K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   Førtidspension efter gammel eller nye regler (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35099)

EKCH 19-03-2017 16:16

Førtidspension efter gammel eller nye regler
 
Hej K10

Jeg er ny her.
Og jeg er meget forvirret. Derfor beder jeg om hjælp.

Brev fra min Kommune 18 feb. 2003.

De er blevet tilkendt førtidspension efter paragraf 14 stk. 2, Nr 1 i lov om social pension. Deres erhvervsevne er efter kommunens vurdering nedsat med 2/3.Pensionen har virkning fra 1 marts 2003.

Jeg har ca 10 til 12 gange kontaktet min kommune, hvorvidt jeg er tilkendt førtidspension efter de nye eller gamle regler??

Da jeg ikke kan få et skriftligt svar, må jeg prøve at forholde mig til de mundtlige, som i her på K10 stærkt fraråder, hvilket jeg fuldt forstår, idet forskellige sagsbehandlere er kommet med meget forskellige udsagn.

Det siges at hvis sagen er rejst før 1 januar 2003, er det de gamle regler.
Måske kan i hjælpe mig

Bedre sent end aldrig

MVH
EKCH

job 19-03-2017 17:44

Citat:

Oprindeligt indsendt af EKCH (Send 352883)
Hej K10

Jeg er ny her.
Og jeg er meget forvirret. Derfor beder jeg om hjælp.

Brev fra min Kommune 18 feb. 2003.

De er blevet tilkendt førtidspension efter paragraf 14 stk. 2, Nr 1 i lov om social pension. Deres erhvervsevne er efter kommunens vurdering nedsat med 2/3.Pensionen har virkning fra 1 marts 2003.

Jeg har ca 10 til 12 gange kontaktet min kommune, hvorvidt jeg er tilkendt førtidspension efter de nye eller gamle regler??

Da jeg ikke kan få et skriftligt svar, må jeg prøve at forholde mig til de mundtlige, som i her på K10 stærkt fraråder, hvilket jeg fuldt forstår, idet forskellige sagsbehandlere er kommet med meget forskellige udsagn.

Det siges at hvis sagen er rejst før 1 januar 2003, er det de gamle regler.
Måske kan i hjælpe mig

Bedre sent end aldrig

MVH
EKCH

Du er tilkendt førtidspension efter de gamle regler og det kan ses ved at læse §14 stk. 2 nr. 1 i den gamle pensionslov

Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

hvor der står følgende:

Citat:

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, i form af

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, ekstra tillægsydelse og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og

2) personer i alderen fra 60 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.
Samme paragraf findes også i den nye lov men omhandler noget helt andet. Det må også fremgå af dine årlige pensionsmeddelelser, måske ikke direkte men så indirekte.

EKCH 19-03-2017 18:14

Mange tak for svaret. :-) Det bevarede virkelig mit dilemma.

sfag 20-03-2017 18:43

Hvis din sag er påbegyndt før 1-1-2003 læser jeg det som om at du er under den gamle ordning, se § 1 stk 2


§ 1. Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11.
Stk. 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før den 1. januar 2003

stampe 22-03-2017 11:48

Bare til info.

Formoder, du har mellemste førtidspension.

Hvis du skulle blive "dårligere" og opfylder kravene til højeste førtidspension, skal denne forhøjelse søges inden du fylder 60 år.

Højeste førtidspension udløser yderligere et skattepligtigt erhversudygtighedsbeløb på 4.133 kroner/månedligt.

EKCH 22-03-2017 23:13

Tusind tak for jeres info. Jeg er virkelig glad for at have fundet K10.

EKCH 27-03-2017 09:48

Info om placering af nye spg.
 
Hej Alle på K10
Jeg ved nu at jeg er på gammel ordning, og nu har jeg faktisk 3 nye spørgsmål.
Jeg mener at have læst at man skal blive på tråden, men bør jeg ikke flytte mine spg. til
"Spg om førtidspension efter gammel ordning"
På forhånd tak
Mvh
EKCH

Pip 27-03-2017 10:00

Det ville jeg gøre. Jeg kigger altid på hvad tråden hedder, og vælger den fra, hvis det ikke er noget jeg føler at jeg kan byde ind på. Men hvis tråden så senere kommer til at indeholde noget jeg f.eks kunne have viden om, ja så opdager jeg det aldrig.

Så for mig er det vigtigt at der i trådens navn allerede indgår det der spørges ind til..

EKCH 27-03-2017 15:34

Det gør jeg , tak PIP

EKCH 10-08-2017 20:18

Hej Igen
Til Stampe.
I tråden skriver "Stampe" :
At hvis man skulle være blevet dårligere med årene, kan man søge højeste førtids pension inden man fylder 60.

Er der nogen der kender proceduren for dette??. Jeg har ingen pensionsrådgiver mere, de blev bortskaffet/sparet væk. .
Hvor og hvordan starter man?

På forhånd tak
MVH
EKCH :-)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:07.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension