K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   "Virksomhedspraktik" og transport (https://www.k10.dk/showthread.php?t=299)

fiemie 18-05-2006 10:52

"Virksomhedspraktik" og transport
 
Hej Pia!

Jeg har fået tilbudt et fleksjob, og det er jo dejligt, og efter mit eget (og arbejdsgivers) ønske starter jeg med en prøveperiode, hvor jeg så stadig får ledighedsydelse. Mit spørgsmål er nu: Kan man få tilskud til transport i den periode (en måned, går jeg ud fra)? Et togkort, som jeg bliver nødt til at have da jeg ikke kan køre bil så tit/langt p.g.a. mit handicap, koster 1100-1200,- kr. pr. måned.
Og jeg kan altså ikke cykle derhen, der er omkring 50-60 km.

Venlig hilsen Fiemie

Heidi 18-05-2006 11:17

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Hej Fiemie
Jeg har selv været i virksomhedspraktik i 3 måneder, og måtte selv stå for transport udgifter, så jeg tror desværre ikke der er noget at hente. Ha' en god dag :) Heidi

Hejdien 18-05-2006 11:33

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Hej fiemie.
Som Heidi har jeg også prøvet at få tilskud til transport til praktik, men det kunne ikke lade sig gøre.

Men det jeg har fået oplyst er at du kan køre efter reglerne som alle andre altså km penge, sådan at du kan får noget til udover de 25 km..

Ring til din sagsbehandler og få at vide hvordan du skal forholde dig

Held og lykke med din praktik :D

AIDA 19-05-2006 11:23

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
hejsa
Hvis du ikke kan få tilskud til transport, kan du måske få et kørselsfradrag, og trækker udgifterne fra i skat. Andre mennesker som har fast arbejde og lang vej til arbejde, kan trække noget fra i skat, så vi Fleksjobbere burde da også kunne trække noget fra i skat, efter gældende regler. Prøv og spørg din sagsbehandler eller Told og skat om det. Det kan jo ikke være rigtigt, at når man kun får ledighedsydelse eller en lav løn, at vi skal betale alle transportudgifterne selv, hvis man har lang vej til sin praktik sted eller arbejdsplads. Her burde der være ligestilling.

Hejdien 19-05-2006 11:34

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
AIDA hvis man har job så kan man godt bruge kørselsfradrag, der hvor jeg kan være i tvivl er ved praktik.
Men jeg mener faktisk godt at man kan trække ud over de 25 km fra...

Er der nogen af jer andre der har prøvet det ??

DRAGEN 19-05-2006 13:05

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Hej Fiemie
Jeg ved 1000 % at du i hvert fald kan få et fradrag på dit skattekort,hviket også giver en pæn portion,jeg har selv prøvet det.
hilsen dragen:D:D

fiemie 19-05-2006 16:17

RE: Tak for svar
 
Det er da altid noget at man kan bruge kørselsfradag, men jeg må lige tjekke om det også gælder når man er i praktik.
Jeg skal nok vende tilbage, hvis/når jeg ved mere.

Isch 19-05-2006 18:51

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Hej fiemie

Jeg tror altså ikke du kan trække det fra når det er ulønnet arbejde (praktik) desværre :|

vh
Isch

Webmaster 20-05-2006 02:27

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Nope...man kan ikke få transport godtgørelse når man er flekser...ifølge §82 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats...

Men de er lige blevet opmærksomme på det inde i folketinget...så de regner med at det bliver lavet om sammen med den nye reform af fleksloven..

Som det er i øjeblikket....så kan så godt som alle andre...folk på sygedagpenge, alm kontanthjælpsmodtagere, revalidering osv...godt få transport godtgørelse...bare ikke os som er fleksere....men som sagt...det bliver snart lavet om...(håber vi ;))

Jeg skal være svar skyldig om man kan trække det fra i skat...

Hejdien 20-05-2006 09:11

RE: "Virksomhedspraktik" og transport
 
Totalt urimligt det er det da .. men prøv at læse her.. evt følge linket især det første link, der er mange andre intressante ting end kun det der er sat ind her .. ;);)


http://www.clh.dk/notat/fleksjob/doc15.html

Kompensation for befordringsudgift i forbindelse med tilbud efter kapitel 9-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager tilbud efter kapitel 9-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, det kan fx være virksomhedspraktik forud for ansættelse i et fleksjob, har ikke ret til befordringsgodtgørelse når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Dette fremgår af lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 82. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og som modtager tilbud efter kapitel 9-11, har mulighed for befordringsgodtgørelse. For personer, der er under revalidering eller på sygedagpenge og modtager tilbud efter kapitel 9-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ligebehandling
Der er tale om uligebehandling af personer visiteret til fleksjob, når de ikke har samme mulighed som personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge for at modtage befordringsgodtgørelse. Hvis de pågældende personer havde været ansat i et fleksjob, ville de kunne have opnået et befordringsfradrag efter ligningslovens regler.



http://www.folketinget.dk/samling/20051/Lovforslag/L233/spm/1/svar/endeligt/20060516/278573.HTM

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 233).


Maj 2006 Vores sag 101-0027/06-201-188Spørgsmål nr. 1:


”Er ministeren indstillet på at tage spørgsmålet, som blev rejst under 1. behandlingen, om hvorvidt befordringsgodtgørelsen bør reguleres op til drøftelse med forligspartierne?”



Svar:

Jeg kan oplyse, at jeg er enig i, at personer, der er visiteret til fleksjob, også bør have ret til befordringsgodtgørelse, når de som ledige deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jeg har derfor orienteret forligspartierne om, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag herom.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:37.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension