K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Dispensation (https://www.k10.dk/showthread.php?t=4505)

Kimse 27-03-2008 12:04

Dispensation
 
Hej

Har modtaget en del papir om tilmeldning til fleksydelsesordningen og efterlyser derfor flere oplysninger om kravet for muligheden for dispensation.

Mulighed for dispensation
Kan du ikke opnå ret til fleksydelse, og er du født før 1. juli 1966, kan du søge kommunen om dispensation. Kommunen kan kun dispensere, hvis du på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde anciennitetskravet for personer i din aldersgruppe.

zuza 27-03-2008 13:23

Hej Kimse

Her er en afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor vi måske kan komme lidt nærmere et svar på dit spørgsmål. Der står i det mindste nogle love, som kan undersøges nærmere.;)

Citat:

Afgørelse:
En lønmodtager opfyldte ikke de særlige betingelser i § 4 i bekendtgørelsen om fleksydelse for at få dispensation fra de almindelige regler om optjening af ret til fleksydelse i lovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke havde kunnet dokumenteres, at det var en varigt nedsat arbejdsevne, der havde været årsag til, at lønmodtager ikke kunne opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen inden for 30 år.

Ankestyrelsen tiltrådte således afgørelsen fra Arbejdsdirektoratets fleksydelseskontor.
Hvis du kan dokumentere, at du eks. på grund af sygdom eller andet, har haft nedsat arbejdsevne, burde du kunne søge dispensation fra optjeningsperioden.

Du skal dog være opmærksom på, at det kan blive en dyr "fornøjelse" at tilmelde dig fleksydelsesordningen, hvis du er på kontanthjælp, eks. med loft.

Du får IKKE den høje fleksydelsesbetaling, når du bliver 60 år, og i modsætning til raske på efterløn, så skal fleksere indbetale fleksydelsesbidrag indtil den dag, de går på folkepension.:mad:

Så det er ingen guldgrube. Det er noget, der skal regnes godt igennem, FØR man tilmelder sig. (Men kan kan altså fortryde.)

Håber, du har fået noget, du kan undersøge nærmere.;)

Hele afgørelsen fra Ankestyrelsen er her:

http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...ksydelse&valg=

Jeg gik ind på www.ast.dk under "Afgørelser" og dernæst under "Søg i database", hvor jeg skrev fleksydelse.

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:48.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension