|
Status November 2023
Kære alle brugere, politikere, journalister og gæster på k10.
Som nævnt er samtlige 98 kommunalbestyrelser indklaget for Ankestyrelsens Tilsyn, for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Omhandlende sagsbehandlingsfrister, hvor DU FØR du afsender en given ansøgning om hjælp ved kommunen, skal kende til din dato, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vedtage og offentliggøre disse vigtige frister på kommunens hjemmeside, på et let tilgængeligt sted, for borgerne. Jeg har indgået et samarbejde med og på vegne af #enmillionstemmer https://enmillionstemmer.dk tidligere forkvinde for "Autismeforeningen, Kreds Nordsjælland" Det har givet os et kvantespring for overholdelse af RSL § 3 stk.2 STATUS........ som har været et kæmpearbejde. Mange kommunalbestyrelser erkender at problemet skal løses.(y) Enkelte kommuner besvare vores henvendelse med ret grove tilkendegivelser. Flere kommuner påstår stadigt dumstædigt, at RSL § 3 stk.2 kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene.:mad: Mange kommunale forvaltninger kræver, at fristerne først er gældende, når alle relevante oplysninger til sagen foreligger. Hvilket er i modstrid med loven, det er sagsbehandleren der har pligt til at indhente samtlige oplysninger til sagens afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist Enkelte kommuners forvaltniger ønsker ikke politisk indblanding, hvilket vi forhindre ved at kopierer alle henvendelser til samtlige kommunalbestyrelses medlemmer. Med oplysninger om, at hvert medlem er ansvarlig, hvis ikke de griber ind imod kommunale ulovligheder. Såre simpelt. De er nervøse for personlige sanktioner, dagbøder af Ankestyrelsen, trods Ankestyrelsen ikke har brugt deres sanktionsmulighed siden 2013 Svar fra Ankestyrelsen https://www.k10.dk/showpost.php?p=372122&postcount=773 Men vi er på vej, fordi vi har besluttet at vinde denne 25 år gamle kamp imod bevidste ulovligheder. Ombudsmanden har pålagt Ankestyrelsen at jeg krav på en afgørelse over min gamle klage over Gribskov kommunalbestyrelse https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=64 som jeg endnu ikke har modtaget. Ombudmanden har ekstraordinært givet mig ret til at klage, op til 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Journal nummer ved Ankestyrelsen Tilsynet. Albertslund 23-575 Allerød 23-577 Assens 23-382 Ballerup 23-579 Billund 23-580 Bornholms 23-584 Brøndby 23-586 Brønderslev 23-390 Dragør 23-589 Egedal 23-592 Esbjerg 23-594 Fanø 23-601 Favrskov 23-634 Faxe 23-636 Fredensborg 23-637 Fredericia 23-641 Frederiksberg 23-644 Frederikshavn 23-646 Frederikssund 23-647 Furesø 23-648 Faaborg-Midtfyn 23-652 Gentofte 23-654 Gladsaxe 23-657 Glostrup 23-659 Greve 23-661 Gribskov 23-447 Guldborgssund 23-664 Haderslev 23-665 Halsnæs 23-667 Helsingør 23-670 Hedensted 23-668 Herlev 23-673 Herning 23-674 Hillerød 23-456 Hjørring 23-681 Holbæk 23-686 Holstebro 23-688 Horsens 23-467 Hvidovre 23-697 Høje-Taastrup 23-702 Hørsholm 23-704 Ikast-Brande 23-705 Ishøj 23-514 Jammerbugt 23-515 Kalundborg 23-706 Kerteminde 23-709 Kolding 23-711 København 23-518 Køge 23-712 Langeland 23-716 Lejre 23-719 Lemvig 23-721 Lolland 23-527 Lyngby-Taarbæk 23-722 Læsø 23-724 Mariagerfjord 23-727 Middelfart 23-539 Morsø 23-729 Norddjurs 23-552 Nordfyns 23-546 Nyborg 23-731 Næstved 23-738 Odder 23-742 Odense 23-553 Odsherred 23-743 Randers 23-558 Rebild 23-749 Ringkøbing-Skjern 23-751 Ringsted 23-752 Roskilde 23-754 Rudersdal 23-755 Rødovre 23-759 Samsø 23-762 Silkeborg 23-763 Skanderborg 23-765 Skive 23-768 Slagelse 23-772 Solrød 23-774 Sorø 23-779 Stevns 23-780 Struer 23-783 Svendborg 23-563 Syddjurs 23-785 Sønderborg 23-788 Thisted 23-792 Tønder 23-797 Tårnby 23-808 Vallensbæk 23-566 Varde 23-815 Vejen 23-818 Vejle 23-822 Vesthimmerlands 23-828 Viborg 23-571 Vordingborg 23-834 Ærø 23-831 Aabenraa 23-829 Aalborg 23-838 Aarhus 23-842 På vegne af k10 & #enmillionstemmer Hilsen Peter(y) |
Kære medborgere, kampen for DIN retssikkerhed.....
.... kan være tidskrævende.
Gentagne gange må vi skrive til både politikere, jurister, chefjurister, forvaltningschefer i kommunerne, som tilsyneladende helt bevidst forsøger igen og igen, at gøre retssikkerheden besværlig og vanskeligt at forstå. Disse mail har vi skrevet et utal af gange, igen og igen og igen. Så værdsat denne kamp, for dig, dine børn og din familie. Foreløbig har vi arbejdet i 25 år, for DIN retssikkerhed EKSEMPEL ud af mange: Frem og tilbage, frem og tilbage: Kære medlem af kommunalbestyrelsen, Fanø Kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister på socialområdet iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 (herunder beskæftigelsesområdet) Vi har tidligere taget kontakt til dig, som medlem af kommunalbestyrelsen på Fanø. Nu er dagsorden til byrådsmøde i morgen 20. november 2023, punkt 248 Fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister læst. Vi anbefaler, at du som medlem af kommunalbestyrelsen ikke stemmer for den indstillede oversigt. Den indstillede oversigt med sagsbehandlingsfrister er ulovlig og lever ikke op til Folketingets krav om frister på alle ansøgnings§§ iht. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1 nr. 1-17 Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (retsinformation.dk) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1085 herunder Tilsynets udtalelse til Høje Taastrup kommune den 6. marts 2023 Udtalelser — Ankestyrelsen (ast.dk). https://ast.dk/.../e361228a-808b-440e-8692-8817ad5508ee https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...J2l61Snqs2huG8 Vi vil på det kraftigste anbefale dig, som lokalpolitiker, at tage kontakt til det ansvarlige ministerie og det ansvarlige folketingsudvalg. Iht. sagsfremstillingen har forvaltningen kontaktet Kommunernes Landsforening (KL), som har sagt ok til at kommunalbestyrelsen med den indstillede oversigt lever op til Folketingets krav om, at der skal være vedtaget sagsbehandlingsfrister på alle ansøgnings§§ på det sociale område iht. retssikkerhedsbekendtgørelsen. Dette beror forhåbentlig på en fejl i sagsfremstillingen eller en misforståelse hos administrationen eller KL. Svarfrister hjemmesiden https://www.fanoe.dk/kommunen/kontakt/svarfrister overholder d.d. ikke retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, og kommer heller ikke til det, hvis den fremlagte oversigt vedtages, som supplement til den eksisterende oversigt, af kommunalbestyrelsen. Som tidligere oplyst til administrationen, er det ikke lovligt på Fanø kommunes hjemmeside at henvise til Esbjerg kommunes frister (beskæftigelsesområdet) vedr. sagsbehandlingsfrister for Fanø kommune. Vi vedhæfter en næsten 11 år gammel mailkorrespondance (sendt til en anden kommune) efter vi havde spurgt DUKH, der dengang var i dialog med ministeriet. Udklip af denne: "Kommune A skal anvende kommune B´s sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B´s borgere. Det fremgår af forslaget til lov om forpligtende kommunale samarbejder (LBK nr. 50 af 15.1.10) - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2010/50" Den 26. september 2023 sendte vi en oversigt med input til frister for socialområdet, denne vedhæftes igen, og vi tilføjer her, at serviceloven § 85 a er trådt i kraft pr. 1. oktober 2023. Tilsynet under Ankestyrelsen orienteres. Vi ser frem til at høre nyt fra dig, som medlem af kommunalbestyrelsen. Med venlig hilsen På vegne #enmillionstemmer og k10 Peter Hansen og Elizabeth Christensen:evil: Bilag https://www.fanoe.dk/kommunen/kontak...OwUBqjaVnd1SM4 Lidt kommunikation fra Facebook Elizabeth Trøstrup Christensen Forfatter Peter og jeg har modtaget svar fra administrationen i dag: "Til orientering har vi – på baggrund af dialog med KL - ajourført sagsfremstilling til vores næstkommende Social- og sundhedsudvalgsmøde i november – sagen forventes færdigbehandlet i Byrådet ultimo november, hvorefter de respektive sagsfrister bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside." Peter Hansen Elizabeth Trøstrup Christensen Jeg undre mig over at KL Kommunernes Landsforening rådføres, da lovgivningen præcist og korrekt fastsætter at det er de 98 borgmestre og flertallet i kommunalbestyrelsen der har ansvaret, ene og alene. KL hører ikke hjemme i denne problemstilling, trods de har sædet med juristerne i Ankestyrelsen FØR Principafgørelser udseendes, som den øverste myndighed, uden om Folketinget.�� Med venlig hilsen �� |
80 - 90% realistiske sagsbehandlingstider
Når din kommune, på deres hjemmeside beskriver sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, her Frederikssund kommunalbestyrelse:
https://www.frederikssund.dk/kommune...ndlingsfrister ""Kommunen forventer at kunne behandle 80-90 % af sagerne inden for fristerne." ...og de fastholder, er det tegn på at de ikke ønsker at forstå eller de måske ikke forstår. Folketinget vedtager ikke lov, der kun skal overholdes i 80 - 90% tilfældene. Det betyder, at Folketinget i deres lov-forhandlinger har besluttet, at hvis kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingsfrier ikke bliver overholdt under de 80% skal friternes revideres, fordi fristerne skal være realisttiske. Ombudsmanden: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyh...ster/#cp-title Myndigheder bør overholde og revidere frister for sagsbehandling ""”På det socialretlige område skal kommunerne offentliggøre, hvor lang tid de forventer, at det tager at behandle sagerne. Det har man som borger krav på at vide. Og disse frister skal være realistiske. Viser det sig, at en kommune over en vis periode ikke har kunnet overholde fristerne, heller ikke efter ændring af arbejdsgange mv., er kommunen naturligvis forpligtet til at revidere dem”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen."" Hilsen Peter (y) |
Sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, på beskæftigelsesområd
https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...1LvE34_gWTwV5A
Høje-Taastrup Kommune bad Ankestyrelsen vurdere, om retssikkerhedslovens bestemmelser om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister også gælder på beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen vurderede, at der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister for behandlingen af ansøgninger inden for de lovområder, der er nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen vurderede også, at den tid, kommunen bruger på sagsoplysning, skal indgå i beregningen af sagsbehandlingstiden. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...up_Kommune.pdf Ankestyrelsens brev til Høje-Taastrup Kommune Sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 Høje-Taastrup Kommune har den 8. januar 2020 skrevet til Ankestyrelsen. Kommunen har bedt Ankestyrelsen om en forhåndsudtalelse om, hvorvidt reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister også gælder på beskæftigelsesområdet. Resumé Ankestyrelsen vurderer, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om sagsbehandlingsfrister omfatter ansøgninger inden for de lovområder, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-16, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen vurderer desuden, at den tid, kommunen bruger på sagsoplysning, også indgår i beregningen af sagsbehandlingstiden. Sagens oplysninger Af Høje-Taastrup Kommunes anmodning af 8. januar 2020 fremgår blandt andet, at der er uenighed i kommunen om, hvorvidt beskæftigelsesområdet er omfattet af kravet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister. Det fremgår desuden, at der er uenighed om, hvorvidt tiden, der bliver brugt på sagsoplysning, skal indgå i beregningen af sagsbehandlingstiden efter de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Høje-Taastrup Kommune har oplyst, at der skal behandles en sag i kommunens økonomiudvalg om spørgsmålet. 6. marts 2020 J.nr. 20-1043 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Ankestyrelsens udtalelse Hvornår skal der fastsættes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2? Af § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fremgår følgende: § 3. [...] Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. [...] Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvilke områder retssikkerhedsloven gælder for: § 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 3, stk. 2, men ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter: 1) Lov om social pension 2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 3) Lov om individuel boligstøtte 4) Lov om sygedagpenge 5) Lov om aktiv socialpolitik 6) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 7) Lov om social service, jf. dog stk. 3 8) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling 9) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 10) Lov om seniorjob 11) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 12) Lov om kontantydelse 13) Kapitel 2 i lov om friplejeboliger 14) Lov om forsøg med et socialt frikort 15) Lov om voksenansvar ved anbragte børn og unge 16) Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Det betyder efter Ankestyrelsens opfattelse, at der efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal fastsættes sagsbehandlingsfrister for behandlingen af ansøgninger inden for disse lovområder. 2 Det medfører for eksempel, at kommunen skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for ansøgninger på blandt andet området for enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Det medfører også, at kommunen skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister for ansøgninger på kontanthjælpsområdet efter lov om aktiv socialpolitik og på pensionsområdet efter lov om social pension. Hvornår skal sagsbehandlingsfristen regnes fra? Det er Ankestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingsfristerne efter § 3, stk. 2, skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet. Vi henviser i den forbindelse til, at det fremgår af bestemmelsen, at der skal fastsættes frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal været truffet. Vi henviser desuden til punkt 36 og 39 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvoraf fremgår: ”§ 36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. [...]” ”§ 39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.” Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe. Vi henviser i den forbindelse også til Ankestyrelsens udtalelse af 5. juni 2019 til Egedal Kommune og udtalelse af 20. september 2019 til Kalundborg Kommune. Offentliggørelse Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk i anonymiseret form. 3 Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan også afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition. Venlig hilsen Linda Søndergaard Christensen Vi har anvendt: Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 Bekendtgørelse nr. 1630 af 27. december 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område Vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område Reglernes fulde ordlyd findes på www.retsinformation.dk. 4 Hilsen Peter (y) som undre sig over at der findes stadig kommuner der ikke forstå ovenstående |
Kampen fortsætter 2023, forstå RSL § 3 stk.2
Bemærk, at kampen for retssikkerhed nu går ind i det 26ende år, med helt bevidste ulovligheder
Den 5. december 2022 skrev vi på vegne #enmillionstemmer https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende mails til alle 98 kommuner, att: kommunalbestyrelsen og evt. borgerrådgiver, om de enkelte byrådsmedlemmers pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. Folketinget har vedtaget for over 25 år siden, at en borger skal kende den lokalpolitisk fastsatte sagsbehandlingstid, dvs. hvor lang tid skal man normalt vente på at modtage en afgørelse fra kommunen, fra ansøgningen er indgivet. Vores mål og ønskescenarie var at få alle 98 kommunalbestyrelser til inden udgangen af 2023 at overholde lovbestemmelsen, der er en garantiforskrift, som ikke kan stilles spørgsmål til. En række kommuner er godt på vej, flere har anvendt vores forslag/input til overblik/oversigt med sagsbehandlingsfrister. Kampen viser stor professionel viden og ageren i nogle kommuner, som er rigtig godt på vej, mens andre kommuner har stor modstand på at overholde retssikkerhedsloven. DET GODE PROFESSIONELLE EKSEMPEL Holbæk kommune og kommunalbestyrelsen som efter 3 måneder (marts 2023) reviderede sagsbehandlingsfristerne, og nævnte i sagsfremstillingen at der manglede 37 §§. Der findes nu en forretningsgang, de er proaktive og holder øje med de (snart) 18 lovgivninger i retssikkerhedsbekendtgørelsen, og sørger for selv for at nye ansøgnings§§ på socialområdet får fastsat sagsbehandlingsfrister i overensstemmelse med retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 (byrådsmøde 22. november 2023 pkt. 240). Der er enkelte skønhedsfejl, som vi oplyser om og forsøger at få rettet til. Holbæk kommunalbestyrelse sagsbehandlingsfrister, med enkelte skønhedsfejl, som vi får rettet https://holbaek.dk/borger/voksne-med...dlingsfrister/ EKSEMPEL PÅ DEN VEDVARENDE KAMP, een ud af for mange. Tønder kommunes administration på vegne socialudvalget, og efterfølgende borgmesterens svar på vegne kommunalbestyrelsen På vegne af Socialudvalget fremsendes hermed svar på din forespørgsel. Tønder Kommune er for nuværende af den opfattelse, at vi opfylder bestemmelsen, RSL § 3, stk. 2, idet vi har offentliggjort sagsbehandlingsfrister for de bestemmelser, der vedrører ansøgningssager og hvori der træffes afgørelser. (phhmw Tønder kommune sagsbehandlingsfrister mangelfulde etc https://www.toender.dk/din-kommune/i...dlingsfrister/ ) Ved tidligere henvendelser har I oplyst Tønder Kommune om, at I har indbragt sagen for Tilsynet, Ankestyrelsen. Vi har i den forbindelse været i dialog med Ankestyrelsen, som har kunne oplyse, at Ankestyrelsen er ved at udarbejde en generel stillingtagen til, hvilke bestemmelser der er omfattet af RSL 3, stk. 2, og hvornår forpligtelsen er tilstrækkeligt opfyldt. Tønder Kommune afventer således yderligere præcisering fra Ankestyrelsen herom." "Jeg henholder mig til direktør Grethe Høyrup Nielsens svar til jer af den 28. september, som er afgivet på vegne af det relevante stående udvalg i Tønder Kommune. Tønder Kommune afventer Ankestyrelsens generelle præcisering af regelgrundlaget. Venlig hilsen Jørgen Popp Petersen Borgmester Hilsen Peter og tidligere forkvinde for Autismeforeningen Nordsjælland Elizabeth Christensen :evil:(y) _________________________________________ |
Måske afslutning på vores 26 år gamle kamp om § 3 stk.2
Som tidligere nævnt har vi indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser, for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 til Ankestyrelsen Tilsynet, som har alle 98 kommuner under samme sagsnummer.
Ombudsmanden er med på sidelinien. Ankestyrelsen Tilsyns ledelse, er meget aktive, i skrift og verbalt med at oplyse offentligheden, at de har sanktioneret, dagbøder, til medlemmer af de 98 kommunalbestyrelser, hvis ikke de overholder Folketingets love. BREV TIL ANKESTYRELSEN og TILSYNET`s ledelse med spørgsmål: Kære Ingeborg Gade, Direktør for Ankestyrelsen Kære Jacob Hess, Vicedirektør Ankestyrelsens Tilsyn c.c. offentliggørelse og kopi til andre interessenter, herunder Folketingets politikere og udvalgsformænd, handicaporganisationer samt pressen Et forsinket tillykke med Ankestyrelsens 50 års jubilæum, skal lyde herfra, på vegne af folkebevægelsen #enmillionstemmer. VEDR.: SPØRGSMÅL TIL BESVARELSE VEDR. RSL § 3, STK. 2 samt Ankestyrelsens sanktionsret, fogedforretning, dagbøder. SPØRGSMÅL til ledelsen af Ankestyrelsen og Tilsynet ved Ingeborg Gade og Jacob Hess Via aktindsigt er det blevet oplyst, af Ankestyrelsen ikke har, hverken truet eller brugt, jeres sanktioneret, dagbøder etc. siden 2013. Se bilag nederst i denne mail. SPØRGSMÅL: Er det ledelsen, som har foranlediget at sanktionsretten dagbøder etc. ikke bruges mere af Ankestyrelsens Tilsyn? S.U. Vil ledelsen af Ankestyrelsen igen, påbegynde jeres sanktionsret, dagbøder etc. fremadrettet? S.U. Hvis nej, med hvilken begrundelse ønsker ledelsen ikke mere at gøre brug jeres sanktionsret? S.U. Vurderer Tilsynets ledelse, når Folketingets garantiforskrift fra 1998, RSL § 3, stk. 2, ikke overholdes af én eneste af landets 98 kommunalbestyrelser på 26. år, at Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cd8105625c5f er rimelig for borgernes retssikkerhed? Bør alle borgere iht. Folketingets intentioner med retssikkerhedsloven kunne klage, uden en konkret, personlig klagesag, til Tilsynet over hver eneste ansøgnings§ på det sociale område, som mangler jf. Tilsynets udtalelse 6. marts 2020 til Høje-Taastrup kommune https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...3031HgnpaLvfeo på kommunalbestyrelsens offentliggjorte oversigt med sagsbehandlingsfrister på socialområdet, iht. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1-18 iht https://www.retsinformation.dk/eli/l...oEyHOTWWUize6w BAGGRUND Ref. Kommunestyrelsesloven § 50 b. https://danskelove.dk/kommunestyrels...5GFtOpNsrhUJbw CITAT "Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for undladelsen, tvangsbøder.” CITAT slut Denne bemyndigelse bliver så fint nævnt, både af dig Ingeborg Gade, Direktør Ankestyrelsen og Jacob Hess Vicedirektør, Tilsynet. Både i skrift og verbalt i Folketinget, under "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” er disse oplysninger videregivet til offentligheden, af ledelsen af Ankestyrelsen. ANKESTYRELSEN Hvor Ingeborg Gade bl.a. skriver og fremhæver i dette nyhedsbrev 50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...DXKpnBQeMdAAi0 Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed. CITAT "Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.). Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet. Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne. ”CITAT slut TILSYNET Jacob Hess Vicedirektør Tilsynet udtaler i Folketinget under ”Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap”: TV fra Folketinget 11. november 2020 kl. 9.00-12.00 https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...WgmTPypJcIE#pv og https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...cwiV9CvrZEc#pv Spol frem til 24:55 og LYT: CITAT ”Vi kan udstede tvangsbøder.” CITAT slut. FOLKETINGET I 1998 vedtog Folketinget ved lov Retssikkerhedsloven, herunder § 3, stk. 2 omhandlende sociale sagsbehandlingstider. https://www.retsinformation.dk/eli/f...UAUBjFhPVniHLg I 2009 vedtog Folketinget en skærpelse af RSL § 3, stk. 2 med retsvirkning fra 1. april 2010, efter 8 års hårdt arbejde med Folketinget, af borgerne. (k10) https://www.retsinformation.dk/eli/l...T7A1ORIoMTeyw8 Lovskærpelsen bestod af, at man udskiftede ordet ”Kommunen” med ordet ”Kommunalbestyrelsen”, som nu havde ansvaret for at vedtage og offentliggøre alle sagsbehandlingsfrister for ansøgnings§§, hvor der falder en kommunal afgørelse. HJEMVISTE sociale sager for serviceloven tilbage til kommunen fra Ankestyrelsen, LOV nr 703 af 08/06/2018 Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...y7vFWvbnCKJiaQ Resume af lovforslaget: https://www.ft.dk/samling/20171/lovf...NyleYFEb1-IVhQ Forslaget skal styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område og medvirke til at nedbringe de store forskelle mellem kommunerne i antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen. Forslaget indebærer bl.a., at kommunernes sagsbehandlingsfrister også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre kommunens sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven tydeligt på kommunens hjemmeside. Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen hvert år på et kommunalbestyrelsesmøde skal behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen.https://sm.dk/danmarkskort?fbclid=Iw...p-jEmMmFXksS_A Loven skal træde i kraft den 1. juli 2018. DUKH (Den Uvildige Handicap Konsulentordning på Handicapområdet)oplyser i Praksisnyt 10 - https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...9cFut6TVwI8NXM Hjemvisning: CITAT ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” CITAT slut. Gordisk knude MEN…. det bliver også her vanskeligt, umuligt at overholde, når en kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister, inden for alle §§. Det kaldes en ”gordisk knude”, samt manglende retssikkerhed for borgerne. Lovskærpelse 3 x i 2018, samt én gang i 2022 KL, Kommunernes Landsforening, privat interesse- og medlemsorganisation afviste lovskærpelsen 2010 i deres høringssvar til Folketinget, bilag nr. 1 side 13-15 https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...V-60usBAFuvZx0 samt https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...W_Rbk6KH9OkHdo ved behandling af lov L 117 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Borgernes retssikkerhed blev devalueret af Ankestyrelsen i 2016 Alle borgere har ret til at klage til Ankestyrelsens Tilsyn, ved observation af kommunale ulovligheder, uden at være part i sagen. 34 tidligere vundne sager ved det gamle ”Statsforvaltningen” vedr. RSL § 3, stk. 2, uden at sagerne blev en ”Tilsynssag”, hvor kommunerne rettede ind. Men efter få måneder skiftede kommunerne platform, så borgerne ikke kunne finde deres lovkrævede sagsbehandlingsfrister iht. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Nu er vi i gang med det 26. år med bevidste ulovligheder, og tiden må være til, at Ankestyrelsens Tilsyn begynder at reagere på disse bevidste ulovligheder, med de udtalelser, der er fremkommet fra ledelsen, samt agere som den styrelse, der fører tilsyn med kommunerne. Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men først når der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der i en konkret klage fra en borger er offentliggjort en sagsbehandlingsfrist, da Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 skulle afklare spørgsmålet. https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cd8105625c5f KLAGER På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer har undertegnede indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet mellem jul og nytår 2022, og i skrivende stund findes der fortsat ikke én eneste kommunalbestyrelse, som 100% overholder RSL § 3, stk. 2. Nu et år efter vi første gang skrev en mail til alle 98 kommuner, att: kommunalbestyrelsen og evt. borgerrådgiver, møder vi stadig utilstedelig modstand fra en del kommuner, hvor især forvaltningerne ikke ønsker at efterleve RSL § 3, stk. 2, ja selv det at overdrage vores klage til lokalpolitikerne kan sjældent imødeses. Enkelte kommuner, Holbæk kommune, agere proaktivt, top professionelt og har orden i sagerne, med lidt skønhedsfejl. Det vil sige, at RSL § 3, stk. 2 vedtaget ved lov af Folketinget, efterleves ikke, hvor borgerne skal have mulighed for at orientere sig (for serviceloven offentliggjort) på kommunens hjemmeside, og finde lovpligtige ansøgnings§§ offentliggjort (de fleste kommuner har på en samlet oversigt sammen med serviceloven), hvor ens sag normalt skal afsluttes med en afgørelse. Det kaldes retssikkerhed. Kommunalpolitikernes vedtagne sagsbehandlingsfrister findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis. Vi har utilstedelige afvisninger af Ankestyrelsen, hvis en kommune fastholder sin uskyld til Ankestyrelsen. EKSEMPEL Kalundborg kommune, borgmester Martin Damm (V) og formand for KL, Kommunernes Landsforening: Tilsynets 1ste afvisning. "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Tilsynets 2den afvisning: "da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af." Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme, hvad de gider at have med at gøre. Først 3die klage ved Tilsynet over Kalundborg kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2 agerede Ankestyrelsens Tilsyn korrekt: Tilsynsudtalelse den 20. september 2019 om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...LC7WgmTPypJcIE samt https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...71SjM-B6-zAwQE KLAGE til Folketingets Ombudsmand over Ankestyrelsens adfærd. Undertegnede har klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns adfærd. En adfærd, hvor der først klages ca. 2018, over en kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2, Gribskov kommune https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...HnkNy7TBuJInJI samt https://gribskov.dk/om-kommunen/ramm...N8rxZaISnLyqjc Borgeren modtager adskillige udsættelser hver 6. måneder, for en afgørelse af Tilsynet. Borgeren modtager - 3,2 år efter klagens begyndelse - afslag fra Tilsynet, som meddeler at de ikke går ind i sagen. Ombudsmanden kræver, at hvis der stadig er fejl i Gribskov kommunes sagsbehandlingsfrister, har Ombudsmanden på forhånd givet os 8 ugers ekstra klagefrist, når vi modtager den nye afgørelse fra Tilsynet. Vi har endnu ikke modtaget en afgørelse fra Ankestyrelsens Tilsyn, trods klagen over Gribskov kommune er fra 2018 ca. 37 SEKUNDER Ankestyrelsens Tilsyn bruger ikke 37 SEKUNDER på at gå ind på kommunens hjemmeside for at kontrollere, om borgerens klage er berettiget, men bruger tid på mange udsættelser hver 6. måned, for til sidst efter 3,2 år at afvise sagen. 37 SEKUNDER nægter Ankestyrelsens Tilsyn at bruge på retssikkerheden, over for en kommune, som beviseligt ikke overholder loven. 37 SEKUNDER er, hvad borgerne beder om, for at få de 98 kommunalbestyrelser til at overholde loven. Den adfærd er nu indklaget for Ombudsmanden. Vi ser frem til snarest at modtage svar på vores henvendelse fra Ankestyrelsens og Tilsynets ledelse, Ingeborg Gade og Jacob Hess. Med venlig hilsen(:) På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer > 39.000 medlemmer https://www.facebook.com/hashtag/enmillionstemmer Peter Hansen(:) og Elizabeth Christensen(:) Bilag Aktindsigt ved Ankestyrelsen. Svar fra Ankestyrelsen: Kære Peter 26. november 2020 J.nr. 20-49708 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Afgørelse om aktindsigt Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”. Vi har nu taget stilling til din anmodning: · Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. · Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen XXXXXX XXXX Begrundelse for afslag på aktindsigt Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist. Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne. Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug. Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug. Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten: bilag 334 Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og indenrigsministeren Juni 2020 Evaluering af Tilsynet Lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriet Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne. Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444. Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente. Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Regler Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter. Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 · § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed · § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk § 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. § 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. |
..og hverdagen fortsætter i Struer kommune
Nu får alle besked til tiden: Kommunen har fået styr på tidsfristerne
https://dagbladet-holstebro-struer.d...5Fui9ZEN-oEwa8 Tidligere kunne det trække i langdrag. Nu har Struer Kommune fået styr på sagsbehandlingen, og alle får svar til tiden, når der for eksempel bliver søgt om støtte til enten en el-kørestol eller en handicapbil. Struer: Struer Kommune har i årevis haft problemer med at overholde tidsfristerne, når der blev søgt om støtte til hjælpemidler som en elscooter, og helt galt har det stået til, hvis der blev søgt om støtte til en handicapbil. Jimmi Poulsen, som fik konstateret Primær Progressiv Multipel Sklerose i 2012, har tidligere fortalt, hvordan sagsbehandlingen trak i langdrag, da han fik behov for en handicapbil. - Jeg nåede faktisk aldrig at få den fulde glæde af den, da jeg endelig fik min ansøgning godkendt. Man skal virkelig sætte sig ind i både serviceloven og alt, hvad der ellers ligger på området, for at få bevilget det, man har ret til, fortalte han i 2022. I Struer Kommune var det et generelt problem, og politikerne i social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget blev gang på gang præsenteret for en opgørelse, som viste, at der var problemer med at overholde tidsfristerne. - Det var et tilbagevendende tema. Det har forfulgt os i nogle år, konstaterer udvalgsformanden, Steen Jakobsen (V). Men i følge den seneste opgørelse er alle sager nu afgjort inden for tidsfristerne. - Vi har haft succes med at få tilført afdelingen en ekstra medarbejder, som skulle hjælpe os med at få truffet en afgørelse i de mere komplicerede sager, forklarer han. Alt i alt fik Struer Kommune cirka 340 ansøgninger om støtte til en eller anden form for hjælpemiddel, og det kunne være alt fra en rollator til en bil. I uge 48 var der 13 ubehandlede sager på ventelisten fra personer, som har søgt op støtte til personlige hjælpemidler, et el-køretøjer eller en ændring af boligen. Desuden er der fem bilsager på venteliste ud over de tre ansøgninger, som er under behandling. Struer kommunalbestyrelses mangelfulde og ulovlige sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2: https://www.struer.dk/media/di2lz2ci...dling-2023.pdf Mail til journalisten: Kære Frede Madsen Stengaard Tak for din artikel: https://dagbladet-holstebro-struer.d...5Fui9ZEN-oEwa8 Meget positiv artikel, men Struer kommunalbestyrelses vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er mangelfulde og med ulovlige tekster: https://www.struer.dk/media/di2lz2ci...dling-2023.pdf Anmeldt til Ankestyrelsen Tilsynet sammen med de andre 97 kommunalbestyrelser, fordi at ingen i skrivende stund overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Læser du om, dette brev der er afsendt dd til ledelsen i Ankestyrelse Tilsyn ser virkeligheden noget anderledes ud. Som journalist, hvad tror du, Ankestyrelsen og Tilsynet svare på vores spørgsmål?? Læs indlæg # 846 her: https://www.k10.dk/showthread.php?p=375182#post375182 Med venlig hilsen på vegne af #enmillionstemmer https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende Peter Hansen(y) |
Principafgørelse 49-16 "Gældende"
Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 om offentliggjort sagsbehandlingstid - frist - afgørelsesbegrebet - Ankestyrelsens kompetence
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9853 Resumé: Ankestyrelsen kan behandle en konkret klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal på de enkelte sagsområder offentliggøre frister for, hvor lang tid sagsbehandlingen må tage. Hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes, skal borgeren have besked. Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men først når der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Der kan klages over den manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen, selv om der ikke klages over afgørelsen i den konkrete sag. Klagen skal indgives inden for klagefristen for denne afgørelse. Borgeren kan således begrænse sin klage til alene at vedrøre manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Ankestyrelsen kan almindeligvis tage stilling til alle dele af en sag, selv om der ikke er klaget herover. Ankestyrelsen vil dog normalt respektere borgerens klageafgrænsning. Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der er offentliggjort en frist, og om borgeren har fået rettidig besked, hvis fristen ikke kan overholdes i den konkrete sag. Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, det såkaldte ”hurtighedsprincip”. Princippet vil indgå i vurderingen af, om sagsbehandlingstiden har været så uforholdsmæssig lang, at der er tale om passivitet, som kan sidestilles med et afslag. Ankestyrelsen kan heller ikke behandle klager over længden af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen behandler klager over konkrete afgørelser. Det er Statsforvaltningen, der fører det almindelige tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Den konkrete sag I den konkrete sag ansøgte borgeren om hjælp den 2. juni 2014. Den offentliggjorte sagsbehandlingstid var 6 uger. Kommunen meddelte ved brev af den 10. juli 2014 borgeren, at sagsbehandlingen forventedes afsluttet inden for 3 måneder. Ved brev af den 13. oktober 2014 meddelte kommunen herefter borgeren, at sagen nu forventedes afgjort inden udgangen af februar 2015. Borgeren klagede den 30. oktober 2014 over manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist. Kommunen traf afgørelse den 16. januar 2015. Borgeren klagede ikke over denne afgørelse, men fastholdt ønsket om at klage over sagsbehandlingstiden. Ankestyrelsen kunne behandle klagen over manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, men først efter at kommunen havde truffet afgørelse. Ankestyrelsen konstaterede, at kommunen havde offentliggjort en sagsbehandlingsfrist for denne type sager. Kommunen havde overskredet den udmeldte frist ved behandlingen af sagen, men havde givet borgeren besked herom. I ét tilfælde blev beskeden dog givet 3 dage for sent. Lovgivning: Lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 3 og 50. Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område pkt. 27, 188, 194 og 199. Afgørelse: 1. Baggrund for at behandle sagen principielt Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om styrelsen har kompetence til at behandle klager over manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og om en sådan klage i givet fald kan indgives, før der er truffet afgørelse i den sag, sagsbehandlingsfristen vedrører. Sagen er endvidere behandlet principielt med henblik på afklaring af, om der kan klages over manglende overholdelse af § 3, stk. 2, uden samtidig klage over afgørelsen i den konkrete sag, sagsbehandlingsfristen vedrører. 2. Reglerne Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3, stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Videre fremgår det af § 50, stk. 1, i samme lov, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov. 3. Andre principafgørelser Gældende Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: R-4-04: Et uforholdsmæssigt langt sagsforløb i kommunen måtte sidestilles med, at kommunen havde givet afslag på at være rette handlekommune i en sag om sygedagpenge. Kasserede (praksis er indarbejdet i denne afgørelse) R-12-01: Ankestyrelsen fandt, at kommunen ved ikke at fastsætte en frist for sagsbehandlingen, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, havde handlet i strid med loven. 4. Den konkrete afgørelse Afgørelse i din sag om den offentliggjorte sagsbehandlingstid for sager om hjælp til tandbehandling. Som vi meddelte dig ved brev af den 31. marts 2015 har vi besluttet at genoptage behandlingen af din klage over kommunens manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid for sager om hjælp til tandbehandling. Vi meddelte dig ved brev af den 17. november 2014, at vi ikke kunne behandle klagen. Ankestyrelsen har herefter i møde truffet afgørelse i din sag. Resultatet er • Vi kunne ikke behandle din sag den 17. november 2014. • Vi kan behandle sagen nu. • Kommunen har offentliggjort en sagsbehandlingsfrist for behandlingen af denne type sager. Kommunen har overskredet den udmeldte frist ved behandlingen af sagen. Kommunen har givet dig besked om den forventede sagsbehandlingstid, da den offentliggjorte sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes. Det betyder, at kommunen har overholdt retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, bortset fra, at fristen for at give dig besked om den forventede sagsbehandlingstid i ét tilfælde er overskredet med 3 dage. Fejlen har ikke betydning for sagens resultat. Der var ikke enighed på mødet. 1 medlem kunne ikke tiltræde afgørelsen. Medlemmet fandt, at det udvander borgerens retssikkerhed, hvis ikke der kan klages over manglende overholdelse af udmeldte sagsbehandlingsfrister, uanset at der ikke er truffet afgørelse i sagen. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid, som skyldes principielle overvejelser. Begrundelsen for afgørelsen Fastholdelse af afvisningen af den 17. november 2014 Ankestyrelsen vurderer, at vores kompetence til at behandle en klage må forudsætte, at der er truffet en afgørelse. Vi lægger vægt på, at der den 17. november 2014, hvor du indgav din klage, endnu ikke var truffet en afgørelse i din sag om hjælp til tandbehandling. Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af § 50, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov. Meddelelserne til dig om, at den offentliggjorte sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes, er efter vores opfattelse ikke udtryk for afgørelser. Vi lægger herved vægt på, at meddelelserne ikke er udtryk for en stillingtagen til din ansøgning om hjælp til tandbehandling. Vi bemærker, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid efter omstændighederne vil kunne sidestilles med et afslag. Vi henviser her til vores principafgørelse R-4-04. Ankestyrelsen fik oversendt sagen fra Folketingets Ombudsmand med anmodning om at behandle sagen ”som en klage fra dig over, at kommunen ikke har overholdt den frist, som kommunen har fastsat efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for behandlingen af sager af denne type”. På den baggrund finder vi, at der ikke var anledning til at behandle klagen som en klage over afslag på hjælp til tandbehandling som følge af uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid. Kompetence til at behandle sagen nu Vi vurderer, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 50, stk. 1, skal forstås således, at en klage over en afgørelse tillige omfatter en klage alene over sagsbehandlingsfejl i forbindelse med den trufne afgørelse. Det gælder også væsentlige formalitetsfejl som for eksempel overtrædelse af lovbestemte frister. Vi lægger vægt på, at kommunen har truffet afgørelse i din sag om hjælp til tandbehandling den 16. januar 2015. Vi lægger desuden vægt på, at vi ved brev af den 18. maj 2015 har bedt dig om at give os besked, hvis du ikke længere ønskede din klage over den manglende overholdelse af den udmeldte frist for behandlingen af din sag behandlet. Du har ikke reageret på dette brev. Vi lægger derfor til grund, at du fortsat ønsker din klage behandlet efter at have modtaget afgørelsen i din sag om hjælp til tandbehandling. Vi lægger videre vægt på, at det fremgår af pkt. 27 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at de sociale klagemyndigheder i forbindelse med behandling af klagesager kan påse, om der er fastsat en frist for den pågældende sagstype, og om ansøgeren har fået sin afgørelse inden for den fastsatte frist, eller har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt. Dette gælder både hvis der alene klages over dette spørgsmål, og hvis der klages over sagens realitet. Der henvises til SM R-12-01, hvori Ankestyrelsen fastslog, at en kommune havde handlet i strid med loven ved ikke at fastsætte en frist for sagsbehandlingen. Herudover fremgår det af punkt 188 i samme vejledning, at der kan klages over indholdet af en afgørelse (realiteten) og/eller den måde, en sag er behandlet på (formaliteten). Ved en formalitetsklage forstås en klage over myndighedens tilsidesættelse af regler om behandlingen af sagen. Der kan klages over formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten ikke påklages. Endelig fremgår det af vejledningens pkt. 194, at klageinstanserne kan behandle en klage over, at en tidsfrist, der er fastsat i loven, er overskredet. Dette gælder, både hvis der alene klages over dette spørgsmål, og hvis der klages over sagens indhold. Det gælder også den frist, som kommunerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal fastsætte for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning. I forbindelse med en klage over sagens indhold kan klageinstansen også behandle spørgsmål om sagsbehandlingstiden. Vi finder, ud fra sammenhængen mellem de 3 gengivne punkter i vejledningen og Ankestyrelsens praksis i R-12-01, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 50, stk. 1, må forstås således, at en klage over en afgørelse tillige omfatter en klage alene over formaliteten. Vi finder desuden, med henvisning til de samme vejledningspunkter og samme principafgørelse, at din klage over manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, må betragtes som en formalitetsklage i tilknytning til afgørelsen i din tandbehandlingssag. Vi lægger herved vægt på, at reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har som hovedformål at sikre overholdelsen af ”hurtighedsprincippet”, jf. § 3, stk. 1. Uanset, at der ikke er knyttet sanktioner til manglende overholdelse af § 3, stk. 2, finder vi derfor, at der ikke er tale om en ren ordensforskrift, men om en bestemmelse, hvis overholdelse har betydning for den enkelte sag. Vi finder således, at retssikkerhedslovens § 3 er udtryk for lovgivers opfattelse af, at det for de sagstyper, der er omfattet af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, som hovedregel ikke alene er sagens udfald, men også sagsbehandlingstiden, der er bestemmende for borgernes retsstilling. Vi er opmærksomme på, at en (for) lang sagsbehandlingstid ikke kan ændres ved at Ankestyrelsen afgør sagen, og at vores afgørelser derfor ikke kan påvirke din retsstilling i forhold til kommunens afgørelse. Vi finder dog, at du alligevel har en retlig interesse i at få afklaret, om de regler, der er knyttet til ”hurtighedsprincippet” om udmelding af generelle sagsbehandlingsfrister og orientering om manglende overholdelse heraf i de konkrete sager, er overholdt. Vi lægger herved vægt på, at det ikke kan afvises, at en konstatering af, at disse regler ikke er overholdt, kan have betydning i anden sammenhæng. Da du har tilkendegivet, at du ønsker at opretholde din klage af den 30. oktober 2014 til Folketingets Ombudsmand efter kommunens afgørelse af den 16. januar 2015 i tandbehandlingssagen, finder vi endeligt, at din klage kan anses for rettidigt indgivet. Bemærkninger til kommunens sagsbehandling Vi bemærker indledningsvist, at efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Bestemmelsen er efter vores opfattelse alene udtryk for, at kommuner generelt er forpligtet til at behandle sager efter den sociale lovgivning så hurtigt som muligt. Vi finder således, at det ikke er en bestemmelse, der er knyttet til behandlingen af den enkelte sag. Vi finder derfor, at det falder udenfor Ankestyrelsens kompetence at tage stilling til, om kommunerne overholder denne forpligtelse. Det almindelige tilsyn med kommunerne føres af Statsforvaltningen. Som tidligere nævnt følger det dog af vores praksis, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid efter omstændighederne kan sidestilles med et afslag. Det vil indgå i vores vurdering af, om sagsbehandlingstiden har været uforholdsmæssig lang, at ”hurtighedsprincippet” er lovfæstet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1. Som ligeledes tidligere nævnt, har vi dog ikke i dette tilfælde fundet anledning til at forholde os til, om sagsbehandlingstiden har været usædvanlig lang. Vi finder videre, at kommunen har overholdt bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der skal fastsættes frister på de enkelte sagsområder for, hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Vi lægger herved vægt på, at det, i det tidsrum, hvor din sag var under behandling i kommunen, fremgik af kommunens hjemmeside, at fristen for behandling af sager om hjælp til tandbehandling var 6 uger. Da denne bestemmelse, ligesom stk. 1, er af generel karakter, finder vi tilsvarende, at vi ikke har kompetence til at tage stilling til, om de udmeldte frister er i overensstemmelse med ”hurtighedsprincippet”. Kommunen traf først afgørelse efter udløbet af den udmeldte frist på 6 uger. Vi finder endeligt, at kommunen ved i breve af den 10. juli og den 13. oktober 2014 at have meddelt dig, hvornår din sag på disse tidspunkter forventedes afsluttet, har overholdt bestemmelsen i § 3, stk. 2, sidste pkt., om at ansøgeren skriftligt skal have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse, hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag. Kommunen har dog overskredet fristen for orienteringen med 3 dage i brevet af den 13. oktober 2014. Vi lægger herved vægt på, at det i brevet af den 10. juli 2014 blev tilkendegivet, at sagen forventedes afsluttet indenfor 3 måneder, og at det i brevet af den 13. oktober 2014 (med 3 dages forsinkelse) blev meddelt dig, at sagen forventedes afsluttet inden udgangen af februar 2015. Det sidste blev overholdt med kommunens afgørelse af den 16. januar 2015. Hilsen Peter (y) |
Dragør kommune
Elizabeth fra Facebook
Dragør kommune er nu også i gang med at tage skridt til flere sagsbehandlingsfrister på ansøgnings§§ på det sociale område, og de forventer at arbejdet færdiggøres hen over sommeren 2023. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget - Havnestuen (dragoer.dk) dagsorden til møde 6. juni 2023 punkt 1 Beslutning - Tidsfrister for sagsbehandling ift. serviceloven i Dragør Kommune RESUMÉ: Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, tilsiger, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder inden for serviceloven skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til en afgørelse skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Dragør Kommune har således et katalog over sagsbehandlingsfrister, der løbende kan justeres og suppleres. INDSTILLING: Administrationen indstiller, at udvalget godkender fristerne og den videre proces som beskrevet i sagsfremstillingen. SAGSFREMSTILLING: Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, tilsiger, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder i serviceloven, hvilket er både social- sundheds- og børneområderne, skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til en afgørelse skal være truffet. Administrationen har gennemgået kommunens sagsbehandlingsfrister på servicelovens områder, og det er i den forbindelse blevet klart, at de godkendte og på hjemmesiden offentliggjorte sagsbehandlingsfrister skal suppleres med et antal manglende frister. En kommune kan ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist starter, men omvendt kan der ikke udstedes en garanti for, at den udmeldte tidsfrist nødvendigvis altid kan overholdes, da der i de enkelte sager sagtens kan være forhold, der skal belyses ekstra, eller supplerende oplysninger skal fremfindes osv., hvilket kan betinge dialog eller indhentning af oplysninger fra anden part, der således også skal kunne have tid til at svare. Det vedlagte forslag til frister for sagsbehandling på servicelovens område bliver fremlagt til godkendelse. Forslagskataloget er lavet ud fra praksis på de tre forvaltningsområder og kan have afsæt i lokale muligheder, hvorfor der til sammenligning er indsat en sammenlignende kolonne, så det er muligt at forholde sig til gængs praksis og frister. Bilaget er en kladde, hvor fristerne er de anbefalede � men hvor der stadig mangler flere frister at blive lagt fast, og hvor enkelte af §-forklaringerne er mangelfulde. Dette opdateres naturligvis inden offentliggørelse på hjemmesiden, hvor den sammenlignende eller benchmarkende kolonne også vil være fjernet. Dragør Kommune skal leve op til kravene om fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, og med det vedhæftede katalog er kommunen godt på vej, men dog stadig ikke helt i mål. Derfor foreslås det samtidigt, at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med løbende at supplere og ajourføre frister ift. værende forhold. Kataloget vil skulle ligge på kommunens hjemmeside, hvor der allerede er offentliggjort mange af tidsfristerne, se Svarfrister på det sociale område (dragoer.dk) Arbejdet med at omforme kataloget til hjemmesidens opsætning vil pågå henover sommeren 2023. Oversigt med forslag til ny oversigt ligger på dagsordenen Dokumentvisning (dragoer.dk). Kommunalbestyrelsen har den 24. august 2023 behandlet økonomiaftalen med Tårnby kommune, som iht. aftale om forpligtende samarbejde vedr. det sociale område. https://dagsordener.dragoer.dk/vis... Børneområdet punkt 5 https://dagsordener.dragoer.dk/vis... udklip bilag 2 "5. Serviceniveau Serviceniveauet følger det af Tårnby fastsatte niveau på området for børneområde" hvilket (stadig) er ulovligt jf. Socialministeriet som DUKH var i dialog med i 2013 og oplyste følgende, som blev videresendt til Dragør kommunes administration: "Kommune A anvende kommune B's sagsbehandlingsfrister, når kommune A skal anvende kommune B's sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B's borgere. Det fremgår af https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/446 LBK nr 446 af 08/04/2022 § 2, stk. 1, sidste punktum. "Udøvelsen af opgaverne må ikke varetages af de delegerende kommunalbestyrelser."" Vi afventer fortsat at Dragør kommunalbestyrelse sikrer, at der bliver vedtaget sagsbehandlingsfrister iht. Folketingets vedtagne lovgivning om retssikkerhed for borgerne i Dragør kommune. Borgmesteren lovede i starten af året at det ville være på plads inden første halvår af 2023. Det kunne ikke nås, blev behandlet af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i juni, og forventes færdiggjort i løbet af sommeren. Vi glæder os til at se det, Peter Hansen og jeg. phhmw skriver til Dragør kommunalbestyrelses politikere I demokrati er det altid politikerne, herunder Dragør kommunalbestyrelse, som skal sidde for bordenden. Fordi politikerne har ansvaret over for den øverste myndighed: VÆLGERNE,…. og Folketingets vedtagne lov og Ankestyrelsens Principafgørelser Enhver politiker har egen “Tilsynspligt” og skal reagerer over for ulovligheder. Det ansvar glemmes ofte af politkerne Embedsmænd af enhver art, herunder kommunale, skal støtte op om deres politikere, hele vejen. Kun een eneste ting har embedsmænd vetoret over, hvor de skal sig NEJ. Det er hvis politikerne begiver sig ud i ulovligheder. Det er demokrati Jeg anbefaler at Dragør`s politikere, med embedsmænd, tager til Høring Høring: Hvordan styrker vi tilliden til folkestyret? https://www.altinget.dk/kalender/53034 Med venlig hilsen. ….. som varetager syge og handicappedes interesser, børn, unge og voksne CC Kenneth Gøtterup Borgmester Hilsen Peter(y):evil: |
BEMÆRK.
Efter at vi har stillet spørgsmål til Ankestyrelsen om de bruger sanktioner imod kommunalbestyrelser, som ikke følger loven, er vi i løbet af 3 dage oppe på
506.069 klik over 6000 klik på få dage, hvilket viser os, at mange politikere, embedsmænd er begyndt at følge k10 kamp for ordenlighed og retssikkerhed. Det er det højeste antal klik 6000 på få dage 3 i antal. Det viser at nogle er bange, bekymret for hvad de skal svare os på vores spørgsmål. Vi har også klaget over Ankestyrelsen til Ombudsmanden over Ankestyrelsens adfærd. Hilsen Peter(y) 506.069 |
Dragør kommune
HVORNÅR MODTAGER BORGERNE I DRAGØR DERES RET TIL AT KENDE DERES SAGSBEHANDLINGTI iht RSL § 3 stk.2?
Folketinget vedtog loven i 1998 og dd ved borgerne ikke, fra vugge til grav, hvornår de får en afgørelse på ansøgning om hjælp, inden for alle områder. Dragørs kommunalbestyrelse godkendte 24. august 2023 de årlige 4 x økonomiaftaler —(referat punkt 5, 6, 7 og 8) om forpligtende samarbejde med Tårnby, oprindelig aftale indgået 1.1.2007. 4 dage før dette kommunalbestyrelsesmøde og på dagen, advarede vi Borgmester Kenneth Gøtterup og Velfærdsdirektør Asger Villemoes Nielsen, at vedtagelse af punkterne indebar, at der også blev vedtaget Bilag, som har været ulovlige siden 1.1.2007. Dragør kommune skal have deres eget serviceniveau , vedtaget og offentliggjort af borgmesteren og flertallet i kommunalbestyrelsen (sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 hvor Tårnbys sagsbehandlere skal arbejde efter Dragørs egne sagsbehandlingstider. WEB TV af kommunalbestyrelsemøde 24 august 2023 https://dragoer.kommune-tv.dk/watch/7584/145 PKT 5 Beslutning - Delaftale 4 - Det specialiserede børne- og ungeområde 2024 Bilag 2 ide 6 5. Serviceniveau Serviceniveauet følger det af Tårnby fastsatte niveau på området for børneområdet. ( Indført: omhandlende Sagsbehandlingsfrister) Svar fra Ministeriet via DUKH: Tilsendt Dragør kommunalbestyrelse og Forvaltning første gang 2013 CITAT”” Kommune A skal anvende kommune B sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B borgere””CITAT slut pga "Det forpligtende samarbejde" Med venlig hilsen På vegne af #enmillionstemmer & k10 Elizabeth Christensen Peter Hansen:evil: |
510.521 klik i denne tråd viser heftig aktivitet......
.... i denne tråd.
Ca 1200 klik pr dag den sidste sidste uge....... ..efter at vi har indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet. .. efter at vi har indklaget Ankestyrelsen for Ombudsmanden, for deres adfærd. .. efter at have stillet spørgsmål direkte til Ankestyrelsens ledelse Den store aktivitet er glædelig men overraskende. MEN,............ Vi tager det roligt fordi, hverken jurister, Ombudsmanden, Folketinget, Ankestyrelsen med Tilsyn kommunalbestyrelser, forvaltninger kan finde et eneste klagepunkt på vores påstand om, at samtlige 98 kommunalbestyrelser overholder ikke lovgivningen..... .... og har ikke overholdt lovgivningen over 25 år, siden Folketinget vedtog loven i 1998 Derfor de mange klik i denne tråd. Ingen kan finde et modargument imod vores veldokumenterede påstande. Derfor ser det ud til at vi vinder denne sag i 2024 Hilsen Peter og Elizabeth #enmillionstemmer og k10(y). |
Vi har vunder vores 25 års gamle kamp om ssagsbehandlingstriderne
Vi har foranlediget at Ankestyrelsen har udsendt en udtalelse, som er tilsendt samtlige 98 kommunalbestyrelser, KL Kommunernes Landsforening, #enmillionstemmer, k10, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet
"Tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område" Vi er i gang med at nærlæse de 34 sider og fortolkninger. Men fremadrette er de 98 kommunalbestyrelser og KL Kommunernes Landsforening tvunget til at følge RSL § 3 stk.2 Vi kommer tilbage når vi har fortolket færdig, men kan tillades os at påstå, at vi har vundet kampen for ordentlighed og retssikkerhed. Vi vender tilbage med flere oplysninger. Hilsen Elizabeth, tidligere kredsformand for Autismeforeningen Nordsjælland og Peter fra k10 |
Vi vinder sagen...
Her findes alt, om problemstilling kommunale sagsbehandlingsfrister.
Vi har valgt at lægge alt ud på k10 nu og så efterfølgende går vi i gang med en fortolkning og nye spørgsmål til Ankestyrelsen og Tilsynet, fordi der findes en dele punkter, hvor der er modsætninger i de forskellige love vs Ankestyrelsen fortolkning, som vi ikke er enige i. Vi arbejder på, at få vores spørgsmål til Folketingets Socialudvalg Der er søgt aktindsigt i hvilke kommuner Ankestyrelsen har tilsendt "Høringsbrev om mulig Tilsynssag" Vi vender tilbage til Jer. Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår God læsning til den, der har overskud. Elizabeth Christensen, Hillerød Hilsen Peter (y) Dragør Begge på vegne af #enmillionstemmer. --------------------------§------------------------------ Sendt til samtlige kommunalbestyrelser og KL 15. december 2023 J.nr.. 23-9578 https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf Tilsynsudtalelse om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har modtaget flere henvendelser om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. På den baggrund har vi udarbejdet denne generelle udtalelse om kommunalbestyrelsernes forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Vi har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har vi gennemgået de henvendelser, vi har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som vi på et tidligere tidspunkt har været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister. Det har ført til, at vi på nuværende tidspunkt foretager en høring af 15 kommuner om, hvordan kommunerne vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer vi, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet denne generelle udtalelse. I 2. halvår 2024 vil Ankestyrelsen på baggrund af denne udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Konklusion På baggrund af gennemgangen nedenfor i punkt 3, finder Ankestyrelsen: At forpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, betyder, at kommunen i ansøgningssager skal offentliggøre en frist for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen skal have truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen. Forpligtelsen omfatter dermed ikke sager, hvor en kommune uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) behandler spørgsmålet om en borgers behov og træffer afgørelse om at bevilge hjælp og støtte til en borger. Forpligtelsen gælder inden for de lovgivninger, som er nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven. Forpligtelsen gælder dog ikke, hvis der er en lovbestemt frist for sagsbehandlingen, eller kompetencen til at behandle ansøgningen ligger hos en anden myndighed end kommunerne. At beregningen af fristen for sagsbehandlingen starter, når kommunen modtager en ansøgning fra en borger, og slutter, når kommunen har truffet en afgørelse på baggrund af ansøgningen. Kommunen skal derfor indregne den tid, der går til eventuel oplysning af sagen i den offentliggjorte frist for sagsbehandlingen. At det ikke er et krav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at den enkelte kommune skal offentliggøre en frist for sagsbehandlingen for hver enkelt lovbestemmelse. Der er dermed ikke noget til hinder for, at kommunen vælger at offentliggøre frister for sagsbehandlingen, som dækker flere lovbestemmelser eller sagsområder. 2 Det afgørende er, at borgeren kan orientere sig om den forventede sagsbehandlingstid i forhold til sin ansøgning om hjælp. At kommunen skal offentliggøre fristerne for sagsbehandlingen på kommunens hjemmeside. At de frister for sagsbehandlingen, som kommunen har offentliggjort efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også gælder for kommunens behandling af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen. Det forhold, at de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen også gælder for sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen, indebærer ikke, at kommunen har pligt til at offentliggøre særskilte frister for behandlingen af hjemviste sager, ligesom der ikke gælder en pligt for kommunerne til at oplyse på kommunens hjemmeside, at de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen også gælder for hjemviste sager. At det som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvis kommunes offentliggjorte frister for sagsbehandlingen angives med meget brede intervaller. At kommunen har pligt til at revidere de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid. Hvis det viser sig, at kommunen efter iværksættelse af tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden ikke over en vis periode, kan få rettet op på forholdene, vil kommunen derfor skulle offentliggøre nye frister for sagsbehandlingen. At kommunalbestyrelsen kan delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen til såvel et stående udvalg som forvaltningen. Ankestyrelsens gennemgang 1. Baggrund og Ankestyrelsens kompetence 1.1 Sagens baggrund 3 Ankestyrelsen har over en periode modtaget henvendelser fra forskellige borgere om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Ankestyrelsen modtog endvidere den 28. december 2022 en henvendelse fra Peter Hansen og Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer, som omhandlede samtlige 98 kommuners overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Følgende fremgår bl.a. af henvendelsen: ”Vi henvender os på vegne af folkebevægelsen #enmillionstemmer, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet. Den 5. december 2022 har vi skrevet til samtlige 98 kommuner og har anmodet om at hver borgmester, kommunalbestyrelse og evt. borgerrådgiver skulle modtage mailen. Vi efterspurgte en dato for revision og vedtagelse af frister for de ansøgnings§§, der mangler på det sociale område, herunder beskæftigelsesområdet, jf. RSL § 3, stk. 2. Desværre er der p.t. mangler hos samtlige 98 kommuner. Som bilag vedlagde vi en oversigt med omfattede lovgivninger og forslag til ansøgnings§§, samt vores anbefalinger (vedhæftes denne mail). Supplerende til denne SEL §§ 11, stk. 8, samt brev til alle kommuner 2005 om frist for reparation af særlig indretning i (handicap)bil 200684_1 (ft.dk). I en oversigt (vedhæftet) er link til kommunernes sagsbehandlingsfrister (som vi har kunnet finde). Tilsynet anmodes om at undersøge hver enkelt af de 98 kommuner. Vi vedhæfter oversigt på kommunerne i alfabetisk rækkefølge, hvor det fremgår hvilke borgmestre der har besvaret vores spørgsmål om en dato for, hvornår fristerne er vedtaget. For hver kommune vil Tilsynet efter denne mail modtage korrespondance med hver enkelt kommune (98). Vi er bevidst om at nogle kommuner allerede har modtaget brev fra jer med ”Høring om mulig Tilsynssag”. Evt. kan de enkelte kommuners vedtagne frister sammenlignes med vores oversigt, om 4 I vurderer at kommunalbestyrelsen efterlever Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Umiddelbart mangler hver eneste af kommunerne frister på en eller flere ansøgnings§§ i Serviceloven, fx § 13.” 1.2 Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven. Ankestyrelsen fører et retligt tilsyn og kan derfor ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af kommunale dispositioner, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse, hvis ikke det er reguleret i lovgivningen. 2. Regler, praksis og andre fortolkningsbidrag Regler Reglen om kommunernes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister fremgår af § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedslovens § 3 lyder: ”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, at reglen om frister for sagsbehandlingen i § 3, stk. 2, også gælder for hjemviste sager. Bestemmelsen lyder: ”§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens 5 hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 1085 af 14. august 2023, hvilke retsområder, retssikkerhedsloven gælder for. Bestemmelsen lyder: ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen eller Ankestyrelsen, jf. dog § 22, behandler og afgør sager efter: 1) Lov om social pension. 2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 3) Lov om individuel boligstøtte. 4) Lov om sygedagpenge. 5) Lov om aktiv socialpolitik. 6) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7) Lov om social service, jf. dog § 7. 8) Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. 9) Dagtilbudsloven. 10) Lov om seniorjob. 11) Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 12) Kapitel 2 i lov om friplejeboliger. 13) Lov om forsøg med et socialt frikort. 14) Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. 15) Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 16) Lov om Udbetaling Danmark. 17) Lov om Seniorpensionsenheden.” Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev indsat i 1997 som en del af det første forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997). Med dette lovforslag fik bestemmelsen følgende ordlyd: ”§ 3. [...] Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” 6 Om forslaget til retssikkerhedslovens § 3 fremgår følgende af lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: ”3. Regler om borgernes indflydelse, tidlig helhedsindsats m.v. 3.1. Krav om hurtig behandling Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, jf. forslaget til § 3. Dette svarer til god forvaltningsskik, som det er fundet hensigtsmæssigt at lovfæste. I en del sager kan der imidlertid være brug for at få omfattende og tidskrævende oplysninger og vurderinger frem for at kunne træffe en afgørelse. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes en generel frist for, hvornår der skal foreligge en afgørelse. Men borgerne har et rimeligt krav om at få besked, hvis det trækker ud med en afgørelse. Det foreslås derfor, at kommuner eller amtskommuner får pligt til at give borgeren besked, hvis der ikke kan træffes en afgørelse inden for en generel frist, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet selv fastsætter. Det er således en lokal politisk afgørelse at fastsætte fristen. Reglen i § 3 gælder i de tilfælde, hvor resultatet af myndighedens behandling vil munde ud i en afgørelse, som kan indbringes for de sociale nævn. Fristen - og dermed kravet om at give skriftlig besked, hvis fristen ikke kan overholdes - gælder således ikke ved beslutninger om faktisk forvaltningsvirksomhed også kaldet bistandsudøvelsen, jf. herom i bemærkningerne til § 3. Det betyder, at § 3 ikke regulerer den hjælp, som en person fx modtager i et botilbud efter lov om social service (tidligere § 112- institutioner i bistandsloven). Den dagligt udførte hjælp i form af omsorg, pleje m.v. i disse botilbud har således karakter af beslutninger, og der er ikke tale om afgørelser, der kan efterprøves af det sociale nævn. Men hvis en sådan beboer søger om en konkret form for hjælp, fx om at flytte til et botilbud i en anden kommune, vil behandlingen af ansøgningen munde ud i en afgørelse, som beboeren i givet fald kan få efterprøvet i det sociale nævn; derfor gælder reglen i § 3, d.v.s at beboeren skal have besked, hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden for den frist, som den selv har fastsat. 7 [...] [...] Til § 3 Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvorlænge der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning. Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v. Det er hensigten med bestemmelsen, at borgeren hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen. Fristen har den virkning, at hvis kommunens eller amtskommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse. Som et eksempel fra gældende lovgivning kan nævnes fristen for aktindsigt i forvaltningsloven, der er fastsat til 10 dage. Hvis myndigheden ikke kan opfylde fristen, skal ansøgeren have besked inden 10 dage med oplysning om det forventede tidspunkt for aktindsigten. Hvis fx en kommune mangler dokumentation om økonomiske oplysninger for at afgøre, om en person har ret til hjælp til forsørgelse, skal kommunen kontakte vedkommende for at oplyse, at den først kan afgøre sagen, når ansøgeren har skaffet den fornødne dokumentation. Et andet eksempel kan være en person, der søger om at få plads i et plejehjem eller en beskyttet bolig. I disse sager er det typisk sådan, at kommunen skal foretage en række undersøgelser og vurderinger, før den kan tage stilling til, om ansøgeren opfylder de kriterier, som kommunen anvender ved visitation til disse boformer. Kommunen kan opfylde sin pligt om information over for borgeren ved straks - eller inden den fastsatte frist - at give ansøgeren en generel information om kommunens kriterier for at visitere til disse bolig-former og oplyse om, hvorledes proceduren 8 forventes at blive med hensyn til at få de nødvendige oplysninger frem i den konkrete sag. Kommunen skal endvidere oplyse om, hvor lang tid den skønner, at der vil gå, inden den har de nødvendige oplysninger for at kunne tage stilling til ansøgningen. Det er ikke et krav, at myndigheden skal kunne opliste enhver oplysning eller erklæring, der er behov for, inden sagen kan afgøres. Ofte vil det i praksis være således, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at der måske er brug for andre typer af oplysninger end dem, som kommunen umiddelbart skønnede, at der ville blive brug for. Det er forudsat, at kommunerne og amtskommunerne i forhold til typiske ansøgninger om hjælp i vidt omfang benytter standardiserede skriftlige informationer, som tilpasses i forhold til den konkrete ansøgning. Det er altså ikke et krav, at kommunen eller amskommunen i hvert enkelt tilfælde udformer en helt individuel information. Det skal fremhæves, at § 3 alene gælder for henvendelser fra borgere, som vil munde ud i en afgørelse, dvs. når beslutningen kan indbringes for de sociale ankemyndigheder. Det gælder også for ansøgninger om pleje og personlig bistand m.v. efter servicelovens § 69, hvor klagerådet er kompetent. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på beslutninger, der falder ind under begrebet bistandsudøvelse eller faktisk forvaltningsvirksomhed. Bistandsudøvelsen er de beslutninger, en myndighed træffer i forbindelse med at udføre en afgørelse efter den sociale lovgivning. Bistandsudøvelsen kan ikke indbringes for klagemyndighederne, men den enkelte beslutning kan være af så indgribende betydning for den enkelte, at der er tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. I et sådant tilfælde er bistandsudøvelsen undergivet Socialministeriets almindelige ressortilsyn. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Som eksempler på faktisk forvaltningsvirksomhed kan nævnes pasning og pleje i et plejehjem, § 112-institution eller eget hjem, hvordan et konkret aktiveringstilbud skal tilrettelægges, og drift af en pasningsordning for børn. I forbindelse med disse former for hjælp træffes der tit løbende en række beslutninger, men der er ikke tale om afgørelser, som ankemyndighederne kan efterprøve. Men § 3 gælder, hvis der fx er tale om en ansøgning om hjemmehjælp, en plads i et plejehjem eller en børnehave. Så har borgerne her et krav på at få hurtigt besked og krav på, at myndigheden inden for egne fastsatte frister giver skriftlig besked, hvis fristerne ikke kan overholdes. 9 Der er ikke særlige sanktions-regler knyttet til § 3. Det er oplagt, at hvis en kommune eller en amtskommune ikke fastsætter en frist, vil dette være i strid med loven. Hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange, eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om et lovbrud. De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder vil derfor kunne gå ind i en bedømmelse af en overtrædelse af bestemmelsen.” Med lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om sociale service blev retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, præciseret. Af lovforslaget fremgår følgende om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2: ”2.1.4. Præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige sagsområder Efter den gældende retssikkerhedslovs § 3, stk. 1, skal kommunerne behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Efter § 3, stk. 2, skal kommunen fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Bestemmelsen har været gældende siden retssikkerhedslovens ikrafttræden den 1. juli 1998, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag L 228, Folketingstidende 1996-97, Tillæg A s. 4855). Det er imidlertid efter den gældende bestemmelse ikke helt klart, om kommunerne skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, om der skal fastsættes én eller flere frister for samtlige sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skal offentliggøres. Fastlæggelse og overholdelse af kommunens sagsbehandlingsfrister er et væsentligt element i den kommunale opgavevaretagelse på det sociale område. Det er derfor væsentligt, at lovens regler herom er så klare som muligt, så tvivl om kommunalbestyrelsernes forpligtelser undgås. 10 Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Bestemmelsen indebærer således, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. [...] Til nr. 3 Det foreslås at præcisere lovens § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende § 3, stk. 2, så det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om en eller flere ydelser på det pågældende område, til der er truffet afgørelse i sagen. Den foreslåede bestemmelse præciserer således indholdet i kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til at fastsætte et serviceniveau for sagsbehandlingstiden på de enkelte sagsbehandlingsområder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4. En kommunalbestyrelse skal efter bestemmelsen fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristernes skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under et fastsætte én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en 11 kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Herudover præciseres, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de fastsatte sagsbehandlingsfrister. Det overlades til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Det forudsættes dog, at offentliggørelsen sker på en måde, der er sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sagsbehandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger for at gøre sig gjort bekendt med fristerne. Der ændres ikke i kommunalbestyrelsens adgang til at delegere sine opgaver til et udvalg eller forvaltningen. Ændringen af ordlyden i den foreslåede bestemmelses 3. pkt. er af ren sproglig karakter. Der er i øvrigt tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse. Der henvises til bemærkninger til det lovforslag, der lå til grund for den gældende § 3 i retssikkerhedsloven, jf. lov nr. 453 af 10. juni 1997 (Lovforslag nr. L 228 Folketingstidende 1996- 97, tillæg A s. 4883 f).” Med lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale området, blev det indført, at fristerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 også gælder for behandlingen af afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herudover blev der indført en pligt for kommune til at offentliggøre sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Af lovforslaget fremgår følgende om den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2: ”Det foreslås, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunerne fastsætter efter retssikkerhedslovens § 3, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen skal regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Det foreslås også, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for 12 behandlingen af sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængelig. [...] 2.1. Sagsbehandlingsfrister for hjemviste sager [...] 2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også gælder for behandlingen af afgørelser, som Ankestyrelsen har hjemvist. Det har været anført, at sagsbehandlingstiderne i hjemviste sager på servicelovens område kan være meget lange. Det bør derfor fremgå af retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også gælder for sager, som er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det i retssikkerhedsloven klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter, også vil gælde for hjemviste sager. Kommunens behandling af disse sager vil dermed ikke kunne udskydes i forhold til behandlingen af førstegangsansøgninger om hjælp og støtte, som det har været anført i kritikken af sagsbehandlingen efter de nugældende regler. 2.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedsloven, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager 13 Det bemærkes, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan behandle disse sager hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. [...] 2.2. Offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på kommunens hjemmeside [...] 2.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser Det forekommer i dag naturligt, at borgere kan søge information om kommunale forhold, herunder information om sagsbehandlingsfristerne for behandling af ansøgninger om hjælp på det sociale område, på kommunens hjemmeside. Borgerne bør derfor i alle kommuner kunne finde oplysninger om kommunens serviceniveau for sagsbehandlingstid på kommunens hjemmeside. Dette vurderes at sikre borgerne lettere adgang til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister. Sagsbehandlingsfristerne bør derfor også fremgå tydeligt på kommunens hjemmeside. 2.2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der indføres en pligt for kommunalbestyrelserne til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister for sager efter serviceloven skal ske på kommunens hjemmeside på en sådan måde, at fristerne fremgår tydeligt. Forslaget skal lette adgangen for borgerne til at finde oplysninger om de kommunale sagsbehandlingsfrister [...] Til nr. 1 Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der skal være truffet en afgørelse. Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen 14 offentliggøre disse frister. Der er ikke i loven krav om, at dette skal ske på en bestemt måde. Da de fleste borgere i dag søger efter sådanne oplysninger på internettet, foreslås det i det foreslåede § 3 a, 1. pkt., at fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Det foreslås endvidere, at offentliggørelsen skal fremgå tydeligt på hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter netop sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke nødvendigvis, at sagsbehandlingsfristerne skal være på hjemmesidens forside. Kravet i loven om offentliggørelse på kommunens hjemmeside er ikke til hinder for, at kommunen tillige kan offentliggøre sagsbehandlingstiderne på anden vis, f.eks. på www.borger.dk, ved opslag i institutioner, i lokalaviser m.v., hvis dette findes hensigtsmæssigt ved siden af den foreslåede offentliggørelse på kommunens hjemmeside. Det følger af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp på det sociale område så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til der skal være truffet en afgørelse. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftlig have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Kommunalbestyrelserne skal således fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen ved ansøgninger om hjælp efter serviceloven. Det fremgår ikke af loven, om disse sagsbehandlingsfrister også gælder for behandling af sager, som hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen. Det foreslås derfor i det foreslåede § 3 a, 2. pkt., at fristerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, også skal gælde ved 15 kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen. En afgørelse om hjemvisning betyder, at kommunalbestyrelsen skal genoptage behandlingen af sagen og afgøre den på ny. Ankestyrelsen kan for eksempel hjemvise en sag, fordi der mangler væsentlige oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen. Her kan styrelsen hjemvise sagen til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen indhenter de manglende oplysninger og derefter træffer en ny afgørelse. Ved hjemvisning er udgangspunktet, at den afgørelse, der klages over, ophæves. I sager om frakendelse af ydelser, hvor Ankestyrelsen har hjemvist en sag, fordi Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, betyder hjemvisningen som udgangspunkt, at kommunen skal genoptage udbetalingen af ydelserne med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor kommunen frakendte ydelserne. Udbetalingen skal fortsætte, indtil kommunen har truffet ny afgørelse i den hjemviste sag. Den foreslåede ændring vil ikke indebære en pligt for kommunalbestyrelsen til at behandle hjemviste sager hurtigere end andre sager, men der vil ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen behandler disse sager langt hurtigere end den fastsatte frist, hvis dette er muligt. Det kan f.eks. dreje sig om sager, hvor den mangel, der har ført til hjemvisning, forholdsvist enkelt vil kunne udbedres. Det foreslås i det foreslåede § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse om hjemvisningen. Med modtagelse menes, når sagen er blevet tilgængelig for kommunen. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal borgeren efter lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., have skriftlig besked om, hvornår borgeren kan forvente en afgørelse.” Vi henviser endvidere til punkt 36, 38, 39 og 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, hvor følgende fremgår: ”36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. [...] 16 [...] 38. Hvis der i lovgivningen er fastsat en frist for et område, gælder denne frist. F.eks. fastsætter pensionslovens § 21, stk. 1, at kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. 39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. [...] ”41. [...] Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. I så fald gælder denne frist. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Frister kan være længere for typer af sager, som erfaringsmæssigt kræver længere tid, før der kan træffes en afgørelse, og der kan fastsættes kortere frister for sager, som normalt kan afgøres hurtigt. Fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Se også punkt 46 om overholdelse af frister.” Praksis Vi henviser også til, at Folketingets Ombudsmand i FOB 2015-10 om overholdelse og revision af sagsbehandlingsfrister blandt andet har udtalt følgende: ”3. Revision af frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 17 [...] formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenter.” Derudover henviser vi til FOB 2018-11, som handler om det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid og underretning om forventet sagsbehandlingstid i en konkret sag. Af udtalelsen fremgår bl.a. følgende: ”4.2. Underretning [...] 4.2.5. [...] Jeg er enig med Ankestyrelsen i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår afgørelsen kan foreligge, hvis dette ikke er muligt. Myndigheden bør imidlertid efter min opfattelse oplyse, hvad sagens afgørelse venter på, herunder f.eks. hvorfor det ikke har været muligt at træffe afgørelsen inden for de mål, som myndigheden har offentliggjort. Jeg mener også, at det må følge af god forvaltningsskik – som bl.a. udmøntet i vejledningen til forvaltningsloven og cirkulæreskrivelsen om mål for sagsbehandlingstid – at der bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår sagen ud fra de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type mv. kan forventes færdigbehandlet. Dette kan f.eks. være ved at angive et tidspunkt for, hvornår afgørelsen senest forventes truffet, eller et rimeligt interval, inden for hvilket afgørelsen forventes truffet. [...]” Vi henviser herudover til udtalelsen af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland, om delegation af kompetence til at fastsætte frister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og om hvor specificerede fristerne skal være. Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen: 18 ”Når lovgivningen pålægger eller bemyndiger kommunerne til at administrere et område, henlægger den ofte kompetencen til ”kommunalbestyrelsen”. Det kan fremgå af lovens tekst eller være forudsat, at kommunalbestyrelsen skal træffe de pågældende afgørelser i møder. Så kan den ikke delegere kompetencen til et udvalg eller til forvaltningen. Men som hovedregel kan kommunalbestyrelsen delegere sine kompetencer til andre dele af kommunens organisation. Den kan gøre det udtrykkeligt, eller delegationen kan bero på sædvane i den pågældende kommunalbestyrelse. Delegeret kompetence udøves på kommunalbestyrelsens vegne og ansvar. Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, foreskriver ikke, at kommunalbestyrelsen skal fastsættet fristerne i et møde. Der er heller ikke på andet grundlag noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan overlade til et udvalg eller forvaltningen at fastsætte fristerne. [...] Til lovforslaget afgav Danske Handicaporganisationer en udtalelse. Udtalelsen medførte bl.a. følgende bemærkning om lovforslagets § 3, stk. 2, fra velfærdsministeren til Folketingets Socialudvalg: Hensynet bag bestemmelsen og den foreslåede præcisering er således netop, at det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid ... Sagsbehandlingen vil være forskellig fra sagsområde til sagsområde, men kan også variere fra sag til sag inden for samme område bl.a. efter det konkrete behov for nærmere undersøgelser.... Bestemmelsen har altså til formål at give borgeren den retssikkerhed, der består i at kunne opnå en omtrentlig forventning om, hvor lang behandlingstid en sag som netop hans i almindelighed vil have. Statsforvaltningen mener, at denne forudsætning er forpligtende for en kommunalbestyrelse, når den fastsætter frister efter § 3, stk. 2. 19 Kommunalbestyrelsen kan derfor efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt fastsætte frister for så store sagsområder en bloc, at de ikke i almindelighed er retvisende for den, der søger viden om sin sags forventelige behandlingstid.” Vi kan endelig henvise til Ankestyrelsens udtalelse af 18. december 2018, om beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område og Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen: ”Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet. Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe. [...] Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes. Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb.” 20 Andre fortolkningsbidrag Ankestyrelsen spurgte den 14. august 2023 Social-, Bolig- og Ældreministeriet om følgende: ”Vi skal bede ministeriet om at oplyse, hvorvidt forpligtelsen for kommunerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister - efter ministerets opfattelse – også omfatter de sager, hvor der ikke foreligger en konkret ansøgning om hjælp eller støtte. Det vil betyde, at kommunerne også skal offentliggøre sagsbehandlingsfrister på de område, hvor kommunen af egen drift bevilger den nødvendige hjælp til borgeren, herunder følger op på den bevilgede hjælp eller indsatsen efter den sociale lovgivning.” Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyste den 23. august 2023 følgende: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil oplyse, at det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, ikke omfatter sager, hvor kommunalbestyrelsen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) behandler spørgsmålet om hjælp og støtte til en borger. Ministeriet har i denne vurdering lagt afgørende vægt på ordlyden af § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven, hvoraf fremgår, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget en ansøgning. I forarbejderne til bestemmelsen, herunder bemærkningerne til lov nr. 453 af 10. juni 1997, henvises endvidere konsekvent til ”ansøgninger” og ”ansøgeren”. Hertil kommer, at ministeriet vurderer, at det vil være vanskeligt for kommunen i sager, der ikke er startet ved en ansøgning, at fastlægge, hvornår ”sagen” er påbegyndt, dvs. hvornår fristen skal regnes fra. Endelig kan ministeriet henvise til, at det af pkt. 36 i vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 fremgår: ”§ 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger (ikke-ansøgningssager) rejser 21 spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det sker f.eks. i visse sager efter servicelovens kapitel 11 om foranstaltninger af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.” Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. b.la. skrevet følgende: 1. Det er et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. [...] Det kan næppe lade sig gøre at opstille absolutte regler om, hvor hurtigt en myndighed skal behandle sine sager. Selv inden for de enkelte typer af sager, som en myndighed beskæftiger sig med, vil der kunne være forhold, der gør, at en sag trækker ud. Det kan f.eks. skyldes, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser. Efter regeringens opfattelse vil det imidlertid generelt set være hensigtsmæssigt, at en myndighed opstiller nærmere målsætninger for, hvor hurtigt man tilstræber at kunne behandle sine sager. Selv om sådanne målsætninger som nævnt næppe kan være absolutte, kan de virke som en yderligere ansporing og inspiration til at imødekomme kravet om hurtig sagsbehandling. 2. På den baggrund skal Justitsministeriet efter beslutning i regeringen henstille, at de enkelte ministerier, styrelser m.v. opstiller målsætninger for, hvor hurtigt man vil tilstræbe at behandle sager, hvor forvaltningen skal træffe afgørelser i forhold til borgerne. For sagstyper, der sjældent forekommer, eller hvor der gør sig særlige forhold gældende, kan man undlade at opstille mål for sagsbehandlingstider. De målsætninger, de opstilles, skal på samme tid være forsvarlige og realistiske. På den ene side bør målsætningerne således være udtryk for sagsbehandlingstider, der er acceptable for borgerne, og i sager, der efter deres karakter kræver en særlig hurtig behandling. På den anden side må målsætningerne også være afpasset efter, hvad myndighederne selv anser for realistisk. Kræver visse sager af den pågældende type mere 22 sagsbehandlingstid end andre, kan der opstille forskellige mål for undergrupper inden for samme sagstype. [...] Borgeren bør under alle omstændigheder – hvor der ikke er fastsat særlige frister f.eks. i vejledninger – have et svar fra myndigheden inden 1 måned efter sagens modtagelse. Træffer myndigheden afgørelse i sagen inden 1 måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at myndigheden bekræfter at have modtaget sagen og oplyser, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. På områder, hvor der er gennemført særlige lovregler om spørgsmål, der er omfattet af denne cirkulæreskrivelse, gælder henstillingerne i tilsvarende omfang ikke. Som eksempel kan nævnes lovgivningens frister for svar i sager om aktindsigt.” 3. Ankestyrelsens vurdering 3.1 Ansøgningssager Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration (retssikkerhedsbekendtgørelsen) på det sociale område, inden for hvilke lovgivninger kommunen er forpligtet til at offentliggøre sagsbehandlingsfrister. Vi henviser desuden til det under afsnit 3.3 beskrevne om, når kompetencen til at træffe afgørelse ligger hos en anden myndighed end kommunen. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at det fremgår af ordlyden af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at bestemmelsen alene omfatter sager, hvor der foreligger en ansøgning fra borgeren. Det betyder, at forpligtelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ikke omfatter sager, hvor en kommune uden en ansøgning fra en borger (ikke- ansøgningssager) behandler spørgsmålet om borgers behov og på den baggrund træffer afgørelse om at bevilge hjælp og støtte til en borger. 23 Dette understøttes yderligere af, at der i lovbemærkningerne i lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997, hvor retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 blev indsat, henvises til ”ansøgninger” og ”ansøgeren”. Det understøttes endvidere af lovbemærkninger til lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009, hvor det præciseres, at sagsbehandlingsfristen regnes fra kommunen modtager borgerens ansøgning. 3.2 Fristen gælder fra ansøgningstidspunkt til afgørelse Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om en eller flere ydelser på de pågældende område, til der er truffet afgørelse i sagen. Det er – i overensstemmelse med Ankestyrelsens udtalelse af 18. december 2018 - fortsat Ankestyrelsens opfattelse, at fristerne for sagsbehandlingen skal beregnes sådan, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet. Det er desuden fortsat Ankestyrelsens opfattelse, at kommunens sagsoplysning skal indgå i den offentliggjorte frist for sagsbehandlingen. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, eller at ansøgningen skal være korrekt udfyldt, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe. 3.3 Frister for de enkelte sagsområder Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder på det sociale område skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Vi bemærker, at der i de lovgivninger, der er oplistede i § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen i forhold til nogle bestemmelser er fastsat lovbestemte frister. Desuden er der i bestemmelsen i 24 retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, også oplistet lovgivninger, hvor kompetencen til at behandle en ansøgning efter den pågældende lov ligger hos en anden myndighed. Dette er fx tilfældet med lov om Udbetaling Danmark og lov om Seniorpensionsenheden. Det betyder, at kommunalbestyrelsens forpligtelser efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ikke omfatter særligt lovbestemte frister, eller områder, hvor en anden myndighed har afgørelseskompetencen i forhold til borgerens konkrete ansøgning. Det fremgår også af bemærkningerne til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, i lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service, at kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område. En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder under ét, fx en sagsbehandlingsfrist, som gælder for alle ansøgninger efter serviceloven eller beskæftigelsesindsatsloven. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Endelig fremgår det, at de enkelte kommunalbestyrelser har ansvar for at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. Det er på denne baggrund – i overensstemmelse med udtalelse af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland – Ankestyrelsens opfattelse, at kommunalbestyrelsen ikke lovligt kan fastsætte frister for så store sagsområder, at det vil være vanskeligt for den enkelte borger at finde oplysninger om, hvilken sagsbehandlingsfrist der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag. Det er dog også Ankestyrelsen opfattelse, at en kommune kan fastsætte én sagsbehandlingsfrist for et sagsområde, hvor flere relevante lovbestemmelser har sammenhæng med hinanden. Det skal dog fortsat være muligt for borgeren at finde oplysninger om, hvilken 25 sagsbehandlingsfrist, der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag. Det er på denne baggrund Ankestyrelsens vurdering, at der ikke er et krav i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om, at kommunen fastsætter sagsbehandlingsfrister for hver enkelt lovbestemmelse i de lovgivninger, der er omfattet retssikkerhedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1. 3.4 Offentliggørelse af fristerne Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at der med forslaget til ændring af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til, at offentliggørelsen af kommunale sagsbehandlingsfrister skal ske på kommunens hjemmeside og fremgå tydeligt samt være let tilgængelig. Offentliggørelsen skal fremgå tydeligt af hjemmesiden, hvilket skal forstås som et sted på hjemmesiden, hvor det er logisk for borgeren at lede efter sagsbehandlingsfristerne for behandlingen af sager om hjælp på det sociale område. Det kan f.eks. være et sted på hjemmesiden i tilknytning til omtalen af den ydelse, som den pågældende sagsbehandlingsfrist vedrører. Kravet om, at fristerne skal fremgå tydeligt et sted på kommunens hjemmeside, betyder således ikke nødvendigvis, at offentliggørelsen af sagsbehandlingsfristerne skal fremgå af hjemmesidens forside. På baggrund af lovbemærkningerne er det Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke er et lovbestemt krav om, at sagsbehandlingsfristerne er samlet på en side eller i et samlet dokument på hjemmesiden. Det forudsættes alene, at sagsbehandlingsfristerne skal fremgå tydeligt og let tilgængeligt, hvilket skal forstås som et sted, hvor det er logisk for borgeren at lede efter sagsbehandlingsfristerne. 3.5 Frister for hjemviste sager (retssikkerhedslovens § 3 a) Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, 2. pkt., at fristerne efter § 3, stk. 2, også gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3 a, 3. pkt., at fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. 26 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af 28. februar 2018 om forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at formålet med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3 a er at sikre, at de sagsbehandlingsfrister, som kommunalbestyrelsen fastsætter for behandlingen af sager efter serviceloven, også skal gælde for kommunens behandling af afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen. Det fremgår videre, at fristen regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse. Herved gøres det klart, at kommunalbestyrelsen skal behandle de hjemviste sager lige så hurtigt som nye sager. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan behandle hjemviste sager hurtigere end den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, hvis dette er muligt. Det er på den baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke er et lovbestemt krav om, at kommunen er forpligtet til at offentliggøre en særskilt sagsbehandlingsfrist for kommunens behandling af hjemviste sager efter serviceloven, ligesom kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til på sin hjemmeside at oplyse, at sagsbehandlingsfristerne også gælder for hjemviste sager. Om en kommune af hensyn til, at borgerne kan forstå, at fristerne for sagsbehandlingen også omfatter hjemviste sager, bør offentliggøre en særskilt sagsbehandlingsfrist for disse sager eller oplyse om dette på hjemmesiden, er et spørgsmål om god forvaltningsskik. Ankestyrelsen har ikke kompetence til at påse god forvaltningsskik. 3.6 Brug af intervaller i sagsbehandlingsfristerne Det fremgår af pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt, jf. det foreslåede § 3, og at dette svarer til god forvaltningsskik, som det blev fundet hensigtsmæssigt at lovfæste. Reglen om, at kommunen skulle fastsætte sagsbehandlingsfrister, blev ikke omtalt i lovbemærkningerne som en lovfæstelse af god forvaltningsskik. Det fremgår ikke af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, eller lovforarbejderne, om en frist kan angives med brug af intervaller. 27 Nogle af bemærkningerne til lovforslag nr. L 228 kan indikere, at der skal angives en præcis frist, som det er muligt for borgerne direkte at indrette sig efter, fx ”8 uger”. Der kan fx peges på de specielle bemærkninger til § 3, stk. 2, om, at hensigten med bestemmelsen er, at borgerne hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen. Fristen har den virkning, at hvis kommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse. Der kan også peges på, at fristen i forvaltningsloven for svar på anmodninger om aktindsigt (som dengang var 10 dage) er nævnt som et eksempel på en frist i lovbemærkningerne. Der henvises i lovbemærkningerne til, at hvis myndigheden ikke kan opfylde fristen for svar på aktindsigten, skal ansøgeren have besked inden for fristen med oplysning om det forventede tidspunkt for svar på anmodningen om aktindsigt. På den anden side udelukkes brug af frister med intervalangivelser ikke, og det anføres i lovbemærkningerne til § 3, stk. 2, jf. lovforslag nr. L 228, at det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Her tales om et ”niveau” for sagsbehandlingstiden, hvilket kan tale for, at det ikke er udelukket med en intervalangivelse i stedet for et præcist estimat. Med lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 blev kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på forskellige sagsområder præciseret. Præciseringen handlede om, at det ikke var helt klart, om kommunerne skulle fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, om der skulle fastsættes én eller flere frister for samtlige sociale sagsområder, og om sagsbehandlingsfristerne skulle offentliggøres. Derfor blev ordlyden af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, præciseret i overensstemmelse med forarbejderne til den hidtil gældende ordlyd. Også i bemærkningerne til dette lovforslag blev det gentaget, at bestemmelsen således indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Betegnelsen ”niveau” synes begrebsmæssigt at harmonere med cirkulæreskrivelse om mål for hurtig sagsbehandling m.v., hvor Justitsministeriet har henstillet til, at der opstilles ”målsætninger” for, hvor hurtigt forvaltningen tilstræber at behandle afgørelsessager. Det 28 bemærkes, at cirkulæreskrivelsen er rettet mod ministerier, styrelser m.v. (og ikke kommuner) – og at den i det hele taget ikke gælder på områder, hvor der er gennemført særlige lovregler om spørgsmål omfattet af skrivelsen. Folketingets Ombudsmand har i FOB 2018-11 bl.a. udtalt sig om nogle konkrete underretninger om sagsbehandlingstiden. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at det må følge af god forvaltningsskik – som bl.a. udmøntet i cirkulæreskrivelsen – at der bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår sagen ud fra de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type mv. kan forventes færdigbehandlet. Dette kan f.eks. være ved at angive et tidspunkt for, hvornår afgørelsen senest forventes truffet, eller et rimeligt interval, inden for hvilket afgørelsen kan forventes truffet. Det bemærkes, at den refererede del af ombudsmandens udtalelse handler om nogle konkrete underretninger, når en udmeldt frist ikke har kunnet overholdes. Dette kan tale for, at adgangen til at fastsætte ”rimelige intervaller” så meget desto mere gælder for de generelle målsætninger om sagsbehandlingstiden. På denne baggrund er det Ankestyrelsens opfattelse, at formålet, med kravet om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område, er, at borgeren kan orientere sig om, hvornår borgeren kan forvente at modtage svar på sin ansøgning, og at dette kan ske ved brug af intervaller. Det er dog samtidig Ankestyrelsens opfattelse, at det som udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, hvis kommunens offentliggjorte frister for sagsbehandlingen angives med meget brede intervaller. Sagsbehandlingsfrister, der angiver meget brede intervaller, giver efter Ankestyrelsens opfattelse ikke borgeren et reelt billede af, hvornår borgeren kan forvente svar på sin ansøgning. Det bemærkes, at det fremgår af punkt 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, at fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Korte intervaller i sagsbehandlingsfristen vil i visse situationer kunne anvendes, hvis borgeren – uanset intervallet – kan orientere sig om, hvornår borgeren kan forvente et svar i sin ansøgningssag. 29 Ankestyrelsen bemærker hertil, at hvis der anvendes korte intervaller for sagsbehandlingsfristen, er det sluttidspunktet for intervallet, der angiver, hvornår borgeren kan regne med at få en afgørelse eller en skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes, hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse inden for den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Det betyder, at kommunen inden sluttidspunktet for intervallet skal skrive til borgeren om, hvornår der kan forventes en afgørelse, hvis kommunen ikke kan nå at træffe en afgørelse inden for sluttidspunktet for intervallet. 3.7 Revision af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997 om forslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, blev indført, at fristen har den virkning, at hvis kommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse. Det fremgår også, at hvis administrationen i større omfang i det daglige ikke lever op til de frister, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og hvis den ansvarlige myndighed undlader at justere arbejdsrutiner og arbejdsgange eller at fastsætte en ny frist, som forvaltningen har realistiske muligheder for at overholde, kan der efter omstændighederne være tale om et lovbrud. Det fremgår af pkt. 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21. marts 2019, at fristerne bør være realistiske, så de f.eks. svarer til den tid, der i praksis går med at behandle 80-90 procent af sagstypen. Endelig fremgår det af FOB 2015-10 fra Folketingets Ombudsmand, at formålet med retssikkerhedslovens krav om fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne vide, hvilket niveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid, at fristerne skal være realistiske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenter. 30 Det betyder, at hvis en kommune ikke kan overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, og fristerne således ikke længere er realistiske, så er kommunen forpligtet til at revidere fristerne, så de afspejler den reelle sagsbehandlingstid. Kommunen skal dog forinden have forsøgt at rette op på sagsbehandlingen med henblik på at overholde de vedtagne sagsbehandlingsfrister. Det er desuden Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen skal opgøre fristerne, så den udmeldte sagsbehandlingstid er den tid, der går med at behandle 80-90 % af den pågældende sagstype. Der er altså tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for den pågældende sagstype. Det betyder, at der kan være mellem 10-20% af ansøgningssagerne, hvor sagsbehandlingstiden er længere end den udmeldte sagsbehandlingsfrist, uden at det betyder, at kommunen er forpligtet til at revidere de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. 3.8 Delegation af kompetence til at fastsætte fristerne Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 117 af 28. januar 2009 om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om sociale service, at der med forslaget om præcisering af kommunalbestyrelsernes pligt til at fastsætte frister for sagsbehandlingen på de forskellige sagsområder ikke ændres i kommunalbestyrelsens adgang til at delegere sine opgaver til et udvalg eller forvaltningen. Det er derfor – i overensstemmelse med udtalelse af 7. juli 2011 fra den daværende Statsforvaltningen Midtjylland – Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et forbud for kommunalbestyrelsen til at delegere kompetencen til at fastsætte frister for sagsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen kan derfor delegere fastsættelsen af frister for sagsbehandlingen til et stående udvalg eller til forvaltningen. Vi bemærker i den forbindelse, at udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen kan delegere sine kompetencer til andre dele af kommunens organisation. Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence udtrykkeligt, eller delegationen kan bero på sædvane i den pågældende kommunalbestyrelse. Delegeret kompetence udøves på kommunalbestyrelsens vegne og ansvar. Der kan alene antages at være forbud mod delegation af kommunalbestyrelsens kompetence, hvis det 31 fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal træffe den pågældende beslutning i et møde. 3.9 Fristernes længde Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner er et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet ikke kan tage stilling til længde af den fastsatte sagsbehandlingsfrist, men alene kan tage stilling til, om der er fastsat en frist. Det følger af Folketingets Ombudsmands praksis, at længden af den fastsatte sagsbehandlingsfrist er udtryk for god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan påses af ombudsmanden. Vi bemærker i den forbindelse, at en kommunens udmeldte sagsbehandlingsfrister kan være så lange, at de i sig selv kan sidestilles med et afslag. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingsfristens længde i et sådan tilfælde vil kunne påses af Ankestyrelsen som klageinstans. Ankestyrelsen har med denne udtalelse ikke forholdt sig til, hvornår en sagsbehandlingsfrist er så lang, at den kan sidestilles med et afslag. Det fremgår i øvrigt af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. 4. Den videre proces Ankestyrelsen har gennemgået tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har vi gennemgået de henvendelser, vi har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som vi på et tidligere tidspunkt har været i dialog med, om sagsbehandlingsfrister. Vi har på dette grundlag valgt, hvilke kommuner, der på nuværende tidspunkt, modtager en høring. Det har ført til, at vi på nuværende tidspunkt foretager en høring af 15 kommuner om, hvordan kommunerne vil bringe deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. 32 I 2. halvår 2024 vil Ankestyrelsen på baggrund af denne udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmeside for at se, om kommunen til den tid lever op til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Venlig hilsen Linda Christensen Kopi er sendt til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Social-, Bolig- og Ældreministeriet Elizabeth Trøstrup Christensen (#enmillionstemmer) Peter Harald Hansen (#enmillionstemmer) Vi har anvendt: Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/47 ——————————————————————————§------------------------------- NYHEDSBREV fra Ankestyrelsen 15.december 2023 https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...sociale-omrade Kommunerne skal offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har udarbejdet en generel udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på det sociale område. Baggrunden for udtalelsen er, at tilsynet har modtaget flere henvendelser fra blandt andet borgere, som mener, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse efter retssikkerhedsloven. Kommunerne skal offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kravet omfatter ansøgninger efter en række forskellige lovgivninger på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven. Det kommunale tilsyn har nu udarbejdet en generel udtalelse om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Med udtalelsen kan kommunerne orientere sig om de gældende krav til deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Den generelle udtalelse bliver sendt til alle landets kommuner. Læs udtalelsen se ovenstående Tilsynet har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har tilsynet gennemgået de henvendelser, tilsynet har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som tilsynet på et tidligere tidspunkt har været i dialog med om sagsbehandlingsfrister. Dette har ført til, at tilsynet på nuværende tidspunkt beder 15 kommuner om en udtalelse om, hvordan kommunerne vil bringe de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer tilsynet, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet den generelle udtalelse. I 2. halvår 2024 vil tilsynet på baggrund af den generelle udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmesider for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til reglerne. Om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen: Ankestyrelsen fører tilsyn med, at regioner og kommuner generelt overholder de regler, der gælder for offentlige myndigheder. Her trækker tilsynet blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer fra klagesagerne, når tilsynet skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats. Tilsynet bruger også viden fra Ankestyrelsens undersøgelser som fx Børnesagsbarometret og Handicapbarometeret. Tilsynet prioriterer sager ud fra deres væsentlighed, og anser vejledning af kommuner og regioner i korrekt administration for en vigtig del af tilsynsopgaven. Tilsynet afgiver: udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen. forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer. vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker. Tilsynets fogedfunktion Ankestyrelsen har ikke mulighed for at straffe en kommune/region, der træffer en forkert afgørelse, herunder at pålægge dem bøder som straf. Det er der ikke hjemmel til i lovgivningen. Men følger kommuner eller regioner ikke afgørelser fra Ankestyrelsen som klage- eller tilsynsmyndighed, kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed tvinge afgørelserne igennem. Dette sker gennem tilsynets fogedfunktion, hvor Ankestyrelsen om nødvendigt kan give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtil de har efterlevet afgørelsen. Tvangsbøderne er ikke en straf men et middel til at få kommuner/regioner til at efterleve en afgørelse. Sidst opdateret 15.12.2023 —————————————§——————————————————————— 5.december 2023 Mail til Ankestyrelsen og Tilsynet ledelse: Kære Ingeborg Gade, Direktør for Ankestyrelsen Kære Jacob Hess, Vicedirektør Ankestyrelsens Tilsyn c.c. offentliggørelse og kopi til andre interessenter, herunder Folketingets politikere og udvalgsformænd, handicaporganisationer samt pressen Et forsinket tillykke med Ankestyrelsens 50 års jubilæum, skal lyde herfra, på vegne af folkebevægelsen#enmillionstemmer. VEDR.: SPØRGSMÅL TIL BESVARELSE VEDR. RSL § 3, STK. 2 samt Ankestyrelsens sanktionsret, fogedforretning,dagbøder. SPØRGSMÅL til ledelsen af Ankestyrelsen og Tilsynet ved Ingeborg Gade og Jacob Hess Via aktindsigt er det blevet oplyst, af Ankestyrelsen ikke har, hverken truet eller brugt, jeres sanktioneret, dagbøder etc. siden 2013. Se bilag nederst i denne mail. SPØRGSMÅL: Er det ledelsen, som har foranlediget at sanktionsretten dagbøder etc. ikke bruges mere af Ankestyrelsens Tilsyn? S.U. Vil ledelsen af Ankestyrelsen igen, påbegynde jeres sanktionsret, dagbøder etc. fremadrettet? S.U. Hvis nej, med hvilken begrundelse ønsker ledelsen ikke mere at gøre brug jeres sanktionsret? S.U. Vurderer Tilsynets ledelse, når Folketingets garantiforskrift fra 1998, RSL § 3, stk. 2, ikke overholdes af én eneste af landets 98 kommunalbestyrelser på 26. år, at Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 er rimelig for borgernes retssikkerhed? Bør alle borgere iht. Folketingets intentioner med retssikkerhedsloven kunne klage, uden en konkret, personlig klagesag, til Tilsynet over hver eneste ansøgnings§ på det sociale område, som mangler jf. Tilsynets udtalelse 6. marts 2020 til Høje-Taastrup kommune på kommunalbestyrelsens offentliggjorte oversigt med sagsbehandlingsfrister på socialområdet, iht. retssikkerhedsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1-18? BAGGRUND Ref. Kommunestyrelsesloven § 50 b. CITAT "Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlig for undladelsen, tvangsbøder.” CITAT slut Denne bemyndigelse bliver så fint nævnt, både af dig Ingeborg Gade, Direktør Ankestyrelsen og Jacob Hess Vicedirektør, Tilsynet. Både i skrift og verbalt i Folketinget, under "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” er disse oplysninger videregivet til offentligheden, af ledelsen af Ankestyrelsen. ANKESTYRELSEN Hvor Ingeborg Gade bl.a. skriver og fremhæver i dette nyhedsbrev 50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed. CITAT "Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. (Sanktionsret, dagbøder osv.). Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst, hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet. Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne. ”CITAT slut TILSYNET Jacob Hess Vicedirektør Tilsynet udtaler i Folketinget under ”Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap”: TV fra Folketinget 11. november 2020 kl. 9.00-12.00 https://mobiltv.ft.dk/embed/20201/SO...87?autostart=1 Spol frem til 24:55 og LYT: CITAT ”Vi kan udstede tvangsbøder.” CITAT slut. FOLKETINGET I 1998 vedtog Folketinget ved lov Retssikkerhedsloven, herunder § 3, stk. 2 omhandlende sociale sagsbehandlingstider. I 2009 vedtog Folketinget en skærpelse af RSL § 3, stk. 2 med retsvirkning fra 1. april 2010, efter 8 års hårdt arbejde med Folketinget, af borgerne. Lovskærpelsen bestod af, at man udskiftede ordet ”Kommunen” med ordet ”Kommunalbestyrelsen”, som nu havde ansvaret for at vedtage og offentliggøre alle sagsbehandlingsfrister for ansøgnings§§, hvor der falder en kommunal afgørelse. HJEMVISTE sociale sager for serviceloven tilbage til kommunen fra Ankestyrelsen, LOV nr 703 af 08/06/2018 Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...l117/index.htm. Resume af lovforslaget: Forslaget skal styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område og medvirke til at nedbringe de store forskelle mellem kommunerne i antallet af omgjorte klagesager i Ankestyrelsen. Forslaget indebærer bl.a., at kommunernes sagsbehandlingsfrister også skal gælde for afgørelser efter serviceloven, der er hjemvist af Ankestyrelsen, og at der indføres en pligt for kommunalbestyrelsen til at offentliggøre kommunens sagsbehandlingsfrister for behandlingen af sager efter serviceloven tydeligt på kommunens hjemmeside. Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen hvert år på et kommunalbestyrelsesmøde skal behandle danmarkskortet over kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager i Ankestyrelsen. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2018. DUKH (Den Uvildige Handicap Konsulentordning på Handicapområdet)oplyser i Praksisnyt 10 - Hjemvisning: CITAT ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” CITAT slut. Gordisk knude MEN…. det bliver også her vanskeligt, umuligt at overholde, når en kommunalbestyrelse ikke har vedtaget frister, inden for alle §§. Det kaldes en ”gordisk knude”, samt manglende retssikkerhed for borgerne. Lovskærpelse 3 x i 2018, samt én gang i 2022 KL, Kommunernes Landsforening, privat interesse- og medlemsorganisation afviste lovskærpelsen 2010 i deres høringssvar til Folketinget, bilag nr. 1 side 13-15, ved behandling af lov L 117 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service. Borgernes retssikkerhed blev devalueret af Ankestyrelsen i 2016 Alle borgere har ret til at klage til Ankestyrelsens Tilsyn, ved observation af kommunale ulovligheder, uden at være part i sagen. 34 tidligere vundne sager ved det gamle ”Statsforvaltningen” vedr. RSL § 3, stk. 2, uden at sagerne blev en ”Tilsynssag”, hvor kommunerne rettede ind. Men efter få måneder skiftede kommunerne platform, så borgerneikke kunne finde deres lovkrævede sagsbehandlingsfrister iht. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Nu er vi i gang med det 26. år med bevidste ulovligheder, og tiden må være til, at Ankestyrelsens Tilsyn begynder at reagere på disse bevidste ulovligheder, med de udtalelser, der er fremkommet fra ledelsen, samt agere som den styrelse, der fører tilsyn med kommunerne. Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men førstnår der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Ankestyrelsen kan alene efterprøve, om der i en konkret klage fra en borger er offentliggjort en sagsbehandlingsfrist, da Ankestyrelsens principafgørelse 49-16 skulle afklare spørgsmålet. KLAGER På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer har undertegnede indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet mellem jul og nytår 2022, og i skrivende stund findes der fortsat ikke én eneste kommunalbestyrelse, som100% overholder RSL § 3, stk. 2. Nu et år efter vi første gang skrev en mail til alle 98 kommuner, att: kommunalbestyrelsen og evt. borgerrådgiver, møder vi stadig utilstedelig modstand fra en del kommuner, hvor især forvaltningerne ikke ønsker at efterleve RSL § 3, stk. 2, ja selv det at overdrage vores klage til lokalpolitikerne kan sjældent imødeses. Enkelte kommuner, Holbæk kommune, agere proaktivt, top professionelt og har orden i sagerne, med lidt skønhedsfejl. Det vil sige, at RSL § 3, stk. 2 vedtaget ved lov af Folketinget, efterleves ikke, hvor borgerne skal have mulighed for at orientere sig (for serviceloven offentliggjort) på kommunens hjemmeside, og finde lovpligtige ansøgnings§§ offentliggjort (de fleste kommuner har på en samlet oversigt sammen med serviceloven), hvor ens sag normalt skal afsluttes med en afgørelse. Det kaldes retssikkerhed. Kommunalpolitikernes vedtagne sagsbehandlingsfrister findes der ingen klagemulighed for. Naturligvis. Vi har utilstedelige afvisninger af Ankestyrelsen, hvis en kommune fastholder sin uskyld til Ankestyrelsen. EKSEMPEL Kalundborg kommune, borgmester Martin Damm (V) og formand for KL, Kommunernes Landsforening: Tilsynets 1ste afvisning. "Du oplyser, at Kalundborg kommune ikke har opfyldt sin forpligtigelse i retssikkerhedslovens §3 stk.2, om at fastsætte og offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Statsforvaltningen har besluttet ikke at rejse en tilsynssag, da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af" Tilsynets 2den afvisning: "da vi ikke finder grundlag for at antage, at en nærmere undersøgelse, af sagen ville føre til en konstatering af, at Kalundborg kommune har overtrådt den i lovgivning, som Statsforvaltningen påser overholdelse af." Hvilket vil sige at juristerne ved Tilsynet enten ikke kender lovgivningen eller at de misbruger deres magt til selv at bestemme, hvad de gider at have med at gøre. Først 3die klage ved Tilsynet over Kalundborg kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2 agerede Ankestyrelsens Tilsyn korrekt: Tilsynsudtalelse den 20. september 2019 om Kalundborg Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf KLAGE til Folketingets Ombudsmand over Ankestyrelsens adfærd. Undertegnede har klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns adfærd. En adfærd, hvor der først klages ca. 2018, over en kommunes manglende overholdelse af RSL § 3, stk. 2, Gribskov kommune. Borgeren modtager adskillige udsættelser hver 6. måneder, for en afgørelse af Tilsynet. Borgeren modtager - 3,2 år efter klagens begyndelse - afslag fra Tilsynet, som meddeler at de ikke går ind i sagen. Ombudsmanden kræver, at hvis der stadig er fejl i Gribskov kommunes sagsbehandlingsfrister, har Ombudsmanden på forhånd givet os 8 ugers ekstra klagefrist, når vi modtager den nye afgørelse fra Tilsynet. Vi har endnu ikke modtaget en afgørelse fra Ankestyrelsens Tilsyn, trods klagen over Gribskov kommune er fra 2018 ca. 37 SEKUNDER Ankestyrelsens Tilsyn bruger ikke 37 SEKUNDER på at gå ind på kommunens hjemmeside for at kontrollere, om borgerens klage er berettiget, men bruger tid på mange udsættelser hver 6. måned, for til sidst efter 3,2 år at afvise sagen. 37 SEKUNDER nægter Ankestyrelsens Tilsyn at bruge på retssikkerheden, over for en kommune, som beviseligt ikkeoverholder loven. 37 SEKUNDER er, hvad borgerne beder om, for at få de 98 kommunalbestyrelser til at overholde loven. Den adfærd er nu indklaget for Ombudsmanden. Vi ser frem til snarest at modtage svar på vores henvendelse fra Ankestyrelsens og Tilsynets ledelse, Ingeborg Gade og Jacob Hess. Med venlig hilsen På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer > 39.000 medlemmer Elizabeth Trøstrup Christensen Hillerød #enmillionstemmer og Peter Hansen Dragør #enmillionstemmer & k10.dk Bilag Aktindsigt ved Ankestyrelsen. Svar fra Ankestyrelsen: Kære Peter 26. november 2020 J.nr. 20-49708 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Afgørelse om aktindsigt Du har i mail af 11. november 2020 anmodet Ankestyrelsen om aktindsigt i alle de sager, hvor ”Tilsynet har gjort brug af, eller truet med sanktioner, over for de 98 kommuner, inden for alle områder siden 2013”. Vi har nu taget stilling til din anmodning: · Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner efter kommunestyrelsesloven over for en eller flere af landets kommuner fra 2013 og frem. Det skyldes, at der ikke er gjort brug af sanktioner i tidsperioden, og at vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. · Vi giver dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er truet med at gøre brug af sanktioner. Det skyldes, at det efter vores vurdering ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at fremsøge disse sager og tage stilling til din anmodning om aktindsigt i dem. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen XXXXXX XXXX Begrundelse for afslag på aktindsigt Vi har givet dig afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af sanktioner over for kommuner siden 2013. Det har vi gjort, fordi der ikke er gjort brug af sanktioner i perioden, og fordi vi derfor ikke har nogen sager at give dig aktindsigt i. Vi henviser til offentlighedslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist. Vi giver dig derudover afslag på aktindsigt i sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner. Det skyldes, at vi ikke kan lave en særskilt fremsøgning af sådanne sager i vores system. Det vil derfor kræve en manuel gennemgang af alle behandlede tilsynssager i perioden 2013 og frem til dags dato for at kunne identificere de sager, hvor muligheden for sanktioner er nævnt over for en kommune. Dernæst vil vi skulle tage stilling til din adgang til aktindsigt i sagerne. Vi vurderer, at behandlingen af din anmodning om aktindsigt i de sager, hvor der er gjort brug af trusler om sanktioner, vil betyde et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, som væsentligt vil overstige 25 timer. Vi vurderer også, at du ikke har en særlig interesse, der gør, at aktindsigtssagen bør blive behandlet på trods af et væsentligt ressourceforbrug. Vi er ikke gået i dialog med dig om eventuelt at afgrænse perioden i din anmodning, idet den manglende mulighed for at identificere de pågældende sager også vil gøre sig gældende i forhold til selv en kort periode og dermed kræve et meget væsentligt ressourceforbrug. Vi har dog haft en telefonisk samtale med dig den 23. november 2020, hvor vi har orienteret dig om vores rapport om evaluering af tilsynet fra juni 2020, som blev afleveret til Folketinget i august 2020. I denne fremgår en lang række oplysninger om tilsynets virksomhed, herunder data om bl.a. sager på det sociale område gennem årene, tilsynets fogedfunktion m.v., som eventuelt vil kunne være relevante for dig. Efter aftale med dig indsættes link til evalueringen nedenfor, og der henvises særligt til kapitel 3 samt bilaget til rapporten: bilag 334 Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og indenrigsministeren Juni 2020 Evaluering af Tilsynet Lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriet Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen Om sagerne kan vi generelt oplyse, at trussel om anvendelse af sanktioner kan forekomme i alle typer af tilsynssager, idet denne reaktionsmulighed anvendes i forbindelse med tilsynets gennemtvingelse af en handlepligt over for kommunerne. Det vil både kunne vedrøre sager, hvor en kommune ikke efterlever en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en konkret sag eller sager, hvor en kommune under tilsynets behandling af en konkret sag ikke vil sende oplysninger eller akter, som vi har bedt om. Det er blot en betingelse for anvendelse af truslen om sanktioner, at vores angivelse af handlepligten skal være klar. Vi henviser til Lov om kommunernes styrelse, Hans B. Thomsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2010, s. 444. Dine bemærkninger om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I din henvendelse bemærker du derudover, at kommunerne 22 år efter vedtagelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, endnu ikke overholder pligten til at fastsætte og offentliggøre frister for deres sagsbehandling af sager på det sociale område. Du bemærker derudover, at det er din opfattelse, at tilsynets udtalelser i sager vedrørende retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er tilfældige og inkonsistente. Vi har noteret os dine synspunkter og kan samtidig oplyse dig om, at kommunernes overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er et område, som tilsynet har særligt fokus på som følge af viden opsamlet via bl.a. Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Regler Her er reglerne, vi har afgjort din sag efter. Lovbekendtgørelse om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) nr. 145 af 24. februar 2020 · § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i alle dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed · § 9, stk. 2, nr. 1, om afslag pga. unødigt ressourceforbrug. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk § 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. § 9. En anmodning om aktindsigt efter §§ 7 og 8 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk. 2. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. ————————————————————§——————————————————— Forpligtende samarbejde mellem kommune “A” og kommune “B” Fra: Peter Hansen Emne: Svar fra DUKH Juristen har nu talt med ministeriet. Svaret er at kommune A skal anvende kommune B´s sagsbehandlingsfrister, når kommune A behandler sager vedrørende kommune B´s borgere. Det fremgår af forslaget til lov om forpligtende kommunale samarbejder (LBK nr. 50 af 15.1.10) - https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=126091 Nedenfor er indsat uddrag af lovforslaget (DUKH´s understregninger) – https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=89064 "Til § 1 Til stk. 1 Bestemmelsens stk. 1 fastslår de af lovforslaget omfattede kommunalbestyrelsers pligt til at samarbejde inden for de opgaveområder, som er nævnt i stk. 2. Det forpligtende samarbejde omfatter alle kommunens opgaver efter den nævnte lovgivning. Til stk. 2 Bestemmelsens stk. 2 fastlægger de sagsområder, som de forpligtende samarbejder skal omfatte. Det fremgår af aftalen om en strukturreform, at de forpligtende samarbejder som minimum skal omfatte: Beskæftigelsesområdet, visitationsfunktioner på socialområdet, den samlede specialundervisning i specialklasser m.v., specialundervisningen for voksne, al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, samt de opgaver på natur og miljøområdet, som kommunerne overtager fra de nuværende amter. Ansvaret for varetagelsen af de kommunale opgaver, som er omfattet af bestemmelsen, vil uanset delegation i henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, påhvile den delegerende kommunalbestyrelse. Denne kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1. Til § 2 Til stk. 1 Når den bemyndigede kommunalbestyrelse i et forpligtende kommunalt samarbejde udøver opgaverne på vegne de delegerende kommunalbestyrelser, er den forpligtet til at overholde den lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen. Dette omfatter både materielle regler for indholdet af opgavevaretagelsen og processuelle regler for sagsbehandlingen inden for det pågældende opgaveområde, herunder eksempelvis sagsbehandlingsregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i sager, for hvilke denne lov gælder. Det gælder også generel materiel lovgivning, herunder eksempelvis almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, og generelle sagsbehandlingsregler i f.eks. forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Lovforslaget er imidlertid ikke til hinder for, at en kommunalbestyrelse i det forpligtende samarbejde, som efter stk. 1 er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaver på vegne af de øvrige kommunalbestyrelser i samarbejdet, overlader udøvelse af opgaver, som den udøver i henhold til denne bemyndigelse, til andre uden for samarbejdet. Dette vil kunne ske efter de almindelige regler herom. Den bemyndigede kommunalbestyrelse kan således overlade udøvelsen af opgaver, som den udøver efter bemyndigelse, til andre kommunalbestyrelser, til kommunale fællesskaber, som den ikke selv deltager i, og til private i det omfang, der i lovgivningen er hjemmel hertil. Overladelse af udøvelsen af opgaverne til andre kommunalbestyrelser eller til kommunale fællesskaber forudsætter endvidere, at der i den generelle lovgivning om kommunernes muligheder for at udføre opgaver, herunder i kommunalfuldmagtsreglerne og i lovregler om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, er hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber kan udføre disse opgaver for hinanden. Lovforslagets § 13 indeholder dog en bestemmelse, hvorefter adgangen efter integrationslovens § 5, stk. 2, til at delegere kommunale myndighedsopgaver på integrationsområdet afskæres for så vidt angår opgaver omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Der henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Det tilføjes, at den delegerende kommunalbestyrelse, idet den bevarer ansvaret for opgavevaretagelsen, ved at fastsætte retningslinier herom, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, vil kunne hindre, at den bemyndigede kommunalbestyrelse overlader udøvelsen af en opgave til andre. Den delegerende kommunalbestyrelse vil tillige kunne kræve, at den bemyndigede kommunalbestyrelse overlader opgaven til en bestemt udfører. Det følger af stk. 1, 1. pkt., at kun én kommune inden for hver gruppe af kommuner kan bemyndiges til at varetage opgaver inden for hvert af de områder, der er nævnt i ét nummer i § 1, stk. 2. Det er således den samme kommunalbestyrelse, der vil skulle varetage udøvelsen af alle opgaverne på hvert opgaveområde for alle kommunerne i gruppen. Der er ikke i øvrigt i forslaget sat begrænsninger for, hvorledes opgaverne fordeles mellem kommunalbestyrelserne. Det er således ikke et krav, at alle kommunalbestyrelser i gruppen gives bemyndigelse til at varetage udøvelsen af opgaver på de andres vegne, og der er intet til hinder for, at én kommunalbestyrelse kan bemyndiges til at varetage udøvelsen af opgaverne inden for flere eller alle de af loven omfattede opgaveområder. Den bemyndigede kommunalbestyrelse har, medmindre andet følger af anden lovgivning, mulighed for efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at delegere udøvelsen af kompetencen videre til udvalg og til den kommunale administration. Det følger af delegationen, at det skal være ansatte i den bemyndigede – og ikke i den delegerende – kommune, som skal udføre de opgaver, som er omfattet af § 1, stk. 2. Vedrørende overførsel af personale som led i et forpligtende kommunalt samarbejde henvises til §§ 8-10 med bemærkninger. Der gælder ikke, medmindre andet følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den bemyndigede kommunalbestyrelses adgang til tilsyn og kontrol med udvalg og den kommunale administration og til at tage enhver sag op, som vedrører udøvelsen af opgaverne. Delegation mellem kommunalbestyrelserne indebærer ikke etablering af en ny myndighed. Det overordnede ansvar for udførelsen af opgaverne forbliver hos den delegerende kommunalbestyrelse, og når den bemyndigede kommunalbestyrelse udfører opgaverne, handler den på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse. Dette gælder uanset, på hvilket niveau i den bemyndigede kommunale organisation sagen behandles. Dette betyder bl.a., at den delegerende kommunalbestyrelse fortsat vil være ansvarlig for de afgørelser på de omhandlede områder, som kommunen efter den omhandlede lovgivning skal træffe. Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel det politiske som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes. Som følge af, at den delegerende kommunalbestyrelse bevarer ansvaret for afgørelserne, har den delegerende kommunalbestyrelse adgang til at fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge. Retningslinierne for behandlingen af sager inden for de enkelte opgaveområder vil således ikke nødvendigvis være ens for de forskellige kommuner i et samarbejde, uanset at én kommune som følge af delegationen varetager udøvelsen af opgaverne for alle kommunerne på det pågældende opgaveområde. Som følge af sit ansvar for varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af det forpligtende samarbejde, har den delegerende kommunalbestyrelse endvidere efter almindelige retsgrundsætninger en pligt – og dermed også ret – til at føre tilsyn med, hvorledes opgaverne varetages i den bemyndigede kommune. Tilsynspligten svarer til den tilsynspligt, der gælder for kommunalbestyrelser uden for forpligtende samarbejder i forhold til kommunens egen opgavevaretagelse. Tilsynspligten omfatter såvel overholdelsen af lovgivning, der gælder for opgavevaretagelsen, som overholdelsen af eventuelle retningslinier for opgavevaretagelsen udstedt af kommunalbestyrelsen. Den ansvarlige kommunalbestyrelse vurderer selv, hvorledes tilsynet skal føres, herunder hvilke foranstaltninger der skal indgå i tilsynet. Tilsynet kan inden for forpligtende kommunale samarbejder eksempelvis ske ved generel instruktion og/eller ved aftaler med den bemyndigede kommune om, at den delegerende kommunalbestyrelse løbende skal modtage på forhånd fastlagte typer af oplysninger om den bemyndigede kommunes udøvelse af opgaverne. For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem den delegerende og den bemyndigede kommune henvises til lovforslagets § 7. Der gælder ikke, medmindre andet følger af anden lovgivning, nogen begrænsning i den delegerende kommunalbestyrelses mulighed for efter almindelige principper om delegation i kommunestyret at delegere udøvelsen af ansvaret til udvalg eller den kommunale forvaltning. " Med venlig hilsen Birte Olsen Socialfaglig konsulent DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Jupitervej 1 - 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 | Læs mere om os på: www.dukh.dk eller på facebook www.facebook.com/uvildig Abonner på "Praksisnyt fra DUKH" - tilmeld dig her: http://www.dukh.dk/nyheder/temahefte..._subscribeForm |
Alt har en konsekvens politikere
HVORFOR er alle 98 kommunalbestyrelser meldt til Ankestyrelsen Tilsynet, incl Dragør kommunalbestyrelse?
Alt har en konsekvens, når politikerne ikke ønsker at overholde Dansk lov. “"Ventetider på op til otte år, forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse, dårlig kommunikation og sagsbehandlingstider, der ikke overholdes. Sådan har forholdene set ud de seneste år i Nyborg for en del udsatte børn og deres forældre.”” https://www.tv2fyn.dk/nyborg/venteti...FKYLzTL2knYBlQ Ventetider på otte år: Kommune bryder loven i børnesager - borgmester var advaret Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) var ifølge borgerrådgiveren advaret om ulovlige forhold på børneområdet. Længe ventet rapport er lagt frem for offentligheden tirsdag klokken 12. Ventetider på op til otte år, forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse, dårlig kommunikation og sagsbehandlingstider, der ikke overholdes. Sådan har forholdene set ud de seneste år i Nyborg for en del udsatte børn og deres forældre. Fredag sætter BDO over for offentligheden ord på de oplevelser, som firmaets konsulenter har afdækket på en bestillingsopgave fra Nyborg Kommune. Det sker klokken 12 på Nyborg Rådhus, og TV 2 Fyn følger sagen tæt. Det samlede byråd i Nyborg fik revisionsfirmaet BDO's konklusioner præsenteret mandag. TV 2 Fyn kan nu løfte noget af sløret for indholdet. Blandt andet konkluderer BDO, at lovgivningen ikke er blevet overholdt, og at borgere ikke har fået den nødvendige hjælp. Både borgmester Kenneth Muhs (V) og byrådet har i flere år været orienteret om de kritisable forhold via den såkaldte borgerrådgiver, kan TV 2 Fyn afsløre. "Bekymrende" Meget af rapportens indhold har været afsløret i de årsrapporter, som kommunens egen borgerrådgiver har offentliggjort i 2021 og 2022. Som rådgiver for mange af de sårbare familier har borgerrådgiver Bjørn Brøndum Pedersen haft problemerne helt inde på livet, og han udtrykker forståelse for borgernes frustrationer langt hen ad vejen. Ordet ”bekymrende” gentages flere gange i den seneste årsrapport. Ud over at han har sat sig ind i borgernes situation, har han også foretaget egne undersøgelse med det samme resultat: bekymrende. "I langt over halvdelen af alle sagstyper findes ingen styringsværktøj eller manuelle styringer af overholdelse af sagsbehandlingsfrister, der er lovpligtige på det sociale område. Der føres heller ikke statistik med, om fristerne overholdes på størstedelen af alle sagstyper," fremgår det af Bjørn Brøndum Pedersens konklusioner. "En af mine opgaver i rollen som borgerrådgiver er at sige det højt, som jeg ser. Og jeg må desværre sige, at jeg stort set ser det samme som borgerne. Og det er bekymrende set i lyset af, at børnene i denne sagstype ofte er udsatte og skrøbelige børn, og at forældrene, når de kontakter mig, giver udtryk for at være ”slidte”. Med slidte mener de, at de har kæmpet med og mod ”systemet” igennem lang tid – i flere sager op til flere år - og der er endnu ikke afklaring på deres sag i kommunen," skriver Bjørn Brøndum Pedersen. Allerede i årsberetningen for 2021 råbte Bjørn Brøndum Pedersen vagt i gevær. "Det år var der 66 sager om børnefaglige undersøgelser, der overholdt sagsbehandlingsfristerne ud af 148 sager i 2021. Det betyder, at over halvdelen af alle sager i denne kategori ikke behandles af administrationen inden for den lokalt politiske tidsfrist. De øvrige tre fagområder kunne forvaltningen ikke give svar på om sagsbehandlingsfristerne var overholdt, da der ikke er etableret styringsværktøj på disse, hverken manuelt eller digitalt." Har henvendt sig til borgmesteren I årsrapporten fra 2022, der udkom i år, oplyser Bjørn Brøndum Pedersen, at han oplever politisk og ledelsesmæssigt fokus på problemerne. "Men jeg oplever stadig, at sagsbehandlingsfrister ikke overholdes, at der i en større del af sagerne er store overskridelser, at egne indgåede aftaler om tidsperspektiv ikke overholdes. Flere af ovenstående sager er kørt så meget fast, at de fleste af borgerne har henvendt sig til ledelsen, til borgmesteren og til mig." Siden 2022 er direktør for området Marianne Stentebjerg blevet afløst af Lone G. Lorenzen, og ved udgangen af oktober i år ansatte kommunen Iben Hansen som social- og familiechef til at rydde op på området med direkte reference til dagens hemmelige BDO-rapport. I jobopslaget til stillingen stod blandt andet: "I slutningen af året afleverer BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børn, familie og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten kommer til at være bagtæppe for den strategi det samlede område under social- og familiechefen skal stå i spidsen for. Du vil, sammen med og igennem dine afdelingsledere, sikre rettidig implementering af lovgivningsændringer og sikre, at kommunens myndighedsopgaver udføres i overensstemmelse med gældende love og regler." Borgmester Kenneth Muhs kalder forholdene "uacceptable". Download rapporten her Hilsen Peter :mad: |
Klage til Ombudsmanden om Tilsynets ADFÆRD
26. december 2023
Klage til Ombudsmanden, Tilsynets adfærd ATT Karsten Loiborg, Kommitteret Til Ombudsmanden ATT. Karsten Loiborg, Kommitteret. CC.: Offentliggørelse samt til udvalgte interessenter. KLAGE Ombudsmandens dokumentnummer 22/04429-3/HSI af 24. marts 2023. Ref Tilsynets J.nr. 23-447 og 22-20424 af 18. december 2023, samt 19-33925 af 12. september 2022. Klage over Ankestyrelsen, Tilsynets adfærd . Tak, for Ombudsmandens tilbud, om ekstra 8 ugers klagemulighed, efter modtagelse af Tilsynets nye afgørelsesbrev af 18. december 2023, om fastsættelse af sagsbehandlingsfrister iht. Retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som hermed udnyttes. Folketinget har pålagt kommunalbestyrelsen at fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område, så borger før indgivelse af sin ansøgning kan orientere sig på kommunens hjemmeside om, hvor lang tid man skal vente på at modtage en afgørelse fra kommunen. Klagepunkter: 1) Gribskov kommune, en ud af mange, mangler fortsat frister på ansøgnings§§ på hjemmesiden. 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af Tilsynssag, klage indgivet sommer 2019 b) Høringsbrevet 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere RSL blev vedtaget gældende fra 1. juli 1998, er skærpet fra 2010, 3 x i 2018 og i 2022, og kommunalbestyrelsen efterlever fortsat ikke lovbestemmelsen. Ad 1) Gribskov kommune pr. 18. december 2023 Hjemmesiden mangler for socialområdet, fastsættelse af ansøgnings§§ Serviceloven: 13, 32 a mangler stk. 1, 32 a, stk. 6, 79, 101 a, 117 (hvis den anvendes af kommunalbestyrelsen) og 122 mangler frist. Dagtilbudsloven: 16 a stk.3, 63, 76, 85 og 85 a mangler “a” Lov om seniorjob: § 5. Tilbageholdelsesloven: § 1 Lov om Seniorpensionsenheden: § 4 Ad 2) Tilsynets adfærd a) Første afvisning af klage indgivet sommer 2019 Klageren modtager adskillige udsættelsesbreve hver 6. måned for en afgørelse, grundet travlhed. 3,2 år efter klagens indberetning, afvises klagen og sagen lukkes. Dette klages der over til Ombudsmanden, som sender klagen tilbage til Tilsynet. Dette i strid med Ombudsmandens tidligere udtalelse i FOB 2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2018-11/ CITAT” Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang. Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017. “CITAT slut. b) Høringsbrevet af 14. december 2022 efterlyste ansøgnings§§ (som en række andre kommunalbestyrelser har modtaget for 1 år siden) Vi bemærker at Ankestyrelsen Tilsynet, af egen drift, fastslår at frister skal være alle "ansøgning§§”, men i deres generelle “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” forsøger at gå tilbage til den tidligere formulering “sagsområder” til skade for borgernes retssikkerhed. c) Ny afgørelse træffes på baggrund af et høringssvar fra kommunalbestyrelsesmøde 24. januar 2023 Hvor kommunalbestyrelsen lover Tilsynet at udvalget 7.februar 2023 behandler revisionen af frister, som er tæt på at være afsluttet. Hvor vi konstaterer, at RSL § 3 stk.2 ej heller på daværende tidspunkt blev overholdt. Vi har efterfølgende tilsendt både kommunalbestyrelsen og Tilsynet oversigter med sagsbehandlingsfrister der mangler, primært på socialområdet. Vores ressourcer har ikke været til at kontrollere beskæftigelsesområdet. d) Hjemmesiden giver ikke anledning til at foretage yderligere Tilsynet agerer, som sædvanlig, med at være tilfreds med kommunens svar, uden at bruge 37 SEKUNDER på at scanne kommunernes hjemmesider igennem. 98 i antal. For at verificere om borgernes klager er relevante. Konklusion: Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023 Vi erfarer, at Ankestyrelsen Tilsynet med deres “Tilsynsudtalelse J.nr. 23-9578” på 33 sider, igen og igen devaluerer borgernes retssikkerhed, ved at oplyse, at først i 2. halvår 2024 vil Tilsynet foretage stikprøver af udvalgte kommunernes hjemmesider. Som bekendt har en borger mulighed for i op til 1 år, at klage til Ombudsmanden, efter Ankestyrelsen/Tilsynet har truffet afgørelse. Dette indebærer, at hvis Ombudsmanden vælger ikke at iværksætte en undersøgelse efter denne klage over Tilsynets adfærd, har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage over 98 kommuners manglende overholdelse af lovbestemmelsen, til og med hele år 2024. Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 i 1998, for 26 år siden, skærpet i 2009, 3 x i 2018 samt 1 x i 2022, ved Tilsynets adfærd kommer vi nu op på 28 år før, bare en mulighed for at loven kan blive overholdt. Det kan vi tillade os, at kalde for “den cirkulære ansvarsfraskrivelse”, som betyder: “"at frigøre sig på forhånd, helt eller delvis”” hvor konsekvensen bliver, at kommunalbestyrelserne er fredet minimum de næste 2 år, Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat. Det beskrevne i denne klage over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD er ikke et retssamfund værdigt. Dels er Folketingets love ikke efterkommet og mange familier med sygdom, handicaps, børn som voksne, lider ondt, meget ondt, under denne manglende ordentlighed og retssikkerhed. Vi ser frem til, at Ombudsmanden tager stilling, til ovenstående. Med dette ønsker vi Ombudsmanden et Lykkebringende Nytår. Med venlig hilsen Elizabeth Christensen på vegne af #enmillionstemmer & Peter Hansen på vegne af k10.dk Bilag. 3 stk. Hilsen Peter :evil: |
En myretue er blevet forstyrret.
Efter, at der er klaget til Ankestyrelsen Tilsyn over samtlige 98 kommunalbestyrelser har der været en voldsom aktivitet på denne tråd
https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664&page=86 Den 6. december 2023 var der 500.000 klik Den 7.januar 2024 har der været 541.060. Antal klik: 41.006 på få dage, efter vi har indklaget 98 kommunalbestyrelser Forestil dig en sommerdag, hvor du i skoven møder en stor myretue. Hvis du stikker en pind ind i myretuen, så kender du resultatet, der møder dig. Det samme er sket med denne tråd, hvor vi kæmper for din retssikkerhed. Men du må ikke være naiv, de mange, som nu undersøger, Ankestyrelsen Tilsynet der skriver 33 sider til kommunerne leder IKKE efter LØSNINGER, så Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov, herunder § 3 stk.2 kommer til at blive overholdt. Ankestyrelsen Tilsynets brev til samtlige 98 kommunalbestyrelser, prøv at forstå hvad der IKKE nævnes. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf Først når raske familier rammes af sygdom, begynder de at forstå. Med venlig hilsen �� på vegne af k10 og #enmillionstemmer Elizabeth Trøstrup Christensen og Peter Hansen:evil: |
Hendes politiske overbevisning skal ikke kunne tromle demokratisk flertal
Hvilket flertal?
https://politiken.dk/debat/debatindl...Q7IGTTs22uwwII S-ordfører afviser kritisk embedsmand: Hendes politiske overbevisning skal ikke kunne tromle demokratisk flertal Jura er ikke en eksakt videnskab, hvor man kan slå op i en tabel, om noget er mildt eller skrapt. Derfor kan politik ikke altid bero på skønnet hos embedsværket. For nylig beskrev Natasia Nielsen, som er embedsmand i staten, hvordan hun føler, at man i centraladministrationen fører uacceptable beslutninger ud i livet for Folketinget. Natasia Nielsen er i sin gode ret til at finde den lovgivning, som vi i Folketinget vedtager, usympatisk. Det kan hun i øvrigt finde mange folketingsmedlemmer, som også mener. Det er til gengæld problematisk, når Natasia Nielsen forsøger at iklæde sin politiske kritik en dragt af jura, fordi hun er uenig med et flertal i Folketinget. Hvor politisk uenighed er enhver borgers ret, så vidner det efter min mening om manglende respekt for demokratiet, hvis man forsøger at vride armen om på folkestyret ved at henvise til abstrakte juridiske principper, ens egne holdninger og organisationer, man er enig med, når man ikke får sin vilje. I sit indlæg lægger Natasia Nielsen end ikke skjul på, at hendes kritik i høj grad er politisk. Hun skriver eksempelvis, at der er problemer med udlændingeloven: »Ikke kun i forhold til forvaltningen af loven, men også i forhold til loven i sig selv. Den var i min faglige og personlige optik for skrap«. Det er Natasia Nielsen velkommen til at mene, men jura er ikke en eksakt videnskab, hvor man kan slå op i en tabel, om noget er mildt eller skrapt. Og når Natasia Nielsen henviser til sin »personlige optik«, så har hun forladt den faglige diskussion for at udtrykke sit politiske synspunkt. https://politiken.dk/debat/debatindl...-professionelt Embedsmand: Jeg ved godt, at den kritik, jeg nu vil fremsætte, kan få store konsekvenser for mig professionelt Som embedsmand bliver man opdraget til at tie, når politikernes ideer er på kant med retssikkerheden. At sige fra er ikke karrierefremmende. Jeg har tænkt enormt meget over, om jeg skulle skrive dette indlæg, for det vil formentlig få konsekvenser for mig professionelt. Sådan er det, når en embedsmand kritiserer den offentlige forvaltning og mangel på retssikkerheden i Danmark. Til trods for denne potentielle risiko har jeg besluttet mig for at gøre det. Det er for vigtigt til, at jeg kan lade være. Jeg udtaler mig i sagens natur som privatperson og udelukkende på egne vegne. Allerede under min studietid, hvor jeg var ansat hos udlændingemyndighederne, oplevede jeg udfordringer. Ikke kun i forhold til forvaltningen af loven, men også i forhold til loven i sig selv. Den var i min faglige og personlige optik for skrap. F.eks. havde Danmark vedtaget lovgivning, som stred med vores internationale forpligtelser, idet man krævede, at personer, der havde opnået asyl under henvisning til de generelle forhold i deres hjemland, skulle vente i tre år, før de blev berettiget til familiesammenføring. Den beslutning blev staten senere dømt for ved den europæiske menneskerettighedsdomstol, men inden det skete, sad embedsmænd og skulle forvalte en lov, som mange havde betænkeligheder ved. Det sled på mig, retsområdet var simpelthen for hårdt at arbejde med, fordi dele af de politiske tiltag og beslutninger stred med internationale konventioner. phhmw Ja, den retssikkerhed er en besværlig størrelse, inden for alle områder. Danmark skulle være en retsstat, men resultaterne i forsøget på at bevare en retsstat, er i dag 2024 noget blakket i sit omdømme. Ansvaret kan kun placeres ved poltikerne, kommunalt, regionalt og statsligt. Hilsen Peter :evil: |
Nyhedsbrev Ankestyrelsen Jan 2024
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...sociale-omrade
Kommunerne skal offentliggøre frister for sagsbehandlingen på det sociale område Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen har udarbejdet en generel udtalelse om kommunernes pligt til at offentliggøre frister for behandlingen af ansøgninger på det sociale område. Baggrunden for udtalelsen er, at tilsynet har modtaget flere henvendelser fra blandt andet borgere, som mener, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse efter retssikkerhedsloven. Kommunerne skal offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen har modtaget en ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kravet omfatter ansøgninger efter en række forskellige lovgivninger på det sociale område, fx serviceloven og beskæftigelsesindsatsloven. Det kommunale tilsyn har nu udarbejdet en generel udtalelse om retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Med udtalelsen kan kommunerne orientere sig om de gældende krav til deres offentliggørelse af frister for sagsbehandlingen på det sociale område. Den generelle udtalelse bliver sendt til alle landets kommuner. Læs udtalelsen https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...et_00KOc2C.pdf Tilsynet har foretaget en gennemgang af tilgængelige oplysninger om sagsbehandlingsfrister på det sociale område på alle kommuners hjemmesider. Desuden har tilsynet gennemgået de henvendelser, tilsynet har modtaget om kommunernes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister og eventuelle høringssvar fra kommuner, som tilsynet på et tidligere tidspunkt har været i dialog med om sagsbehandlingsfrister. Dette har ført til, at tilsynet på nuværende tidspunkt beder 15 kommuner om en udtalelse om, hvordan kommunerne vil bringe de offentliggjorte frister for sagsbehandlingen på det sociale område i overensstemmelse med allerede udmeldt praksis om forståelsen af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I forhold til en række af de øvrige kommuner, vurderer tilsynet, at der er behov for en præcisering af de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Det gælder fx kommuner, som har offentliggjort sagsbehandlingsfrister med meget brede intervaller. Derfor har vi udarbejdet den generelle udtalelse. I 2. halvår 2024 vil tilsynet på baggrund af den generelle udtalelse foretage en stikprøvekontrol af udvalgte kommuners hjemmesider for at se, om de pågældende kommuner til den tid lever op til reglerne. Om det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen: Ankestyrelsen fører tilsyn med, at regioner og kommuner generelt overholder de regler, der gælder for offentlige myndigheder. Her trækker tilsynet blandt andet på Ankestyrelsens erfaringer fra klagesagerne, når tilsynet skal identificere områder i kommunerne, hvor der kunne være behov for en tilsynsindsats. Tilsynet bruger også viden fra Ankestyrelsens undersøgelser som fx Børnesagsbarometret og Handicapbarometeret. Tilsynet prioriterer sager ud fra deres væsentlighed, og anser vejledning af kommuner og regioner i korrekt administration for en vigtig del af tilsynsopgaven. Tilsynet afgiver: udtalelser om, hvorvidt kommunen eller regionen har administreret i overensstemmelse med lovgivningen. forhåndsudtalelser til kommuner og regioner om juridiske spørgsmål, så de kan sikre, at deres fremtidige dispositioner holder sig inden for lovens rammer. vejledning om tilsynets praksis gennem nyhedsbreve og artikler om tværgående kommunalretlige problematikker. Tilsynets fogedfunktion Ankestyrelsen har ikke mulighed for at straffe en kommune/region, der træffer en forkert afgørelse, herunder at pålægge dem bøder som straf. Det er der ikke hjemmel til i lovgivningen. Men følger kommuner eller regioner ikke afgørelser fra Ankestyrelsen som klage- eller tilsynsmyndighed, kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed tvinge afgørelserne igennem. Dette sker gennem tilsynets fogedfunktion, hvor Ankestyrelsen om nødvendigt kan give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtil de har efterlevet afgørelsen. Tvangsbøderne er ikke en straf men et middel til at få kommuner/regioner til at efterleve en afgørelse. phhmw Som ikke er brugt siden 2013:evil: Sidst opdateret 15.12.2023 Hilsen Peter :evil: |
Ankestyrelsen brev/afgørelse til en kommune 2018
...samme kommune som i 2023 endnu engang har modtaget et Tilsynsbrev, hvor afgørelsen falder i 2024.
Derfor har k10 & #enmillionstemmer indklaget alle 98 kommunalbestyrelser til Tilsynet og klaget til Ombudsmanden over Ankestyrelsen Tilsynets ADFÆRD. Fordi Tilsynet ikke fører Tilsyn, når kommunen skriver et høringssvar der er i overensstemmelse med lovgivningen. Sagen lukkes nu og så fortsætter kommunen med ikke at følge RSL § 3 stk.2. Så starter vanviddet op og går i ring. Den nævnte kommune har endnu ikke overholdt RSL § 3 stk.2 i 2024. BEMÆRK, at det er Ankestyrelsens Tilsyn, ikke Statsforvaltningen, som har skrevet denne afgørelse https://ast.dk/filer/tilsynet/nyheds...ss-3-stk-2.pdf [B]Ankestyrelsens brev til Nordfyns Kommune Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 [A] har den 17. januar 2017 og 24. januar 2017 skrevet til Statsforvaltningen om Nordfyns Kommunes manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid i hendes ansøgningssag om merudgiftsydelse efter servicelovens § 100. Tilsynet med kommunerne varetages fra 1. april 2017 af Ankestyrelsen, jf. kommunestyrelseslovens § 47, stk. 1. Det er derfor Ankestyrelsen, der nu behandler sagen. På baggrund af henvendelserne fra [A] samt Nordfyns Kommunes redegørelser om kommunens offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, har Ankestyrelsen fundet grundlag for at udtale sig om Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Vi har endvidere fundet grundlag for at udtale os om kommunens praksis vedrørende fremsendelse af skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist. Resumé Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister på det sociale område er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Det er også vores opfattelse, at Nordfyns Kommunes praksis vedrørende skriftlig besked om manglende overholdelse af den udmeldte sagsbehandlingsfrist er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum. Ankestyrelsen beder på den baggrund kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Nedenfor følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Ankestyrelsens opfattelse. Sagens baggrund På baggrund af [A]s klage til Nordfyns Kommune over sagsbehandlingstiden i hendes konkrete ansøgningssag har kommunen den 19. december 2016 blandt andet skrevet følgende til hende: ”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen. Forvaltningen har pligt til at indhente relevante oplysninger for at kunne behandle din ansøgning.” På borgmesterens vegne har forvaltningen endvidere svaret følgende til [A] den 2. januar 2017: ”Nordfyns Kommune bestræber sig på at behandle henvendelser fra borgerne, herunder ansøgninger om merudgiftsydelse, så hurtigt som muligt under hensyntagen til de ressourcer, som kommunen har til rådighed. Sagsbehandlingen vil dog altid medføre et vist tidsforbrug, blandt andet fordi det er vigtigt at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, forinden afgørelse træffes. I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser. Afgørelsen af den 27. oktober 2016 vedrørende merudgiftsydelsen er desuden truffet kort tid efter modtagelsen af den sidste dokumentation fra dig. Samlet set er det borgmester s opfattelse, at tidsforbruget forbundet med behandlingen af din sag ikke har været urimeligt.” På baggrund af [A]s henvendelse til Statsforvaltningen har Statsforvaltningen den 14. februar 2017 anmodet Nordfyns Kommune om en redegørelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Kommunen har herefter i redegørelse af 17. februar 2017 til Statsforvaltningen blandt andet anført følgende om forløbet i den konkrete sag: ”Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at der på de enkelte sagsområder skal fastsættes og offentliggøres frister for sagsbehandlingstiden, og at ansøgeren skal have skriftlig besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. Nordfyns Kommunes frister for sagsbehandlingstiden er i overensstemmelse hermed offentliggjort på hjemmesiden, jf. følgende link: https://www.nordfynskommune.dk/~/media/Hjemmeside/Topm enu/Omkommunen/Generelinformation/Sagsbehandlingstider/Sa gsbehandlingsfrister.pdf?la=da Af dette dokument fremgår, at fristen vedrørende merudgiftsydelse er 4 uger. [...] Baggrunden for, at fristen på 4 uger ikke har kunnet overholdes i den konkrete sag, er at der ikke inden for denne frist var tilvejebragt de informationer og vurderinger, som var nødvendige for at kunne træffe endelig afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [...] Formålet med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. pkt. er at sikre, at en borger får besked, hvis den normale sagsbehandlingstid viser sig at blive overskredet. I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.” Kommunen har i sin redegørelse endvidere anført følgende om kommunens generelle praksis: ”Overordnet kan det oplyses, at Nordfyns Kommune tilstræber at overholde de fastsatte sagsbehandlingstider, i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I de tilfælde, hvor sagsbehandlingstiden bliver længere end den relevante frist, kan ansøgeren forvente at modtage skriftlig besked om, hvornår en afgørelse kan forventes. Dette gælder både overordnet – altså for alle de forskellige sagstyper og frister – og specifikt i relation til ansøgninger om merudgiftsydelse. Nordfyns Kommune er således opmærksom på retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og overholder denne.” Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Dette fremgår af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1. Ankestyrelsen kan som tilsynsmyndighed udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, jf. kommunestyrelseslovens § 50. Ankestyrelsens udtalelse Beregning af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 I § 3 i retssikkerhedsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer om retssikkerhed og administration på det sociale område) er der regler om sagsbehandlingstid og sagsbehandlingsfrister for sager på det sociale område: ”§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” Det følger endvidere af lovens § 10, at myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Af Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (vejledning nr. 10283 af 7. december 2017) fremgår det, at § 3, stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. Reglen er således ikke udformet med henblik på de situationer, hvor forvaltningen uden en ansøgning fra en borger rejser spørgsmål om, hvorvidt der er behov for hjælp. Det fremgår også af vejledningen, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet. Vi henviser herved til vejledningens punkt 36 og 39. Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 3 (lovforslag nr. L228 af 16. april 1997) fremgår blandt andet følgende: ”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning. Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.” Det er på denne baggrund vores vurdering, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at ansøgningstidspunktet er starttidspunktet for fristen, og afgørelsestidspunktet er sluttidspunktet. Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunktet, indgår kommunens sagsoplysning også i sagsbehandlingstiden. En kommune kan derfor ikke stille krav om, at sagen skal være fuldt oplyst, før den udmeldte sagsbehandlingsfrist begynder at løbe. Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen har beregnet sagsbehandlingsfristen på fire uger fra det tidspunkt, hvor sagen var fuldt oplyst. Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]: ”Generelt kan det oplyses, at de 4 ugers behandlingstid er fra modtagelse af sidste oplysninger til sagen.” og ”I den foreliggende sag er der reageret inden for 4 uger efter hver enkelt af dine henvendelser.” Da fristen regnes fra ansøgnings- til afgørelsestidspunkt, er det Ankestyrelsens vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum. Skriftlig besked til ansøger om manglende overholdelse af fristen Af vejledningens punkt 40 fremgår det, at hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse inden for den frist, som myndigheden har fastsat, skal ansøgeren skriftligt have dette at vide, og myndigheden skal oplyse, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der vil gå, før myndigheden kan træffe en afgørelse. Hvis myndigheden ikke kan træffe en afgørelse, f.eks. fordi der mangler visse lægelige oplysninger, kan myndigheden opfylde kravet ved at oplyse borgeren om, at der vil blive truffet afgørelse, når ansøgeren eller myndigheden har fremskaffet de manglende lægelige oplysninger. Det fremgår også af vejledningen, at i nogle tilfælde kan man forudse, at der skal fremskaffes en del oplysninger, inden sagen er klar til afgørelse. I sådanne tilfælde er det ofte umuligt at sige noget præcist om, hvor lang tid der vil gå, før der kan træffes en afgørelse. Myndigheden kan i disse tilfælde oplyse borgeren om, hvor langt sagen er, og at afgørelsen ikke kan træffes, før oplysningerne er fremskaffet. Af lovforslag nr. L117 af 16. april 1997 fremgår blandt andet følgende: ”Det foreslås, at retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at fastsætte sagsbehandlingsfrister præciseres i overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse (jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A s. 4883f.), så det klart fremgår af lovens ordlyd, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte en eller flere frister på de enkelte sagsområder inden for retssikkerhedslovens anvendelsesområde, og at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre disse frister. En ansøger om hjælp skal inden for fristen på det pågældende område modtage enten en afgørelse eller begrundet, skriftlig oplysning om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.” Det er som følge heraf Ankestyrelsens vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden ud over den fastsatte frist - også selvom kommunen ikke kan fastsætte en konkret dato for, hvornår afgørelsen kan forventes. Det er ligeledes vores vurdering, at kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden, selvom kommunen mener, at det henset til forløbet i den konkrete sag må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Endvidere er det vores vurdering, at borger skal modtage den skriftlige besked om forlængelse af fristen inden fristens udløb. Ankestyrelsen lægger til grund, at Nordfyns Kommune har (haft) en praksis, hvorefter kommunen ikke altid har givet skriftlig besked om forlænget sagsbehandlingstid, når sagsbehandlingstiden har trukket ud over den efter § 3, stk. 2, fastsatte frist. Vi henviser herved til det af kommunen anførte til [A]: ”I tilfælde, hvor det imidlertid allerede er åbenlyst også for borgeren, at de for afgørelsen nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, er der dog ikke noget fornuftigt formål i at fremsende besked herom på skrift.” Da kommunen skal give borger skriftlig besked om forlængelse af sagsbehandlingstiden – også selvom kommunen mener, at det må være åbenlyst for borgeren, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes – er det vores vurdering, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 3. punktum. Ankestyrelsen anmoder om en redegørelse fra kommunalbestyrelsen Ankestyrelsen skal anmode kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune om inden 2 måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen har sendt en kopi af dette brev til [A]. Venlig hilsen Hanne Villumsen Kontorchef Nadia Pedersen 18. december 2018 J.nr. 2017-4819 Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel +45 3341 1200 [email protected] [email protected] EAN-nr: 57 98 000 35 48 21 Åbningstid: man-fre kl. 9.00-15.00 Hilsen Peter (y) Når der er noget nyt om klagen til Ombudsmanden og de 98 kommunalbestyrelsers klage, vil vi oplyse videre her på tråden :hjerte: BILAG Besvarelse på klage til borgmesteren af den 4. september 2019, hvor både Borgmesteren og Kommunaldirektøren skriftlig skriver under på at de følger loven, helt i strid med virkeligheden og Tilsynets afgørelse VENLIGST BEMÆRK at omtalte kommune i 2024 endnu ikke følger RSL § 3 stk.2 Kære Xxxxxxxxc . Tak for din henvendelse af 4. september 2019, hvori du klager over Nordfyns Kommunes oplysning af sagsbehandlingstider. I forlængelse af din henvendelse, har Nordfyns Kommune den 11. september 2019 modtaget brev fra Ankestyrelsen hvori Ankestyrelsen beder om en redegørelse om Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister. Nordfyns Kommune har oplyst Ankestyrelsen, at Nordfyns Kommune fortsat har en praksis omkring beregning af sagsbehandlingsfristen, som gør, at denne er i fuld overensstemmelse med retssikkerhedslovens anvisninger. Men i den konkrete sag, som du har klaget over til Nordfyns Kommune, har Nordfyns Kommune lavet en klar formuleringsfejl, som vi beklager. Sagsbehandlingstiden opgøres fortsat, hvilket også skulle have været anført i skrivelsen til dig i den konkrete sag, fra det tidspunkt hvor ansøgningen er modtaget til det tidspunkt hvor der er truffet afgørelse i sagen. Det kan oplyses, at Nordfyns Kommune har brugt anledningen til drøfte og præcisere formuleringer og procedurer i Nordfyns Kommune generelt. Venlig hilsen Morten Andersen Borgmester Direkte tlf. 64828001 Nordfyns kommune Voksen Myndighed 28. januar 2019 Ankestyrelsen Redegørelse til Ankestyrelsen vedrørende sagsbehandlingsfrister og praksis i Nordfyns kommune (Ankestyrelsens j.nr. 2017-4819) Nordfyns kommune har den 18. december modtaget en udtalelse fra Ankestyrelsen omkring kommunens beregning af sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen påpeger fejl og mangler i kommunens beregning, håndtering og praksis omkring sagsbehandlingsfrister. Ankestyrelsen har på den baggrund anmodet om en redegørelse fra Nordfyns kommune. Nordfyns kommune kan oplyse at kommunen har ændret sin praksis således, at den nu er i fuld overensstemmelse med retssikkerhedslovens anvisninger. Sagsbehandlingstiden opgøres således fra det tidspunkt hvor ansøgningen er modtaget til det tidspunkt hvor der er truffet afgørelse i sagen. Ansøgere orienteres skriftligt om forventede sagsbehandlingstider og i de tilfælde hvor der ikke kan træffes afgørelse inden for den fastsatte frist, fremsendes der skriftlig besked til ansøgeren. I beskeden til ansøgeren fremgår det, at sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes samt en begrundelse hvorfor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Det vil ligeledes fremgå hvornår ansøgeren kan forvente at få en afgørelse. Ændringerne er implementeret januar 2019. Med venlig hilsen Morten Andersen Borgmester Morten V. Pedersen Kommunaldirektør Vi bemærker endnu engang at denne kommune i 2024 endnu ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 At ulovlighederne kan fortsætte bevidst, skyldes at når kommunerne, politikerne eller forvaltningerne, skriftligt oplyser Tilsynet, at nu vil kommunen bringe orden i lovliggørelsen, LUKKER Tilsynet sagen, uden at følge op på deres tilsynspligt, så kommunerne tvinges til at overholde loven. Derved kan sagen eventuelle klager, kan nu begynde forfra. Det kaldes "Den cirkulære ansvarsfraskrivelse" Samtidig med at ledelsen i Ankestyrelsen og ledelsen i Tilsynet i det offentlige rum, roser deres sanktioneret, dagbøder, som er stoppet og ikke brugt siden 2013. Derfor kan bevidste ulovligheder fortsætte fra Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven, herunder § 3 stk.2 i 1998, skærpede loven i 2009 samt 3 x i 2018 og 1x i 2022.... og frem til nu 2024 hvor alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Tilsynet og Ombudsmanden for Tilsynets ADFÆRD: |
Nyborg kommune
#enmillionstemmer roser Nyborg Kommune for indsatsen på det sociale område
Gruppen #enmillionstemmer har tidligere kritiseret kommunen for ikke at have styr på deres sagsbehandlingsfrister, sådan som Folketinget besluttede for 25 år siden https://www.nyborgavis.dk/enmillions...p1cjfwqYUJYDeA Vi kunne i går fortælle, at Nyborg Kommune er i fuld gang med at justere og opdatere sagsbehandlingsfristerne for at kunne give borgerne et mere realistisk bud på, hvor lang tid en borger skal vente på svar på deres henvendelser på det sociale område. I 22 tilfælde bliver sagsbehandlingsfristerne sat op, i de fleste tilfælde til dobbelt så lang frist for et svar, som det i dag fremgår af Nyborg Kommunes hjemmeside. Desuden vil kommunen indsætte 20 flere punkter med frister på oversigten på hjemmesiden. De kommende punkter med sagsbehandlingsfristerne er i høj grad gruppen #enmillionstemmers fortjeneste. Gruppen #enmillionstemmer er en folkebevægelse med frivillige, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet. Sidste år opfordrede de Ankestyrelse til at rejse tilsynssager over for de kommuner, der ikke overholder kravene om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Det drejede sig faktisk om samtlige 98 kommuner. Danmarks kommuner har siden Retssikkerhedsloven trådte i kraft 1. juli 1998, haft pligt til at offentliggøre, hvor længe en borger må vente på at få en sag afgjort inden for det sociale område. #enmillionstemmer skrev to gange direkte til Nyborg Kommune, hvor de gjorde opmærksom på de manglende punkter på oversigten. Gruppen henvendte sig også til Ankestyrelsen, som udvalgte 15 kommuner, de har kigget nærmere på. Blandt andet Nyborg Kommune. Nyborg Kommune fik 18. december 2023 brev fra Ankestyrelsen, hvor de også gjorde opmærksom på, at der var flere punkter om sagsbehandlingsfrister, som ikke var at finde på kommunens hjemmeside. Det var dog ikke så alvorligt, at det blev til en tilsynssag, og sagen blev derfor lukket ned. Men nu er Nyborg Kommune så selv gået i gang med at tilføje de punkter, som manglede på deres oversigt. – Selv om der ikke er kommet et egentligt tilsynsbrev eller en høring om en tilsynssag i Nyborg, så er de jo faktisk selv gået i gang. Og det er jo fantastisk dejligt, siger Elizabeth Christensen fra #enmillionstemmer. Gruppen har over et år arbejdet på at få alle kommuner til at offentliggøre alle former for sagsbehandlingsfrister på det sociale område. – Vi kunne tænke os, at kommunerne fik fastsat nogle frister, så borgerne ved, hvor lang tid de skal vente, altså ”når jeg har sendt en ansøgning, hvornår kan jeg så forvente et svar”, at der er en tidshorisont. Man kan jo ikke klage over, hvor lang sådan en tidshorisont er. Jeg kan også se på den oversigt, der nu ligger fra Nyborg Kommune, at mange frister er forlænget en del. Men når man ikke kan leve op til fristerne, så er man også forpligtiget til at rette til. Enten ved at tilføre ressourcer, eller forlænge fristerne, hvis der ikke er nok personale til at udføre arbejdet, forklarer Elizabeth Christensen. Selv om der således er ros til Nyborg Kommune for deres indsats, er de ifølge Elizabeth Christensen ikke helt i mål endnu. – Der mangler stadig noget i kommunens oversigt. Den handler blandt andet om § 13, når en borger beder om at blive henvist til VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.). Her skriver Nyborg Kommune, at fristen er en uge, men det er først efter udarbejdelse af afdækning. – Altså, at sagsbehandlingstiden først starter, når de har de nødvendige oplysninger. Det betyder, at kommunen skal lave en del arbejde først, før der så må gå en uge for et svar. Fristen skal gå fra, man ansøger, til man modtager en afgørelse. Der må ikke være en sagsbehandlingstid før. Det duer ikke, slår Elizabeth Christensen fast. Hun påpeger også punktet under Servicelovens § 114 om støtte til køb af en bil i forbindelse med et handicap. Her er Nyborg Kommunes sagsbehandlingsfrist på 12 måneder, men der står ikke noget om fristen, hvis man har en særlig indretning i sin bil, og denne indretning går i stykker. Det kan for eksempel være et automatgear, hvis man har mistet et ben. Umiddelbart ser det ud til, at man igen kan risikere at skulle vente 12 måneder på at få svar, om man kan få betalt reparationen. Vælger borgeren så selv at lægge ud for en reparation, fordi de ikke kan vente så længe, så bortfalder kommunens pligt til at betale. Elizabeth Christensen fortæller, at de faktisk kun har været to personer fra #enmillionerstemmer, der har arbejdet for at få kommunerne til at leve op til loven om sagsbehandlingsfrister. Nu skal de lige have et par uger til at puste ud, og så tager de fat på de 15 kommuner, der har fået et brev fra Ankestyrelsen, for at se om de har gjort noget ved de mangelfulde oversigter over fristerne for et svar. Hilsen Peter (y) |
Kalundborg kommune igen, igen og atter igen
Kalundborg kommune, et smertensbarn af de værste.
Ledes af den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening formand Martin Damm, som også mener at "Danmarkskortet" er noget pjat. https://www.sn.dk/kalundborg-kommune...1KSGicHmQ3k6xc Pårørende: Kommunen har urimeligt lange sagsbehandlingstider 26. januar 2024 af Marianne Carlsson Marianne Carlssons blinde og udviklingshæmmede søn på 33 år går til ridning, og da han har autisme, skal han have eneundervisning, fordi han ikke kan være på hold med andre. Den 73-årige kvinde, som bor på Røsnæs, er folkepensionist og sønnen er førtidspensionist. – Ingen af os har råd til at betale for ridningen, men hans far har givet ham et arveforskud, som går til ridningen, siger Marianne Carlsson. Sjællandske Nyheder skriver ikke navnet på sønnen. Marianne Carlsson gerne vil beskytte ham mest muligt. Han bor til dagligt på bostedet Præstehaven i Raklev og er hjemme hos Marianne Carlsson hver weekend. Årsagen til hans handicap er, at han blev født i uge 26, alt for tidligt. Han kun vejede 850 gram. Han har tidligere gået til ridning fra han var syv år gammel, og her har Kalundborg Kommune betalt for de merudgifter, der var i forbindelse med handicapridningen. Derfor troede Marianne Carlsson heller ikke, at det ville være et problem, da han efter en pause på flere år, ville genoptage fritidsinteressen, som han savnede. Men der blev givet afslag. Ridning eller rideterapi – Det er tosset. Begrundelsen var, at han ikke går til ridning, men rideterapi, og det er fordi hans ridelærer tilfældigvis er rideterapeut, men det vidste jeg ikke, siger Marianne Carlsson. Der blev givet afslag på dækning af merudgifterne til ridning, fordi Kalundborg Kommune vurderede, at der var tale om behandling, som hører under sundhedssektoren. Blandt andet fordi ridning kan hjælpe på angst. – Det er ridningen, som er det primære. At det også kan hjælpe på angst er en sidegevinst. Og det gælder i øvrigt alle fysiske aktiviteter, siger Marianne Carlsson. Kommunen mente derudover, at sønnen i stedet skulle gå til ridefysioterapi. – Men det er helt noget andet. Det foregår på hold, så det kan han ikke, siger Marianne Carlsson. Det var den 16. juni 2022 at Marianne Carlsson søgte om tilskud til merudgifter til handicapridning for sønnen, og først den 12. oktober 2022 (altså fire måneder efter) fik hun afslag på ansøgningen. Sagsbehandlingsfristen for dækning af nødvendige merudgifter er ellers 60 dage ifølge Kalundborg Kommunes hjemmeside. Marianne Carlsson klagede den 8. november over afgørelsen. – Jeg sender en klage, hvor jeg uddyber min begrundelse for at det er en fritidsinteresse, og så hører jeg ikke noget i lang tid, siger Marianne Carlsson. Hun rykker derfor for svar og får at vide, at den oprindelige sagsbehandler er stoppet, og to andre sagsbehandlere sidder med hendes sager, og de har travlt. Derfor har de ikke svaret. – Derefter går der et par dage, og jeg får en ny afgørelse, som er en gentagelse af den gamle, siger Marianne Carlsson, som anker afgørelsen. Den 17. april 2023 sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. Altså 11 måneder efter Marianne Carlsson søgte første gang. Den 7. september 2023 modtog hun Ankestyrelsens afgørelse, som hjemviste sagen til ny behandling i Kalundborg Kommune. Ankestyrelsen skrev som bemærkning: “Vi kritiserer, at kommunen først har genvurderet afgørelsen ca. 24 uger efter, kommunen modtog din klage.” En kulturændring Marianne Carlsson har oplevet en ændring i kommunens sagsbehandling gennem årene. – Jeg oplever en kulturændring fra dengang min søn var barn, fordi der var sagsbehandlerne aktivt opsøgende og de tilbød hjælp, og jeg har sågar været ude for at jeg har sagt nej tak til hjælp, siger Marianne Carlsson og tilføjer: – Nu er de passive og afventer. Man får hjælp, når man søger om det, hvis man altså får det. Det er min oplevelse, siger Marianne Carlsson. Marianne Carlsson ønsker, at sagsbehandlingen er faglig og saglig. – Det, som jeg er utilfreds med, er selvfølgelig, at der går så lang tid, og at jeg selv skal rykke for svar. Her i anden omgang har jeg tænkt, at det er ikke mit ansvar at rykke for svar. Det er deres opgave, siger Marianne Carlsson, som stadig ikke har hørt noget fra Kalundborg Kommune siden den 7. september 2023. Brev til politikere Hun har skrevet et åbent brev til kommunalbestyrelsen om problemet med langsommelig sagsbehandling og klagesager. I brevet bemærker hun, at hendes søns sag er en ud af mange klagesager, der bliver omgjort af Ankestyrelsen eller hjemsendt til kommunen til genbehandling. Hun pointerer også, at hun ikke anklager de kommunalt ansatte sagsbehandlere, der sikkert gør deres bedste. Hun anklager det politiske system, der bestemmer rammerne for sagsbehandlernes arbejde. – Det er kommunalbestyrelsens ansvar at gøre noget ved de mange fejl i sagsbehandlingen og de lange sagsbehandlingstider, mener hun. – For os pårørende og værger er det en udmattelseskamp at føre klagesag mod kommunen. Vi orker det næsten ikke. Vi har nok at gøre med at være der for vores handicappede pårørende. Vi har ikke brug for de benspænd vi oplever i forbindelse med fejl og langsommelighed i sagsbehandlingen, skriver hun blandt andet i det åbne brev til kommunalbestyrelsen. Hilsen Peter:evil: Bilag https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi Overenskomst for ridefysioterapi https://www.fysio.dk/radgivning-regl...idefysioterapi Om ridefysioterapi I ridefysioterapi indgår heste som behandlingsredskab. Ridefysioterapi er specielt effektivt på nedsat balance, nedsat gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning. Ankestyrelsen Tilsynet afgørelse over Kalundborg kommune https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune herved handler i strid med lovgivningen, idet sagsbehandlingsfristen, som skal fastsættes efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, løber allerede fra ansøgningstidspunktet. |
Behov for ”dummebøder” og gabestok til kommunerne
Af Mikkel Rosenstand Faurholdt, selvstændig lobbyist og kommunikationsrådgiver
Kun ved at straffe kommunerne kontant for de utallige fejl og lovbrud kan vi komme systemets ulovlige behandling af borgere til livs. https://www.sn.dk/sjaelland/behov-fo...il-kommunerne/ I ly af søndagens tronskifte og uden at have det mindste med EM i håndbold at gøre, udspiller der sig en sag – en skandale – hvis omfang burde trumfe de to øvrige begivenheder i opmærksomhed. Eller i hvert fald – med al respekt – i væsentlighed. Hvad en stribe organisationer, politikere, enkeltpersoner og hele underskoven af ofre gennem pressen i ny og næ har råbt og skreget om, har nu fået endnu større vægt. I juledagene kom det frem, at endnu en tung og troværdig aktør nu har meldt sig i koret af kritikere af, hvordan de danske kommuner forvalter handicapområdet. Det er ingen ringere end Institut for Menneskerettigheder. I en dugfrisk rapport konstaterer instituttet, at den er helt gal: De har gennemgået sagerne i Ankestyrelsen fra 2014-22. Alene på voksen-handicapområdet har instituttets eksperter talt omkring 25.000 kommunale fejl. Altså fejl – store og små – som kommunerne har begået i behandlingen af borgernes rettigheder efter serviceloven. Det er groteske tal, som det atter en gang er ufatteligt, at dette land vil være bekendt. Måske er der én eller anden i læserkredsen, for hvem temaet og disse linjer virker genkendelige. Hertil er blot at sige: Ja, desværre! Jeg har tidligere her besværet mig over, at langt, langt de fleste kommuner i dette land igen og igen bryder de love og regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte nogle af de mest udsatte borgere. Hvad er så effekten af de afsløringer, der igen og igen ser dagens lys? Ingenting! Der mangler noget, før systemet virker: At kommunerne straffes hårdt, kontant og mærkbart, når de berøver borgerne de rettigheder, som loven bogstav ellers giver dem. Et system uden sanktioner er for svagt og får dokumenterbart ikke kommunerne til holde sig inden for lovens rammer. I virkeligheden er dette jo helt absurd konstatering: At vi har borgernære myndigheder, der i ekstremt stort omfang ikke følger loven. Ramaskriget har i årevis lydt fra ADHD-foreningen, Autismeforeningen, det tværgående initiativ #enmillionstemmer og mange andre. Og altså nu også fra Institut for Menneskerettigheder. Hvordan reagerede Kommunernes Landsforening (KL) så på den seneste lammende kritik? Ved at gå engageret ind i sagen, tage tyren ved hornene og stille sig i spidsen for en hurtig proces, der genopretter moralen og retssikkerheden for de mange tusinde borgere, der bliver svigtet igen og igen? Næ, KL gjorde såmænd, som de plejer… De sendte Viborgs afgående borgmester Ulrik Wilbek (V) – som formand for KL’s socialudvalg – på banen med en djøf-agtig kommentar om, at klagesagerne jo kun udgør en mindre del af det samlede antal sager. At det selvfølgelig ikke er ”godt nok”, men at ”kommunerne hele tiden arbejder på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, som borgerne får den rigtige afgørelse”. Godaw, do… Ikke nok med, at kommunerne bryder loven i et rystende omfang, og som i særlig grad rammer svage borgere, der i forvejen er under stærkt pres: handicappede, familier til børn med diagnoser osv. KL tillader sig samtidig den arrogance ikke at stille op til et interview og forklare de uhyrlige fakta og dokumentationen. Ved blot at maile et par citater til pressen med intetsigende svar, som er formuleret af KL-funktionærer på vegne af kommunalpolitikerne, sender myndighederne det signal, at borgernes rettigheder og velbefindende i bedste fald kommer i anden række. Vi bliver nødt til at indføre et system, hvor kommunerne virkelig kan mærke det på pengepungen og i den offentlige gabestok, når de bryder loven og svigter borgernes tillid. Bliver man som almindelig bilist knaldet for at køre lidt mere end moderat for hurtigt vanker der ikke blot bøde og klip i kortet, men også et tvangsbidrag til den såkaldte ”offerfond”. Også selv om ingen reelt er ofre for forseelsen. Men hvorfor er myndighederne beskyttet mod sanktioner, når de forbryder sig mod borgernes rettigheder? Hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning, når en kommune bryder loven: Borgeren skal naturligvis have sin fulde ret og kompenseres for de ekstra udgifter, som det kommunale lovbrud har medført. Men samtidig skal kommunen betale et klækkeligt strafbeløb til en offerfond. Det er penge, der skal blive i systemet for at støtte dem, der har været ramt af kommunernes svigt og økonomiske spekulation. Er beløbet til fonden højt nok vil det have en disciplinerende effekt. Og én gang årligt skal de kommunale ”dummebøder” offentliggøres så borgerne kan se, hvor mange skattekroner der kunne være sparet, hvis ellers kommunen havde opført sig ordentligt og holdt sig inden for lovens rammer. Det er ikke for at trække kommunerne gennem sølet – som de ellers fortjener. Men det er en effektiv vej til at sikre, at landets svageste borgere reelt kan få de rettigheder og den støtte, som de har krav på. Og vi har brug for landspolitikere af den rette støbning til at indføre dummebøde/gabestok-ordningen. Der er mindre end to år til næste kommunalvalg. Det er tid for kommunalpolitikere med hjertet på rette sted og et moralsk kompas i hånden nu at stemple ind og vise, at vi fremadrettet kan have tillid til landets kommuner. Se, dét vil være en begivenhed af kongelige dimensioner. phhmw Tænk over, at formanden for KL, Kommunernes Landsforening Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune gentagne gange lader omgivelserne forstå, at “Danmarkskortet” er noget plat. Trods det er Folketinget, som kræver at kommunalbestyrelserne skal tage stilling til “Danmarkskortet” og meddele Ankestyrelsen hvis ikke kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for de mange dokumenterede uhyrligheder “Danmarkskortet” frembringer af dokumentation. Kalundborg kommunalbestyrelse har gennem flere årtier ikke indordnet sig under Folketinget vedtagne Retssikkerhedslov især § 3 stk.2 omhandlende sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse til borgeren. Hjulpet godt på vej af det tidligere Statsforvaltning senere nu Ankestyrelsen Tilsynet, som ikke tidligere har trådt i karakter mod beviselige og dokumenterbare bevidste ulovligheder. Adskille klager over disse forhold endte dog ud med en korrekt afgørelse, som går Kalundborg kommune imod https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf I dag er de 98 kommunalbestyrelser, herunder Kalundborg kommunalbestyrelse, indklaget til Ankestyrelsen Tilsyn for ikke at overholde RSL § 3 stk.2 trods loven blev vedtaget af Folketinget i 1998, skærpet i 2009, med retsvirkning 2010, samt flere skærpelse siden af Folketinget. I skrivende stund dd findes der ikke en kommune som har 100% orden i overholdelse af RSL § 3 stk.2. Så kan man spørge sig selv om, hvornår tiden er inden til sanktioner til de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer? Med venlig hilsen:evil: Bilag Når borgerne stævner en kommune, her Kalundborg kommune, var tiden måske inde til at kommunalbestyrelsen tænker lidt over Folketingets vedtagne love. https://www.berlingske.dk/samfund/sk...ine-nu-kan-den “"På et tidspunkt stoppede Maria Larsen op. Kunne det virkelig være rigtigt, hvad der foregik omkring hende? For først efter mere end et årtis tovtrækning med systemet fik de hul igennem. Udredning, tre autismediagnoser og en vej ud af den almene skole. I dag har de det alle tre godt. Retssagen står til at begynde i efteråret. Kalundborg Kommune og borgmester Martin Damm (V) har ikke ønsket at stille op til interview.”” Institut for Menneskerettigheder https://menneskeret.dk/nyheder/ny-an...ndicapomraadet Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgeremed handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de harbrug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sagerlider borgerne et velfærdsstab, som følge af athjælpemidlerne ikke kan efterbetales. |
Hvilken interesse for tråden, siden vi ændrede taktik
Kære følgere at denne vigtige kamp om ordentlighed og retssikkerhed.
K10 indgik samarbejde med #enmillionstemmer for nogle få år siden. Det har været konstruktivt. Bemærk tallet 571.160 fra den 5.feb 2024 Siden den 5.december 2023 har 71.160 være inde og klikke på tråden. Hvilket ikke er normalt. Vi har indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Ankestyrelsen Tilsynet for ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 Ankestyrelsen har svaret med en 33 siders lang, efter deres mening, fortolkning af loven, med flere sammenssætninger vi ikke er mening i. Den kamp tager vi senere. Men at der i tråden har været 71.160 klik, siden den 5.dec 2023, viser at mange kommuner, jurister, sagsbehandlere, kommunaldirektører, interessenter, har og er begyndt at sætte sig ind i en lov, der skulle give borgerne retssikkerhed, men som kommunerne IKKE har ønsket at følge, siden Folketinget vedtog RSL 1998. Skærpet af Folketinget 2009, på k10 foranledigelse, samt 3 x 2018, 1 x i 2022. Jeg nævner lige tallet en gang til: 71.160 Hilsen Peter (y) |
Det kommer nok til at tage endnu længere tid at behandle sager på socialområdet
Ja, bare det er politikere der fastsætter en kommunes serviceniveau.
Ja, bare der er tydelige sagsbehandlingstider, hvor borgerne kan finde sin normale sagsbehandlingstid, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2, på kommunens hjemmeside. Ja, bare loven overholdes, og de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister er realistiske og til stadighed revideres. Ref Ombudsmanden. Politikernes vedtagne sagsbehandlingsfrister, findes der ingen klagemulighed for. https://socialmonitor.dk/nyheder/art...-socialområdet Socialborgmester til debatmøde: Det kommer nok til at tage endnu længere tid at behandle sager på socialområdet Socialborgmesteren i København indrømmer blankt, at det tager for lang tid for kommunen at behandle socialsager. Og desværre bliver sagsbehandlingstiden nok endnu længere, oplyser borgmesteren og retter kritik mod regeringen. Det kan have store menneskelige omkostninger, men desværre må mange med fysisk eller psykisk handicap vente og vente på svar, når de retter henvendelse til Københavns Kommune. Hilsen Peter (y) |
90.000 klik på denne årelange vigtige tråd....
..om sagsbehandlingsfrister, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor alle 98 kommunalbestyrelser er indklaget til Ankestyrelsens Tilsyn for ikke at overholde loven.
15 af disse har modtaget et "Tilsynsbrev" som skal besvares af de 15 kommunalbestyrelser ca inden den 1.april 2024 90.000 klik siden den 5.december 2023 viser, at mange professionelle har været særdeles interesseret i denne kamp om ordentlighed og retssikkerhed. Vi er på rette vej, men en stor træghed og uvilje fra Tilsynet viser at der stadig findes kommunalbestyrelser, med deres forvaltninger, stadig ikke ønsker at bruge begge sider af hjernen og få afsluttet disse bevidste ulovligheder. Men k10 sammen med #enmillionstemmer fortsætter kampen, indtil samtlige 98 kommunalbestyrelser indordner sig RSL § 3 stk.2 som Folketinget vedtog tilbage i 1998, med senere skærpelse af Folketinget. Hilsen k10 & #enmillionstemmer :evil: |
Kommuner kæmper med at overholde tidsfrister
Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister
Halvdelen af landets familieafdelinger har svært ved at overholde vigtige tidsfrister, og det har store konsekvenser for sårbare familier, lyder det fra både eksperter og foreninger. https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper AF Tanya Fick Mona Aaberg I DAG KL. 06:58 https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper Alt for mange familier venter for længe på at få den hjælp, de har krav på fra de kommunale familieafdelinger. Halvdelen af landets kommuner svarer i en rundspørge, DR har lavet, 'Ja' eller "I perioder" til, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger. Kun 24 kommuner svarer 'nej' til spørgsmålet, som 82 af landets 98 kommuner har svaret på. Det er alt fra tabt arbejdsfortjeneste til handicapydelser og støtte i hjemmet, kommunerne har svært ved at nå inden for fristen. Også de såkaldte børnefaglige undersøgelser er svære for kommunerne at nå inden for den lovbestemte tidsfrist på fire måneder. Det er dybt alvorligt, fordi de børnefaglige undersøgelser bruges til at finde ud af hvilket behov et barn har, forklarer mangeårig juridisk ekspert på børneområdet Bente Adolphsen. - De fire måneder er jo et minimumskrav, fordi det er utroligt krævende for familier at blive undersøgt, og derfor bør kommunerne jo kunne nå det før fristerne, siger hun. Og når familierne går og venter, så kan få store konsekvenser, forklarer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet. - Det er menneskeskæbner, og det kan forfølge børn og unge resten af livet, hvis de ikke får den rigtige og bedst mulige hjælp. Kun en fjerdedel har ikke problemer DR har spurgt landets kommuner til deres sagsbehandlingstider. Her svarer 54 af de kommunale familieafdelinger, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde lovgivningsmæssige sagsbehandlingsfrister. Ud af de 82 kommuner, som har svaret, svarer 39 af dem 'ja' til, at de har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfrister. 15 svarer, at de i perioder er udfordret og kun 24 svarer 'nej' til at have udfordringer med at nå tidsfrister. Tal som bliver bakket op af Ankestyrelsens såkaldte Børnesagsbarometer, som også viser, at kommunerne i høj grad har svært ved at overholde tidsfrister på børnefaglige undersøgelser. Tre år om en børnefaglig undersøgelse Birgitte og Ulf Carlsen er en af de familier, som oplever, at de venter på kommunen. De er forældre til 17-årige Bertram, som lider af en sjælden kromosomfejl, der gør, at han kognitivt er på niveau med en 2-årig. Familien har derfor et stort behov for hjælp og støtte fra Ballerup Kommune, hvor de bor. En hjælp, som de ikke oplever at få. - Selvom både læger og Ankestyrelsen siger, at vi har behov for og ret til hjælp, så oplever vi alt for ofte ikke at få den. Det er utroligt hårdt, og vi har begge i perioder været sygemeldt med stress som følge af at skulle dække Bertrams behov uden tilstrækkeligt med hjælp. Forældrene søgte i 2015 Ballerup Kommune om hjælp til Bertram, men det tog ifølge forældrenes oplevelse kommunen over tre år at færdiggøre den børnefaglige undersøgelse, som skulle afdække Bertrams behov, og det er urimeligt, mener forældrene. Børnesagsbarometeret Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger. Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således: 2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således: 2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen Se din kommunen på kortet i linket Hilsen Peter:evil: 104.155 klik siden den 5.dec 2023 viser at vores klage over de 98 kommunalbestyrelser har skabt røre ialt 604.155 |
Socialministeren: Nye tider, venner.
Socialministeren er ikke overrasket over, at kommune har problemer med at overholde tidsfrist
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/so...-med-overholde Det overrasker ikke socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at halvdelen af landets kommuner i en DR-rundspørge siger, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger. - Vi fra Christiansborg har fået lavet nogle regler, som er fuldstændig umulige at administrere. Ifølge Rosenkrantz-Theil er socialområdet knopskudt de seneste 50 år. - Man har lavet regler oven på regler oven på regler oven på regler. Derfor har ministeren sat et arbejde i gang for at få kortlagt, hvad det er for regler, der i stedet for at hjælpe borgerne, virker som snubletråde for dem. Her forhandler regeringen med kommunerne, handicaporganisationerne og de faglige organisationer på området. - Det er første gang på socialområdet, at man kigger hele vejen rundt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. phhmw :mad: Hilsen Peter :evil: |
Alvorlige fejl i børnesager uagtet hvad socialministeren mener og gør
Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ju...-i-boernesager Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager Et billede på et større problem, at halvdelen af familieafdelingerne har svært ved at overholde tidsfrister, siger eksperter. AF Tanya Fick Mona Aaberg I DAG KL. 18:30 https://www.dr.dk/nyheder/indland/ju...-i-boernesager Sagsbehandlingen på børneområdet er alt for mange steder fyldt med fejl og er af alt for dårlig kvalitet. Sådan lyder det fra Bente Adolphsen, der er jurist og gennem 35 år har arbejdet med børnesager. - Vi kan sige ganske klart, at det står meget slemt til. Vi har ganske mange undersøgelser, der meget, meget tydeligt siger, at der er kæmpe problemer med det, vi kan kalde helt grundlæggende forvaltning, siger Bente Adolphsen. - Jeg synes faktisk, det er blevet værre og værre. Man ville måske have en forventning om, at det blev bedre og bedre, men grundlæggende har vi ikke fået styr på børneområdet, og det, synes jeg, er en falliterklæring i et rigt retssamfund. Det bakker Kurt Klaudi Klausen op om. Han er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet. - Det er ulykkeligt, at det går ud over borgerne. Det går ud over vores retsfølelse, og det går ud over vores forestilling om velfærdssamfundet og også over de medarbejdere, som gerne ville have gjort det bedre. 'Direkte ringe kvalitet' Ifølge loven har kommunerne fire måneder til at lave en såkaldt børnefaglig undersøgelse, der bruges til at belyse, hvilken hjælp barnet har brug for. Men i mange tilfælde har kommunerne svært ved at overholde tidsfristen. Det viser en rundspørge, som DR har lavet, og tal fra Børnesagsbarometeret. Det gælder blandt andre Nordsfyns Kommune og Nyborg Kommune som har fået kritik i BDO-rapporter. Nordfyns Kommune har blandt andet fået kritik for manglende dokumentation, mangelfuld journalisering, børnefaglige samtaler af lav socialfaglig kvalitet og manglende fremdrift i sagen, mens Nyborg Kommune har behandlet flere hundrede sager ulovligt. https://www.dr.dk/nyheder/indland/fl...ums-far-mistet Signe Færch er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, og hun ved godt, at kvaliteten af sagsbehandlingen generelt er udfordret. - Det er et stort, men desværre også velkendt problem, at der nogle steder er forhold, som gør, at man ikke har mulighed for at lave et godt nok stykke arbejde, og det er det, der tit ligger bag mange af de her fejl, siger hun. Hos Børns Vilkår kan de også genkende, at der er fejl i sagsbehandlingen. Det fortæller Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår. - Vi ser med jævne mellemrum en sagsbehandling af en ret betænkelig og nogle gange direkte ringe kvalitet. Det understøttes også af Ankestyrelsens jævnlige undersøgelser, hvor der er fejl i et meget stort antal sager. Og det kan få store konsekvenser, når sagsbehandlingen ikke bliver overholdt, forklarer Bente Adolphsen, som frygter, at børn eksempelvis kan blive anbragt på et for spinkelt grundlag. - Jo mere slinger i valsen, der er i sagsoplysningen, jo større risiko er der for, at man ikke når det rigtige resultat. Og det kan resultere i, at man ikke hjælper barnet og familien overhovedet, eller at man overintervenere – og det er næsten lige så forfærdeligt. - Hvis man ikke finder ud af, hvad årsagen til barnets mistrivsel er, og derfor sætter ind med en indsats, der faktisk ikke kan afhjælpe det, så kan det jo i sig selv have den risiko, at tingene bliver meget værre, end de var i første omgang, forklarer hun. En 'designet fiasko' Kommunerne har ifølge professor Kurt Klaudi Klausen ryggen mod muren, når de skal opfylde lovkravene. For det er nærmest umuligt for dem at løse den opgave, de har på det specialiserede børneområde. - Der findes ikke enkle løsninger på det her. Det er uendeligt, hvor meget godt man kunne gøre, men man også er begrænset af ressourcer. Det er tydeligt, at man i dag er ilde stedt som borger, hvis man kommer ud i problemer og har brug for ekstern hjælp, siger han. Faktisk kalder han systemet for en "designet fiasko". - Det er ekstremt dilemmafyldt at skulle imødekomme de krav og forventninger, borgerne har og som kan være berettigede. Men politikerne og lovgivningen har stillet dem forventninger i udsigt, som i virkeligheden er en illusion, der er umuligt at imødekomme, siger Kurt Klaudi Klausen. Socialudvalgsformanden i Kommunernes Landsforening, Ulrik Wilbek (V), har svært ved at genkende kritikken af kommunernes sagsbehandling. - I KL genkender vi ikke, at kvaliteten skulle være specielt dårlig. Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, som gør alt hvad de kan, men det er klart, hvis der bliver lavet nogle fejl, eller der er en mangel på dialog, så handler det jo også om noget bedre uddannelse, og det vil vi rigtig gerne se på i KL. Børnesagsbarometeret Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger. Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således: 2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således: 2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen Børnefaglig undersøgelse Kommunen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvis det antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte. Hvis der tidligere er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse kan der være behov for at udarbejde en opdatering, der handler om de aktuelle forhold. 4 måneders frist Den børnefaglig undersøgelse skal afsluttes inden for fire måneder. Den børnefaglige undersøgelse eller opdatering skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i så fald hvilken art disse bør være. Den børnefaglige undersøgelse eller opdatering skal afsluttes, før kommunen træffer afgørelse om en foranstaltning. Hvis særlige forhold taler for det, giver loven dog mulighed for at iværksætte foreløbig eller akut støtte sideløbende med undersøgelsen. Hilsen Peter :evil: |
Spørgsmål 383
https://www.ft.dk/samling/20231/almd...wnU4qjI8Zn9sL4
Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats? Af: Katrine Daugaard (LA) Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Dato: 02-04-2024 Status: Ikke besvaret Emne: kommuner Abonnér på svar på dette spørgsmål Hilsen Peter (y) |
LA og DF vil give bøder til kommuner
LA og DF vil give bøder til kommuner, der ikke overholder loven på børneområdet
Socialministeren har i dag været i samråd om sanktionsmuligheder overfor kommuner, der ikke overholder lovgivningsmæssige tidsfrister i børnesager. https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...boerneomraadet AF Tanya Fick Kommuner skal betale bøder til familier, der ikke har fået den hjælp, de har krav på. Det foreslår Dansk Folkeparti og Liberal Alliance som en del af svaret på, hvad der skal til for at få kommunerne til at overholde tidsfrister og mindske fejl i deres sagsbehandling på børne- og familieområdet. I dag har socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil været i samråd for at drøfte, hvorvidt det bør være muligt at sanktionere kommunerne anderledes, når de ikke overholder lovgivningen på børneområdet. Det er Liberal Alliance, som havde indkaldt til samrådet, og de mener ligesom Dansk Folkeparti, at der skal økonomiske konsekvenser til for at få kommunerne til at rette ind. - Vi kan jo se, at kommunerne overtræder loven gang på gang, og at de på trods af hjemviste afgørelser fra Ankestyrelsen og taskforceforløb fortsætter med at bryde loven, siger socialudvalgsformand fra Liberal Alliance Katrine Daugaard. - Lige så vel som borgere i Danmark skal overholde lovgivningen, og alternativt får de en eller anden form for straf, så må det jo også være sådan, at kommunen skal overholde den lovgivning, som bliver lavet herinde på Christiansborg i forhold til at sikre for eksempel mennesker med handicap et værdigt liv, siger Mette Thiesen, socialudvalgsformand for Dansk Folkeparti. Ingen konsekvenser En bodsordning, hvor familier for eksempel får erstatning fra kommunen, skal ifølge de to partier bidrage til at genskabe borgernes tillid til systemet. - Det har store menneskelige konsekvenser, når man ikke får den hjælp, man har krav på, men det har i Danmark ingen konsekvenser for kommuner at begå lovbrud, og det går udover tilliden til systemet, siger Katrine Daugaard. Men det er socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke enig i.:confused: - Jeg er faktisk uenig i, at det ikke har konsekvenser. Det er bare nogle andre konsekvenser. For eksempel personalemæssige konsekvenser. Jeg tror ikke, bøder er mere effektive end fyringer, så kan vi diskutere, om der bliver fyret nok, men jeg tror ikke, bøder kommer til fagligt set at løse de her udfordringer. Taskforce virker ikke Ifølge ministeren er der i dag den sanktion, at kommunerne bliver pålagt at gennemføre et såkaldt taskforceforløb, hvor eksterne konsulenter kommer ind og støtter afdelingen til at forbedre deres sagsbehandling. - Jeg tror, vi skal fortsætte med at lave og udvikle modeller med taskforceforløb. Det har ikke løst alle problemer, men der er mange kommuner, der har fået noget ud af de forløb. Både Langeland, Nyborg og Nordfyn har haft forløb med taskforce indenfor de seneste år, og alligevel er der gennem de seneste måneder blevet konstateret store forvaltningsmæssige problemer i alle tre kommuner. Derfor tror Katrine Daugaard ikke på, at taskforceforløb er nok. - Det ser desværre ikke ud til, at de ting, som taskforcen påpeger, er galt og arbejder med i forløbene, nogensinde rigtig bliver implementeret. Derfor tror vi, der er behov for skrappere sanktioner overfor kommunerne, siger hun. phhmw Mit indlæg på Facebook #enmillionstemmer: https://www.facebook.com/groups/bako...0953469504101/ LA og DF vil give bøder til kommuner, der ikke overholder loven på børneområdet. https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...boerneomraadet Ankestyrelsen Tilsyn vil naturligvis stoppe dette gode forslag. Trods Ankestyrelsen og Tilsynets ledelse i offentligheden ved enhver lejlighed roser sig sig selv: Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...-retssikkerhed CITAT” Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed. Ankestyrelsen har fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion. Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område."CITAT slut Via aktindsigt er det blevet oplyst, at Ankestyrelsen Tilsyneladende IKKE har gjort brug af deres fogedfunktion, læs sanktioneret = dagbøder til en kommunalbestyrelse, hvis denne ikke følger loven eller Ankestyrelsens anvisninger, siden……… 2013 i en tid hvor politikerne selv foreslår bøder til kommunerne, når borgernes retssikkerhed trampes ned til fode. Med venlig hilsen:evil: |
Samråd med Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
https://www.facebook.com/photo/?fbid...13074571256184
Katrine Daugaard - Liberal Alliance Har netop afsluttet samråd med Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil om de ganske alvorlige lovbrud og svigt af borgere, som vi har set igennem årevis i Langeland, Nordfyn og Nyborg kommune. Tak til ministeren, for at erkende og sætte ord på hvor alvorligt og fuldstændig uacceptabelt det er. Desværre er ministeren og jeg pænt uenige om, hvorvidt det skal have, og har nogle som helst konsekvenser, for de respektive kommuner. Det kan syntes vildt, at erkende og forstå alvorligheden af hvad vi taler om, og så ikke mene, at det skal have konsekvenser. :evil: Taskforce, og hvorvidt deres gode arbejde bliver implementeret ordenligt, blev også vendt. Jeg kan derfor anbefale alle det måtte interesserer, at se dagens samråd fra minuttal 1 time og 15 min på dette link: https://mobiltv.ft.dk/embed/20231/SO...2e1TQlnjilsAYN Hilsen Peter og tak til Katrine Daugaard - Liberal Alliance(y) |
Klage Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns ADFÆRD
Folketingets Ombudsmand
Att: kommitteret Karsten Loiborg c.c. offentliggørelse Klage over Tilsynets adfærd, sagsbehandlingsfrister retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 Vi beder Ombudsmanden vurdere Tilsynets adfærd ifm. vores klager (sammenhæng med dok.nr. 23/07052-7/SKH, Gribskov). Tilsynet har afskåret os muligheden for at klage (generelt) over manglende sagsbehandlingsfrister, ved udsendelsen af den generelle udtalelse 15. december 2023. Konkret har Tilsynet afvist (afgørelse vedhæftet) vores nye 80 indberetninger den 26. februar 2024 (se nedenfor). Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat, når Tilsynet giver sig selv 1 år og 14 dage til at følge op på fristerne. Begrundelse: Tilsynet lavet stikprøvekontrol i 2. halvår 2024. Således har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage til Ombudsmanden over deres afgørelser (afvisning) om manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister frem til den 1. januar 2025. Herefter kan man starte forfra med at indberette til Tilsynet, når kommunalbestyrelsen (i fremtiden, fortsat) mangler frister på 27. år. På denne måde trækker Tilsynet tiden ud i årevis, til skade for borgerne, og der oprettes et nyt journalnummer med forventet 8 måneders sagsbehandlingstid, der forlænges hver 6. måned, ind til kommunalbestyrelsen har svaret på et høringsbrev, at de retter ind efter loven. Ombudsmanden har udtalt sig FOB2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title om Tilsynets sagsbehandlingstid. Denne handlede om et enkelt journalnummer for en kommune, men vi oplever at samme mangler fortsætter i nye journalnumre. Vi ser frem til at høre fra Ombudsmanden. Med venlig hilsen:evil: På vegne #enmillionstemmer Peter Hansen og Elizabeth Christensen Bilag: 80 kommuner oversigt Sagsbehandlingsfrister socialområdet, vores forslag Afgørelse (afvisning) 13. marts 2024 fra Tilsynet 607.920 |
Hvorfor først nu? Frederikssund kommune
https://www.sn.dk/frederikssund-komm...40SSkQhKO19k4I
Maibritt Møller Nielsen, Byrådsmedlem for Nye Borgerlige På byrådsmødet i onsdags skulle byrådet godkende sagsbehandlingsfrister på børneområdet. Der var bl.a. tilføjet flere paragraffer. phhmw: Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister i Frederikssund kommune er IKKE uddelegeret til Forvaltningen. Det kan godt undre mig, at disse paragraffer først bliver offentliggjort efter, at folkebevægelsen #enmillionstemmer har henvendt sig til kommunen, med opbakning fra Ankestyrelsen. Alle landes kommuner skylder en stor tak til Elizabeth Trøstrup og Peter Hansen fra folkebevægelsen #enmillionstemmer og k10.dk for, at få kommunerne til, at offentliggør alle sagsbehandlingsfrister, som skal være tilgængelige for borgerne. GODT arbejdet og tusind tak for jeres store indsats! Jeg har som byrådsmedlem den helt klare forventning, at de medarbejdere der har ansvaret for sagsbehandlingsfristerne, også sørger for, at vi som kommune lever op til de krav og den lovgivning der gælder på området. Samtidig skulle selve fristerne godkendes. Og der var særligt 2 frister jeg ikke finder rimelige. Den ene omhandler tabt arbejdsfortjeneste. Denne frist ønskes forlænget fra 12-16 uger, grundet bl.a. mangel på medarbejdere i familieafdelingen. Som tidligere selvstændig erhvervsdrivende i 16 år har jeg svært ved, at der i det kommunale system, altid kigges ”ud af” for at finde løsninger. Jeg er af den helt modsatte overbevisning – nemlig, at løsningerne skal findes internt. Man kunne jo passende spørge sig selv, om der har sneget sig nogle selvvalgte dokumentationskrav ind, der ikke er lovbestemte, som med fordel kunne fjernes så sagsbehandlingen kunne gøres smidigere, så der spares tid. Tilrettelæggelse af sagen, kunne måske klares ved at en fast medarbejder modtager sagerne når de kommer ind, og som straks rekvirerer de nødvendige dokumenter hos læger m.m. samt rykker for evt. svar. Sagen kan så videregives til sagsbehandler, når den er klar til at blive behandlet. Det kunne måske frigive ”mandetimer” til sagsbehandleren, og sagsbehandlingsfristen ville givetvis, være kortere. For det handler uden tvivl også om, hvornår man indhenter lægeattester m.m. Og jeg har derfor i dag anmodet administrationen om en redegørelse for, hvor lang tid der går fra modtagelsen af ansøgninger fra borgerne – til indhentelse af lægeerklæringer m.m. For det kan måske være her, et af problemerne er. Men uanset hvad årsagen er, så er det fuldstændig irrelevant for borgerne, om vi kan løses personaleudfordringerne eller ej. De skal sikres deres retssikkerhed samt modtage hjælpen hurtigst muligt. Det undrer mig også, at det skal tage 8 uger at søge om ledsagelse. Det er en skal §, der gives til borgere mellem 12-18 år, der ikke kan færdes alene. Langt størstedelen af de borgere der vil søge om ledsagelse, er i forvejen kendt i afdelingen. Og i de 2 måneder sagsbehandlingen står på, står borger med et udækket hjælpebehov. Det burde kunne klares på 4 uger ligesom fristen er på afløsning/aflastning. Det burde være en form sag at bevillige denne hjælp. Så her kunne der sikkert også kigges på en smidigere sagsbehandling. Disse problematikker er årsag til, at Nye Borgerlige stemte imod sagsbehandlingsfrister. Vi vil hellere bruge pengene på borgerne frem for administration – så jeg må endnu en gang sige, kig nu ind ad og se på jeres arbejdsgange. Og husk kommunen er til for borgerne ikke omvendt. Hilsen Peter(y) |
HJEMVISNING af en social sag.... betyder...
... når borgeren anker/klager over en afgørelse og kommunen fastholder afslaget, skal kommunen sende din anke/klage til Ankestyrelsen, inden 4 uger.
Når Ankestyrelsen HJEMVISER din sag tilbage kommunen til fornyet sagsbehandling, betyder det: ""Hjemvisning er inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling."" Ref: https://denstoredanske.lex.dk/hjemvisning DUKH om HJEMVISNING: https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning Hjemvisningsgrunde Der kan være mange forskellige årsager til, at Ankestyrelsen vælger at hjemvise en klagesag til fornyet behandling i kommunen. For eksempel kan det være, at Ankestyrelsen finder: at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering, at kommunen har sat sin forpligtelse til at foretage et lovpligtigt skøn under en fast intern regel (og dermed ikke skønnet konkret, men afgjort sagen ud fra den faste regel), at kommunen ikke har foretaget en helhedsvurdering (retssikkerhedslovens § 5), eller at kommunen ikke har begrundet sin afgørelse i nødvendigt omfang. Fastsatte frister gælder også for hjemviste afgørelser. ”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.” Her ser vi gennem år, at dette krav til kommunerne ikke kan overholdes, fordi kommunerne gennem mange år ikke har overholdt Retssikkerhedslovens § 3 stk2 Derfor har vi indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser til Ankestyrelsens Tilsyn Mange kommuner er begyndt at uddelegere til Forvaltningen at fastsætte sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk 2 trods der i loven kræves: "Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse." https://www.elov.dk/retssikkerhedslo...de/paragraf/3/ Her kan borgerne stille spørsmålet om hvordan det kommer til at gå?? Denne tråd belyser disse bevidste kommunale ulovligheder og er efter 26 år endnu ikke afsluttet. Men vi kæmper videre. Hilsen Peter (y) Bilag 1 Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger https://ast.dk/om-ankestyrelsen/arti...-hjemvisninger "En hjemvisning betyder, at kommunens afgørelse er ugyldig. Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, betyder det, at Ankestyrelsen ophæver kommunens oprindelige afgørelse, fordi afgørelsen lider af fejl eller mangler, der gør, at sagen skal behandles igen. Forvaltningsretligt betyder ugyldighed, at afgørelsen ikke ”får retsvirkninger efter sit indhold”. Ankestyrelsens afgørelser På baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand og opdateringer af vores afgørelsesskabeloner, vil Ankestyrelsen forsøge at angive retsvirkningerne af den konkrete hjemvisning. Sidst opdateret 20.06.2023 Bilag 2 Fra virkelighedens HJEMVISNINGER https://muskelsvindfonden.dk/artikle...ke-om-hjaelp/? fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR3VjLVJATv3akfFYHLFmiL4k zveFPU5vLqD9M4IuB4GTInPBvemdoahteA_aem_AR5U9WO6Lon tVZ0U3q7a8JvG1o8b62AK6dFVKMWViYoT0Ucz2SQDsABK8tZzQ RUOouXTBA5b-yZQC0UMn5reEE2L 21-årige Josephine Andersen kan være tæt på at få den nødvendige hjælp, efter at kommunens afgørelse er blevet hjemvist af Ankestyrelsen I mere end et år har Josephine siddet ved sin computer eller kigget ud ad vinduet, mens hun har ventet på at få den hjælp fra kommunen, der gør det muligt for hende at leve et aktivt liv. I ventetiden har hun har kæmpet med kommunen om helt basale ting, som at få hjælp til at komme i bad, hjælp til at komme op, når hun er faldet, hjælp til at få mad, eller hjælp til at komme ud og være sammen med andre. Men i stedet for at have et liv sammen med andre unge er Josephines tid gået med ensomhed og endeløse kampe for at få lov til noget så simpelt som at tisse, når hun har behov for det. Ventetiden er uforståelig Ankestyrelsen har nu klart meddelt Odense Kommune, at de skal tage hensyn til Josephines muligheder for at leve et aktivt liv, når de træffer beslutning om, hvilken hjælp hun skal have. At de afviser kommunens afgørelse, og beder den se på sagen igen, gør Josephine glad: |
KL`s Høringsvar Ankestyrelsens sagsbehandlingsfrister
KL's høringssvar til bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 18. januar 2024 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...ociale-omraade Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet. KL har følgende bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område: Det fremgår af § 15, stk. 4, at Ankestyrelsen "så vidt muligt" skal træffe afgørelse inden 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget en anmodning efter § 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov. KL undrer sig over, at der for Ankestyrelsen gælder en mere lempelig frist for at træffe afgørelse, end der gælder for kommunerne. "Så vidt muligt" betyder ifølge Den Danske Ordbog: I det omfang det (overhovedet) kan lade sig gøre, muligvis, hvis muligheden byder sig etc. Hvis afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen, er der en vis grad af fleksibilitet i forhold til at opfylde fristen, hvilket kan åbne op for undtagelser eller forlængelser afhængigt af situationen. Hvorimod hvis afgørelsen "skal" træffes inden for fristen, som det gælder for kommunerne, betyder det, at kommunerne er forpligtet til at gøre deres bedste for at opfylde fristen, medmindre der er særlige omstændigheder. Efter KL's opfattelse, er barnet, den unges og deres forældres retssikkerhed udfordret når afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen. For børnene, de unge og deres forældre bliver der en større usikkerhed omkring, hvornår de vil modtage afgørelsen, herunder om fristen overhol-des. Da der er tale om en Second Opinion i sager om skift af anbringelsessted og hjemgivelse, vil ventetiden kunne skabe frustration og usikkerhed og kan også have negative konsekvenser for børnene og de unges trivsel. På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal overholde de fastsatte frister. phhmw Mon KL er bevidst om, at de nu går imod deres venner i Ankestyrelsen og Tilsynet? KL har en sjælden gang ret i deres ønsker. Men KL udviser også en dobbeltmoral, der kræver en kommentar: Da borgerne fik Folketinget til at skærpe RSL § 3 stk 2 nedstemte KL borgernes retssikkerhed. Samtlige kommunalbestyrelser er indklaget for Tilsynet for netop i 25 år ikke har ønsket at følge RSL § 3 stk. 2 KL rådgiver kommunerne i strid med RSL § 3 stk.2 så KL`s ønske om retssikkerhed til borgerne lyder noget hult. Men nu har vi det på skrift: "På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal overholde de fastsatte frister." Ankestyrlsen har udsendt 33 sider med deres egne fortolkninger om hvordan loven skal fortolkes. Tilsynet fører ikke TILSYN og i skrivende stund 2024 bliver loven ikke overhold i mange kommuner. Ankestyrelsens Tilsyn er indklaget for Folketingets Ombudsmand pga deres ADFÆRD hvor Tilsynet hverken overholder loven OG Ombudsmandens FOB 2018-11 som kræver, at Tilsynet ikke må være over 2 år om en sag, for til sidst at afvise en sag. I dette tilfælde over 5 år om at afvise en sag. Hilsen Peter :evil: Bilag https://www.kl.dk/media/onanqfra/kls...le-omraade.pdf "På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal overholde de fastsatte frister." DD april 2024 har der været 631.219 klik i denne tråd Den 5.december 2023 var der 500.000 klik. At der på 5 måneder har være 131.000 klik i denne tråd fra 25 år siden, viser at noget foregår bag kulissen |
Nyhedsbrev Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup
https://www.facebook.com/photo?fbid=...72052489480547
#enmillionstemmer Tidligere på måneden havde jeg et møde med foreningen #enmillionstemmer. Foreningen er landsdækkende folkebevægelse og sætter fokus på kommunernes håndtering af indsatsen over for borgere med handicap. Hele 96 kommuner i Danmark har ikke overholdt lovgivningen om offentliggørelse af sagsbehandlingstider. Dragør Kommune er en af dem, og det har vi taget alvorligt og arbejdet med at forbedre. Vi har vedtaget sagsbehandlingstider, og i samarbejde med foreningen #enmillionstemmer har vi tilrettet vores kommunikation. Det er en helt berettiget kritik, som foreningen rejser, og vi tager den alvorligt"". phhmw Efter mange års kamp, med de skiftende kommunalbestyrelser, enkelte politikere og embedsmænd i forvaltningen, ser det nu ud til at Dragør har erkendt deres tidligere bevidste ulovligheder, via mange kreative forsøg på ikke at følge Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 Det har været interessant og fremmende i samarbejdet med Borgmester Kenneth Gøtterup som lyttende Borgmester. Tak, for det. Hilsen Peter (y) på vegne af #enmillionstemmer 653.148 klik i denne tråd |
Tårnby kommune nu på 25 år 1.maj 2024
Kære borgmester Allan S. Andersen
c.c. øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen i Tårnby, borgerrådgiver samt handicaprådets kontakt Sagsbehandlingsfrister på det sociale område, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2. Vi vil gerne spørge til, hvornår kommunalbestyrelsen vedtager de manglende sagsbehandlingsfrister iht. vores henvendelser siden 5. december 2022 og Tilsynets (under Ankestyrelsen) generelle udtalelse 15. december 2023 om sagsbehandlingsfrister? https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...sociale-omrade Kommunalbestyrelsen har ansvaret for lovliggørelse af oversigten på hjemmesiden: https://www.taarnby.dk/om-kommunen/k...ociale-omrade/ inden udgangen af juni 2024 hvorefter Tilsynet tager stikprøvekontrol af kommunernes hjemmesider. Med venlig hilsen På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer Peter Hansen og Elizabeth Christensen :confused::eek: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 04:44. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension