K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyttigt at vide når du er visiteret til fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=22)
-   -   Ikke visiteret - endnu (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33632)

SandF 03-04-2016 14:58

Ikke visiteret - endnu
 
Hejsa
Min hustru er på ressourceforløb, men sagsbehandleren anbefalede at vi søgte førtidspension (Laaaang historie).
Hun fik afslag, men fik "tilbudt" en 5-årig (havde 1 år tilbage af den gamle) ressourceforløb. De havde ikke nogle forslag til hvordan hun kunne finde ressourcer til at arbejde, og bedste bud var at børnene blev ældre og så kunne hun omfordele ressourcer.
Nå, men det er ikke så vigtigt.

Jeg er startet som selvstændig, hvor jeg arbejder hjemmefra. De spurgte min hustru, om ikke hun kunne arbejde for mig. Vi havde sådan set ikke tænkt tanken, men i forhold til alt hvad vi har sagt, så nej - der er ingen ressourcer. Men efterfølgende har vi tænkt lidt - specielt fordi jeg har googlet en del.
Hun arbejder allerede for mig. Hun læser korrektur på noget jeg laver, og hun giver sparring i forbindelse med nogle aktiviteter og tiltag i virksomheden.
Kan man kalde det at arbejde? Jeg vil gerne ansætte hende 1 time om ugen til det.

Sagen er den, at som jeg læser det, så får hun en væsentlig anden løn som fleksjobber end på ressourceforløb (hun får pt. Modregnet invalidepension).

Vores frygt er bare, at hun skal igennem en masse i andre virksomheder før hun får lov til at blive ansat i min. Den eneste årsag til at hun kan acceptere at arbejde 1 time i min virksomhed er, at jeg er ligeglad med om det er kl. 8 eller 20, og om det er i nattøj hun arbejder. For hende vil det være et arbejde, bare at skulle transportere sig til en virksomhed - derfor er min virksomhed perfekt.

Nå - selve spørgsmålet jeg har er vel omkring det her med, at hun endnu ikke er visiteret til fleksjob. Vi føler der er en åbning for at blive det - så hun flyttes i en anden kasse/pulje. Men er det sandsynligt, at hun kan få lov til at gå direkte fra ressourceforløbet og over til min virksomhed 1 time om ugen?

popiae 05-04-2016 09:15

Det kunne være en god ide.
Dog ville jeg forhører mig i fagforening, således at din kone IKKE kommer i klemme.

Jeg tror at kommunen vil gå med til det, fordi det vil palcere hende, og dermed en sag mindre. de vil ofte IKKE give berettiget førtidspension.
Men betingelsen bør være at hun IKKE skal afprøves yderligere!

VH Popiae

SandF 05-04-2016 09:26

Tak for svaret - har fagforeningen noget med det at gøre? Ok - jeg ved faktisk slet ikke hvorfor hun betaler til fagforening - men måske på grund af sådan noget her??

Vi er bare bange for at kommunen for det første ser en lillefinger (og sluger armen), og for det andet at vi på en måde modsiger det vi tidligere har sagt, hvor vi har stået hårdt på, at der ikke er nogen ressourcer til at arbejde.

Nu har vi været igennem Rehab (et par gange), og de er ved at skrive indstillingen til 5 års ressourceforløb - så jeg ved heller ikke om vi er for sent ude, eller om det er den koordinerende sagsbehandler, der kan gøre noget.

Akvamarin 05-04-2016 10:27

Jobcenteret vil bare blive glad for at hun bliver ansat i et fleksjob. Så det synes jeg da bestemt I skal forelægge sagsbehandleren muligheden for at du ansætter hende en time om ugen.

Pedersen123 13-02-2017 22:28

Pas på din kone!

Jeg har været igennem revalidering, hvor jeg fik uddannelsens udgifter betalt til bøger, transport og sådan noget. Læste til mekaniker og kom derefter til at arbejde hos min onkel.

Jeg havde forinden været i arbejdsprøve hos dem, og bare dét at han var min onkel var nok til, at min sagsbehandler ikke kunne godkende forløbet selv. Der skulle andre øjne til. Der er vildt mange regler at tage hensyn til, så husk for dælen at undersøg sagerne ordentligt. For sent når man først sidder i klemme!


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:51.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension