K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyttigt at vide når du er visiteret til fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=22)
-   -   Spørgsmål ang. flexjob. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=6515)

jose 14-11-2008 08:41

Spørgsmål ang. flexjob.
 
Hej.
Jeg skriver igen, da jeg altid bruger dette forum, når jeg er i tvivl om tingene.
Jeg skal til arbejdsprøvning vedr. pension eller evt. flexjob.
Jeg synes efterhånden det er for dyrt for mig, at både betale a kasse og fagforening efter at have været på sygedagpenge i over et år. Og jeg ved jo, at jeg ikke kommer i arbejde igen.
Er der nogen af jer, der ved noget om det, hvis jeg f.eks. skal i flexjob?
På forhånd tak for jeres altid gode svar.

Venlig hilsen
Jose.

gittedl 14-11-2008 09:30

Hvis du bliver godkendt til fleksjob, er der ingen grund til at være medlem af en a-kasse, for du kan aldrig få udbetalt noget derfra. Hvis du bliver ledig får du ledighedsydelse, og det er kommunen der udbetaler det.

Det er dog altid en god ide fortsat at være medlem af en fagforening, og rigtig mange har i dag en ordning med nedsat kontingent for fleksjobbere.

jose 14-11-2008 10:15

Hej Gitte.
Tusind tak for dit svar.
Jeg troede ikke, at man kunne være medlem af fagforeningen uden at stå i a-kassen.

Vim 14-11-2008 11:22

Hej Jose

Du skal være opmærksom på, at hvis du melder dig ud af A-kassen og har betalt bidrag til efterlønsordningen, at det bidrag bliver overført til fleksydelsesordningen, ellers mister du retten til at gå på efterløn, når du fylder 60. Det har naturligvis kun betydning, hvis du kommer på fleksordning. Der er reglerne, at hvis du er på ledighedsydelse, kan du kun være på ledighedsydelse til du er 60 1/2 år, og hvis du ikke har betalt bidrag til fleksydelsesordningen, så ryger du på kontanthjælp til du bliver 65.
Så mit råd til dig er at blive i A-kassen til du har fået en afklaring.

zuza 14-11-2008 13:32

Jeg kan godt forstå din økonomiske situation, men hvad nu hvis du alligevel IKKE får hverken fleksjob eller pension?

Så ryger du på kontanthjælp - og dermed ingen penge, hvis du er gift.

Mit råd er at gå med livrem og seler, indtil fleksbevillingen er i hus, hvis du på nogen måde kan.

Måske du kan søge om nedsat kontingent i fagforeningen pga. sygdom. Så sparer du da lidt.

Men kontakt fagforeningen og spørg om muligheden.

:kram:

Hejdien 15-11-2008 00:06

Jeg siger som Zuza behold din a-kasse indtil du ved noget.

Alt andet vil være for risikabelt , hvor langt er du og hvordan ser det ud ?

det er nok også værd at overveje , men ved godt at det er sure penge at give ud når man aldrig får noget for dem ... ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:43.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension