K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   De positive historier, skal der også være plads til. (https://www.k10.dk/showthread.php?t=30358)

phhmw 30-06-2014 12:56

De positive historier, skal der også være plads til.
 
Denne tråd er oprettet for at fremhæve de positive sager, hvor forløbet går som det skal.

Så har du en positiv historie, indsæt den her.

http://politiken.dk/debat/ECE2329957...t-liv-tilbage/

"Jeg er bare en af de mange, der ud af ingenting blev ramt af en personlig tragedie og fik akut brug for hjælp.

Jeg er vanvittig taknemmelig for hver eneste dag i det liv, jeg ikke troede kom igen. Og bøjer mig i støvet over det system, der tillod rum og ressourcer til heling, da jeg intet havde at tilbyde og måske aldrig ville få det.

Over den fælleskasse, der sørgede for, at jeg oven i smerter og sorg over min tabte identitet ikke skulle slås med stress og depression, fordi jeg blev mast tilbage på et fagligt krævende arbejdsmarked før tid. Eller alternativt bankerot.

At andre har oplevet fejl og mangler i tilsvarende situationer eller omvendt har udnyttet de huller, der nok uundgåeligt eksisterer, vil jeg ikke anfægte.

Dette er blot min historie og en flig af min taknemmelighed til den velfærdsstat - det vil sige dig, læser, der for mig og mine nærmeste gjorde hele forskellen.
"

Positive hilsner

Peter (;)

mukke 30-06-2014 16:21

Det er super, at du har oprettet denne tråd! Der er mange, som skræmmes, mere end godt er, af alle de historier om kamp og fortræd.
Det er vigtigt at få lidt modgift.

Godt "initiv":)

FibroMcs 30-06-2014 16:43

ja der kommer sikkert hele 10 af slagsen :p

phhmw 09-08-2014 10:32

Der må være flere positive historier fra den sociale verden?
 
Hilsen Peter :confused:

Vej86 11-08-2014 20:37

Er det kun fra nyhederne der må nogen. Eller må vi selv kommer med nogle ?? Har 2 gode oplevelser

phhmw 12-08-2014 09:11

Netop, kære Vej86...
 
... hvis du har nogle personlige positive oplevelser i din kommunale sagsbehandling, skal du naturligvis fremkomme med dem.

Det er vigtig at disse også får plads i en ellers negativ strøm af sager.

Hilsen Peter ;)

stribe 12-08-2014 09:42

Jeg har haft et fair forløb og en god behandling som en af de få på min vej til FTP..

Så der er nogen :D:D

Stribe ftp

phhmw 12-08-2014 10:24

Dragør kommune hjælpemiddel afdeling før sammenlægning med Tårnby kommune
 
I en årrække fik jeg udskiftet mine 2 korsetter med stålskinner, som fastholdt min nedre ryg pga skoliose og hofte på plads. 7500 kr om året kostede det kommunen.

Hos bandagisten ved en rutine udskiftning samt opmåling, siger den unge bandagist, at det er uholdbart, da jeg pga mine spasmer i løbet af få måneder, 3 stk, ødelagde formen på korsettet, så jeg resten af året ikke havde den fulde glæde af den form for korset.

Bandagisten ringede direkte til sagsbehandleren og forelagde problemstillingen. Der var slået medhør på, så jeg kunne deltage i samtalen.

Bandagisten forelagde en ny løsning, med et stift Bostonkorset fra hals til nedre ryg i S1. Pris 46.000 kr.

Sagsbehandleren lyttede og de regnede sammen på hvad der økonomisk kunne betale sig. Det var jo et let regnestykke.

Sagsbehandleren traf en hurtig beslutning og sagde: Hvis Peter er indforstået og ikke tager på resten af livet, så er det hermed bevilget. En aftale er en aftale.

Jeg ringer til lægen for at ordne tilladelsen derfra og Peter kommer op ved lejlighed og underskriver de juridiske dokumenter.

Jeg har iøvrigt en anden patient i kommunen, hvor vi sandsynligvis kan gøre det samme. Sikken en god dag for kommunen.

Bandagisten gik i gang med at støbe formen med det samme. Hun sagde, at jeg skulle smide alt mit tøj og tænke på alt andet end hvad der nu skulle ske. 2 unge kvindelige bandagister indviklede mig i PVC-film, smurte mig grundigt ind i creme og så gik de i gang med at støbe. Særdeles behangligt, hvis man kan styrer sine tanker

14 dage efter modtog jeg et Bostonkorset, som jeg har den dag i dag. Det bliver justeret med jævne mellemrum og jeg overholder aftalen om ikke at tage på, så jeg kan have dette korset resten af livet.

Kommunen har i dag ingen udgifter med mig, da korsettet har indtjent sig selv.

Jeg har stor glæde af korsettet.

Jeg kan have det resten af livet.

Jeg overholder aftalen om ikke at tage på.

Bandagisten varmejusterer det i ny og næ, for få kroner.

Se det var en god tid, hvor sagsbehandlere tænkte og traf hurtige beslutninger.

Hilsen Peter ;)

phhmw 01-10-2014 13:30

Boostet
 
Der må væreflere positive historier?

Hilsen Peter :confused:

TimeGuest 09-10-2014 01:55

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 314202)
Der må væreflere positive historier?


Det at være menneske indeholder i sig selv et socialt element.

Som bevægelseshandicappet kan man på mange måder ende i en mental og/eller fysisk isolering.

Det er derfor vigtig, at man ved, at der kan være et håb, der kan folde sig ud på mange forskellige leder og kanter og som kan være med til fremadrettet at forme det liv og den livskvalitet, som man ønsker at opnå.


Jer der har hørt om Stephen Hawking http://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Hawking vil vide, at ALS http://da.wikipedia.org/wiki/Amyotro...teral_sklerose i sig selv ikke er en hindring for at sætte ikke et fodaftryk i denne verden

Det har ikke været en dans på roser for Stephen og prognosen har ikke altid været helt optimistisk ... men han holder ved.


Der kan være andre, der gerne vil sætte et fodaftryk i denne verden, men er forhindret i det, fx fordi de mangler deres føder ... det kunne være vores soldaterveteraner der har mistet deres lemmer under udsendelse, eller mennesker der på anden vis har været ude for traumatiske events og blevet handicappet på den konto.

Men også for de mennesker er der et HÅB ... det er blot et spørgsmål om at fællesskabet vil støtte op om det HÅB.

For at illustrere den vinkel, vil jeg henvise til et lille TED-talk, der på forskellige områder bevæger sit virke langt ind i fremtiden: https://www.youtube.com/watch?v=CDsNZJTWw0w

Det vigtigste af alt det er, at hvor der er en vilje til at ville det positive - både hos fællesskabet og den enkelte - kan der som oftest også tændes et HÅB.

Snøffe 09-10-2014 19:29

Jeg er paranoid skizofren og er lige blevet førtidspensionist uden ressourceforløb og som 35-årig, jeg er blevet job prøvet, men blev psykotisk af at arbejde. Kommunen var meget forstående og ville ikke sende mig ud igen, så er meget tilfreds med forløbet og gode historier er der skam også.

Hilsen Snøffe

Akvamarin 09-10-2014 22:38

Tillykke med pensionen :)

phhmw 11-03-2015 08:05

Portrætter af mennesker, der har berøring med det rummelige arbejdsmarked.
 
http://www.handivid.dk/job/mennesker/

Handicapidrættens Videncenter.

Inspirerende at læse disse portrætter.


Hilsen Peter ;)

phhmw 22-12-2016 11:06

Københavns kommune
 
http://www.k10.dk/showthread.php?t=34735

Citat:

"Der har været mange dårlige erfaringer med Københavns Kommune. Jeg vil beskrive en sag også fra Københavns Kommune som til sidst fik en lykkelig afslutning.

Jeg var bisidder i sagen."
Hilsen Peter (y)

phhmw 30-01-2017 19:29

Så fik man hurtig førtidspension.....
 
http://www.k10.dk/showthread.php?p=351353#post351353

Så røg man i mål!

Røg på sygedagpenge for 9 måneder siden, rehabiliterings måde for halvanden uge siden, skulle ikke med op til mødet, i dag blev jeg tilkendt pension, så det gik hurtigt!!!
Er super glad :-)

Man bliver helt forvirret med de hurtige afgørelser, som vi ikke er vant til.

Mon en ny udvikling er startet?

Vi får se.

Hilsen Peter (y)

phhmw 24-05-2019 19:36

Aalborg kommune indstiller sag til førtidspension udenom teamet
 
https://www.facebook.com/soc.mariann...863?__tn__=K-R


Marianne Stein, Socialrådgiver oplyser:

I går lavede jeg et opslag, hvor Aalborg kommune langt fra har gjort det godt nok.

Men ret skal være ret. For når selvsamme kommune også kan lave rigtig god sagsbehandling, så fortjener det sørme også spalteplads her på siden.

Min erfaring siger, desværre, at der er stor forskel på, om man som borger er endt i syltekrukken, Job og Aktivhuset ( kontanthjælpsmodtagere), eller om man er tilknyttet sygedagpengehuset på Vesterbro.

Denne sag, som jeg nu vil beskrive, hører til på Vesterbro - og det gør i øvrigt alle mine successager i Aalborg kommune.


Hilsen Peter (y)

phhmw 04-01-2023 16:53

Skizoid Personlighedsstruktur] Førtidspension tilkendt
 
https://www.k10.dk/showthread.php?p=374714#post374714

Hej,

Jeg har netop fået tilkendt førtidspension som 33-årig i Aarhus Kommune grundet psykisk sygdom. Sagsbehandlingen gik gnidningsfrit (andet end nogle måneders ventetid til rehabiliteringsmødet) og alle involveret har været overraskende rare.

I halvandet årti har jeg været løst tilknyttet psykiatrien grundet mine to diagnoser, Skizoid Personlighedsforstyrrelse og Angst, og gået nogle år i ambulant terapi og prøvet 12-15 slags psykofarmaka, 3 slags antidepressiva og 2 slags benzoer. Alt sammen uden virkning.

Terapeuten og jeg håbede begge på at terapien ville kunne stabilisere min tilknytning til arbejdsmarkedet da jeg brænder for mit fag og er særdeles kompetent i de korte, arbejdsdygtige perioder mellem svære depressioner og månedlange angstudfald.

August 2021 tog jeg kontakt til kommunen og forhørte mig om mulighederne for bl.a. kontanthjælp da mine udfordringer var for store til at kunne forsørge mig selv ved arbejde.

Sagsbehandleren, en ældre herre, var fantastisk nysgerrig og engageret i mig og min sag fra begyndelsen. Han aktiverede kontanthjælp og spurgte om jeg var interesseret i at tale om flexjobmuligheder eller sågar førtidspension. Få dage efter kom en arbejdsmarkedskonsulent på min sag, en enormt kærlig kvinde, der hurtigt fandt ud af at selv deltidsarbejde på en håndfuld timer om ugen var mere skadeligt end gavnligt.

Til et fællesmøde blev vi enige om at førtidspension var det rigtige for mig, baseret på halvandet årtis psykisk sygdom og mine gældende udfordringer, og sagsbehandleren begyndte straks at indhente alverdens papirer, journaludskrifter, osv.

Januar 2022, efter 4-5 måneders papirindsamling og telefonsamtaler med fælles udfyldning af skemaer, blev jeg kaldt til lægesamtale for lægeattesten (LÆ 265).

Juni 2022 blev måneden for det planlagte rehabiliteringsmøde. Mødelederen tog ordet efter en kort introduktion og ridsede min sag meget groft op og spurgte om det var korrekt hvorefter hun sagde at min sag var klokkeklar - førtidspensionen var 100% den rette løsning såfremt jeg ønskede den. Mødet tog 5-10 minutter alt i alt.

Siden starten af rejsen har jeg været fast læser på K10 og været rundt i samtlige kringelkroge for at aflure tips, tricks og generel information, og jeg må sige at stemningen herinde gjorde mig MEGET nervøs. Ja ligefrem urolig og usikker på min sag.

Jeg har ikke bedt om aktindsigt, læst nogle af mine papirer eller skulle holde nogen som helst i ørene; det hele har kørt glidende og alle parter i sagen har været lyttende, engagerede og fast besluttede på førtidspensionen.

10 måneder fra start til slut. Førtidspension. 33 år gammel. Aarhus Kommune fortjener en pris for håndteringen af min (og sandsynligvis de fleste andres) sag.


Tak, til Aarhusmand

Hilsen Peter (y)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:20.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension