K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Dit og Dat (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=17)
-   -   Mænd kontra kvinder (https://www.k10.dk/showthread.php?t=1187)

Trylledyr 28-04-2007 01:32

Mænd kontra kvinder
 
Dette indlæg er ikke ment som nogen provokation, jeg ønsker ikke at træde nogen over tæerne, selv om det godt kan se sådan ud. Jeg vil ikke undskylde, det er vi blevet enige om at lade være med ;), men jeg vil gøre opmærksom på, at jeg ikke er ude med riven, hvis I forstår… Det er en af mine generelle betragtninger, og så kan man tænke om det, hvad man vil – der er frit slaw på alle hylder, men jeg håber, at det opfattes som et oplæg til en god og interessant debat :)

Der er forskel på mænd og kvinder. Mere end bare ”den lille forskel”. Hvis vi forestiller os et helt konkret problem, der skal løses, hvordan griber mænd og kvinder det så an?

Kvinder taler meget om det, føler meget om det, vender og drejer problemet i en uendelighed, drøfter det med alle i omkredsen, før hun tager en beslutning om at snakke sig til rette eller finder en måde, hvorpå hun kan leve med tingenes tilstand. Denne proces tager en hulens bunke tid og kræfter for hende.
Mænd taler ikke så meget om det. De prøver at gøre noget ved det. Hvis det ikke virker, prøver de noget andet. Det tager ikke så lang tid.

Der er selvfølgelig forskel, for der er mænd, der ikke er så handlekraftige, og der er kvinder, som er jerngo’e til at banke i bordet. Nogle gange skal der handling på, andre gange kan en snak gøre det. Betragtningen er generel.

Hvis vi så tilføjer et fag. Sygeplejerske. Hvad sker der så? Så finder vi ud af, at 9 ud af 10 sygeplejersker er kvinder. Hvorfor? Fordi kvinder har et omsorgsgen, der sommetider går i selvsving. Kvinder har en naturlig trang/lyst/evne til at hjælpe andre. Bløde værdier og alt det der. Mændene har den også, tag ikke fejl, den er måske bare ikke så udtalt.

Hvis nu vi er så heldige at finde både en mandlig og en kvindelig sygeplejerske på samme afdeling og dermed har den samme chef. Denne chef har fået ordre fra højere sted om at korte pauserne ned, tilføje flere patienter til hver sygeplejerske og desuden skære i lønnen. Hvad vil der så ske? Der er snak i personalestuen om dårlige arbejdsvilkår, dårlige vilkår for patienterne osv. Hvordan vil vores to sygeplejersker tackle situationen?

Min teori går på, at:
manden vil forsøge at få resten af personalet med på at lavet et modtræk. Lave en samlet klage, få fagforeningen på banen for at få ændret tingene til det bedre for alle parter. I yderste konsekvens opildne til strejke.
Kvinden vil snakke med kollegerne, udtrykke en masse frustration, fordi hun skal løbe hurtigere for at nå det hele, vel vidende, at hun ikke kan. Hun løber alligevel stærkere end hun kan holde til, og er stresset. Hun taler med de andre om, at det er for dårligt, men det er jo nok sådan. Hun prøver at få alle ender til at nå sammen og plejer patienterne, så godt hun kan, selv om hun godt kan se, at omsorgen er mangelfuld.

Det er blot en teori, men det der er lavet undersøgelser, der konkluderer, at kvinder er mere konfliktsky end mænd. Igen findes der undtagelser, men den generelle situation ser sådan ud. Jeg siger ikke, at de to løsningsforslag er forkerte eller rigtige. Jeg siger, at det er sådan, jeg oplever dem.

Spørgsmål:
Hvis vi nu bytter vores to sygeplejersker ud med to sagsbehandlere. En mand og en kvinde. Stiller dem overfor en chef, som giver ordre om at foretage de i en anden tråd nævnte lovbrud, hvordan vil vores to sagsbehandlere tackle situationen?

Kom frisk med et bud :)

Metro 01-05-2007 15:36

RE: Mænd kontra kvinder
 
Ups... Trylle http://www.langkawi.dk/midis/67.gif

Jeg er en af de grisebasser, der ikke rettidigt havde reageret på dit indlæg om mænd kontra kvinder. Ikke endnu i hvert fald....

Mit "problem" dog er, at lige så snart jeg ser de to ord: mænd, kvinder - sat sammen med en "kontra" - farer mine tanker tilbage til tidernes morgen og tilbage igen, efter at havde passeret adskillige tidsperioder startende med den globale ulykke da matriarkatet ophørte til fordel for patriarkatet og pengemønten er blevet opfundet, med alt det, dette sidenhen havde medført af død, sult og ødelæggelse....

Jeg ved jo, at dette er ikke denne aspekt du efterlyser kommentarerne til, men det er sørme svært (for mig) at vige uden om, idet jeg er blevet til en glødende feminist og socialist under påvirkning af den siddende regering. Og derfor, lige pt dur mændene bare slet ikke til at styre et samfund, som jeg ser det netop nu. Og "beviser" er der nok af efterhånden, selv hvis man kun "nøjes" med at læse med på denne skæbneside ved navnet k10.dk .

Det er så udpræget mandlige værdier, der gennemsyrer samfundspolitiken netop nu, at det næsten kun gå galt og man spørger sig selv hver eneste dag om, hvad nu bliver det næste....

Her har du en, forhåbentlig en anstændig forklaring på, hvorfor jeg har det så svært ved at gå ombord på netop dette indlæg.

Citat:

Trylledyr skrev:

Spørgsmål:
Hvis vi nu bytter vores to sygeplejersker ud med to sagsbehandlere. En mand og en kvinde. Stiller dem overfor en chef, som giver ordre om at foretage de i en anden tråd nævnte lovbrud, hvordan vil vores to sagsbehandlere tackle situationen?
Trylle http://www.langkawi.dk/midis/120.gif

Jeg tror, at du måske ikke lige tænker på, at der blandt mænd er megamange "underhunde", der bare logrer for deres chefer alt det de kan og er parate til at svigte hvad som helst for bare at få ros eller accept.... Netop blandt mænd hersker der en konstant agtpågivenhed over for kønsfæller, så de for Guds skyld ikke kommer og tager ens ben fra èn....

At du overhovedet kan stille dit spørgsmål op som du gør - vidner om at du netop godt kan forestille dig denne situation set fra en kvindes synspunkt.... men det er ikke sikkert, at "han" også gør det du regner med, alene i kraft af at han er en mand.

Det fleste af mine erfaringer tyder klart på, at en kvinde kan hurtigere stille sig op imod den mandlige chef idet hun, rent kønsmæssigt ikke udgør et faremoment for ham. Derfor spilder han ikke så meget tid på at sikre sine flanker, men kan faktisk lytte, hvis man da fanger hans interesse (for sagen selvfølgelig ;) ).

Selv hvis chefen er en kvinde - over for hvem den kvindelige sagsbehandler påpeger fejl og mangler der påvirker kvaliteten i sagsbehandlingen - tænker hun ikke straks på, at her er der en konkurrent til hendes stilling og må derfor hellere jorde vedkommende med det samme og for en sikkerheds skyld.... (hvilket den mandlige chef straks ville have gjort over for den rabiate, mandlige sagsbehandler).

Noget forenklet mener jeg, at ledestjernen for en (typisk) mand er karriere, mens for en (typisk) kvinde er det resultaterne.

For karrieren kan en typisk mand finde på at ofre en del, inkl. egne principper og dem, der er afhængige af ham. Derimod kvinderne er indstillede på at ofre "hvad der skal til" af dem selv dvs. evt. rettigheder, selvrespekt eller slet og ret integritet - for at opnå de resultater de selv føler er nødvendige.... (jeg siger ikke at det er godt, jeg siger blot at det er hvad kvinderne GØR...)

Og her vil jeg understrege, at jeg IKKE taler om de kvinder der havde valgt den maskuline fremgangsmåde til at opnå fremgang og anerkendelse, men jeg tænker udelukkende på de kvinder, der lever, ånder, fungerer og agerer som kvinder når kvinder er bedst/værst ;) .

Kogt ned til den absolutte forenkling mener jeg, at den slags samspil er nærmest umuligt at forudse endsige opstille scenario for idet der kræves forskelligt af sagsbehandleren, afhængigt af om han/hun står over for en mandlig eller en kvindelig chef....

Sålænge er der dog flest mandlige chefer - er jeg tilbøjelig til at tro på, at det er bedst at der er flest kvindelige sagsbehandlere, idet den mandlige sagsbehandler ikke kan opnå så meget som den kvindelige - af de før beskrevede årsager omkring en "konkurrencefaktor".

Det er også tankevækkende hvor få (modige) mænd skriver på dette forum, modsat de mange kvinder, der gør - og en del endda gør det for deres mænd.... Hvorfor tror du, at det ville være anderledes blandt de to køn blandt ansatte inde i det "pulserende" system?

zuza 01-05-2007 17:15

RE: Mænd kontra kvinder
 
HEJ BEGGE

Jeg fik bare et billede ind på "nethinden", da jeg læste jeres indlæg.

En mand spørger aldrig om vej. Så hellere fare vild.;)

Stella 01-05-2007 17:56

RE: Mænd kontra kvinder
 
Mandlige sagsbehandlere har afgjort været de bedste i min historie...
kvindelige sagsbehandlere har jeg ikke ret mange gode erfaringer med da de er så formynderiske.moderlige på en irriterende måde.
Den værste "leder" jeg har haft var kvinde.
Jeg syntes det er umuligt at svare på dit spørgsmål Trylledyr da mennesker er så forskellige og der er gode egenskaber hos begge køn...det kommer an på hvad de har oppe i øverste etage og nede I hjertet.;)

zuza 01-05-2007 17:56

RE: Mænd kontra kvinder
 
Fandt lige det her interessante indlæg.

Citat:

Lillesøster er fremtidens chef
Citat:

"Nu vil man i højere grad have lederen, som kan lytte, samarbejde, forhandle og holde fast i det vigtige, også selv om det kommer fra andre," siger erhvervspsykolog John Andersen, partner i Green og Andersen. Han forudser, at især lillesøster vil få en langt mere fremtrædende plads på lederposterne end hidtil. Hun er nemlig endnu mere empatisk end den tilsvarende lillebror.
http://fpn.dk/liv/article62570.ece

EDIT://Linket aktiveret


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 18:25.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension