|
åbenbar formålsløs arbejdsprøvning.
Det lyder så fint, med sådan en arbejdsprøvning... men hvad så når man ikke kan gennemføre sådan en? ... hvis man f.eks. som jeg selv lider af stress, depresion og social fobi, og disse provokeres voldsomt ved tanken om arb. prøvning?
Jeg ved at man kan fritages for arb. prøvning, hvis man kan bevise at ens helbred vil blive forværet, eller formålet er "håbløst" eller "formålsløst", men disse ord er temmelig relative. Er der nogen her inde, der har fået arb. prøvningen suspenderet pga. disse "håbløse" eller "formålsløse" årsager? Jeg kunne godt tænke mig lidt debat omkring den del af tilkendelse af førtidspension der omhandler fritagelse for arbejdsprøvning på grund af åbenbar formålsløs årsag. Det er svært at finde nogen direkte forklaring på, HVAD man opfatter som formålsløs eller åbenbarhed. Jeg er bekendt med, at hvis arb. prøvning forværer ens helbred, at det så kan bruges som argumentation for ikke at skulle i arb. prøvning, men hvad med situationer, hvor det måske ikke ligefrem gør ens helbred værre, men provokerer en voldsomt, eller hvor udfaldet (helbredet) af arb. prøvningen er usikker? Sammenlign f.eks. med at en person har araknofobi, og bliver tvunget til at røre ved edderkopper.... personen tager måske ikke direkte skade af det, men bliver voldsomt provokeret, med mulige efterfølgende forværende psykiske virkninger... må man f.eks. godt arb. prøve mennesker med angst, og smide dem i situationer der provokerer deres angst og skaber depresion, eller SKAL der tages hensyn til dette? Min sagsbehandler vil f.eks. have mig arb. prøvet, før hun vil gå med til at søge førtidspensionen via §18... nægter jeg arb. prøvning,vil hun kun søge via §17, og hendes beskrivelse i resourceprofilen er så sikker som amen i kirken, at den bliver afvist, når hun skriver, at det er hendes socialfaglige vurdering og konklution at hun ikke ved om alle behandlingsmuligheder er udtømte, pga. en manglende arb. prøvning. Vurderingen af sådan noget, synes jeg er noget relativ... tager man f.eks. hele min sag op over de sidste 20 år, og sammenholder det med mine diagnoser og helbredsmæssige tilstand, så vil jeg bestemt mene, at min situation gør arb. prøvning formålsløs. Som jeg ser det, er det socialrådgiveren der suverænt bestemmer om førtidspensionen bliver en realitet når han/hun vurderer åbenbarhed, for kan man klage over en vurdering hvis man er uenig? Som jeg ser det, er det KUN helbredsforværende arb. prøvninger man har en chance for at klage over, men i disse tilfælde, HVEM er det så der skal tage beslutningen om det ER helbreds forværende? ... jeg forestiller mig, at det IKKE er ens egne ord der tages for gode varer, men at man skal have fagpersonale til at vurdere dette... altså læge/psykolog/psykiater? Min lægekonsulent mener f.eks. at min sag er så godt belyst den kan blive... han mener dog også, til trods for at min psykiater har skrevet, at jeg opbygger svær angst og depression ved stress, at han ikke kan se det skulle skade noget med arb. prøvning. Så vidt jeg er informeret, har han slet ikke lov til at udtale sig om sådan noget har han? Altså, det virker formålsløst, men sagsbehandleren har hængt sig fast i hans "sker der ikke noget ved", og vil have mig arb. prøvet nu... på trods af hvad min psykiater har skrevet. Personligt, VED jeg, at jeg ikke holder til arb. prøvning. Det jeg får stress af, er at blive presset til noget der provokerer min social fobi, samtidigt med at jeg stresses endnu mere op pga. min lede overfor systemet der ikke vil høre på mig... så det er også sikkert som amen i kirken, at jeg vil gå ned med depression igen, som ved sidste arb. prøvning hvor jeg slet ikke kom afsted men måtte sygemelde mig... det samme vil ske igen. Så er det jeg tænker... HVAD SÅ!? Der kommer ingen reel arb. prøvning ud af at melde sig syg, og gå ned med stress og depression og angst hver eneste gang en arb. prøvning sættes i gang... hvor mange gange skal man så fortsætte med dette, og få afslag på afslag af en §17?... til jeg bliver 65? I realiteten kan det jo være bedøvende hvad svar de SELV kommer frem til om forsvarligheden, eller lægen, eller konsulenten, eller psykologen eller psykiateren... JEG ved at jeg aldrig kommer igennem den lige meget HVAD de ville sige hvis de blev spurgt om forsvarligheden af den... Er man så dømt "social zombie" på kontanthjælp i match 5 til man er 65 eller hvad!? Det eneste jeg har at holde mig til er, som før skrevet, at min psykiater har skrevet at jeg udvikler svær angst og depression når jeg stresses... og så at jeg i efteråret fik medhold i en klage til borgmesteren på, at jeg ikke kunne deltage i et 5 timers ugentsligt aktiveringstilbud i et bofællesskab for psykisk syge. Jeg blev fritaget fra detet med helbredet som årsag, og kan helt ærligt ikke se, at sådan et aktiveringstilbud skulle være slemmere end en arb. prøvning... tvært imod. Jeg overvejer derfor at bruge denne afgørelse som "modpol" til deres vurdering af om jeg kan klare en arb. prøvning... de har trods alt selv underskrevet klageafgørelsen og givet medhold. Men som i sikkert ved, så er man aldrig sikker i sin sag på noget som helst før man står med papirerne i hånden, og jeg er rådvild efter, om der er noget lovgivning i andre måske kender til på dette område. Jeg udsætter i hvert fald ikke godvilligt mig selv for stress, angst og depression, bare fordi DE mener at de kender mit helbred bedre end jeg selv... det er HELT sikkert. |
Jeg har ingen erfaring med at undgå arb.prøvning, desværre;)
Hvis sagsbeh. fastholder, at du skal arbejdsprøves, vil jeg mene, at du bør klage til borgmesteren (igen). Så vidt jeg husker, har du lægepapirer på, at du vil få det værre af, at blive sendt ud i noget, og så må det jo blive en klage over, at lægekonsulenten ændrer på lægernes bedømmelser, eller noget i den stil. Og så vil det da nok være en god ide, at vedlægge en kopi, af det brev hvori du får medhold i, ikke at skulle aktiveres. Ellers prøv at snakke med din læge om det, og vis ham/hende hvad sagsbeh. skriver. |
Jess, kan du bruge denne fra Hjort:
http://www.bm.dk/sw31914.asp "" Jeg kan berolige dig med, at ingen har planer om at tvinge depressive i arbejde. Det er rigtigt, som du skriver, at vi mangler hænder. Men det er bestemt ikke rigtigt, at regeringen vil tvinge depressive til at arbejde. Hele formålet med aftalen er jo netop at sikre, at folk igen får det så godt, at de kan få en normal arbejdstilværelse. Det dur tvang ikke til. Vi ved, at hver femte, der har været sygemeldt i et år, aldrig kommer tilbage til et arbejde."" |
Razmo, jeg sidder i samme fortvivlede situation, som du gør, med næsten samme diagnoser, og du rammer virkeligt plet med dit indlæg.
