K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Det er da strengt ! (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=23)
-   -   En "ærlig" sagsbehandlers slåskamp med chefen (https://www.k10.dk/showthread.php?t=3962)

zuza 05-02-2008 02:41

En "ærlig" sagsbehandlers slåskamp med chefen
 
Læs denne historie om en sagsbehandler, som var for "ærlig" og endte med, at der faldt brænde ned fra chefen osv. med beskyldninger, som vi andre kender til bevidstløshed fra kommunernes side. Der er ingen grænser for, hvad hun beskyldes for, trods tidligere ros.

Hun kom til at beskrive, hvordan kommunen kunne spare penge, og hvordan den smølede med indhentelse af speciallægeeklæringer, som betød meget for en borgers pensions størrelse.


Citat:

Resumé

En sagsbehandler i en kommune fik en skriftlig advarsel efter at hendes nærmeste leder havde udtalt sig kritisk om hende i et notat til kommunens afdelingschef. Anledningen til indberetningen var at sagsbehandleren dels havde taget et notat i journalen i en pensionssag, dels havde beskrevet en regel i samme notat der kunne give det indtryk at visse sager skulle fremmes for enhver pris for at kommunen kunne opnå en økonomisk fordel. Sagsbehandleren havde endvidere i notatet gjort opmærksom på at sagen endnu ikke var behørigt oplyst og derfor ikke var klar til afgørelse. Notatet gav anledning til at Det Sociale Nævn senere ophævede afgørelsen og hjemviste den til fornyet afgørelse. Kommunen mente sagsbehandlerens notater både var i strid med regler om journalisering og udtryk for illoyalitet.

Før advarslen blev sagsbehandleren indkaldt til et møde og fik her at vide at hendes sagsbehandling var kritisabel, at der var flere borgerklager, at hun havde anfægtet ledelsesretten, og at hun manglede loyalitet og samarbejdsevne/vilje.

Ombudsmanden mente ikke at der var grundlag for at bebrejde sagsbehandleren notaterne i journalen, og heller ikke at der var grundlag for at give hende en advarsel. Desuden mente ombudsmanden ikke at kommunen havde foretaget en korrekt partshøring eller givet en fyldestgørende og tilstrækkelig klar begrundelse. (J.nr. 2000-2142-812).
Læs den udførlige historie her:

https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=28725


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:16.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension