboende børn under 18 år?
Min mands indkomst er svingende med 14 dags udbetalinger og den svinger en del hver gang, da der er forskellige tillæg så det er lidt svært når det ikke er en fast løn han får.
Vi vil gerne have regnet lidt på vores budget inden så vi ved hvad vi har at gøre med hvis jeg får min pension.
Håber nogle kan hjælpe mig har prøvet med en beregner på borger men ved ikke om vores renteudgifter skal skrives på de bliver jo også trykket fra i skat ??

Pip 24-05-2018 08:54

Hjemmeboende børn påvirker ikke satsen.

Udbetalingen af pension, påvirkes af din mands indkomst. Påvirkningen sker som bruttoindkomst, og derfor har renterne først betydning for selve nettoudbetalingen efter skat, så det er kun renteindtægter og ikke renteudgifter der skal med i beregningen.

Nørd 24-05-2018 10:45

Du kan læse om det på denne side:
https://www.borger.dk/pension-og-eft...aelle-arbejder

Men generelt er det sådan at der ses bort fra de første 192.876 kr. din mand tjener og naturligvis ses der også bort fra din offentlige pension.
Herefter kan I tilsammen tjene 120.000 om året (heri indgår indtægten hvis du kommer til at få pension udbetalt fra et pensionsselskab og hvis du har et lille minijob hvor du tjener penge).

Alt over de 192.876 kr. + din pension + 120.000 modregnes med 30 %, hvilket jo vil sige at hver gang en af jer tjener 100 kr. så mister du 30 kr. fra din pension.

Dog kan din mands indkomst maksimalt indgå med 251.100 kr. årligt.

Derudover skal du betale noget ATP og så naturligvis også skat.

Hvis en af jer er på Facebook vil jeg foreslå jer at læse dette: https://www.facebook.com/groups/1531...c_location=ufi

Administratoren af gruppen Gensidig forsørgerpligt, nej tak har lagt dette dokument ind i gruppen som beskriver rådgiver til hvordan man kan gøre det lettere for sig selv hvis man husker at opdatere skatteoplysningerne meget nøjagtigt hos den arbejdende ægtefælde, da førtidspensionisten ellers får et gevaldigt smæk.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension