Flov...
 

Jeg er i gang med at søge FTP og har ikke engang fortalt mine nærmeste det... jeg tror ikke selv jeg har accepteret, at det er her jeg er endt.

Jeg er bange for den stigmatisering der kan følge i kølvandet på en titel som førtidspensionist.

Hvordan lærer jeg at stå ved det og acceptere det? Hvad siger man til folk?

Jeg er flov over mig selv...

hmmm på ca 20 min er du gået fra at være ansat flexjobber og til at søge om pension .. det er godt nok smadder hurtigt :)

Knus Lone

:D Undrer du dig lidt over det. Det kan jeg da godt forstå.

Jeg er helt spritny herinde, er blevet medlem i dag og ja mit første indlæg handlede om hvordan jeg i sin tid fik mit fleksjob. Jeg tænkte at jeg måske kunne hjælpe nogen da jeg har været igennem hele fleksjobmøllen og tilbage igen.

I dag however står jeg i den situation, at jeg er midt i at søge FTP...og synes at det er mindst lige så svært, som da jeg i sin tid skulle vænne mig til tanken om, at jeg skulle være fleksjobber.

uha Lunasdatter du er knusme herlig :)

OK.. og velkommen her til k10 :)

Fra flexjobber og så til førtidspensionist er ikke så langt et spring, så da man gik fra .. måske arbejde på fuld tid og så til flexjobber ... ;)

Ting tager tid... også tanken om at skulle være pensionist (før tid)..

Jeg tror at du vil gøre dig selv og dine nærmeste en mega tjeneste at være åben omkring din situation... - nu regner jeg med at dine nærmeste er din familie..
Det er jo sommetider at ens nærmeste kender en bedre end man selv gør....

Og så er det tid til at tænke på hobbies istedet for arbejde.. :)

Der er sgi ikke en dyt at være flov over... du skal lade være med at tænke over hvad andre tænker, tror og mener om dig og pensionist ♥

Knus Lone

Hej Prøver igen

Der er bestemt ikke noget at være flov over, men jeg erkender at det kan tage noget tid at vænne sig til tanken.

Jeg kom gennem kommunen i et kursusforløb (2 gange om ugen i 9 uger) der hed på forkant.

Det var et tilbud til depressions og stressramte.

Vi var 5 kursister, en psykolog og en afspændingspædagog.

I starten af kurset tænkte jeg" hvad er det dog jeg har rodet mig ind i", men jeg valgte at se på det med åbent sind.

Det hjalp mig enormt til at acceptere at jeg har det som jeg har det, og det skal jeg have det bedste ud af.

Da jeg først kom dertil forsvandt følelsen af at være utilstrækkelig.

Prøv om de evt. har lignende kurser i din kommune - så du kan komme ud af dit dødvande.

Pøj pøj herfra

Jeg har det ligesom dig, jeg skammer mig og er flov over at jeg er endt her. Føler mig kasseret som menneske, og kan næsten ikke bære tanken om at det her er det der var for mig...
Kan ikke finde min vej ud.

Tak for svarene :kram:

Jeg har igennem flere år arbejdet med at acceptere min situation (som kronisk syg og som fleksjobber) og jeg har snakket med coaches og psykologer og læger om det, og jeg kan godt se hvad I og de mener ifht at lære at acceptere sin situation og komme videre. Det er bare forbandet svært i et samfund, hvor der blivet hægtet så megen værdi og identitet på dét at have et arbejde.

I tråden før denne her bliver spørgsmålet stillet: Nå, hvad laver du så? Jeg ville ønske at jeg kunne have det godt med at sige sandheden, men så kommer det efterfølgende spørgsmål: Hvad er der da i vejen med dig? Er du syg? Og wupti så snakkes der sygdom, og så er jeg ikke længere en person med et arbejde, men en SYG person OG JEG ER SÅ LED OG KED OG TRÆT AF at blive mindet om det!

Så kan man så fortælle en lille hvid løgn og lade som om man bare er alm. lønslave bliver der foreslået i tråden, og det kan jeg sgu godt forstå hvis folk gør for at undgå ovennævnte situation, MEN er det ikke en falliterklæring et eller andet sted (eller måske afspejler det bare et sygt samfund)? Det er i hvert fald sørgeligt at det skal være på den måde, synes jeg.

Men jeg skal ikke lave store armbevægelser her for jeg kan sgu heller ikke stå ved mig selv. Mega øv...

Nå, men hvor om alt er: Love and peace to the world og tak for K10...og et ekstra knus til Wibsen.

hvorfor skulle du dog være flov

du har mistet din arbejdsevne og så er den ikke længer

der er ingen i dag som får en pension uden en meget stor grund

En pension skal netop være med til en skabe en ro
så man kan udfylde sit liv med nogle andre ting

men man bruger alt hvad man har i sig i kampen med kommunen
så man glemmer hvad der skal ske, når kampen er slut
for man bliver absolut ikke rask af en FP

ingen i min omgangskreds stiller spørgsmål længere
men boer også nu på et bosted
det kommer man ikke uden en grund
så det har gjort det meget lettere

men du har helt ret, raske mennesker forstå ikke den situation man er i
da arbejde er en meget stor del af ens liv
har selv haft det sådan at arbejde var mit liv
så det er helt sikkert svært og forlig sig med man ikke kan arbejde mere
Men flov eller føle skam, ikke på vilkår

Prøver igen,

Hvordan skal vi, der går direkte fra arbejdsmarkedet til syg, til pension så have det ? Os der desværre må springe fleksjobbet og visiteringen hertil over ?

Jeg er ikke flov, jeg glæder mig til den dag jeg endelig tilkendes den pension jeg har ret til.

Hvis du vil have en titel der "fylder" kan du jo sige, at du er direktør i dit eget firma, det er jo det man bliver.