K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Helle Linnet, Borgmester og formand for FSD (https://www.k10.dk/showthread.php?t=37504)

phhmw 06-11-2019 20:46

Helle Linnet, Borgmester og formand for FSD
 
Helle Linnet, Landsformand for socialcheferne i Danmark FSD

https://www.socialchefforeningen.dk/hovedbestyrelsen/

Har siden sin indtræden, som forkvinde i FSD gjort sig særdeles bemærket på flere områder og i forskellige situationer.

Så meget, at jeg mener, at hun bør komme i fokus, fordi hun har politisk stor indflydelse og har ofte nogle særegne meninger om velfærden i Danmark.

Som kan kan have indflydelse på de svageste i samfundet.

Vores nuværende Beskæftigelseminister Peter Hummelgaard, S har netop været med til FSD`s årsmøde, som taler, hvor han havde et indlæg:


https://www.nb-nyt.dk/2019/11/05/484...Y76ZPdFX7XLdcs

Peter Hummelgaard er i skrivende stund i gang med en del møder med befolkningen, syge, handicappede og forskellige grupper som varetager de syges interesser bla på Facebook.

"" Til disse møder ønsker Peter Hummelgaard ikke embedsmænd til stede.

Det har gjort Helle Linnet, FSD så berørt at hun efter ministerens oplæg opfordrede ham til at modtage aktindsigt om borgerne, men læs selv:

Ministeren vil møde borgerens virkelighed unplugged

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard havde i sin tale flere fortællinger fra hans møder med borgere, der hver på deres måde havde haft nogle svære oplevelser med ‘systemet’. Det gav anledning til flere spørgsmål og opfordringer til ministeren om, at der altid er to sider af en sag.

Blandt andet sagde formanden for socialchefforeningen, Helle Linnet:

Hvis du møder borgere, som du taler med, er du velkommen til at bede om aktindsigt, så du kan få et mere nuanceret billede.


Andre havde mere konkrete tilbagemeldinger på, at de havde fået kaffen galt i halsen, ved at de pludselig havde set en kopi af et Facebookopslag, hvor ministeren besøgte borgere med komplekse udfordringer i deres kommune.

Her ser vi ANSATTE højt rangerende embedsmænd/kvinder som irettesætter en minister for hans oplæg, tøsefornærmede over at ministeren holder møde med sin befolkning, uden om embedsmænd, herunder Helle Linnet, FSD og opfordre ham til at få aktindsigt, som modvægt til det borgerne oplever.

Derfor mener jeg, at vi skal holde fokus på Helle Linnet, Landsformand for FSD


Hilsen Peter :evil:

Bilag

Helle Linnet mener at revision af Serviceloven ikke var en spareøvelse:


https://www.denoffentlige.dk/revisio...om-besparelser

Skal et handicappet barn have ret til at få skiftet sin gamle kørestol ud med den sidste nye model, eller giver det god mening, at man slider den gamle kørestol op først? ( Mon der findes dokumentation for denne udtalelse? Peter )

Vi har i mange år efterspurgt en prioriteringsdebat, men endnu har ingen haft modet til at stå ved den. Imens har vi ude i kommunerne lavet omorganisering, styrket faglighed, indført velfærdsteknologi og stram visitation. Men det er ikke nok, hvis budgetterne skal holde, siger Helle Linnet, som også er direktør i Vordingborg Kommune.

http://www.danskekommuner.dk/Nyhedsa...iteringsdebat/

Reno 07-11-2019 18:14

Helle Linnet, vi holder øje med dig
 
Tak Peter(y)

Ikke kun dig, der mener at der skal holdes fokus på formanden for FSD.

Jeg mener vi skal holde et helt specielt øje med FSD formandens usædvanlige menneskesyn:mad:

phhmw 08-11-2019 21:14

Pressemeddelelse - Formanden for landets socialchefer meldt til ombudsmanden
 
Helle Linnet er ikke borgmester, som jeg desværre har udmeldt forkert i min iver, men Social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg kommune. Sorry.

"Pressemeddelelse - Formanden for landets socialchefer meldt til ombudsmanden"

https://www.facebook.com/naserian8/p...62988878630497

Formanden for landets socialchefer Helle Linnet er anmeldt til Folketingets ombudsmand for at opfordre Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til ulovligt at indhente aktindsigter om de borgere, han mødes med.

"De sociale bevægelser og borgerne er glade for ministerens initiativ til at mødes med borgere, der er ramt i jobcentersystemet for at høre vores side af sagen.

Men for mig, der har mødtes 2 gange med ministeren, var det stærkt intimiderende at høre, at Helle Linnet beklikkede min og andre medborgeres troværdighed og endda opfordrede ministeren til uden samtykke fra borgere at indhente aktindsigt i vores personlige sager. Det er ikke alene intimiderende, det er også ulovligt" siger Eva-Pernille Naserian Stæhr Poulsen, som selv er sygeramt i ressourceforløb.

Med anmeldelsen ønsker Eva-Pernille at få slået fast præcis hvem der kan indhente sagsakter, og sat en stopper for at formanden for socialcheferne opfordrer medarbejdere i kommunerne til at gøre en ulovlig handling.

"At formand for socialchefforeningen Helle Linnet offentligt på et fælles møde for landets socialchefer kan finde på at opfordre beskæftigelsesministeren til at bede om noget ulovligt er hovedrystende og bekymrende. Det ønsker jeg at få sat en stopper for med min anmeldelse".

I følge gældende lovgivning vil indhentning af aktindsigt kræve borgernes samtykke. " Vi har intet at skjule og beskæftigelsesministeren må hjertens gerne se alle vores meterhøje bunker af sagsakter, der viser hvordan kommunernes sagsbehandling oftest trækkes i langdrag og nogen gange endda er på kant med gældende lovgivning" siger Eva-Pernille og fortsætter: "jeg ved at ministeren allerede har modtaget nogle grelle sagsstammer fra bl.a. Frederiksberg. Så måske er det snarere socialcheferne, der ikke kan tåle at sandheden om sagsbehandling af sygeramte borgere kommer frem?"

"At nogle socialchefer fik kaffen galt i halsen da de så fotos på Facebook af beskæftigelsesministeren på besøg hos os borgere, viser med al tydelighed nødvendigheden af at vi får en stemme i spørgsmål om kommende lovgivning og de sociale bevægelser bliver inviteret med i fx arbejdsgrupper op mod revideringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen. Jeg og flere andre borgere og bevægelser deltager gerne som de sygeramtes repræsentanter", slutter Eva-Pernille Naserian Stæhr Poulsen.

https://www.nb-nyt.dk/2019/11/05/484...siDVCxmTfeWAuY

Blandt andet sagde formanden for socialchefforeningen, Helle Linnet:
Hvis du møder borgere, som du taler med, er du velkommen til at bede om aktindsigt, så du kan få et mere nuanceret billede.”

Hilsen Peter (y)

phhmw 11-11-2019 22:52

Sagsbehandler på jobcenter: Folk er syge til hverdag og raske i weekenden
 
https://www.avisen.dk/seks-ud-af-10-...jlKn5kFJLl7NBw

Nærgående spørgsmål
Formanden for landets socialchefer, Helle Linnet, har kendskab til borgere, der forsøger at 'manøvrere sig uden om', når der bliver stillet krav, men det kommer alligevel bag på hende, at så stor en del af sagsbehandlerne har oplevet 'beviseligt snyd'.

- Det er derfor, at vi går ind og stiller de nærgående spørgsmål. Simpelthen fordi vi har erfaring med, at man kan opleve det meget forskelligt, hvad ens funktionsniveau er. Nogle gange kan man mere i sit fritidsliv end i sit arbejdsliv, siger Helle Linnet, der til daglig er socialdirektør i Vordingborg kommune.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 12-11-2019 09:17

Forsker i handicap: Astrid Krag risikerer at love mere, end hun kan holde
 
https://www.altinget.dk/social/artik...z-k7Mjx97TELoI

Lad mig derfor komme med endnu et eksempel:

31. oktober kom formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Helle Linnet, med en opfordring til landets politikere – det vil sige også Astrid Krag – om at starte en prioriteringsdebat på det specialiserede socialområde.

Denne opfordring tager afsæt i et såkaldt "hverdagsnært dilemma", der lyder på følgende måde: "Skal et handicappet barn have ret til at få skiftet sin gamle kørestol ud med den sidste nye model, eller giver det god mening, at man slider den gamle kørestol op først?".


Hilsen Peter :evil:

phhmw 09-03-2020 11:07

Kommune trodser lægelige vurderinger - Louise mister retten til sygedagpenge
 
Arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet i en mail til TV2 ØST:

"Der er forskellige nuancer i de lægelige diagnostiker og konklusioner. Det er derfor stadig kommunens opfattelse, at Louise ikke længere er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at hun burde kunne genoptage arbejdet"


https://www.tv2east.dk/vordingborg/k...phgxNitD2nTtTI

Hilsen Peter :evil:

phhmw 20-03-2020 19:39

Helle Linnet socialchef: Handicap Låste døre kan blive nødvendigt for at undgå smitte
 
Formand for socialchefer: Låste døre kan blive nødvendigt for at undgå smitte.

https://www.altinget.dk/kommunal/art...-undgaa-smitte

Det kan blive nødvendigt at låse døre for visse borgere på landets bosteder for at begrænse smitten med coronvirus. Det vurderer formand for den kommunale forening for social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer Helle Linnet

phhmw

Ingen tvivl om hvilken meninger Helle Linnet formand for socialchefer i Danmark FSD har udvist i den tid hun har været formand for FSD.

En stor del af Helle Linnet`s meninger har efterladt en undren, inden for mange områder.

https://www.altinget.dk/kommunal/art...Ytu4HWeOqPGUrk

Forsker til FSD-formand: Sociale tilbud vil med låste døre minde om fængsler

Af Emil Sjøberg Falster
Ph.d.-studerende, Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet

Helle Linnet, der er formand for Foreningen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer (FSD), fremhæver i et interview i Altinget, at næste skridt i kampen for at inddæmme covid-19 meget vel kan være, at personalet skal låse borgere med handicap inde, hvis borgeren er smittet og umiddelbart ikke forstår konsekvenserne heraf.

Men spis lige brød til. Mennesker med handicap har samme rettigheder som alle andre. De er ligefrem særlig beskyttet gennem Handicapkonventionen, hvorfor de naturligvis ikke skal låses inde i eget hjem.

Vi står i en undtagelsestilstand, og en sådan tilstand er defineret ved, at eksisterende lovgivning ofte suspenderes for en periode. Men der forekommer en ikke uvæsentlig andel af mennesker uden handicap, der umiddelbart ikke følger myndighedernes anbefalinger, og som mere eller mindre gør, hvad det passer dem.


De personer låser vi ikke inde, og så længe det ikke er tilfældet, skal vi naturligvis heller ikke spærre andre mennesker inde – alene fordi de har et handicap.

Alle mennesker har samme rettigheder uafhængigt af et handicap eller ej, og det forhold ikke at forstå konsekvenserne af ens handlinger er ikke noget, der ubetinget kan siges at gælde for mennesker med handicap.


Gruppen bliver menneskeliggjort

At låse døren til et andet menneskes hjem er indespærring og er på nuværende tidspunkt ikke et redskab, der eksisterer i de gældende regler for magtanvendelse, hvorfor der er tale om en helt ny bestemmelse, der skal fungere som den juridiske hjemmel til en handling, der må forekommer som én af de mest indgribende i et retssystem.

Vi kan tilbageholde, men aldrig indespærre – ellers ville der ikke være den store forskel på et socialt tilbud og et fængsel.

Udtalelsen er derfor et godt eksempel på den ubevidste form for diskrimination, som mennesker med handicap så ofte oplever, hvor de udelukkende på grund af en kropslig variation, eller fordi de ikke er neurotypiske, bliver kategoriseret og behandlet på en måde, hvor de andetliggøres eller ligefrem umenneskeliggøres som en gruppe, der ikke fortjener de samme rettigheder som alle andre.

Hilsen Peter :evil:

phhmw 19-08-2020 23:05

Helle Linnet stopper, tillykke med det, borgere
 
https://vordingborg.in/direktoer-sto...Ei8v3pr-3Nh3oI

Social- og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet stopper med udgangen af oktober efter en langvarig direktørkarriere i Vordingborg Kommune.

Tidspunktet er ligeledes fastsat, således at det passer sammen med, at jeg ikke opstiller som formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD).”


phhmw

Min personlige mening.

Tillykke til borgerne.

Tillykke til FSD

Tonen kan nu kun blive bedre i debatten om sociale forhold.

Hilsen Peter (y)

phhmw 30-10-2020 19:29

FSD Ny formand for Socialcheferne i Danmark
 
Kan vi borgere nu fremover, forvente en ikke så fanatisk og mere nuanceret tone i det offentlige rum, efter at FSD har valgt ny formand?

Vi får se, hvad fremtiden bringer til syge og handicappede.


https://www.socialchefforeningen.dk/...rmand-for-fsd/

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) valgte onsdag eftermiddag på en virtuel generalforsamling Jakob Bigum Lundberg som ny landsformand. Han afløser Helle Linnet efter seks år på posten. Til daglig er Jakob Bigum Lundberg direktør i Næstved Kommune

phhmw

Vi konstaterer at den nye formand Jakob Bigum Lundberg i en årrække har været ansat i den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening.

Skulle den nye formand for FSD glemme, at KL er en privat interesseforening sammen med FSD en ikke lovgivende forening, skal vi nok minde ham om det.

Nu skal Jakob Bigum Lundberg ønskes tillykke med formandsskabet i FSD med håbet om, at han kan genoprette, hvad der tidligere er ødelagt i tonen i debatten om syge og handicappede medborgere af den afgående forkvinde.


Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:49.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension