direkte lovbrud begået af Socialrådgiver?
 

skal prøve at gøre det kort:

visse fp'er er tilknyttet et Voksenteam på et nærliggende socialkontor - og får normalt sine ansøgninger om hjælp til diverse behandlet der.

Voksenteam er 'for folk med misbrug, psykiske problemer eller større sociale vanskeligheder'.

Efter stramninger på socialområdet er alle ansøgninger og beslutninger nu også flyttet fra 'Voksenteam' og til centralt placerede enheder, kaldet Backoffice, der gemmer sig uden adresse, telefonnumre eller mailadresser.

Ansøgninger indgives fortsat til Voksenteam, der nu er frataget enhver indflydelse eller ret til at bevilge noget - afgørelserne ligger alene hos Sb'ere og jurister i Backoffice, uden kendskab til den enkelte ansøgers situation.

En socialrådgiver fra et sådant Backoffice har nyligt givet afslag på en ansøgning om medicinbevilling, ved simpelthen at afvise to gældsposter i en økonomisk beregning - som tidligere er blevet accepteret af det Voksenteam der normalt varetager borgerens sag - og har således fremtryllet et fiktiv månedligt økonomisk 'overskud' hos Borgeren.

Den ene gældspost er afprøvet og sagt god for af det normale Voksenteams jurister, den anden er en lægeordineret månedlig behandlingsudgift - også godtaget tidligere. begge gennem mere end et år.

Til påstand for ugyldigheden i afvisning af den lægeordinerede udgift påtænkes at bruge nedenstående:
Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
Læger
Autorisation
§ 27. Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.

Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.

§ 79. En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, og § 68, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.


HVILKEN PARAGRAF KAN EVENTUELT BRUGES TIL AT PÅVISE SAGSBEHANDLERENS ULOVLIGE TILSIDESÆTTELSE AF JURISTERNES TIDLIGERE ACCEPT??

Hejsa LS
.
Jeg antager, at den medicin som din læge er ordineret dig, har afgørende betydning for, hvordan du har det psykisk og fysisk og at der tydeligvis ikke er tale om hovedpinepiller(forstå mig ret)

Jeg mener bestemt at § 79 må være den § du skal gøre brug af, fordi Sb er på ingen måde kan retfærdiggøre, at du ikke skal! have medicinen og derved også har udgiften dertil.
Sb er jo ikke lægefagligt udd og har derfor ikke Kompetence til, at afgøre om du kan undvære medicinen og stadig fungere optimalt.

En anden ting er, at når denne udgift tidligere er blevet godkendt at kommunens jurister, så mener jeg, at du skal henvise til, at du tidligere har fået godkendt denne udgift. Jeg ville derfor skrive til sb og bede om en skriftlig redegørelse for, hvorfor Sb vurdere, at denne udgift ikke længere kan accepteres som udgift.

Vh. maybeline2you

Ovenstående lov kan du slet ikke bruge if. med den sag eller vedr. socialrådgiver, jurist overhovedet.... De er IKKE autoriserede sundhedspersoner.

Autoriserede sundhedspersoner kan f.eks. være fysioterapeuter, læger og lignende indenfor sundhedsvæsenet. Det har slet ikke noget med sagsbehandlere at gøre i kommunen.

Når man får afslag på noget, kan man vel klage over afgørelsen.

Selvom man har fået noget bevilget før, skal man ikke altid forvente, at man få det bevilget igen. Det står i Lov om Aktiv socialpolitik et sted, at man løbende skal kontrollere, om man fortsat er berettiget til det.... Så de kan sagtens have retten på deres side.

Men klag over afgørelsen, hvis man er uenig og her kan man fremkomme med evt. oplysninger, som kan være med til at "bevise" det modsatte af det, de har begrundet for afslaget på en medicinbevilling.

Jeg ville klage i forhold til Retssikkerhedslovens § 10, som omhandler "sagens oplysning"

Som du udlægger sagen, så kan de ikke bortse fra den lægeordinerede medicin. (Jeg går her ud fra at der jo er en grund til at du har den medicin på recept, i forhold til helbredelse eller fastholde nuværende funktionsniveau)

Hvis det kan påvises, evt. ved udtalelse fra egen læge at du ikke kan undvære medicinen, så skal den jo selvfølgelig medregnes.

Men ellers er det som der er bemærket af Maybeline2, at bare fordi at tingene en gang er beviliget, så skal der jo foretags nye vurderinger. Og det er jo desværre en kendt sag at kommunerne prøver at skære i ALLE bevillinger. Tit gør de det ved at fastsætte et nyt "service"-niveau i kommunen :-(

1) det drejer sig ikke om mig.

2) det er netop DET jeg vil påpege - at en sagsbehandler opfører sig totalt grænseoverskridende, 'leger' læge, og blander sig i en behandlingsudgift pågældende Borger tidligere ved enkeltydelsesansøgninger har fået acceperet som en fradragsberettiget udgift.

Ved at gå ind og vurdere, på skrift, at denne behandling kan erstattes med noget andet!

Hvilket sagsbehandleren på ingen måde er uddannet eller autoriseret til!!!

WEB slet gerne her - dobbeltopslag

Du KAN ikke bruge de paragraffer du har fundet frem til... De dækker ikke overfor en der ikke er sundhedsuddannet... Længere er den ikke...

Du skal selvfølgelig klage, men brug retssikkerhedsloven i stedet, den er dækkende

NETOP!! - det er DET der skal klages over.

Fordi sagsbehandleren i processen med at behandle ansøgningen sætter sig til doms over både en læges vurdering ef et behandlingsbehov og en afhjælpning deraf, og en juridisk afdelings sigen god for en udgiftspost.

Når disse to ulovlige handlinger bliver korrigeret, vil ansøgningen om en mdicinbevilling i øvrigt gå glat igennem - fordi det økonomiske grundlag derfor er til stede.

Men det er altså først nødvendigt at få Socialrådgiverens selvtægt indklaget på rette sted.
Dertil vil paragraffer til understøttelse af min påstand forhåbentlig kunne sætte farten op - derfor min forespørsel.

Jeg beklage at have formuleret mig så tåget:

Jeg er FULDT ud klar over, at Sagsbehandleren ikke kan dømmes under en paragraf der omhandler sundhedspersonel - det er kun for at sætte sagen på spidsen og vise vedkommende, at der er ageret fuldstændig udenfor territorie.


Anken over selve afslaget tager 9-10 måneders sagsbehandling i Det Sociale Nævn - ders nuværende behandlingstid - og kan så risikere blot at blive tilbagevist til genbehandling - og kompetenceoverskridelserne hænger stadig ved.

Derfor må der sættes ind på at få dem belyst og fjernet - idét Borgerens eventuelle andre ansøgninger i ankeperioden OGSÅ vil blive behandlet på fejlagtigt økonomisk grundlag.

Der kun eksisterer pga en socialrådgivers ulovlige kompetenceoverskridelse.

Går ud fra du mener denne her paragraf ? - den er desværre noget vag i forhold til situationens alvor. Hvordan og hvem vurderer f.eks, om en sag er oplyst 'i tilstrækkeligt omfang'?

Kapitel 3 a
Oplysningspligt m.v.
Sagens oplysning m.v.
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.



Der ER lægeudtalelse på, at det er LIVSnødvendigt grundet diverse diagnoser, at opretholde pågældende behandlingsform.

Sagsbehandleren mener dog, at 'pågældende behandlings effekt kan opnås på andre måder' !! (I øvrigt ikke nærmere specificeret)

Og ved at fastholde beslutningen, efter en klage/genbehandling og derefter sende den i Det Social Nævn, er udgiften - samt nødvendig medicin og behandling til Borgeren -nu blot sat på pauseknap i foreløbig 9-10 måneder....