Jeg er netop flyttet ind i en ny lejlighed.
Den ligger i en by jeg ikke har lyst til at bo i. Men valgte alligevel at flytte fra det andet sted (en by jeg er meget glad for), for at få ro. Jeg boede et træls sted med for meget støj.

Jeg flyttede så ind i denne lejlighed. På forhånd talte jeg med de tidligere lejere flere gange. Og hver gang stillede jeg flere af de samme spørgsmål. Bl.a. om det var muligt at høre fodtrin fra de andre lejligheder. Hver gang forsikrede de mig om de intet kunne høre.

Det viste sig bare at være løgn og latin. Faktisk har det vist sig at være det mest lydte byggeri jeg har boet i, i hele mit liv (og jeg har boet 16 steder (er aldrig før flyttet pga. støj)).
Jeg kan høre når naboen vader frem og tilbage, galoperende unger i lejligheden nedenunder, bank, bump og skramlen, stemmer (om det er fjernsyn eller dem der bor der, der snakker, ved jeg ikke, men er også hip som hap). Og som prikken over i'et, er der en elevator der også høres meget tydeligt, hver eneste gang der er nogen der køre op eller ned...
Her er aldrig ro! Jeg går ofte hjemmefra, fordi jeg ikke kan holde det ud!

Byggeriet er fra 2012. Derfor - og fordi jeg stolede på de tidligere lejere (som jeg talte med fire gange) - og fordi jeg var i lejligheden et par gange efter de var flyttet (hvor der så lige har været stille...), blev jeg til sidst overbevist om det var det rigtige sted. Men det er gået så galt som det overhovedet kunne...

Jeg gider ikke "bo sammen med andre mennesker" på den måde. Er nærmest som at bo i bofællesskab/kollektiv.
Jeg har brug for et hjem, hvor jeg kan føle jeg har det for mig selv. Det er ikke muligt her.

Det er min anden flytning på kun syv måneder (den første havde intet med støj at gøre). Det bliver desværre nok, som ellers planlagt, ikke den sidste foreløbig. Her holder jeg ikke længe.

Hvordan har I det med en slags?

Det har vist sig at der er så lidt plads mellem gulv og døre i lejlighederne, at der ikke er plads til tæpper. Der er derfor ingen der har tæpper på. Det gør jo ikke ligefrem tingene bedre.

Jeg syntes man burde informere om den slags. Ikke kun fordi det betyder man vil kunne høre mere, men også fordi der jo kunne være mennesker der gerne vil have tæpper på.

Jeg har selv tæpper på. Fik efterfølgende en snedker til at skære et par millimeter af dørene. Vupti!

Der er altid nye lyde i en anden bolig. Giv tid. Måske vender du dig til lydene. Bor man tæt på andre, må man nødvendigvis tåle en del. Har måske ikke generet den tidligere beboer.
Giver dig ret i. at en elevator skal man altid være obs på - nogen larme meget andre ikke.
Måske du har lyst til at have musik kørende?

Jeg er særligt sensitiv, så alle former for støj der kommer udefra, føles som voldtægt af øregangen!

På et tidspunkt havde min overbo fået sat et hamsterbur op af røret til radiatoren, men det resultat at jeg kunne høre dyret drikke vand af flasken, løbe rundt i hamsterhjulet og gnave i tremmerne osv, hvilket gav nogle ulidelige nætter hvor jeg sad med dynen oppe om hagen, og stirrede med onde øjne op mod loftet.
Efter nogle lange nætter uden søvn, lykkedes det mig så at få fat i damen og lige forklare hende, at buret altså stod op af røret, og at jeg kunne høre ALT. Hun var selvfølgelig ked af det og flyttede det med det samme, men det er ofte de (hende og hendes voksne døtre) får stillet deres bure op af de rør og/eller radiatoren....og så må fortælle dem, at nu er den gal igen!

Men ellers er her fredeligt hvis jeg bare lukker vinduerne - jeg har en integreret institution nede i min gård, og de er temmelig larmende om sommeren, men mine vinduer kan holde støjen fuldstændig ude.

Men enig, der er ikke noget værre end den der støj der kommer udefra, og hvis man er særlig sensitiv lige som jeg er, så er det jo lige før man bliver sindssyg af det.

Der bor også en i min ejendom (jeg ved ikke lige hvem) som HVER morgen ved 3.30 tiden, sidder og gasser op og ned i sin bil et kvarters tid, og som absolut skal knalde med bildøren og bagagesmækken 4-5 gange, inden han kører....og det gør ikke sagen bedre at der er noget med udstødningen, så jeg rent faktisk kan høre ham indtil han når Rådhuspladsen!!
Jeg sover altid med vinduet åben i mit soveværelse, og prisen er, at jeg bliver vækket af hans ritual hver eneste morgen, på nær i weekenderne. Desværre er det endnu værre hvis jeg lukker vinduet, for så kan jeg ikke trække vejret og vågner op med følelsen af tømmermænd/influenza.

Så nej, jeg kan heller ikke holde det ud.

det er nok ikke en lejlighed du skal have, hvis du er så lydhør for støj, har det selv svært med støj.

Måske et lille hus ude på landet?

Mange gange du få et lille hus langt ude til en billig penge.

Oh rædsel - jeg hader selv larmende naboer. Jeg fik nye overboere, som er særdeles larmende.

Fyren lyder som at være udstyret med 2 træben, og er øjensynligt ude af stand til at gå rundt i lejeligheden uden at det lyder som noget fra Jurassic Park. Når han skal støvsuge, er jeg nærmet bange for, at han braser ned igennem loftet, fordi han er så voldsom. Jeg var nødsaget til at tage min loftslampe ned, fordi de smadrede så meget rundt, at jeg var bange for, at den ville falde ned!

Derudover hamrer han ting i gulvet 24/7. Altså taber ting, gætter jeg på.

Ham, der boede der før, hørte jeg tilgengæld aldrig. ALDRIG! På 5 år hørte jeg ham 1 enkelt gang, hvor han holdt fest og havde adviseret i forvejen!

Jeg har forsøgt at kommunikerer med de ny beboere, men det er som at tale med sig selv. De forstår ingenting, og er desuden fine på stilken og siger, at pga. at de er fra nordsjælland, så "er de ikke sådan" etc.

Jeg købte et par specialstøbte ørepropper til omkring 1000 kr. Dyrt ja. Men godt givet ud. De tager ikke alt larmen, men hjælper dog. I bund og grund er det dybt belastende, altid at skulle sove med dem, men det er det bedste af to onder.

Jeg håber virkelig, at du finder en løsning, da det er særdeles nedslående ikke at kunne få ro i sit eget hjem!

Jeg har så også selv fået klager:(
Dette mest da mine børn var små og var de der 1 år, 3 år og 4 år gamle og var styret af øjeblikket og ikke kunne tænke ''vi skal gå stille'' i den alder løb de jo altid. Så der lå jeg nærmest i krig med underboen som var ved at blive VANVITTIG af at høre dem drøne hen over gulvet konstant.

Og jeg kunne intet stille op! Jeg fik blændet en dør så de i det mindste ikke kunne løbe i cirkler, jeg fik lagt tykke væg til væg tæpper i hele lejligheden + løse tæpper oven på, der hvor de rendte mest, og så fik de sutsko på, for at dæmpe yderligere........men hun klagede alligevel til boligselskabet.

Det hele endte så med, at boligselskabet meddelte hende, at man minimum SKULLE have 3 børn for at komme i betragtning til den type lejlighed jeg har, og at hendes lejlighed var en handicap bolig, så de foreslog at hun blev skrevet op til en af deres ældreboliger, hvor de kunne garantere der ikke ville være børnefamilier, og gjorde hende opmærksom på, at hun boede i en almen ejendom, med blandede familier.
De lagde også vægt på de forbedringer jeg havde gjort for at afhjælpe problemet, samt at mine børn ikke larmede med vilje eller løb på rulleskøjter eller kastede rundt med tingene, men at de slet og ret ''kun'' var i tumlealderen og endnu ikke kunne tænke konsekvens.
Efter det hørte jeg aldrig mere, og nu er ungerne jo så store, at de ikke render rundt mere - og hun bor der fortsat.

Men det var nogle hårde år, hvor jeg konstant var stresset fordi jeg var efter ungerne hver gang de bare gik ud på gulvet, og konstant måtte gå med den mindste på armen af frygt for hun ville sætte i løb. Men da boligselskabet skrev at jeg bare skulle lade dem være, så fik jeg det meget bedre psykisk. Også fordi jeg vidste boligselskabet kunne skaffe underboen en ældrebolig i løbet af kort tid, så der kunne hun så også selv vælge hvad hun ville.

Så man kan også blive enormt stresset, når støjen kommer fra én selv, og man bare ikke kan gøre noget ved det, suk.

jeg boede engang i en lejlighed, hvor der var en del larm under, jeg trode de holdte fest hver dag, så en dag måtte jeg spøger dem efter en nøgle.
det viste sig at være en udlands familie, de var meget venlige og startet med, at spøger om de larmede for meget, for de havde ikke råd til tæpper eller fjernsyn, så om aften lavede de sange lege med deres 4 børn.
Jeg boede ovenpå med et barn i en lejlighed magen til, jeg var glad for jeg aldrig havde klaget og efter den dag kom de, hver gang dag og hjalp mig med min barnevogn.

Jeg ved godt, at det er svært for Jer, der er meget følsom overfor støj.
Vi bor selv i et alment boligbyggeri, hvor der er ret lydt.
Vores overbo har 2 små børn, og har ingen tæpper på. Så vi kan høre tydeligt hver gang hun støvsuger, og vi kan også høre hendes børn. Og vi kan høre, når de bliver vækket om morgenen. Vi kan høre når folk går op og med af trapperne.
Men så længe vi får vores nattesøvn, synes vi, det er okay. Det vil altid være en form for støj, når man bor i lejlighed. :)

Jeg tror lige man skal vende sig til de nye lyde efter en flytning,lige som når der kommer nye beboere ind.

Når man har vendet sig til lydene,så kan de være letter at lukke af for ved at ignorere dem.

Jeg bor i en egendom fra 1930erne underboen har en del unge mennesker,og i Weekenderne er de længe oppe,griner og fjenter overboen har en vane med at kaste tingene sko og tasker fra sig.
Men det aller værste er at der er 3 famillier der ryger men ikke i deres lejlighed,så der er et rand ud og ind af dørene til kl 23-24 og blæser det tænder de smøjerne i opgangen og det siver ind hos mig,jeg hader deres røg.
Tilgængæld så hader jeg også når de rejser på sommerferie samtidig så der uhyggeligt stille i opgangen :D

Men i ny byggeri er der jo meget lydt,så kan man jo prøve at overdøve de andre lidt ;)

Det virker som en god løsning på mange lydproblematikker.


Der vil altid være lyde i huse ... og gamle bevaringsværdige huse kan også have spøgelser, der lister rundt ;-) ... så os der er velsignet med en særlig god hørelse, vi må tage vores særlige forholdsregler.

Og jeg kan godt genkende den lige i øjet beskrivelse helenekr giver af støjsvinet med den lille "brum-brum" og alle de faste larmeritualer ... jeg plejer at kunne høre de typer helt til Flensburg Innenstadt & Umgebung ... ;-)

Under vores studietid havde vi en ovenbo i noget etagebebyggelse, der meget af tiden trissede rundt i træsko ... han fik hurtig øgenavnet TræskoKurt ... og ham i baghuset med en lille "brum-brum", der burde have været skrottet mindst ti år tidligere, var resten af ejendommens beboer ret enig om burde skubbe klenodiet frem til nærmeste lysregulering før motoren blev (forsøgt) startet ... Christ en lorte spand m. tilhørende støjniveau ...