Bundgrænse-spørgsmål i folketinget
 

Jeg har netop fundet det her, så nu vil jeg lede efter svaret fra Beskæftigelsesministeren, hvis det altså findes.;)

Bemærk, det er stillet for 2 år siden!!!


http://www.sf.dk/index.php?article=10429

Arbejdsgivers nettoudgift lig med præstation
 

Her er et "udpluk" af det lange svar om antal timer:


Det kan jeg KUN forstå således, at hvis man KUN kan arbejde EFFEKTIVT UNDER 12,5 timer, så SKAL man have pension, ellers svarer arbejdsgiverens udgifter IKKE til det, han "køber"/betaler for.

Kilde: www.ft.dk

Beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 2024 af 16. januar 2006 stillet af Thomas Krog (SF).

jo sådan kan jeg også forstå det Zuza men som med så meget andet der kommer fra regeringen af , så er det sådan at det ikke er noget der er nedfældet som lov(lige som bekendtgørelsen for lægekonsulenter)

man kan kun se en grund til at det ikke nedfældes som lov ikk ?

Hvis det var lov så kunne borgene bruge det og hvor var vi så henne ??

Ja, det er korrekt. Det står IKKE i loven.;)

Jeg synes, vi skulle opfordre brugerne her til at henvise lige netop til det, Hjort selv har sagt:

Altså at hvis arbejdsgiver får UDGIFTER pga. fleksjobbet, så er der noget galt, og så må det "betyde" pension, da man IKKE kan blive selvforsørgende.

Bare mit forslag til et "halmstrå", man kan klynge sig til i et afslag på pension, hvis den EFFEKTIVE arbejdstid er UNDER 12,5 timer.

Man må klage over, at det er URIMELIGT med en effektiv arbejdstid på UNDER 12,5 timer.

:kram:

Arbejdsgiverens udgift
 

Jeg kan se at I mener at man må have en minimumsgrænse på 12½ time da arbejdsgiverne ellers vil have udgifter ved ansættelsen. Jeg vil lige gøre opmærksom på at de 2/3 lønrefusion arbejdsgiveren får er af hans reelle lønudgift. De timer man ikke arbejder får man betalt fra kommunen.
Dvs. at hvis du eks. arbejder 12 timer til 100 kr. i timen, har arbejdsgiveren en lønudgift på 1200,- kr. Heraf får han de 2/3 retur fra kommunen, altså i dette eksempel 800,- kr. Altså har han en reel udgift ved at ansætte en i fleksjob 12 timer om ugen på 400,- kr. plus feriepenge ATP osv., lønnen for de 25 timer som der ikke arbejdes udbetales fra kommunen og den er svarende til mindstelønnen indenfor det fag man er ansat i.
Så uanset hvordan man vender og drejer det er det altså en ok forretning for arbejdsgiveren at ansætte folk i fleksjob og jeg er personligt af den mening at det er bedre, hvis man kan selvfølgelig, at arbejde 8 timer om ugen og få fuld løn end det er at få pension.

Mht. at få et job hvor man ikke har erfaring, kan der gøres brug af revalideringslovgivningen. Dvs. at man har ret til kurser og man kan få sidemandsoplæring i den virksomhed man får ansættelse i osv. Samtidig med at mange starter op med en virksomhedspraktik på 3-6 måneder hvor de så bliver oplært i det job de skal varetage.
Der er faktisk rigtig mange gode og positive aspekter ved fleksjob ordningen.

Jeg vil da anbefale alle som har tvivlsspørgsmål omkring fleksjob at kontakte DUKH eller VISO. De er meget behjælpelige.

Slutteligt vil jeg også nævne at det med at arbejdsgiveren ikke må have unødige udgifter ved at ansætte folk i fleksjob, er en tryghed for arbejdsgiverne ved ansættelse af folk med nedsat arbejdsevne. Det er et spørgsmål om de ikke får udgifter til hjælpemidler, eks. i form af hæve-sænkebord, bærbar PC eller special stol. Eller hvis der skal indrettes handicapvenlig toilet til kørestolsbrugere o.lign.

Knus Alexandra

Det er jeg altså IKKE enig med dig i.

Når der står, at arbejdsgiveren får 1/2 eller 2/3 refusion, så er det refusion i forhold til 37 timers ansættelse, hvor kommunen betaler for de timer, der IKKE arbejdes effektivt. Altså betaler kommunen for 18 timer eller 25 timer(cirka).

Hertil kommer, at kommunen KUN betaler for mindstelønnen på overenskomstområdet. Hvis arbejdsgiveren betaler MERE end overenskomstlønnen, så er det arbejdsgiverens udgift.

Arbejdsgiveren har OGSÅ en ekstra udgift til noget lønsumsudgift (som jeg ikke har sat mig nærmere ind i), som jeg ved, nogle arbejdsgivere har beklaget sig over. Så arbejdsgiverne betaler faktisk MERE for at have en fleksjobber ansat end en tilsvarende i ordinær beskæftigelse.

Hertil kommer, at IKKE alle kommuner betaler denne refusion til arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne må ofte lægge penge ud i månedsvis for fleksjobbere og må kæmpe en brav kamp for at få denne refusion fra kommunerne.

Der er OGSÅ ekstra papirarbejde forbundet med at ansætte fleksere. Og det kan afholde mange mindre arbejdsgivere for at ansætte fleksere, da de IKKE har ressourcer til at bruge tid og penge på dette unødige bureaukrati.

Men ja, fleksere har mulighed for hjælp til skriveborde osv.

Virksomhedsrevalidering er da også en god ting, det er desværre bare de færreste, der opnår fast ansættelse efter denne revalidering.

Så på papiret (lovgivningen) ser alt jo fint og godt ud, mens det i praksis IKKE virker.

:kram:

Ja jeg er også enig i: ikke at være enig, det er rigtigt at, arbejdsgiver får eks. vis 2/3 del tilskud, men ja, det er altså af Fuld månedsløn, uanset fleksjobbers timeantal.

Det er jo derfor det er så skide svært at, få et fleksjob på ca. 12-15 timer, da arbejdsgiver hellere ( hvis han" findes) vil have en der kan arbejde flere timer!! De skal jo betale samme løn :cool:

Jepp, det er fuldstændigt korrekt Zuza!

Det er jeg meget overrasket over at høre, for det var bestemt ikke den besked vi fik fra kommunens jobkonsulent. Det skal jeg da have fulgt op så jeg ved helt nøjagtigt hvordan det er skruet sammen.

Knus

Ahgs ja hvis du har fået oplyst andet så var det nok en meget god ide at tage en snak med den jobkonsulent der har oplyst det...

Også sådan at du har de rigtige informationer hvis du skal søge et fleksjob , det er jo ret vigtigt at arbejdgiveren ved hvad det hele er og hvad det går ud på ...

Jeg har fundet et regne eksempel hvor det klart fremgår hvad der betale til og hvorfor .. du kan prøve at kigge på det -...
evt tage det med til din jobkonsulent ....

Man kan læse mere om måden at regne ud på her i denne pjece

http://sonderborg.sonderborg.dk/nons...20fleksjob.pdf

I denne pjece fremgår det også meget tydeligt at


Du skriver også

Citat:

Jeg kan se at I mener at man må have en minimumsgrænse på 12½ time da arbejdsgiverne ellers vil have udgifter ved ansættelsen. Jeg vil lige gøre opmærksom på at de 2/3 lønrefusion arbejdsgiveren får er af hans reelle lønudgift. De timer man ikke arbejder får man betalt fra kommunen. Dvs. at hvis du eks. arbejder 12 timer til 100 kr. i timen, har arbejdsgiveren en lønudgift på 1200,- kr. Heraf får han de 2/3 retur fra kommunen, altså i dette eksempel 800,- kr. Altså har han en reel udgift ved at ansætte en i fleksjob 12 timer om ugen på 400,- kr. plus feriepenge ATP osv., lønnen for de 25 timer som der ikke arbejdes udbetales fra kommunen og den er svarende til mindstelønnen indenfor det fag man er ansat i.

En del af de bedre flekser kan arbejde feks 20-25 timer om uge, med en yde evne på 80-100 % her er det så deres nedsatte tid der er deres skånehensyn og derfor at der er en refusion til arbejdsgiveren..

Jeg kan feks arbejde (kunne arbejde) 20 timer om ugen dog ikke 100 % jeg havde en løn på 20.000 om måneden og deraf fik min arbejdsgiver refunderet 2/3 del hun fortalte mig så at hendes regulære løn udgift til mig var ca 6000 om måneden..


Men ok det kan være forvirrende det område omkring løn og kender jobkonsulenterne det heller ikke ja så går det da først helt galt :D

og nok så vigtigt er det jo at vi sidder inde med de rigtige oplysninger når vi feks sender uopfordret ansøgninger ud til div job ...

Med den model din jobkonsulent har forsvaret dig , ville det jo unægtelig være noget nemmere for folk med en arbejdsevne på feks 10 timer at finde fleksjob da regnestykket unægtelig ville se noget anderledes ud....

feks kender jeg en arbejdsgiver der fyrede en flekser fordi hendes helbred blev forværret og hun røg fra 20 til 12 timer, så var det ikke nogen god forretning for arbejdsgiveren mere...

og mon ikke også det er derfor vi ser DA og DI nogen gange er inde og foreslå at man lønner flekser for de timer de er der og man så bagefter supplere op til ledighedsydelse ...

Det ville jo give et noget andet billede for arbejdsgiverne og desværre også en meget ringer mulighed for flekser for at blive selvforsørgende..... :eek:

Hvis man kigger i ovenstående eksempel og regner med at feks denne flesker har et skånehensyn der siger at han/hun kan arbejde 20 timer om ugen og så prøver at tage den time løn og lægge over på en deltidsansat så vil en deltidsansat have en månedes løn på 8000 kr ved 20 timer , og derudover ikke noget skræntende helbred...

Så kan det godt være svært at se gevinsten for arbejdsgiveren og så er der kun igen det social engagement som en gevinst for arbejdsgiveren men som de fleste nok ved efterhånden, så er det langt at fortrække at få cool cash kontra at føle sig som en god borger sidst på dagen ;)