K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension fra før 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=91)
-   -   Ekstra kørsels fradrag handicappet (https://www.k10.dk/showthread.php?t=35774)

ledr 24-10-2017 10:10

Ekstra kørsels fradrag handicappet
 
Jeg er på mellemste førtidspension og i job 10 timer om ugen. Jeg har først fornyligt læst om muligheden for ekstra fradrag for kørsel til og fra job. Som jeg har forstået det, så skal man have en erklæring fra egen læge. Man skal selv betale og skat skal have den. Nogen her der har den ordning og hvordan gjorde i og hvad kostede erklæringen?
Jeg er nok "som mange herinde" lidt varierende i min tilstand. Selv om det vil være hårdt, så vil jeg i perioder godt kunne tage bussen. Vejret, årstiden og vejens beskaffenhed vil også spille en afgørende faktor her. I andre lange perioder vil det ikke kunne lade sig gøre pga af nervesmerter i stumpen, bylder på stumpen, stærke smerter fra Iskias og gener af varierende styrke fra en knust lårbensknogle, hofte, bækken m.m. Endvidere vil bustransport give yderligere belastning af mit bevæge apparat og dermed flere, hyppigere og stærkere gener. Egentlig vil jeg mene, at jeg er berettiget. Nu når jeg er samlevende og min netto udbetaling er faldet til 8000 kr mdr, så ville det ekstra fradrag gøre godt i den slunkne kasse. Dertil skal siges, at jeg har 26 km hver vej til mit job. Jeg får ikke noget ekstra tilskud "boligydelse" tandlægetilskud m.m. Kun den rene pension.

Jobber 24-10-2017 19:28

Hvad en lægeerklæring koster, kan være afhængig af den enkelte læge.
Når man har lægeerklæringen kan man bede om bindende svar fra skat. Dette koster 400 kr. Afgørelsen vil så være gældende i 5 år. Svartiden er typisk inden for 3 måneder. Husk at hvis din tilstand har været gældende tidligere, mens du har været i job, så husk at du kan få rettet din årsopgørelse 3 år tilbage.

Klukdad 24-10-2017 21:40

Læs : ligningsloven § 9 d

Du skal have særlige udgifter ifm. Transporten.
At man bruger sin egen bil er ikke en særlig udgift, hvis der er offentlig transport muligheder. Det kalder SKAT bare en bekvæmmelighed.

Skal du derimod købe/eje en bil ( for at kunne komme på arb. ) fordi der ikke er offentlige transport muligheder, så er det en særlig udgift.

Læs godt på emnet, FØR du snakker med din læge om det, så du kan argumentere for det. Lægen skal sige god for det, hvis SKAT vil have dokumentation for det.
Igen...... LÆS godt op på emnet, før du snakker med lægen. Vigtigt!!!

Der står flere ting om det på Google.
Både gode og dårlige historier også .. tilkendelser og frakendelser af fradraget.

Husk man kan ændre årsopgørelse 3 år bagud hvis man er berettiget til fradraget og har været det de sidste 3 år.

phhmw 25-10-2017 09:21

Kørselsfradrag ...
 
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26381

https://www.fibromyalgi.dk/nyheder/2...m-kronisk-syg/

http://skat.dk/skat.aspx?oid=2242324

Hilsen Peter (y)

ledr 25-10-2017 16:07

Jeg har 26 km til arbejde som jeg bruger min bil til. Den er søgt af kommunen og bevilliget pga af mit job. Jeg møder 4 x 2,5 time om ugen. Mand, tirs, tors, fred. Jeg er underbens amputeret på venstre ben. Mit lårben har været brækket helt over 2 steder. Min hofte og bækken har været brækket på kryds og tværs. Min lårbens knogle har været knust. Jeg har store ar på begge ben med efterfølgende ødelagte nerver og nervegener/smerter - jo mere jeg gå, jo mere ondt har jeg. Mit handicap og min forkerte gang har afstedkommet slidtage på ryg og hofte. Når jeg står stille er det som om min underkrop stivner. I lange perioder er jeg hudløs bag på stumpen. I perioder døjer jeg meget med betændelses knopper på stumpen. Der skal ingenting til før jeg får virkelig ondt i min hofte - gigt iskias. I det hele taget har jeg altid ondt et eller andet sted. Det er sådan, at når en gene/smerte forsvinder, så dukker en anden op. Min bil gør, at jeg, uanset hvordan jeg har det kan starte den og køre på arbejde. Hvis jeg ikke havde den ville jeg have mange sygedage, da jeg ofte ikke vil være i stand til, at tage bussen.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:33.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension