Bispebjerg hospital har en lidt anden indgangsvinkel på samme, se side 4 i tema
Birket Smidth http://www.bispebjerghospital.dk/NR/...EMA2006nr4.pdf

Morten Birket Smith er en farlig mand....og jeg ville nødigt under hans "vinger" med hans opfundne projekt hvor han selv har stået for den undersøgelse til folketinget som har givet ham og projektet mere end mange penge...

Det er faktisk ret uhyggeligt at høre om sundhedsstyrelsen og hvor lade og uvirksomme de er...

Man kan vist roligt fastslå at det ikke er dem man skal regne med stoppe noget som helst...

Ang ham Arne Mejlhede så kan man godt få indtryk af at han selv måske trænger til noget af hans egen medicin...

Patienter som klager er bare folk der brokker sig eller også er de paranoide...

Sundhedsstyrelsen opfinder sager sager imod Arne Mejlhede ud i den blå luft uden at der er en sag...

Hvem er det der er paranoid....

Det er simpelthen uhyggeligt at en mand som Arne Mejlhede ikke bliver stoppet....

Ja det samme gælder for Morten Birket Smith...som går mere op i samfundsøkonomien end i patienterne...

Det ligner ellers til forveksling den vanlige omgang karlsmart fortælling fra den psykiatriske persongruppe med fokus på: helbredsangst, hvortil Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus også hører til ...


Den egentlige "lakmusprøve" på om det er et sundhedsøkonomisk ærinde man går, det er at sætte fokus på den påståede prævalens for tilstanden.

Almindeligvis er der faglig konsensus om at prævalensen for: Hypokondri ("sundhedsangst") i vestlige lande ligger omkring 0,2 - 1,3 % alt efter hvilke inklusionskriterier der anvendes.

Dertil kommer den differentialdiagnostiske stillingtagen (idet "helbredsangst" kan maskere andre tilstande).

I almen praksis ses "helbredsangste" patienter måske en kende oftere (nogle undersøgelser peger på 4 - 6 %), men vi taler stadig om marginaler.

Så når en væsentlig større procentdel af befolkningen "pludselig" begynder at lide af "helbredsangst", og alle mulige og umulige tilstande herunder egentlige fejldiagnostiserede tilstande inkluderes, så bør man forholde sig kritisk til afsættet for postulatet.

Umiddelbart ser jeg ikke den store uenighed imellem Bispebjerg og Aarhus ... profeterne bræger op i begge byer ... så det ...


Omvendt kunne man forestille sig et tankeeksperiment, hvor psykisk sygdom, herunder en diagnose ingen for området dækket af WHO's ICD F45 klassifikation (de såkaldte: somatoforme tilstande) fluks udløste maximal samfundsstøtte til de berørte, herunder en indiskutabel adgang til adækvate sundhedsundersøgelser samt en tilsvarende indiskutabel adgang til socialøkonomisk kompensation (førtidspension, fleks etc.).

Den samfunds-/sundhedsøkonomiske agenda ville i et sådant tænkt scenario givet være vendt på hovedet og her handle om, at så få som mulig fik en psykiatrisk diagnose hæftet på sig ... aktuelt - som systemet fungerer i dag - synes det omvendt som om tendenser er stik modsat heraf, idet så mange som muligt sendes i retning af at få konverteret egentlig fysisk sygdom til psykisk sygdom (hvilket passer fint ind i en finanslovspolitisk kontekst, hvor psykiatrien netop brødfødes af satspuljen).

Det kan man så tænke over ... ligesom man kan tænke over de overgrebsmetoder, afledt af en mulig spareagenda, der kunne tænkes bragt i spil for at nå de opsatte mål vedr. minimering af forbrug af sundheds- og socialøkonomiske ydelser.

Tvangsindlæggelse og tvangsbehandling på kanten eller ud over kanten af juraen vedtaget på Tinge kunne måske være et anvendt arbejdsredskab ... hvis formålet helligere midlet ... hvem ved ... man kunne vel håbe på nogen i omegnen af den 4. statsmagt gad grave lidt ned i substansen.

Og måske spankulerer der flere i den kategori rundt inden for det psykiatriske fagspeciale og antager (i deres vildfarelse), at de nærmest "kan gå på vandet"?


Det forekommer mig, at der både i Aarhus og Bispebjerg måske vil kunne findes kandidater i samme skuffe ...

Hvis jeg selv havde et barn/ung der blev udsat for noget af det rygterne fortæller om sker inden for trådens kontekst, så ville jeg da blive fløjtende arrig og trække nogle af landets bedste advokater på banen ...

Mejlhede er her vel "bare" "en lille fisk" i den store kontekst?

Det er samme sødsuppe....

Per Fink Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Morten Birket Smith Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed H:S, Bispebjerg Hospital

De er begge bag Term modellen

Hæ hæ glemte helt at svare...

Ja selvfølgelig render der en masse rundt i den kategori....det er der ingen tvivl om...

Jeg kender flere som har været glade for at komme til en afklarende samtale hos ham, for at sikre at deres fysiske symptomer ikke var forankret i en psykisk sygdom.
Eller at en krisereaktion med fysiske symptomer, ikke var mere end en krisereaktion.

Jow ... 1-2-mange.


BTW: Komorbiditet bør ikke være et ukendt fænomen i den branche - så selv om grundlidelsen har et organisk afsæt, kan patienten godt ende med at få "rotter på loftet".

Lewy body demens i den sene alder er et eksempel herpå ...


Når det så er sagt, så kan de fleste bringes derud, hvor de under de rette omstændigheder bliver fra lettere til egentlig psykotiske og andet "sjovt" i den psykiatriske kasse.

The Minnesota Starvation Experiment er et eksempel herpå ...

Jeg ser det ikke som om nogen benægter komorbiditet, men man må også have for øje at en psykisk lidelse kan give den fysiske lidelse en ekstra skrue.

"som man har det og som man tar det"
er den sætning der giver mest mening for mig når jeg skal beskrive samspillet mellem fysisk sygdom og psykisk påvirkning.

Man kan sagtens have ondt i nakken og tro hovedet er ved at falde af... bliver man ikke orienteret på en ordentlig måde om at det ikke er tilfældet kan man blive i den fejlopfattelse.
Man tror selv det er tilfældet og opbygger større og større mistro til dem der siger at de gerne vil hjælpe.
Til sidst ER det fysiske problem blevet til et egntlig psykiatrisk syndrom, og det er faktisk det man prøver at hjælpe folk med... mange ønsker så desværre ikke hjælp :o

Det er ikke utænkeligt ...

Men fjerner man eller med godt resultat behandler grundlidelsen, er mit gæt, at det vil have en gavnlig effekt på "overbygningen".

Og så hjælper det jo ikke, at man kidnapper og derved maser mennesker på et tvivlsomt grundlag for at behandle deres "overbygning" ... når man i stedet burde rette fokus på grundlidelsen.


Jo og derfor er benzodiazepiner og et velmenende råd om at tage den med ro et par dage også det helt rigtige valg, når man skal kausalbehandle et nyligt opstået hjerteinfarkt ... og man i sin hjælpeiver fejltolker symptomerne ... måske fordi man ikke ved bedre eller har adgang til de rette undersøgelsesmetoder ...


Microjusteringer kan være meget adækvat ift. bestemte patientgrupper ... men at kidnappe patienten til en eksperimentiel behandling på den konto, det er dog formodentlig ikke noget vi skal være vidne til her i DK, hvor der er frihed til at fravælge at lade sig behandle (med visse få undtagelser).


Ad hjælpe, så plejer Kierkegaard med fornavnet: Søren typisk at plinge ind på lystavlen her ... du kender sikkert citatet - skulle du imod forventning ikke kende citatet, kan du bla. finde det i den her omegn: http://www.sk.ku.dk/citater.asp led efter: Hjælpekunst.


Og det står dem jo frit for (med ganske få undtagelser: indlæggelse på gule/røde papirer iht. Psykiatrilovens bestemmelser) ... så hvis nogen (i en misforstået hjælpekunst-kontekst) sender betjente efter sådan et tilfælde, der nægter den type behandling man selv er sælger udi, med kidnapning for øje uden den juridiske formalitet i orden, ja så pådrager man nok sig selv et problem og de der bidrager pådrager sig et medvirkensansvar i den kontekst.

Jeg ville sq nødig sidde i de bukser med det ansvar under de konditioner, med risiko for at se karrieren glide af hænderne og det der er værre ...

Men der skal da nok et eller andet sted være en idiot eller to for hvem den risiko måtte være ganske ligegyldig - bare de kan føje sig selv som "verdens frelser" :-)

Undskyld, men din tankegang er en helt del mere indforstået end det jeg kan følge med til !

Jeg synes da ellers du har være endda ganske godt med indtil nu :-)

Men måske kan du bare ikke forestille dig, at Stieg Larssons: Peter Teleborian type sådan groft generaliseret måske er mere end ren fantasi ... og jah hvem ved ... men man kan jo forestille sig så meget ... endda uden at behøve at være paranoid ;-)


Du har lige hørt radioudsendelsen om Hr. Mejlhede, der vel også på mange punkter overgår de flestes fantasi ... omend han vel bare er en "lille fisk" uden et egentlig potentiale til et afsæt for noget der bare kunne minde om en god konspirationsteori.

Jeg vil ikke engang sige, at han er god underholdning ... så han er vel mere en tilfældig parentes i en mediestrøm - omend det vel givet heller ikke har været den ren underholdning for de, der har handlet ydelser hos manden.

Det var da altid noget, at udsendelsen ikke gav belæg for at antage, at Hr. Mejlhede blot anvender hønsenumser som et diagnostisk redskab ... men at han i det mindste tager patienterne i øjesyn inden diagnoserne slynges ud ... så er vi da lidt på vej væk fra det okkulte.