I lidt over ét år, har jeg nu haft en pensionssag kørende. Min (tidligere) sagsbehandler kunne tydeligt se, at det var formålsløst at arbejdsprøve mig, så hun indstillede mig til ftp UDEN arbejdsprøvning jf §18. Mine papirer siger, som hos dig, at arbejdsprøvning vil forværre min tilstand og kommunens lægekonsulent skriver endda, at hun direkte fraråder det. Dette fremgår ydleligt af min ressourceprofil. Da sagen kom for pensionsudvalget, fik jeg afslag med begrundelsen "ikke arbejdsprøvet" og, at det derfor ikke kunne dokumenteres, at min arbejdsevne var varigt nedsat, og at jeg ikke var omfattet af den gruppe mennesker, for hvem arbejdsprøvning var "åbenbart formålsløst". Jeg ankede afslaget, men beskæftigelsesnævnet stadfæstede kommunens afgørelse med nøjagtig samme begrundelse. Hverken kommune eller beskæftigelsesankenævn har tillagt mine lægepapirer og udtalelserne om risikoen ved arbejdsprøvning nogen som helst værdi overhovedet. Nåh, jo, de skriver, at de godt kan se, at jeg ikke kan arbejdsprøves lige nu, men så må en afklaring bare vente, indtil jeg får det bedre... Nu er afslaget så anket til Ankestyrelsen, og jeg venter på brev derfra... Ligesom dig, har jeg meget svært ved at se, hvad "godt", der skulle komme ud af en arbejdsprøvning. Jeg var til en samtale med en jobkonsulent mhp arbejdsprøvning for halvandet år siden. Han sagde direkte nej til at ville sende mig ud i noget, for han mente, jeg var for syg, og han ville ikke være med til at sende mig ud i et forprogrammeret nederlag. Jeg er stemplet "ikke behandelbar", men at man vil forsøge med behandling igen (jeg bliver dog ALDRIG så rask igen, at jeg kan blive selvforsørgende, men det kunne forbedre min livskvalitet lidt i det daglige) hvis og såfremt, der kommer ro på hele min situation. Og dérmed bliver jeg fanget i en ond cirkel, en "skyttegravskrig", hvor der ikke kan findes en løsning: Uden behandling, ingen mulighed for arbejdsprøvning, uden arbejdsprøvning, ingen mulighed for afklaring af mit fremtidige forsørgelsesgrundlag... Og, ja, hvad så? Står den så også på bistand til mig, til jeg bliver 65??? Jeg har forsøgt, at holde mig informeret omkring, hvordan reglerne er og bliver forvaltet fx gennem Ankestyrelsens afgørelser og praksisundersøgelser. Som jeg forstår det, er skruen blevet strammet gevaldigt på det senest. Det bliver igen og igen og igen henstillet til kommunerene, at de SKAL sørge for, at dokumentationsgrundlaget er i orden, når og hvis pension tilkendes. Og her er der specielt arbejdsprøvningen, der er fokus på. De ser arbejdsprøvning som den eneste rigtige parameter for at afgøre, om arbejdsevnen vitterligt ER varigt nedsat, og dermed, om pension kan komme på tale... Og her kunne vi så fortsætte med en diskusion af, hvilken arbejdsprøvning ville være relevant for "sådan nogen som os". Jeg kan se frem til værkstedsafprøvning, hvilket jeg har svært ved at se logikken i, ikke mindst fordi mine skånebehov slet ikke kan overholdes der, ej heller er arbejdsprøvningen individuelt tilrettelangt, som Ankestyrelsen så tit har indskærpet, at den skal være, og det har heller intet at gøre med hverken min uddannelse eller mine (få tilbageværende) interesser. Men lad det nu ligge... Til slut lige en denne: Citat:
:kram: |
Uha Razmo, jeg står jo i NØJAGTIG samme situation!!
Jeg underskrev ansøgning på førtidspension §18 December 2007, og hele 2008 har vi brugt UDELUKKENDE på spørgsmålet om arbejdsprøvning. I Junuar 2008 ville min sagsbehandler sende mig i Reva forløb, men jeg fortalte hende jo at jeg ikke kunne arbejdsprøves pga mine psykiske lidelser (OCD, angst, socialfobi, psykoser m hallucinationer, depression mm), hvorfor hun ville indhente en statusprofil fra min egen læge. Han skrev at jeg var så invalideret af angst og OCD at jeg ikke kan arbejdsprøves. Dette mente hun så ikke var nok til at udelukke arbejdsprøvningen, så hun ville også gerne have en speciallægeerklæring fra min psykiater. Han skrev at alle mine behandlingsmuligheder for forbedring af arbejdsevnen er udtømte (psykologer i massevis, 15 år på psykofarmaka med frygtelige bivirkninger og minimal effekt og endda forværring på visse punkter, fobiskole mm). Endvidere skrev han at min arbejdsevne ikke er eksisterende og at jeg ikke kan deltage i arbejdsprøvning eller andre former for revalideringsmæssige tiltag da det vil medføre betydenlig risiko for opblomstring af psykotiske symptomer. Denne speciallægeerklæring har hun parkeret hos lægekonsulenten siden Juni 2008, og i mellemtiden har hun pudset Incita/Reva på mig, som kommer her i mit hjem og skal vurderer min arbejdsevne - her kommer en sagsbehandler og en psykolog. Sidst de var her, gav jeg dem kopier af speciallægeerklæring og statusprofil fra min læge, og fortalte dem åbenhjertet at jeg IKKE vil gamble med min psyke (jeg har også 4 børn at stå til ansvar for!) og at psykologen og psykiateren har fortalt mig, at jeg IKKE MÅ udsætte mig selv for situationer der fremmer mine psykotiske symptomer (hvor arbejdsprøvning er en af dem). Dem fra Incita er her for at lokke mig ud, komme med ideer til hvordan jeg kommer i arbejdsprøvning - at de kan komme og hente mig på min bopæl og følge mig derned og hjem igen, og at jeg kan få en psykolog ved min side under hele arbejdsprøvningen. Jeg har fortalt dem, at dette allerede ER afprøvet og at det altså ikke hjælper på de signalstoffer jeg har i hjernen, om så hele den danske hær kom og fulgte mig derned, så er og bliver min psyke som den nu engang er. Og iøvrigt er det slet ikke dér skoen trykker, men noget skal de åbenbart foreslå.... Næste gang de kommer har de så læst alle mine papir, og så håber jeg at de på den måde kender mig bedre og vitterligt forstår, at jeg er et kompliceret tilfælde med multi diagnoser.... Jeg har slet ingen ressourceprofil Razmo (og har aldrig haft en!) og min sagsbehandler nægter at lave den, fordi hun mener jeg er for syg?? omvendt mener hun ikke jeg er SÅ SYG, at jeg kan undgå en arbejdsprøvning!?? Der er flere mystiske punkter i min sag, men den manglende ressourceprofil er nok den største...... Og den parkerede speciallægeerklæring er nok nummer to.... Og det faktum at jeg ALDRIG har mødt min sagsbehandler ansigt til ansigt selvom jeg har haft hende i over et år, er nok nummer tre..... Så mht om man kan undgå en arbejdsprøvning er noget jeg selv er ude i, men jeg melder løbende tilbage, min drøm og mit håb er, at jeg en dag kan skrive til alle jer virkelige syge derude, at der ér en vej uden om og at man KAN kæmpe for sin ret til at være syg - og blive hørt!! Det skal måske lige nævnes, at jeg har været syg i 35 år (jeg er 38 år) og har altid været i systemet på den ene eller den anden måde. Jeg har været på kontanthjælp i snart 21 år, har ALDRIG haft et arbejde grundet psykisk sygdom, men har 34 (læs: 34!)arbejdsprøvninger/aktiveringer bag mig, hvor INGEN er fuldført og hvor den sidste nær havde slået mig ihjel da jeg igen-igen fik en psykose der gjorde at jeg rendte rundt på Vesterbrogade i al trafik indtil folk fik hentet mig ind på fortovet og fik tilkaldt en ambulance (de troede jeg havde insulinchok!).....det var iøvrigt denne episode der fik mine øjne op for, at en arbejdsprøvning kan få en dødelig udgang!! |
Risa og HeleneKR:
Har i kontaktet hende Winnie der spurgte her på siden omkring arbejdsprøvninger der gør jer mere syge? Det har jeg, og har i ikke kontaktet hende, vil jeg kraftigt råde jer til at kontakte hende, da hun måske kan hjælpe. Hvis i ikke nåede at læse mit svar til Pia e, inden det blev fjernet igen, så kan jeg ikke sige hvad det handler om, det må i spørge Winnie selv om, da det er tys tys... ind til videre i hvert fald. Jeg vender tilbage med feedback på jeres indlæg senere, da jeg simpelthen er for smadret psykisk pt. til at side ved PC'en... kan klare 3-4 timer ad gangen, så skal jeg sove igen, og det er igen kommunen og deres hets der er årsagen... stress og depression over at der igen ingen udsigt er til afklaring... :mad: |
Jeg kender ikke lige så meget til det arbejds prøvning (andet end jeg har deltaget) ;)
Men jeg var her for 14 dage siden til møde igen igen med min sagsbehandler, og her var arbejds prøvning oppe og vende (tager mig snart sammen og skriver hele forløbet over i min historie) Men det korte af det lange er jo at jeg endnu ikke har nogen faste diagnoser pga udredning men der er en del formodninger og det var så dem vi er nød til at opdatere ressourceprofil ud fra altså hvad lægerne mener det er og hvad nu hvis det er det osv... Ved den samtale jeg havde for 14 dage siden snakkede min sagsbehandler så om at når hele den her ventetid på sundhedsvæsnet var overstået og der forelå nogen diagnoser (eller mangel på sammen :( ) så ville hun sende alle mine papir over til lægekonsulenten for at få ham til at vurdere dem og give en udtale om mine helbreds perspektiver og derfra skulle hun så vurdere om en arbejds prøvning var nødvendig eller om jeg kunne indstilles til pension på de papir ang helbred der var ... Men hun fortalte med det samme at det var sjældent at papir alene kunne gøre det , og at en arbejds prøvning ville blive på vores reva da hun mente at de havde den største ekspertise til at hjælpe (fagfolk osv ) men jeg er jo så også meget heldigere stillet end flere her da jeg ikke har hverken forbier eller angst eller noget som helst andet , men kun fysiske problemer ...(og hukommelse og koncentration) Og de ville så sørge for kørsel til stedet så jeg syntes det er fint nok...'(i sær da jeg ikke selv er sikker på at ftp er det rigtige ,men ved ikke om jeg kan gå lidt ned i tid og så forblive flekser det håber jeg ) Men når det er sagt så kender jeg til andre der har fået ftp uden arbejds prøvning hvor det var åbenlyst formålsløst men det har hver gang været pga fysiske sygdomme hvor man har kunne måle og se hvad det er der sker ... psykiske er jo noget mere diffuse, men det er ingen undskyldning for at køre folk helt ned.... Men det var det jeg tænkte Razmo kunne det ikke være en ide at bede om et tiltag ala det helene skriver om, det må være bedre end at skulle ud og risikere en kæmpe nedtur.. Det burde være forbudt for kommunener at sende folk ud til noget der er dømt til at mislykkes , hvorfor blive ved at sende folk ud til for programmeret nederlag ... :mad: Men jeg fatter ikke hvad kommunerne har gang i , jeg er i kontakt med en der har fået afslag på fleks pga manglende arbejds prøvninger... Kommunen har så valgt at de i stedet for at prøve at få den fleks igang og finde en arbejds prøvning vedkommen kan klare , så vil man heller sende ham i jobtræning og det er et krav at han er der 37 timer og det er ikke med henblik på fleks job nææ det er med henblik på det ordinære arbejdsmarked gerne i rullestol (masser af papir på at han ikke kan være på det ordinære marked og masser af læge dokumentation ) samt kommunens egne private aktøre der skriver at han maks kan have et job på 3 timer om dagen ... Sagsbehandleren kommentar til dette er , 37 timer i jobtræning eller stop på kontanthjælp (hans fleks ligger i ankenævnet ) og han er så to gange på 14 dage blevet kørt med ambulance fra virksomheden til skadestuen , og blevet ringet op af sagsbehandleren der har meddelt , nu er du hjemme og de kunne ikke finde noget , så du skal af sted på jobbet eller vi stopper kontanthjælpen .. og der er han så nu Der er noget galt i Danmark |
Citat:
|
Jeg vælger at hænge mig i følgende stykke:
Citat:
Hvis en angst ramt, bliver tvunget ud i noget som denne ikke kan magte, vil det give traumer, det vil først og fremmest sætte personen tilbage i forhold til evt fremskridt i forb med behandling, der næst vil det gøre så patienten ved ligende episoder (fx skole hjem møde) vil have endnu mindre chance for at kunne deltage, fordi vedkommende har en dårlig oplevelse i bagagen. En sådan dårlig oplevelse, vil kunne gøre så behandling lige med den slags situationer bliver helt umulig (forstå dette ret det er ikke sikkert at det går sådan, der er en forhøjet risiko for at det kan gå sådan) En psykisk "ting" kan sagtens forværres, og kan sagtens spille ind på andre områder, end lige fx møder, det hærsker der SLET ingen tvivl om i lægeverdenen, det er 110% godkendt andet må du ikke tro. Faktisk har jeg fra flere politikere at sagsbehandlerene SKAL! tage hensyn til psykiske lideler og handicaps, såvel som de skal til fysiske... men vi ved jo godt at hvad de siger og hvad der foregår gerne er 2 forskellige ting. MEN! det er jo sagsbehandlerene der bestemmer om man er i stand til at blive arbejdsprøvet, og det er ligegyldigt hvad man fejler, om det er fysisk eller psykisk er et fedt. Men sagsbehandlere er ikke læger, derfor hedder det sig at de skal vurdere ud fra lægepapirer, og det kan de til en hver tid sige at de gør, også selv om at de sider med en klient, der har flere udtalelser på at de både fysisk og psykisk ikke bør blive arbejdsprøvet, hvis sagsbehandler vurdere at de kloge tager fejl, så er det sådan det er. Jeg har en meget klar udtalelse fra både en (2 faktisk) psykiater og en psykolog at hvis de forsøger at arbejdsprøve mig, så vil de med stor sandsynlighed gøre det helt umuligt at arbejdsprøve mig nogen sinde igen, og de vil med stor sandsynlighed mindske min arbejdsevne yderligt, hvis de begynder at presse mig, (der under med en arbejdsprøvning, men ikke kun, i det hele taget) samtidig har de fået smidt i hovedet at de faktisk har frataget mig mere end halvdelen af min arbejdsevne, ved ikke at have lyttet til mig og ved at presse mig unødigt. Da jeg fik den skrevet, spurte jeg min psyk, hvad så hvis de arbejds prøver mig alligevel? hun gik ud og spurte deres socialrådgiver, som sagde: "for din egen skyld så mød op, du kan ikke gøre noget, hvis de trods udtalelser vil arbejdsprøve dig" der til sagde psyk til mig, at hvis de forsøgte alligevel var de ikke rigtig raske. Jeg kan så fortælle at de ikke er rigtig raske, jeg blev forsøgt6 arbejdsprøvet, godt nok kom jeg ikke længere end til formødet, men det var også nok til at sætte mig længere tilbage ind jeg nogen sinde havde været før. Psykologen på stedet gav sagsbehandler en skideballe for forsøget, mens jeg hørte på det, og sjovt nok sagde han akkurat det samme som min psyk havde sagt, bare hvor han sagde at han dælan rasme håbede for sagsbehandler, at jeg formåede at takle det bedre end gennemsnittet, for ellers var det nok til at jeg aldrig blev arbejds duglig igen, og hvis det skedte håbede han inderligt at jeg ville hive sagsbehandler i retten, psyken på stedet var RASENDE på mine vegne. Så galt er det nu ikke gået, jeg har mere evne nu end jeg havde den gang, jeg har fået en masse ro siden (via barsel, absolut ikke at takke kommunen for,den barsel jeg holder nu, troede de også lige de kunne indskrænke, trods loven siger noget andet) Ikke at jeg vil anbefale at man får børn når man er nede, men for mig har det uden tvivl været sundt, i forhold til at jeg så har fået noget af alt det ro, jeg havde/har så stærkt brug for, for desværre er der ikke indsat i loven at man kan have behov for ro. Det får mig i øvrigt til at tænke på en artikke, jeg stødte på.... heldigvis er der nogen der har fattet bare en lille smugle http://politiken.dk/indland/article592138.ece Der står bla: Citat:
Og der står. Citat:
|
Citat:
|
Ja det frygtede mig, at sagsbehandler er magten og enevælden i det spørgsmål der handler om arb. prøvning, og jeg må indrømme at jeg finder det som et kæmpe retsikkerhedsbrist, rent ud sagt.
Jeg kan ikke se, at det kan være så svært, at lave en lov der TVINGER sagsbehandlerne til at lytte til EKSTERNT fagpersonale, og samtidigt kræver at lægekonsulenter blander sig helt udenom disse vurderinger. Jeg blev noget negativ, da jeg læste min lægekonsulents udtalelse. Han skriver direkte, at alt hvad psykolog, psykiater og læge skriver "jo passer sammen med min stærke sociale fobi" osv... han giver altså alle eksterne fagfolk ret, og han dømmer samtidigt at min sag er så vel belyst som den kan blive (med henblik på førtidspension). Han går enda så langt som til at afslutte udtalelsen med, at selv om han mener arb. prøvning ikke vil skade noget, så er der ikke mange forhåbninger. Egentligt burde den udtalelse være god nok, men at han skriver arb. prøvning ikke skader noget, når han kan læse af psykiaterens papirer, at jeg udvikler svær angst, stress og depression af at blive "stresset op", at han så skriver at der ikke sker noget ved en arb. prøvning. Det strider imod faglige eksperters udtalelser (og min egen overbevisning), og han er i øvrigt slet ikke bemyndiget til at udtale sig om hvad jeg kan og ikke kan, når han aldrig har talt med mig, eller har erfaring på området. Når man samtidigt har en klageafgørelse på, at aktivering er medgivet helbredsskadeligt for mig, 5 timer ugentligt i bofællesskab med psykisk syge... så virker arb. prøvning altså bare endnu mere åndsforladt. De har selv erklæret medhold i dette fra jobcenterets chefafdeling, efter en borgmesterklage gik dem på klingen. Men med dette sagt... hvordan det BURDE være, og hvordan de BURDE kunne klages over ændrer ikke på sagsbehandlers vurdering aligevel... Jeg har brug for principsafgørelser, eller andre love og regler... sager og udskrifter der viser hvordan praksis BØR ske... ting man kan vise sagsbehandler og evt. andre i forb. med klager, samt indføring i resourceprofil somtillæg. Det er temmelig svært at finde noget konkræt, da emnet røret MEGET let alle steder... har kigget i praksisundersøgelser fra ankestyrrelsen, og det eneste brugbare jeg har fundet er to ting: 1. Man kan GODT indstilles via §18 uden arb. prøvning, når sagen er åbenbart formålsløs. Hvad dette så betyder, er der ingen videre forklaring om andet end at hvis det forværer en lidelse... hvordan man kan tolke et helt livsforløb sammenlagt som "årbenbart formålsløst" står der ikke noget om, selv om det efter min mening sagtens kan være tilfældet. 2. Arbejdsprøvning skal IKKE bruges som en definitiv størrelse, der bare SKAL bruges, med mindre den har et dissideret FORMÅL. Den skal altså ikke bruges, bare for at bruges... Den skal være relevant. Disse to ting peger kun på een ting: at man kan dokumentere overfor en sagsbehandler, at påstår de arb. prøvning SKAL bruges i alle tilfælde, så er de fulde af løgn, og der kan henvises til ankestyrrelssens praksisundersøgelser. Det er sådan nogle informationer vi bør have flere af på dette område... principafgørelser også, som kan belyse at andre har fået "korrekt behandling" imens man selv bliver skidt på. Kan se at flere kommer på banen som føler at de bliver hetset med arb. prøvning der forværrer, og jeg kan kun igen anbefale at man skriver til Winnie fra tråden "Arbejdsprøvning?" og får lidt "insiderviden" via PB... det er VIGTIGT! (kan ikke sige mere, da jeg er blevet bedt om at tie stille med hendes mision... i må selv spørge hende). Men hvis jeg finder nyt materiale om området i min søgen på "skyts", så skal jeg nok læsse det af her inde i denne tråd, så andre kan gøre brug af det, men der er nogle gode links til praksis om tilkendelse af førtidspension generlt, men også om tilkendelse til psykiske lidelser på ankestyrrelsens hjemmesider på: www.ast.dk http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_ps...2007_13_45.pdf http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Pu_Fø...2007_10_59.pdf Det er bla.a. i disse rapporter, jeg har fundet de to ovenstående punkter beskrevet i. Ligeledes har min kæreste skrevet til både SR Bistand, Villy Søvndal, Line Barfoed og Frank Aaen om problemet og bedt om råd og forklaring, og hvad vi hører derfra skal jeg nok også smide her ind. Citat:
Og jeg gr også direkte til arbejdsmarkedsekretariatet i kommunen, som er dem der har afgjort klagsagen om aktiveringen... de lovede mig trods alt positiv og professionel sagsbehandling fremover. Hvad angår læge/psykolog/psykiater, har jeg planer om, på et tidspunkt at vise dem sagsbehandlers intentioner og bede dem om at komme med en meget mere håndfast og klar udmelding jeg kan bruge... men jeg vil lige vente og se hvad min egen klage over helbredsforværing fører med sig... den er sendt til både arbejdsmarkedsekretariatet, og til sagsbehandleren... direktoratet bekræftede modtagelsen dagen efter... sagsbehandler har stadig ikke gjort en skid... 5 dage tilbage, så ryger der en klage over overskredet notatpligt afsted... hun blir' træt af mig, men det S***** jeg på :cool: Pointen med de klager er, at jeg VIL have afgørelse på forsvarligheden af arb. prøvning, inden jeg afleverer resourceprofilen... der skal føres nogle afgørelser ind i den, som FORHÅBENTLIGT for sagsbehandleren til at omstøde sin konklution, og søge via §18. ved §17 bliver den UDEN TVIVL afvist... og da jeg ved jeg ikke kommer i arb. prøvning nogensinde pga. helbredet, så kan jeg jo køre §17 i en uendelighed... det er DET der er så fuldstændig latterligt. -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg skal ikek have spurgt HAM i hvert fald, for der er ingen grund til at give ham nogen gode ideer... han HAR vist, at han ikke forstår sygdom, for han ser jo alle syge som et "lille sår, der blot skal have et plaster på, og så ellers ud at arbejd!" :rolleyes: -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg hæfter mig dog STADIG ved, at selv ankestyrrelsen godtager, at der er noget der hedder "formålsløs arb. prøvning"... men eneste konkrete eksempler handler om kræftramte, downsyndrom eller andre totalt grælle eksempler, som aldrig burde være ENDT i ankestyrrelsen hvis man spørger mig. Det er netop DERFOR jeg ønsker mere viden på området, for der findes meget lidt om lige netop dette problem, i kontrast til, at problemet faktisk er temmelig stort som jeg opfatter det... det ER et kæmpe retsikkerhedsproblem når man ikke hører p borgeren og fagpersonale i netop disse sager om forværing af helbredet. Man behøver altså ikke være dødeligt syg af kræft, eller retarderet down syndromer for at ens helbred kan forværes. Også hele emnet omkring MULIG FORVÆRING... hvad hvis det er psykiske ting, hvor der er MULIGHED for forværing, og at det ikke er en 100% skråsikker ting? ... er DET forsvarligt at arb. prøve sådanne borgere? ... hvem kan de kræve erstatning af, hvis arb. prøvning viser sig at smadre dem mere psykisk? Nej... man er magtesløs når man står i den "blindgyde" at helbredet er i fare... intet at forholde sig til eller smide på bordet af paragrafer... alt bunder i en sagsbehandlers menneskelighed og kompetence, i et system gearet efter økonomi og presset af beaurokrati... ikke videre fedt. -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg har før beskrevet mit autoritetshad... 20 år med systemet på nakken har sat sine spor... det er noget jeg aldrig har nævnt for hvarken fagfolk eller systemet, fordi jeg har ment, at det kun ville forværre min situation. Jeg er dog ved at være nået til at fornemme, at det er så markant, at der er tale om en personlighedsforstyrrelse... altså dvs. at ethvert tiltag fra autoriteter der går mig imod, får mig dykket lige lukt ned i kulkælderen hver gang... det er en stor vælling af system-lede, svær angst, stress og depression hver gang... og det kommer de altså til at forholde sig til fremover, og bliver jeg afklaret nærmere ang. helbred og forsvarligheden af arb. prøvning, vil jeg forklare dette. For nogen kan sådan en hjemlig ting måske give noget... men igen, det afhænger af den enkelte borger... en ting Hjort's systemer bærer præg af IKKE at være i stand til... tage hensyn til den enkelte. Vi er alle forskellige mennesker... jeg tror at alle gerne vil tilbage eller ind på arb. markedet så vidt det er muligt... men vejen dertil kan være VIDT FORSKELLIG fra den ene borger til den anden... hvad der hjælper den ene med samme diagnoser som en anden kan være vidt forskelligt. I mit liv handler det om een ting... førtidspension, til at få ro og fred... finde 100% kontrol over mit eget liv igen, uden tvang og pisk og "gode intentioner"... muligheden for SELV at finde vejen til arb. markedet, hvis jeg altså overhovedet kan. men prøv at forklare det til min sagsbehandler! :rolleyes: |
Hej Razmo
Prøv at læse dette link: http://www.ftf.dk/for-medlemsorganis...ejdsproevning/ som beskriver to sager, som ftf (fagforeningen for funktionærer og tjenestemandsansatte) har kørt - og fået medhold i - om at der kan dispenseres fra kravet om arbejdsprøvning. Begge er psykiske diagnoser, den ene er PTSD, den anden manio-depressivitet. Så der skulle da være mulighed for dig også. Desværre er der med den nye praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen nok kommet øget opmærksomhed fra sagsbehandlernes side på kravet om dokumentation, så vi kan alligevel godt støde på at "der kræves dokumentation". Jeg håber for dig at du kan få dispensation fra arbejdsprøvningen, for du skal jo også have et liv bagefter. :kram: |
Til Razmo...
I mit tilfælde er det en rigtig god ting at sagsbehandler og psykolog fra Incita kan komme hjem til mig, nu hvor jeg ikke kan komme ud til dem, ligesom jeg heller ikke kan møde op på kommunen eller til de nødvendige opfølgningssamtaler, eller jobcentret. Jeg synes det er er et rigtig godt alternativ, at de så kommer hjem til mig - jeg bliver jo nødt til at have dialog med dem der har min sag og med dem der skal fremme min sag. Det er umuligt at ikke kommunikerer med nogen hvis man vil videre.... ved så ikke om du er 'rask nok' til selv at møde op på jobcentret/kommunen osv, men jeg er desværre ikke, men ville selvfølgelig ønske jeg var:confused: De kommer heller ikke KUN for at få mig i arbejdsprøvning, de kommer også for at bevidne overfor min sagsbehandler i pensionsteamet, at jeg vitterligt ikke KAN arbejdsprøves - så der er mere tale om en håndsrækning end en straf, og de er UTROLIG søde, forstående og behagelige, og så er de også privataktører hvilket betyder at de udfører opgaver bestilt af kommunen (men er elles udenfor), så man behøver som ikke engang at piske en stemning op omkring autoritshad osv....de er der for DIG og for DIN sag! Og man skal også passe på Razmo, at man ikke kommer til at fremstå som værende uvillig i samarbejdet, for det kommer man ikke ret langt med. Og hvis du feks fortæller sagsbehandleren at du udvikler angst, stress og depression på under en time (som samtalen højest varer), så tror jeg de vil stille flere spørgsmålstegn, end de vil give svar (og fred)... Og de kan komme helt som det passer ens psyke bedst. Nogen vil have besked ugen før (og har fred med dét), andre har brug for to dage til at 'falde til ro på' hvor andre incl mig selv, helst vil vide det fra time til time (så jeg ikke får mulighed for hverken at stresse, blive angst eller tænke for meget).... Og man må selv vælge om de skal komme sammen, eller om du helst kun vil have besøg af den ene. Lige som man også må have besidder, eller flere familiemedlemmer, børn og hvad man ellers føler sig tryg ved tilstede.... For MIG er det langt mere betryggende end at skulle udenfor min dør, op i et transportmiddel, ud på et jobcenter, sidde i en ventesal, og ind til en sagsbehandler der muligvis er i sit bidske hjørne osv...og så ellers hele vejen hjem igen, muligvis i et humør der gør det svært at se meningen med noget. Synes bare lige jeg ville skrive, at det absolut IKKE er hul i hovedet som du skriver, men en håndsrækning når man er så syg at man tiltider kan komme til at spænde ben for sin egen sag.....ved ikke at kunne deltage i ret meget der fremmer sagen og samarbejdet. :kram::kram::kram::kram: |
Citat:
Nu kan jeg godt tage på kommunen hvis jeg absolut skal, og er meget vel forberedt på hvad der skal ske på diverse møder osv... at min sagsbehandler så skider højt og flot på at meddele mig herom, og smider overraskelser hver gang, er så en anden side af sagen... men det har jeg så også klaget over nu, og stopper det ikke, så er det slut med kommunale møder herfra. Sådan som jeg forstod det med hjemlige besøg, var det at man skulle "gøres klar til arb. prøvning"... og det er umiddelbart dette jeg finder fuldstændig hul i hovedet, fordi jeg synes at en arbejdsprøvning man er nødt til at forberede hjemmefra må være et sikkert tegn på nederlag på forhånd. Det er den konstante fokus på, at man partou VIL have folk ud i arbejde koste hvad det vil, ligegyldigt hvor latterligt tiltagende må virke... Jeg er selv fuldt ud klar over hvordan min vej til arbejdsmarkedet vil finde sted, hvis den nogensinde gør... det sker igennem EGEN VILJE hertil, efter lang tids fred og ro på en førtidspension... My mind is set, og der er ikke nogen der kommer til at ændre min indstilling til dette... dem der prøver får mig kun til at gå ned med stress, angst og depression... er sket adskillige gange før, og de ved det godt. Det kan lyde hårdt, brutalt og meget stædigt, men det er MY WAY, OR THE HIGHWAY! ... så enkelt er det bare. alternativet er forværet helbred, og efter min mening kan de bare se at acceptere det og handle derefter, for jeg skal ikke ødelægges psykisk blot fordi de skal spare kroner i kommunekassen, og tilfredsstille Hjort og arbejdsgiverne. Kalde det bare "personlighedsforstyrrelse" eller hvad du lyster, det kalder jeg det selv, men det er faktum. Men godt at tiltaget er der, når det virker for dig... forstå mig ret :) ... for mig er det blot ikke en mulighed. -------------------------------------------------------------------------- En anden ting er, at sådan et privat foretagende som Incita, garanteret er "vægtet" af deres success med at få folk i arb. prøvning hvis jeg gætter rigtigt... altså at de belønnes efter success, hvilket kan farve uvildigheden af Incita's arbejde... nøjagtigt som det er med eksterne jobvirksomheder. Jeg er bare generelt skeptisk for alt hvad en kommune foretager sig... miljøskadet kan man vel kalde mig :) |
Nej, men det er jo heller ikke aktuelt for dig, når du selv kan møde op på kommunen/jobcentret osv - det er jo kun for os som ikke har den mulighed pga sygdom. Men når man er så 'lost' som jeg er, så bliver man sgu så taknemmelig når man kan sidde hjemme i sin sofa med sin te og blive hørt, læst og forstået og bare have en rigtig god mavefornemmelse bagefter når mødet er slut:D
Jeg har jo slet ikke det der drive som du har, og kan da slet ikke forberede mig til en samtale på kommunen, jeg ville dø af skræk inden eller få blackout af stress og det der er værre:D Og nej, de kommer ikke for at 'gøre én klar til arbejdsprøvning' de kommer med nogle foreslag og tilbud om hjælp til at en arbejdsprøvning evt kan lykkes(som jo kan være udmærket for nogen!), alt efter hvad man nu engang fejler. Jeg ville da have ønsket at jeg havde fået de tilbud den gang jeg kunne have brugt dem!! Men kan man ikke tage imod tilbudene, jamen så skriver de som bare en redegørelse til ens sagsbehandler om, at arbejdsprøvning er umulig indenfor de rammer DE kan tilbyde. Så et eller andet sted, så kan det jo kun være til min egen fordel, for så er der en ekstra instans der fortæller at det er umuligt at arbejdsprøve mig - og dem kan jeg jo ikke få for mange af Min sagsbehandler sagde for nogle gange siden, at hun håbede på at jeg ville slippe for arbejdsprøvningen (det er den eneste gang hun har sagt noget fornuftigt), så jeg håber jo med mit lille bange hjerte, at hun 'bare' er ved at tjekke de sidste livliner, så jeg må vitterligt være med så godt jeg kan (på hjemmefronten). Så når hun siger HOP, så spørger jeg bare,,hvor højt? :kram: Citat:
I mit tilfælde vurderer de jo så, at jeg er for syg til arbejdsprøvning, så må min sagsbehandler selv konkluderer resten. Om det er nok med Reva's udtalelser + min læges + min psykiaters + psykologens samtyggende udtalelser, eller om hun finder på mere:( |
Citat:
Men fakta er, at "min" jobkonsulent har været meget obs på, at finde et job som jeg både kunne klare, og gerne ville. Det lykkedes så bare ikke. Men han har aldrig på noget tidspunkt, nævnt et ord om at få mig ud i noget, som jeg vil benævne som skod-jobs. Hele vejen igennem har jeg fået en meget fin og fair behandling. Jeg kan så have svært ved at gennemskue, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan externe aktører opfører sig. |
Lige i mit tilfælde handler dette "hjemlige tilsyn" om en meget simpel ting: muligheden for at lade op, og være i fred for alt andet udenfor mine fire vægge.
hver gang jeg bevæger mig udenfor disse fire vægge, så er jeg i "forsvars-mode"... Jeg er obs på ALT hvad der sker omkring mig... hvordan jeg ser ud, hvordan andre kigger på mig, hvad folk gør, hvad folk laver omkring mig... for mig er det en verden uden nogen som helst mulighed for at slappe af, og lade op psykisk... det svarer til at "tilslutte batteriet" og dræne "strøm"... dette fortsætter lige til jeg er hjemme igen... ikke engang på besøg hos familie er batteriet slået fra. Hvor meget batteriet drænes afhænger selvfølgelig af omgivelserne... hos familie og venner osv. afhænger det af personerne der er til stede. En tur i det offentlige med at skulle forholde sig socialt til andre fremmede mennesker er som at sætte en ledning direkte fra plus til minus på batteriet. Ingen modstand overhovedet (modstand = tryghed). Man kan ikke se det på mig... man oplever det blot som udeforstående ved, at jeg bliver træt, eller pludseligt vil hjem... men er det så mærkeligt?... min batterioplader findes kun indenfor mine fire vægge derhjemme. Hvis vi så ser på, hvad hjemlig opsøgen ville gøre ved mig, så er det faktum, at bare tanken om at skulle have folk indenfor gør, at jeg skal spekulere på hvordan jeg selv fremstår herhjemme... hvordan lejligheden ser ud... tanken om, hvad de kan finde på at kræve, når de f.eks. ser mit musik studie. Jeg har jo for en hel del penge i udstyr... hvad nu hvis de kræver det solgt!? ... tankerne om system leden... hvorfor skal de have lov til at brase her ind? ... hvorfor skal de fratage enhver kontrol over mit liv? ... jeg vil kort sagt øge strømdræningen betydeligt pga. alle de ting jeg så skal forholde mig til der kræver resourcer og energi. Alle disse tanker er mere end rigeligt til at slutte batteriet til, selv her indenfor mine fire vægge... det er batteriet alligevel når der sker modarbejdelse fra kommunens side af hvad end de er her eller ej... i øjeblikket kan jeg kun holde mig vågen 3-4 timer ad gangen og må så sove pga. den resourceprofil konklusion. Det er en kamp uden lige, at lade op herhjemme, når tankerne samtidigt dræner batteriet. Kan man så forestille sig hvad der vil ske, hvis jeg skal til at tænke på systemet skulle indenfor i min "opladerbase"? ... jeg kan godt, og det kommer IKKE til at ske!!! De bliver simpelthen ikke lukket ind! ... kræver de det en dag, så er sansynligheden for at jeg kammer over en dag stor efterhånden. Jeg har gentagne gange haft adrenalin øgende tankemønstre, af at tænke på at vende op og ned på hele sagsbehandlerens kontor en dag når det bliver for meget, og jeg udelukker ikke at det kan ske på et tidspunkt hvis de fortsætter. Ingen kender sig selv når man nærmer sig den yderste grænse. Jeg ved godt at det ikke løser noget... og jeg håber og tror på min egen selvbehærskelse, men jeg ved også, at alle mennesker har en grænse. Nogen ryger helt i kulkælderen, andre går amok. Jeg ved vitterligt ikke hvad der vil ske i mit tilfælde... så længe jeg har min base, hvor jeg kan lade op, så går det nok, men den dag de tager det fra mig... så kortslutter jeg nok på den ene eller anden måde. Folk der kender mig, og mig selv inkluderet, har svært ved at se mig kunne gå amok. Det ville være som at se Bettemus fra Garfiled tegneserierne morph'e om til et frådende monster på et splitsekund :eek: ... ikke lige en nem forestilling at gøre sig for at være ærlig... |
Jo men igen Razmo, det kommer jo heller ALDRIG til at ske i dit tilfælde, når du udmærket selv kan komme ud til dem!!
Og der er jo heller ikke tvang, det er et TILBUD de kommer med, og man er i sin gode ret til at afslå tilbudet!! Så det skal du da endelig ikke tænke mere over...det er helt frivilligt og gælder KUN for syge der pga sygdom er forhindret i at gå ud. Jeg har det nok ligesom dig når jeg går ud, men jeg kan bare ikke overskue at få det sådan, derfor bliver jeg hjemme. Og HVIS jeg endelig går ud (for at lave noget, for mig, grænseoverskridene), så bliver jeg nødt til at tage benzodiazepiner for at blive beroliget, ellers er det umuligt. Mit hjem er også min base og der hvor jeg oplader, men samtidig er det også det eneste sted hvor jeg virkelig er 'mig selv' og er fri for stressrelateret angst, ocd osv - det kommer kun i det øjeblik jeg forsøger at forlade hjemmet... Men det er vigtigt at vi her på K10, får fortalt til de andre læsere, at der ér et hjemme opsøgende tilbud, i tilfælde af de ikke ved det eksisterer, og det kunne være et tilbud de kunne være interesseret i.... Men jeg forstår dig som godt, og der er da helt sikkert flere der har det på samme måde - jeg har det da også lidt selv, men jeg har desværre ikke andre muligheder for dialog, så jeg må bare bide i det sure æble og få det bedste ud af det. Jeg kunne jo også have sagt at jeg ikke ville have de kom, men det ville jo ikke rigtigt gavne min sag.... |
Citat:
Jeg kan helt sikkert godt forstå, at der skal fortælles om muligheden for hjemlig besøg... hvis det virker som om jeg mener det er forkert, så er det en fejl, for selvfølgelig kan nogen da have fint behov for sådan et tilbud. Jeg ville bare pointere, at det ikke er alle der har psykisk mulighed for det... selv hvis jeg som dig ikke KUNNE tage til møde på kommunen (ikke at det er let, tro endelig ikke det! :rolleyes:), så kommer de ikke indenfor hos mig. |
Razmo, jeg håber ikke du har opfattet mit indlæg (indlæg 16), som et forsøg på, at sige til dig, at dette kan være en mulighed for dig, i forbindelse med evt. hjemmebesøg. :confused:
Det var IKKE det der var meningen med mit indlæg. Meningen med mit indlæg var, ene og alene, at gøre opmærksom på, at man KAN blive ordentligt behandlet af ekstern aktør (også kaldet "anden aktør"). Jeg tror, desværre, at det er de dårlige erfaringer der er flest af, men der findes altså også gode. Nu kan jeg ikke lige huske, om der ER taget beslutning om, at de IKKE vil lade dig slippe uden arb.prøvning. Men hvis det er tilfældet, vil jeg umiddelbart mene, at du skal klage over det (har indtryk af, at du har øvelsen;)), og i den forbindelse henvise til, at de gav dig medhold i, at du ikke skulle i aktivering. Underforstået: hvori ligger forskellen?.:eek: |
Citat:
Blot fordi JEG ikke kan bruge det til noget, betyder det jo ikke at andre ikke kan... slet ikke. Med hensyn til om arb. prøvning er krævet, så ved jeg det ikek endnu... jeg har klaget over at der ikk etages hensyn til mit helbred, bde til afdelingen under borgmesteren, og sagsbehandleren selv... så har i reglen to klager kørende på det samme uafhængigt af hinanden. De skal jo have vished om forsvarelsen af arb. prøvning via udtalelser fra nogen... de lytter jo nok ikke til mig... lægekonsulenten kan de lige prøve på at lytte til, for han har ikke lovmæssigt belæg for at udtale sig, og det vil blive klaget over øjeblikkeligt. Min plan er, at hvis de vil have lov til at smide mig i arb. prøvning, så må de få en udtalelse fra min psykiater på at det er forsvarligt. |
Jamen hvis jeg nu takkede nej til det hjemmeopsøgende tilbud, så ville jeg være nødt til at møde op til opfølgningssamtalerne mm, præcis som loven siger jeg skal når jeg modtager kontanthjælp. Jeg kunne også udskyde mødet ved at blive sygemeldt via lægeerklæring, men er selv meget interesseret i at få min sag belyst, samarbejde og få alt det her overstået. Jeg gider ikke trække tingene ud, hvis der bare er en lille mulighed for at at det kan gå bare lidt stærkere....
Det der med at trække tiden ud, gør min sagsbehandler pr automatik, hun bestiller ikke endet og jeg har hende også mistænkt for at tænke ØV, da jeg takkede JA til det hjemmeopsøgende tilbud (jeg har jo takket nej én gang før!), hvor efter hun 'fredede mig' (fra Januar - November):eek: Og tjooo, i princippet kan man vil godt risikere at de planter en på kontanthjælp til man er 65 år, for mig er det som også udmærket, hvis bare de skriver ind i sagen at jeg IKKE er tilrådighed for arbejdsmarked og aldrig bliver det...og ellers lader mig være i FRED. For mig handler det bare om at få fred til at komme i medicinsk behandling igen, så jeg kan holde i mine depressioner for døren, men det kræver absolut fredning på alle fronter, da medicinen forværre nogle af mine andre diagnoser og bla gør at min OCD går fra 'meget svær' til 'ultra svær'..... Men de tillader jo nok ikke total fredning på kontanthjælp, hvorfor jeg har ansøgt om førtidspension. Men HVIS man kunne lave en fredningsaftale, så mistede jeg gerne de ekstra penge og forblev på kontanthjælp indtil folkepensionen. |
Citat:
Så for mig handler det lige så meget om principper... jeg blev selv fredet efter fejlet arb. prøvning da jeg boede i Haslev Kommune... 3 år uden så meget som en eneste kontakt fra dem... fra 2003 til 2006. Jeg indrømmer, at det var rart med den fred... den gjorde at jeg turde prøve kræfter med Post Danmark da jeg flyttede til Næstved, fordi jeg havde fået ro og fred. Netop DERFOR fatter jeg ikke, at man ikke bare giver den ro og fred der skal til, så man SELV kan finde frem til hvad man gør med sit liv... så længe man bliver ved og ved og ved med at stresse, provokere, piske og sanktionere syge, så sker der rent ud sagt; IKKE EN SKID! :( En anden ting ved passiv kontanthjælp er, at du er stavnsbundet... du kan ikke flytte nogen andre steder hen uden at en ny kommune skal til at grave hele molevitten op igen, og starte forfra... det beviste min flytning til Næstved TYDELIGT... Nej tak... kontanthjælp for raske, en anden "kasse" til syge tak, ind til de er afklaret med enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension. |
Det er meget muligt at Claus Hjort Frederiksen tror kontanthjælp er en midlertidig ydelse - ved så ikke hvordan han vil forklare hvordan det så kan være, at min 'midlertidige ydelse' nu har varet over 20 år:eek:
Han måtte også gerne forklare mig, hvordan det kan være muligt at være på kontanthjælp, og aldrig ha' været tilrådighed for arbejdsmarked... Og forklare mig hvorfor mon jeg ALDRIG har haft et job!:eek: Og forklare mig hvordan det med den baggrund kan være, at de nu tror at jeg kan det hele, dobbelt:eek::eek: |
Jamen det er da nemt at forklare helenekr...
De regler og love som findes....er faktisk for det meste fine nok... Problemet er at kommunerne tilsyneladende ikke har økonomi og/eller evnerne til at overholde dem... Når claus hjort sidder og "tænker" (eller hva han nu gør)....så tænker han jo på tingene ud fra som lovene er bygget op....og der er kontanthjælp ikke en varig ydelse...plus syge mennesker ikke hører til på den ydelse... Kommunerne tænker ene og alene ud fra deres økonomi...og derfor gør de alt for at slippe billigst muligt...så de kan få deres penge til at slå til... For hvis lovene blev overholdt...og brugt som de er tiltænkt....ja så ville man ikke kunne finde eksempler på syge mennesker der har været på kontanthjælp i adskillige år... Problemet er at man fra regeringens side ikke følger op på sine love....og tvinger kommunerne til at overholde dem... Regeringen siger: Vi har givet kommunerne penge og da der jo er kommunalt selvstyre...ja så er det op til kommunerne at styre tingene....det kan regeringen ikke blande sig i (eller også vil de ikke) Men det er deres undskyldning.... Kommunerne siger: Vi har ikke penge nok og kan derfor ikke få det hele til at slå til... Det eneste kommunerne vil have at regeringen skal blande sig i....ja det er at give flere penge... Resultat: Det kommer til at gå ud over syge borgere som ikke får den tiltænkte behandling af systemet....som man med rette kunne forvente sig... ___________________________________ Lovene er der.... Mulighederne er der.. Der er bare ikke penge nok til det....(siger kommunerne..tiltrods for at regeringen siger noget andet) Hvem har ret.....ja jeg ved det ikke....jeg ved bare at systemet ikke fungere som det skal...og det skaber en masse problemer for syge mennesker i dette land... Endda så mange problemer at folk får psykiske mén af det... |
Citat:
Jeg mener det er det sidste, for ellers havde Hjort gjort noget for længst... Hjort HAR bevist, at det eneste der får ham til at løfte både egne og kommunale dyner er når arbejdsgiverne vrisser... senest set med de 4 ansøgninger om ugen, som ledige har kæftet op om at få fjernet sammen med opositionen siden det blev lavet... først da arb. giverne brokkede sig nu skete der noget. Min helt klare overbevisning er, at Hjort ER ligeglad med om lovene virker... eller rettere, så virker de, ud fra HANS hensigt... men hans hensigt ligger også kun hos arbejdsgiverne. For hjort er en syg ledig der kommer i job en success, ligegyldigt hvordan den syge har det, bare hans arbejdsgivere får lov at "presse citronen". Inderst inde tror jeg han er en af de personligheder man støder på i BT debatten... mistroiske, nedladende og "bare se at daffe ud og lav noget din dovne hund!" typen... Han pakker det bare MEGET PÆNT ind. Jeg tør væde med, at KUNNE han, så ville han gøre livet endnu værre med slavelignende tilstande overfor ledige. Jeg tror, at Hjort tror det eneste problem ikke arbejdene borgere har er ledighed. Hjort har bare måtte sande nogle nederlag efterhånden... Hans hets imod programet CheckJobnet tabte han... det er lovligt... han fik ikke sin dagpengereform igennem heller... og nu måtte han altså også fjerne sin "4-ansøgninger om ugen" regel også... han må være seriøst nedtrykt for tiden :rolleyes: Hjort kommer aldrig til at løfte dyner for at hjælpe ledige imod kommuner, så meget ved jeg... det er amerikanske fængselstilstande, hvor man torturerer fanger bag lukkede døre lignende tilstande... så længe offentligheden ikke beklager sig, så lader han kommunerne udføre svinestreger som de har lyst til... det er jo "bare ledige"... han skelner ikke engang imellem rask og syg... kun arbejder og ledig. Derfor er det vigtigt, at vi ikek alle bare sætter os ned og ønsker varig kontanthjælp i årevis... bevares, jeg har selv tænkt tanken om evig kontanthjælp flere gange, bare for at få fred og ro... tanken ER skam besnærende selv for mig, hvis det er eneste udvej... men jeg har så valgt, at det skal være løgn... ALT skal prøves af først... samme medicin som de selv bruger; "Alle muligheder skal være udtømt, før der tildeles discount førtidspension"..... fra min side af i hvert fald. |
Satans også du er førtidspensionist Web, du ville have været meget bedre end Hjorten til posten!!! Selv din hjemmeside kan rumme alle....og alle meninger.
Bare rolig Razmo, jeg kaster heller ikke håndklædet i ringen, ligesom jeg heller ikke udtrykker ønske om varig kontanthjælp på kommunen. De skal bare ikke tro jeg er grisk og ser penionen som en guldgruppe, for jeg er bedøvende ligeglad med pengene, jeg vil bare have fred. De holder jo fandeme på de pensioner som var det døren til himmerriget, og selv BT's debattører ser FTP som syges førsøg på at spinde uberettiget guld... Men selvfølgelig skal vi slås og kæmpe for vores ret til at få det vi er berettiget til, og vi er berettiget til FTP indtil det modsatte er bevist. |
Helenekr
Amen det kan da ikke passe. Hvor bliver jeg skræmt fra vid og sans over historier som din. 34 arbejdsprøvninger? Ingen fuldført! 21 åe på kontanthjælp? hvordan kan det lade sig gøre? Vil du ikke give lov til, at >Hjorten ser dit indlæg, eller skriv til ham...jeg vil så gerne se hans svar, når han nu siger, at han ikke vil tvinge depressive i arbejdsprøvning!!!!Det er jo formålsløst og uværdigt over alle grænser, det du er ude i!!! Jeg sender et stort knus til dig.(og alle andre men lignende historier herinde) Eva |
Citat:
Men kontanthjælpssats ER stadigvæk for lille en ydelse til at man kan leve et anstændigt liv i mine øjne... der skal ikke mange ekstra faste udgifter til før end det løb er kørt... blot noget ekstra gæld, så er løbet meget nemt kørt. Citat:
Jeg tror mange med disse handicaps render rundt en evighed på kontanthjælp, og nok mesdt fordi socialrådgiverne ikke ind til nu har lært hvordan man spotter disse syndromer. Der burde være en klokke der ringer, når der er gået et vidst stykke tid, og en psykiatrisk udredning sat i værk for at finde årsagen. Problemet med det er blot, at udredninger koster penge. Blev der sat tidligere ind i disse tilfælde, kunne man meget nemmere undgå, at folk falder udenfor arb. markedet inden de er kørt i sænk med Stress, Depression og angst som er typpiske følgelidelser i disse tilfælde. Dette er blot en enkelt situation der kan fosage 20+ år på kontanthjælp... andre muligheder er den indlysende kassetænkning. Der skal ikek meget mere end en modarbejdende/udspekuleret socialrådgiver med trang til kassetænkning/fordomme før end løbet er kørt for både ledige og syge borgere. Hvad der så undrer mig mest er, at når man ENDELIG får taget sagen i egen hånd, og hamrer i bordet og kræver sig afklaret... så ikke engang DER kommer man nogen steder, for så skal man til at kæmpe med et enormt tungt afklarings-system der i bund og grund opfatter dig som luddoven og arbejdssky, lige til du har bevist modsat ved at hive dig igennem alt det du ikke KAN klare... for at bevise du ikke KAN klare det. Alt dette tager også tid. Jeg ser ADSKILLIGE helt åbenlyse sager, som bare ingensteder kommer... også selv om man tydeligt kan se at det aldrig vil ske at personen kommer i arbejde. Bare det at man ikke tager hensyn til arbejdsmarkedets "konjukturer" synes jeg er dybt godnat... hvad nytter det at visitere til fleksjob, når arbejdsgiverne ikke engang gider tage de 25% ledige der har været imens der var arb. nok, og de skreg på hænder? Og hvordan ser fremtiden ud for alle dem visiteret til fleksjob, men som er ledige og fik kontanthjælp inden de blev visiteret? ... de kan se frem til kriseperiode på flere år, på en ydelse der svarer til kontanthjælp... altså fattigdomssats, uden udsigt til arbejde. Det kan godt ske, at 80'ernes førtidspensioner har skræmt politikerne, da de blev smidt i nakken på borgere der nemt kunne arb. i fleksjob, men at man ligefrem er løbet helt over i den modsatte boldgade synes jeg er forrykt. Der burde være et maksimum på antallet af arb. prøvninger man kan tillade sig at smide borgere igennem, der bør være regler om, at socialrådgivere SKAL tage hensyn til læger, psykologer og psykiateres vurderinger. Alle visiteret til fleksjob bør have ledighedsydelse fra de er visiteret, lige gyldigt HVILKEN sats de var på inden. Det handler kort og godt om at give kommunerne både incitamenter, men også lovpligtigt pres til at afklare borgere så HURTIGT som muligt, og uden at det gør forskel i deres økonomi om de vælger arbejde, fleks eller førtidspension. Det skal ALDRIG være et spørgsmål om økonomi, arbejdsmarkedets konjukturer eller fordomme der afgør tilkendelser af disse ydelser. Når det er på plads, så vil disse 20+ årige sager begynde at rasle væk. |
Citat:
Sidst skrev jeg hele møllen på mitansvar.dk men tre dage efter lukkede han siden ned, så heller ikke dér fik jeg svar:eek: Men tak for knuset, det varmede da trods alt:D :kram: |
Åhe helenekr så det er DIN! skyld siden er blevet lukket, godt gået *gg* (husk nu at se jeg griner ;) )
|
Jaaa, jeg fik sgu også helt dårlig samvittighed, hahaha....;)
:kram: |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:24. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension