K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Kommunen har planer om at raskmelde mig imorgen (https://www.k10.dk/showthread.php?t=16014)

Marjen 04-01-2011 16:49

Kommunen har planer om at raskmelde mig imorgen
 
Jeg skal til møde imorgen på jobcentret, hvor min sagsbehandler telefonisk har lagt op til, at de vil raskmelde mig. Jeg har min sagsbehandler fra fagforening med.

Privat er jeg gift,har et barn på 10 år og 3 børn på 6 år. I forbindelse med sidste graviditet/fødsel har jeg gået hjemme i næsten 3 år, dette var en hård tid og da jeg skulle igang med at arbejde igen, resulterede det i stress. En meget slem omgang.
Dengang var jeg på sygedagpenge og blev meget hurtigt sendt i virksomhedspraktik. Dette kunne jeg slet ikke overskue og jeg magtede ikke at sige fra, derfor fandt jeg selv et job 25timer om ugen. Langsomt begyndte det hele at gå fremad, jeg søgte et andet job,da jeg pludselig trængte til udfordringer, og fik det. Det job var fysisk hårdt, jeg er social og sundhedsassistent. Og det kunne min krop slet ikke klare. Jeg fik langsomt flere og flere smerter og har været sygemeldt flere perioder i 2010. Er nu fyret pr.28.2.2011
Har været ved 2 reumatologer, som begge konkluderer, at jeg skal revalideres.
Jeg går til psykolog, da denne sygeperiode også har resulteret i stressrelateret depression, hun mener slet ikke jeg er i stand til at arbejde lige nu, da de krav der bliver stillet til mig privat, er det eneste jeg kan klare lige nu.
Kommunen har sendt mig til yderligere en reumatolog, som også konkluderere, at jeg skal revalideres, dog gav han mig en anden diagnose end de andre.
Den lægefaglige konsulent, har så konkluderet, at min tilstand er stationær og at jeg sagtens kan arbejde med skånehensyn. Og derfor vil de så raskmelde mig imorgen.
Hvordan er reglerne??
Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på??
Og skal jeg så tilbage til det job jeg er fyret fra så længe jeg får løn??

sibt 04-01-2011 17:23

Hvad siger din egen læge? Måske ville det være en bedre idè at bede om en henvisning til en psykiatiker. Jeg har svært ved at se at en eller flere reumatologer kan udtale sig om depression og stress. Egentlig må lægerne ikke udtale sig om, hvilke ydelser eller ordninger en person bør være på, men kun udtale sig om dine sygdomme og hvilke indflydelse dine sygdomme kan have på din arbejdsevne.

Så er der dit timetal, med mindre du kan bevise at din nedsatte arbejdstid på 25 timer om ugen skyldtes din sygdom så bliver det svært at få tilkendt fleks, revalidering bliver også svært/umuligt at få, uansèt reumatologerne anbefaler dèt, for revalidering forudsætter at du kan magte fuld tid nu eller på sigt.

Men alt det ved din fagforening godt, og det er godt du har en fra fagforeningen med til det møde.

Men gå til din læge for yderligere henvisning, til en specialist i depression og stress. En reumatolog er ikke ekspert i psykiske sygdomme af dèn karakter, og måske ville det være godt at påpege dèt til mødet i morgen. Det virker helt forkert at du er sygemeldt for depression og stress og så beder kommunen om udtalelser fra reumatologer. Det bør kommunen have en ordentligt forklaring på.

MTVRV1 04-01-2011 17:33

er du ikke blevet fritstillet af din arbejdsgiver, så du får fuld løn i nogle måneder
kommer an på hvor længe du har været ansat

de har godt nok været hurtige i din sag, jeg hørte ikke en meter fra kommunen før mit halve år med fuldløn var overstået
havde ingen direkte diagnose på det tidspunkt
så må sige der er kommet andre boller på suppen, efter januar 2010 og den nye lov om sygedagpenge

men som sibt skriver, få en henvisning til en psykiater, via egen læge
du skal vide at en psykolog ikke må stille diagnoser
kun i samarbejde med en psykiater
så en kommune vægter ikke en psykolog noget særligt, hvis det står alene

Susanne2412 04-01-2011 17:41

Citat:

Oprindeligt indsendt af sibt (Send 142461)

Så er der dit timetal, med mindre du kan bevise at din nedsatte arbejdstid på 25 timer om ugen skyldtes din sygdom så bliver det svært at få tilkendt fleks, revalidering bliver også svært/umuligt at få, uansèt reumatologerne anbefaler dèt, for revalidering forudsætter at du kan magte fuld tid nu eller på sigt.

Det er ikke helt rigtigt at det er svært at blive tilkendt fleks fordi man inden har valgt at arbejde 25 timer, jeg er selv tilkendt fleks efter 25 timers arbejdstid inden, og jeg kender flere der er det, det er bare ikke så mange man hører om nok fordi de fleste kan klare et 25 timers job.

Men hvis lægekonsulenten mener du kan arbejde med skånehensyn, så skal det da afklares, og det gøres under sygemelding.

Marjen 04-01-2011 18:08

Grunden til at jeg har været ved reumatolog, er pga mine smerter. Men de har stillet 3 forskellige diagnoser.

Har deltaget i et projekt for stress og depressionsramte via kommunen, men kun været der 2 gange, da kommunen de andre gange selv har aflyst. D.21.12 10 blev det meddelt, at dette stoppede pga nye lovgivninger. 2 dage efter ringede min sagsbehandler og meddelte at de påtænker raskmelde mig imorgen.
Har været sygemeldt siden 17/8-10, fyret pr.1.12.10 med 3 mdrs varsel, får altså løn indtil d.28.12.11, så ja, lige præcis med dette er kommunen hurtige,og synes tydeligt jeg kan mærke ændringerne her pr.1.1.11.

Vil snakke med min læge om psykiater.

Er henvist til smerteklinik, men har først fået tid d.11.10.11(ja, I læste rigtigt )

sibt 04-01-2011 18:27

Citat:

Oprindeligt indsendt af Susanne2412 (Send 142465)
Det er ikke helt rigtigt at det er svært at blive tilkendt fleks fordi man inden har valgt at arbejde 25 timer, jeg er selv tilkendt fleks efter 25 timers arbejdstid inden, og jeg kender flere der er det, det er bare ikke så mange man hører om nok fordi de fleste kan klare et 25 timers job.

Men hvis lægekonsulenten mener du kan arbejde med skånehensyn, så skal det da afklares, og det gøres under sygemelding.

Det er da ok og meget glædeligt, hvis IKKE det er spor svært at få tilkendt fleks, men min erfaring er bare anderledes end din. Jeg kender flere der har fået nej til fleksjob, fordi de i forvejen ikke havde fuld tid.

Selv om du og andre har fået fleksjob, uden det var svært - så mener jeg at det efterhånden er blevet meget svært, især for deltidsansatte i forvejen, og det er vel ok at jeg i et svar giver udtryk for dét.

Du deler dine erfaringer, det samme gør jeg.

TimeGuest 04-01-2011 18:44

Generelle betragtninger:


Nu skal man være opmærksom på, at man ikke kan raskmelde en syge borger, man ikke har haft i konsultation og undersøgt grundig.

Kommunen har ingen mulighed for at undersøge og evaluere en borger grundigt i en lægefaglig kontekst - det kan kun borgerens egen eller anden læge eller en speciallæge.

Kommunens lægekonsulent har heller ikke denne beføjelse - dvs. borgeren bør få på skrift hvem der er ansvarlig for at raskmelde borgeren og gå herefter vidre med sagen evt. med påstand om at kommunen udøver kvaksalveri, jfr. autorisationsloven om virke som lægefaglig.

Det skal bemærkes, at kommunens lægekonsulent beskrives som en administrativ læge påstået uden ansvar iht. lægeløftet og autorisationsloven, hvorfor lægekonsulenten i denne funktion ikke kan udtale sig om en borgers helbred.

Marjen 04-01-2011 20:30

Timeguest:
Ved ikke om jeg forstår det rigtigt, som du skriver. Betyder det, at den lægefagligekonsulent og heller ikke sagsbehandleren må raskmelde mig??

MTVRV1 04-01-2011 20:37

er ikke helt sikker

Men ring i morgen til din egen læge og sætte lægen ind i din situation
det er nok det bedste råd

ritalindy 04-01-2011 21:19

Blir du efter en meget hård omgang sendt direkte ud i 37 t. praktik?


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:21.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension