Ansat i fleksjob fik arbejdsskade
 

Jeg er smadder frustreret ..........fik en arbejdsskade mens jeg var ansat i fleksjob.
Hvordan udregner man erhvervstab i sådan en situation? har simpelthen ikke kunnet finde noget på emnet hverken her på K10 eller på nettet. Det mest normale er at man er ansat på "normale" vilkår får en arbejdsskade og så kommer i fleksjob.

Uddyber gerne min sag hvis det har interesse?

Vi har ellers én her på k10 der under arbejdsprøvningen fik en arbejdsskade i hånden under noget pakkearbejde - ser lige om jeg kan finde tråden.

Der er forskel på arbejdsprøvning og fleksjob
 

Desværre kan man ikke sammenligne arbejdsprøvning og fleksjob når man snakker erhvervstab.

Jeg gik fra en førtidspension tilbage på arbejdsmarkedet og fandt selv et fleksjob hvor jeg var ansat i 8 år. Blev fyret sidste år(2008) på grund af dårlig økonomi i firmaet. Fik min arbejdsskade i 2003. Fortsatte i mit fleksjob gik fra 37 timer til 20 timer. Beholdt den samme løn. Derfor fik jeg ikke erhvervstab i første omgang. Nu hvor jeg er på ledighedsydelse er sagen genoptaget og jeg har ret til erhvervstab.

Derfor mit spørgsmål hvordan beregnes erhvervstab i en sag som min?

Nej, man er faktisk værre stillet hvis det er under en arbejdsprøvning, så det har du ret i....

Der blevet jo lavet om på loven angående fleksere der fik arbejdsskader i fleksjobbet, det kan du læse mere om her : http://www.ask.dk/sw4674.asp

Du kan også ringe til Arbejdsskadestyrelsen på telefon 72 20 60 00 for forklare dem problemstillingen...

Arbejdsskader bliver behandlet på nøjagtig samme måde, om det er i ordinært arbejde, fleks, skånejob eller andet.

Du er ikke undermenneske eller noget, hehe

Hov, overså den sidste linje.

Ved de andre ligger inde med beregninger til hvordan man kan beregne erhvervstab.....det er ligegyldigt om du er flekser, så vidt jeg husker.

:kram:

Uden at være 100% inde i reglerne, så mener jeg at huske at hvis man f.eks. kun har 80% erhvervsevne og så mister yderligere 30 % så man ryger ned på 50%. Ja så får man erstatning for de 30%.

Jeg kan dog som sagt ikke lige huske det - prøver lige at lede efter det.

http://www.ankestyrelsen.dk/artikler...t.asp?page=856

Øhh, hvorfor ikke spørge LFA(landsforeningen af arbskadede:

http://www.lfa.dk/?m1=1

-skulle da mene at de er ret godt inde i reglerne ;)

takker
 

For jeres opbakning............smiler

Har faktisk snakket med ASK. De sagde at de ikke før har haft en sådan sag.

Vil lige kigge på de andre link i kom med og vender tilbage når/hvis jeg finder ud af noget.

Betingelsen for udbetaling af erhvervsevnetab, er, at du har eller får fastsat en mèngrad på 5 % og derover. Først når du har det, kigger man på erhvervsevnetabet. Det kan være et kompliceret regnestykke, for udover at mèngraden skal være på plads så skal erhvervsevnetabet være på 15 % og derover. Din indtægt året inden skaden har betydning, det har din alder også.
Det bedste du kan gøre, er, at kontakte en advokat, og få gennemgået din sag...for at han kan se om der er "kød" på. Muligvis dækker forsikringen fra arbejdspladsen rimelige omkostninger ved advokathjælp, ellers prøv at gennemgå dine egne forsikringer.

I min egen sag, har det været rimelig kompliceret. Jeg var blevet fleksjobvisiteret, og var lige startet en uge før en bilulykke i fleksjob...min mèngrad er på plads, men fordi jeg VAR visiteret, så kan erhvervsevnetabet først regnes ud når pension er bevilget.

Så advokat på, i første omgang for at gennemgå din sag. Det er besværligt og bøvlet med både ASK og kommune, og guld værd med en god advokat.

Erhvervsevnetabsafgørelse prøvet
 

Fandt denne afgørelse hvis andre skulle være interesseret.

Sag 375/2006 Dom afsagt den 29. april 2008
A mod Ankestyrelsen
Ankestyrelsens ændring af en indanket erhvervsevnetabsafgørelse til gunst for skadelidte kunne ikke afskære Højesterets prøvelse.
Arbejdsskadestyrelsen traf i 2002 en afgørelse om erstatning for en arbejdsskade, som A havde pådraget sig. På tidspunktet for arbejdsskaden var A ansat i et fleksjob med skånevilkår på grund af en medfødt lidelse. Arbejdsskadestyrelsen afgørelse blev ændret af Ankestyrelsen, der forhøjede erhvervsevnetabsprocenten uden at ændre på årslønnen. Denne var af Arbejdsskadestyrelsen var fastsat med udgangspunkt i, hvad A havde tjent året forinden inklusiv det kommunale tilskud. A indbragte Ankestyrelsens afgørelse for landsretten med påstand om en højere erhvervsevnetabsprocent. Landsretten frifandt Ankestyrelsen, og A ankede landsrettens afgørelse til Højesteret.
Efter at sagen var indbragt for Højesteret, genoptog Ankestyrelsen behandlingen af sagen med henvisning til, at man efter Højesterets praksis ikke skulle medtage det kommunale flekslønstilskud, når man beregnede en persons årsløn, men i stedet vurdere personens faktiske indtjeningsmulighed. Ankestyrelsen afgjorde herefter, at A forud for arbejdsskaden kunne tjene, hvad der svarede til lønnen i halvtidsstilling, og at A’s erhvervsevne i forhold hertil var nedsat med 70 % som følge af arbejdsskaden. Den nye afgørelse betød, at erstatningen til A beregnet som kapitalsum blev forhøjet med ca. 85.000 kr.
Ankestyrelsen anførte for Højesteret, at sagen skulle afvises, idet A med den nye afgørelse havde fået medhold i sit krav om fastsættelsen af en højere erhvervsevnetabsprocent. Hvis Højesteret ikke ville afvise sagen, kunne Højesteret ikke tage stilling til årslønnens størrelse, idet Højesteret i så fald ville tage stilling til spørgsmål, som ikke var prøvet i landsretten.
Højesteret gav ikke Ankestyrelsen medhold. Højesteret fastslog, at Ankestyrelsen efter almindelige forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse og ændring af forvaltningsafgørelser var berettiget til at træffe en ny afgørelse til gunst for A. Den afgørelse, der herefter forelå til prøvelse, var Ankestyrelsens afgørelse, således som denne var ændret ved den nye afgørelse. Der var ikke grundlag for at udelade årslønnens størrelse fra prøvelsen.
Den ny afgørelse indebar en anden fastsættelse af årslønnen og sammenhørende hermed en anden beregning af erhvervsevnetabsprocenten. Realiteten i den nye afgørelse var dog fortsat, at A ved arbejdsskaden mistede yderligere en tredjedel af sin evne til at oppebære en løn svarende til lønnen i en fuldtidsstilling. Højesteret fandt efter det oplyste i sagen ikke grundlag for at tilsidesætte den nye afgørelse.
Højesteret fandt, at Ankestyrelsen ikke burde have handlet processuelt som sket, da den nye afgørelse var truffet. Uanset sagens udfald blev hver part således pålagt at bære egne omkostninger for sagens behandling ved Højesteret.

Gad vide om der er nogen der er blevet klogere på dette område de sidste 10 år :) da jeg står med dette problem nu.