Fant lige denne
 

Ophævelse af afgørelse vedrørende kommunal lægekonsulent
Relevante love
Centralstyrelsesloven
Læger

Afgørelses type
Anonymiseret afgørelse
Sagsnummer: 0660129
Offentliggørelsesdato: 20. aug 2007
Faggruppe: Læger
Speciale: Almen medicin, incl. Vagtlæger
Juridisk tema: Lægeerklæringer

Resumé | Vis afgørelse


--------------------------------------------------------------------------------

En 36-årig kvinde havde den 9. august 2000 en samtale med en kommunal lægekonsulent. På grundlag af samtalen og sagens akter fremkom lægekonsulenten den 20. oktober 2000 med en vurdering til brug for patientens pensions- og sygedagpengesag.

Det fremgår af lægekonsulents referat af samtalen, at patienten mødte op med sin far og oplyste, at hun havde problemer med skimmelsvamp i sin bolig samt tillige havde fibromyalgi, kapaltunnelsyndrom, hukommelsesbesvær og træthed. Hun gav udtryk for, at lægekonsulenten var inkapabel til at håndtere hendes pensionssag, hvortil lægekonsulenten henviste til, at han ville bruge eksperter til at udtale sig om hendes helbredsklager.

På grundlag af samtalen og sagens akter konkluderede lægekonsulenten, at der ikke var grundlag for at rejse en pensionssag, idet patientens indeklimagener kunne bedres ved boligsanering. Desuden anførte han, at der ikke var mulighed for at forlænge patientens sygedagpenge.

Lægekonsulenten anførte til sagen, at han ved samtalen og i sin efterfølgende erklæring kun foretog en gennemgang af patientens helbredsproblemer, idet det ikke var hans opgave som lægekonsulent selv at undersøge hende men udelukkende at komme med en samlet vurdering på baggrund af behandlende lægers undersøgelser. Hans konklusion hvilede således på en helbredsvurdering ud fra behandlende lægers konklusioner.

Der blev klaget over, at lægekonsulenten ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patienten og på denne baggrund drog forkerte konklusioner i sin erklæring.

Nævnet traf afgørelse i sagen den 31. januar 2002 og fandt ikke grundlag for at kritisere lægekonsulenten for hans behandling af patienten og i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring.

I september 2004 anmodede patienten nævnet om at genoptage sagen, idet hun blandt andet har anført, at hun aldrig har fået nævnets afgørelse, ligesom hun heller ikke havde haft lejlighed til at udtale sig, inden nævnet traf afgørelse i sagen.

Nævnet fandt grundlag for at imødekomme anmodningen om genoptagelse af sagen, hvor nævnet traf afgørelse den 31. januar 2002, idet nævnet fandt, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved behandlingen af sagen.

Nævnet ophævede herefter den afgørelse, der blev truffet den 31. januar 2002 vedrørende lægekonsulentens behandling af patienten den 9. august 2000 og i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 20. oktober 2000.

Patientklagenævnet oplyste, at nævnet ikke behandler klager over sundhedspersoner, når disse fungerer i administrative stillinger, for eksempel som sagkyndige i en socialforvaltning, idet de omtalte personers virksomhed ikke består i at deltage i eller have ansvaret for patientbehandling. I det omfang de nævnte personer for eksempel afgiver skriftlige voteringer i enkeltsager, er deres virksomhed ikke omfattet af pligtbestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed i eksempelvis lægelovens § 6, og voteringerne kan heller ikke betragtes som lægeerklæringer efter lægelovens § 8.

Videre oplyste nævnet, at klager over de pågældende lægers opførsel, vurderinger og voteringer skal rettes til den pågældendes arbejdsgiver i den konkrete funktion.

Nævnet fandt på denne baggrund, at patientens klage over lægekonsulenten ikke kunne behandles af nævnet.

Godt fundet Færselsuheld.

Endnu et eksempel på at læge, Jytte Hestbech har ret i sine påstande.
Se www.jyttehestbech.dk Hilsen Peter

Tænkte bare at vi så tit læser at lægekonsulenten ikke er underlagt lægeloven, nu kan vi så se det i virke. Altså det med at man ikke behandler sådanne sager i patienklagenævnet.