K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Ressourceforløb (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=93)
-   -   Ressourceforløb og pension (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36087)

Georgie 31-01-2018 20:47

Ressourceforløb og pension
 
Snart bliver jeg (60år lige om lidt) indkaldt til samtale om ressourceforløb. Der er intet sket i min sag siden, jeg fik afslag på føp i 2013. Troede egentlig bare ressourceforløb var for unge under 40år som Beskæftigelsesministeriet beskriver. Men men, da jeg fylder tres snart får jeg også adgang til min aldersopsparing. Hvis jeg er i ressourceforløb da, hvordan står jeg så mht til den? Det må vel høre under formue og det må man jo gerne have, hvis man er i ressourceforløb eller hvad? Er der nogen der ved noget om dette?:confused:

MistyMiss 31-01-2018 21:58

Eneste forskel ang over og under 40 år, er at dem under 40 år ikke kan sige nej til mere end 1 ressourceforløb. Det kan dem over 40 år godt. Meeeen dem over 40 år så ikke krav på fleksjob/førtidspension hvis de siger nej til nyt ressourceforløb. Det kan i princippet godt ende i kontanthjælp.

På ressourceforløbsydelse må man godt have formue :)

Aktivloven:
"§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. "


Og:
"73. Formue er fx

penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l.,
kapitalpensioner,
kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,
lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v.,
biler,
sommerhuse."

Da det er "fx" er det ikke KUN de omtalte. Dvs andre typer pensionsopsparing er også formue :)
Hvis man får udbetalt løbende fra sådan en ordning (hvis man kan det), ved jeg dog ikke om det er indtægt.
Men hvis du får hele beløbet udbetalt, eller bare har adgang til pengene, hedder det formue :)

Georgie 31-01-2018 23:21

Tusind tak for svaret. Det skabte langt bedre overblik. Dog et sidste spørgsmål, hvis man kommer fra kontanthjælp og over i ressourceforløb i min alder, så kan man risikere, at falde tilbage på kontanthjælpen, hvis man ikke indvilger i mere end ét ressourceforløb? Er det rigtig forstået?:confused:

MistyMiss 01-02-2018 09:16

Det er desværre helt korrekt forstået,
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=186728
"Hvis borgeren er over 40 år, har borgeren ikke pligt til at tage imod mere end ét ressourceforløb.

Hvis borgeren ikke ønsker et nyt ressourceforløb, men fortsat søger om forsørgelse fra kommunen, skal kommunen i samarbejde med borgeren tage stilling til, hvad der så skal ske. Kommunen skal tage stilling på grundlag af alle de muligheder, der findes for hjælp udover ressourceforløb, fx kontanthjælp og tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. At borgeren afviser et ressourceforløb, er ikke ensbetydende med, at borgeren har ret til førtidspension, hvis borgeren ikke opfylder betingelserne for det."

MEN det kan jo sagtens være at de kan tage stilling til din sag efter første ressourceforløb :)

Georgie 01-02-2018 10:43

Tusind tak for alle de gode og brugbare oplysninger:):)

MistyMiss 01-02-2018 15:23

Kan tilføje at på ressourceforløbsydelse er du heller ikke omfattet af kontanthjælpsloft, 225-timers reglen, og så hedder det 5 ugers ferie om året, hvor det jo på kontanthjælp er 4 uger, maks 2 uger i træk :)

Georgie 01-02-2018 16:10

Super og mange mange tak:)

MistyMiss 01-02-2018 16:14

Glæder mig at kunne hjælpe :D


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:33.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension