K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Kreditorbeskyttet konto (https://www.k10.dk/showthread.php?t=34699)

MistyMiss 06-11-2018 17:19

Citat:

Oprindeligt indsendt af Succubus (Send 366392)
Beklager men jeg forstår ikke helt dit svar. Jeg har selv et engangsbeløb fra en trafikulykke stående på en kreditorbeskyttet konto. Dette beløb skal kommunen se bort fra ved beregning af boligydelse med mere.

Om beløbet står på en kreditorbeskyttet konto eller ej, har intet at gøre med, om kommunen skal se bort fra pengene.
I loven er der skrevet hvilke ting kommunen skal se bort fra i forbindelse med f.eks. formue for en kontanthjælpsmodtager, og det er derfor de skal se bort fra beløbet.
De skal ikke se bort fra beløbet fordi det står på en særlig konto :)

En kreditorbeskyttet konto hjælper egentlig bare det offentlige til at skelne mellem f.eks. en erstatning og anden formue.

Lad os sige at jeg havde en alm opsparingskonto. På denne får jeg en erstatning sat ind på 5.000 kr, som kommunen jf loven skal se bort fra.
Herefter sætter jeg 1000 kr ind på samme konto, som ikke er erstatning.
Så bruger jeg måske 2000 kr fra den konto.
Så bliver det jo pludselig mudret om de resterende 4000 kr på den konto er erstatning eller om noget af det er andre penge.

Derfor kan det være en fordel at have en separat konto til erstatning eller hvad det nu er, så man kan dokumentere, at alt på den konto er erstatning. Dvs hvis de i en eller anden forbindelse skal se bort fra erstatninger, skal de se bort fra det der står på den konto :)

KageØre 07-11-2018 13:06

Der behøver ikke være så meget tvivl omkring en kreditorbeskyttet konto.
Indestående er formue, og tæller med i beregningen af diverse.

Det eneste en "kreditorbeskyttet" konto er beskyttet imod er netop "kreditorer"

MistyMiss 07-11-2018 14:03

Citat:

Oprindeligt indsendt af KageØre (Send 366400)
Der behøver ikke være så meget tvivl omkring en kreditorbeskyttet konto.
Indestående er formue, og tæller med i beregningen af diverse.

Det eneste en "kreditorbeskyttet" konto er beskyttet imod er netop "kreditorer"

Dog ved f.eks. kontanthjælpsmodtagere, er der nogen typer formue der ses bort fra.
F.eks.
"Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. "

Og disse:
http://www.socialjura.dk/content-sto...4-af-186-2014/

MEN som du selv nævner, er det ikke afgørende om de så står på en kreditorbeskyttet konto :)

handy 08-11-2018 04:59

Citat:

Oprindeligt indsendt af Løvinden (Send 349928)
Tak for svar. Jeg er helt sikker med de 65 år, det står der klart og tydeligt. :-) Men ja det må handle om, hvilket tidpunkt, ordningen den er oprettet. Jeg vil da høre dem ad.
Ingen svarede på hvorvidt evt samlevers indkomst påvirker de månedlige pensionsudbetalinger? Men når de kommer fra min pensionskasse i forbindelse med job, så er det da mine personlige penge ik?

jeg fik tilbudt at ændre min mod en nedgang på ca 1000 kr så den løber til jeg bliver 65 kontra 62 så stadig et hul på 3 år ...men der er heldigvis 10 år til at ligge lidt fra og så kan man jo ikke sige det kom bagpå en .:):):)

Succubus 04-01-2020 00:29

Jeg er fortsat i tvivl ved kreditorbeskyttet konto. :o

Når/hvis jeg en dag bliver folkepensionist bliver beløbet på den kreditorbeskyttede konto så medregnet i personlig formue?

Vil evt. renter fra kreditorbeskyttet konto blive modregnet i pensionstillæg?

fatternada 05-01-2020 19:11

Nej. Man trækkes ikke.

Renter som kommer fra formuen, det betragtes som indtægt og modregnes.
______________________

Link: https://www.finanshus.dk/kreditorbes...-erstatninger/

Kreditorbeskyttelse af erstatninger

... "En kreditorbeskyttet konto sikrer, at erstatningen ikke nødvendigvis skal deles med en ægtefælle i forbindelse med en skilsmisse. Modtager du sociale ydelser, sikrer en kreditorbeskyttet konto også mod, at kommunen foretager modregning i den udbetalte erstatning."

Nørd 07-01-2020 11:43

En kreditorbeskyttet konto forhindrer overhovedet ikke at formuen der står på kontoen og eventuelle renter fra den medregnes i dit pensionstillæg.

En kreditorbeskyttet konto beskytter kun mod kreditorer, hvis du eksempelvis har været på tvangsaktion med et hus for 10 år siden og stadig har en enorm gæld du aldrig kommer til at kunne betale.

I den situation vil kreditorerne ikke kunne hive dig i fogedretten og kræve pengene fra dig hvis de står på en kreditorbeskyttet konto, det kan de hvis de står på en normal konto.

Hvis du eksempelvis køber en bil for pengene (og ikke sammenblander med andre penge) og det er noteret i papirerne at den er købt for kreditorbeskyttede midler vil bilen ligeledes blive beskyttet imod at kreditorer kan tage pant i den og dermed kræve den solgt.
Men det kræver at pengene kan spores fra kontoen og til bilen, altså at du eksempelvis har overført pengene fra den kreditorbeskyttede konto direkte til sælger.

fatternada 08-01-2020 10:10

Jeg fandt mit svar til "Succubus" på nettet.

Har ingen kendskab til en sådan konto, så jeg beklager at mit svar ikke passer.

Jeg fandt siden troværdig. Beklager! :( ...

Så må, og kan jeg kun anbefale at "Succubus" sender en besked via eboks til pensionsafd. og beder om svar på spørgsmålet. Ikke at dit svar "Nørd" er ukorrekt, men det er grotesk hvis der eksisterer ukorrekte oplysninger, så er det godt hvis alle kan få en afklaring herinde, hvis "Succubus" vil lægge sit svar fra pensionsafd. herind efterfølgende.

Vovse 08-01-2020 11:28

Citat:

Oprindeligt indsendt af Nørd (Send 369562)
En kreditorbeskyttet konto forhindrer overhovedet ikke at formuen der står på kontoen og eventuelle renter fra den medregnes i dit pensionstillæg.

Lige præcis.

Pengene tilhører jo Succubus uanset hvilken slags konto de står på, og medregnes derfor i personlig formue.
Og renteindtægten er en indtægt, uanset hvilken konto formuen står på, og medregnes derfor som indtægt.

fatternada 08-01-2020 13:22

Her er 3 link som siger, at de ikke må modregne pension.

En kreditorbeskyttet konto kaldes i lovgivning: § 513

_______________-

Kilde: danskelove.dk

Retsplejeloven § 513
1. § 513 
Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger. Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen.
2. Stk. 2. 
I krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder ind under stk. 1, kan udlæg først foretages, når beløbet er udbetalt.
3. Stk. 3. 
Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
4. Stk. 4. 
Udlæg kan dog foretages i de i stk. 1 og 2 nævnte beløb og krav, efter at kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene, hvis skyldneren under forretningen giver samtykke hertil, eller hvis skyldneren har stillet aktivet som pant for vedkommende fordring.


___________

Kilde SKAT.dk

Personskadeerstatning
Der kan ikke foretages udlæg i erstatninger for invaliditet eller tab af forsørger. Se*RPL*§ 513, stk. 1.
Selv om disse krav, der ofte har en betragtelig størrelse, ikke kan gøres til genstand for udlæg, kan skyldner dog frivilligt overdrage eller pantsætte erstatningen. På samme måde kan der foretages udlæg i erstatningen, når erstatningskravet og beløbets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene, og hvis skyldner samtykker i det. Se*RPL§ 513, stk. 4.
De hensyn, der begrunder undtagelsen i*RPL§ 513, gør sig også gældende, når erstatningen beror på en forsikringsaftale, uanset om der er tale om en summaforsikring eller en forsikring med løbende ydelser som invaliderenteydelser. Se fx UfR.2002.1742H, hvor Højesteret bl.a. udtalte, at*RPL§ 513, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ikke kan ske udlæg i beløb, der er udbetalt som erstatning for invaliditet, måtte anvendes analogt på invaliderenteydelser
Ud over disse erstatninger er fx
◦ arbejdsskadeerstatninger og
◦ krav på sygedagpenge
undtagne fra udlæg efter de respektive særlove.
Godtgørelse for en ikke-økonomisk skade, fx svie og smerte, er kun undtaget fra udlæg, indtil den udbetales. Se*RPL*§ 513, stk. 2.
Krav på tabt arbejdsfortjeneste er også undtaget fra udlæg. Se*RPL*§ 513, stk. 3. Her gælder som ved løn en syv-dages fredningsregel.
Erstatningsbeløbet er ikke kun undtaget fra udlæg, så længe det består som et krav på erstatning. Når erstatningsbeløbet er udbetalt, kan det være beskyttet mod udlæg, hvis skyldner holder beløbet klart adskilt fra dennes øvrige midler fx ved at indsætte beløbet på en særskilt konto i en bank eller sparekasse, og beløbet er deklareret (øremærket) som en erstatning af en bestemt art.
Hvis der har været hævet af erstatningen, og et tilsvarende beløb senere indsættes, eller hvis en indestående erstatning frivilligt har været stillet som sikkerhed, er beskyttelsen faldet bort. Se mere i afsnittet Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv, hvor retspraksis på området er anført.
_____________
Kilde: fsr.dk

Sidste år med aldersopsparing som nu?
På grund af modregning er det svært at argumentere for, at det skulle være en økonomisk fordel at spare op på en ratepension eller en livrente, hvis man ikke betaler topskat. For de, der ikke betaler topskat har det imidlertid i nogle år været et alternativ at spare op på en den aldersopsparingsordning, der afløste kapitalpensionen. Der er ikke fradrag for indskud på aldersopsparing, som så heller ikke bliver beskattet ved udbetalingen. Men fordelen ved aldersopsparing er, at der ikke bliver modregnet i folkepensionen, når aldersopsparingen bliver udbetalt. I 2017 kan man indskyde op til 29.600 kroner på en alderspension.
Et flertal i Folketinget ønsker imidlertid ordningen ændret, så det beløb, der kan sættes ind på ordningen, nedsættes til blot 5.000 kroner om året. 2017 kan derfor blive det sidste år, hvor det virkeligt batter at sætte noget ind på en aldersopsparing. Det vil fortsat være muligt at sætte et større beløb i nærheden af 50.000 kroner ind de sidste 5 år inden pensionsalderen er opnået, men det giver naturligvis færre år at forrente pengene i, inden de bliver udbetalt. Så reelt afskaffes ordningen, som vi kender den i dag. Det levner de, der ikke betaler topskat, med dårlige muligheder for at spare op til pension på en effektiv facon. Tilbage står selvfølgelig, at det for mange ejerledere kan være en ide at have en kreditorsikret opsparing.
____________


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:24.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension