K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Fri til HK og kommune-møder (https://www.k10.dk/showthread.php?t=19522)

Nucca 29-09-2011 07:54

Fri til HK og kommune-møder
 
Jeg er i den situation, at jeg tidligere har fået afslag på fleksjob, nu har jeg fået ny diagnose - fibromyalgi - og skal så se, om kommunen vil tage min sag op igen. I den forbindelse skal jeg til møde ved HK i dag.

Det skal sige, at jeg fik stoppet mine sygedagpenge i juni 2010 og for ikke at være helt uden penge har jeg fundet et 20 timers job, som jeg lige knap kan klare, jeg har en paragraf 56, og derudover foretager jeg mig efterhånden intet, når jeg har fri. Jeg har derfor på ingen måde mulighed for at optjene afspadsering til når jeg skal til disse møder og at lægge mødet på en fridag er for mig helt utopisk (har fri om onsdagen), da jeg virkelig har brug for denne dag til hvile. Derudover har min boss foreslået, at jeg bare flytter min fridag til den dag, mødet er, men også dette er udelukket, da jeg ikke kan klare mere end højst to dage på arbejde ad gangen.

...så hvad gør jeg så nu? Hvis min kommune tager sagen op igen risikerer jeg jo, at der bliver mange møder i fremtiden, og der findes åbenbart ingen muligheder for mig for at få fri til disse, og skal jeg bruge mine fridage, ja så er jeg jo lige vidt, for så har jeg ikke dem til at hvile, som jeg ellers har behov for.

Ingrid 29-09-2011 08:42

Tag ikke sorgerne på forskud, det er ikke sikkert du skal rende til møder i tide og utide.

Er du så dårlig, at du ikke kan møde op - så er der mulighed for hjemmebesøg eller tage den pr. telefon, nu du er kendt i systemet via din § 56.

Men det er normalt, når man er på arbejdsmarkedet - at man prøver at lægge møder, lægebesøg, tandlægebesøg m.m på tidspunkter der ikke generer arbejdet og et møde på kommunen kan måske lægges tidligt eller sent, så der alligevel er tid til hvile på din arbejdsfridag. Hvad med en feriedag, når du ikke har mulighed for afspadseringstimer?

Er du ellers glad for jobbet, så prøv at være fleksibel - så du holder muligheden åben for at du netop dèr, senere i et muligt forløb, kan have dig et fleksjob.

LUM 29-09-2011 09:09

Hvad med din ferie, kan du ikke bruge af den??


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:19.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension