K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   Kan jeg ikke blive "forlænget"? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14551)

Girlscout 30-09-2010 22:15

Kan jeg ikke blive "forlænget"?
 
Er der nogen der kan hjælpe.... Jeg har været på sygedagpenge i 52 uger til jul... og har fået varsel om ophør.

I april 2010 fik jeg diagnosen Borderline personlighedsforstyrrelse og kronisk migræne.

Jeg er skrevet op til psykoterapi, ventetid nu ca et halvt år.

Jeg kan ikke komme i afklaring, da min tilstand ikke er stationær, og jeg ikke er færdigbehandlet, og psykiateren vurderer at der er gode behandlingsmuligheder, men ikke nødvendigvis til fuld arbejdsdygtighed.

Jeg synes det er skuffende, at jeg ikke kan få forlænget sygedagpenge, i det mindste indtil jeg starter behandling.

Hvad tror I, er der håb, hvis jeg anker?

Jeg håber I hjælper, da jeg har 3 børn (alene), og en lejlighed der koster 6000 kr plus forbrug. Jeg er bange for kontanthjælp, og for "loftet"

Girlscout 30-09-2010 22:19

Forlængelse kan ske:
1. når det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret
– hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked,
og altså ikke til støttet beskæftigelse.
2. når det er nødvendigt med en arbejdsprøvning eller anden afklarende
foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne.
3. når dagpengemodtageren er under, eller venter på lægebehandling,
men forventes arbejdsdygtig inden for 2 x 26 uger. I praksis er det en
betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning
om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig indenfor denne periode.
4. når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger
af en arbejdsskade.
5. når der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social
pension.
6. når dagpengemodtageren lider af en uhelbredelig (livstruende) lidelse

popiae 01-10-2010 07:33

Så vidt jeg ved skal man fratrække den tid du afvendter behandling.

VH Popiae

Girlscout 01-10-2010 08:03

Ja, men der sagde hun, at lægen skal sige at det er overvejende sandsynligt at jeg vender tilbage til fuld beskæftigelse, indenfor 2x 26 uger. Og det er det desværre ikke.

Men paragraf 7, som ikke kom med i nr 2 indlæg, siger at den skal forlænges, hvis der er en pensionssag igang. Vil det sige, at hvis jeg søger pension nu (med kontrol), så skal de forlænge mine sygedagpenge?

Enteneller 01-10-2010 14:17

Hej K41,

Hvorfor skal du vente 1 år på psyko terapi, er det en bestemt psykolog eller form for gruppe terapi du skal i og hvem har foranlediget dette ? Det er vel ikke i din egen interesse at vente 1 år på om muligt at få det bedre ? Så jeg mener du har nok ikke selv valgt den kommende terapi, er det kommunen så burde de jo "bøde" for at vente på at du kommer i behandling.

I dag er der endnu ikke noget der "officielt" hedder førtidspension med kontrol, de fleste kommuner holder sig til at dette kun er for transplanterede patienter. Det er rigtigt at man iht. §27 stk. 7 kan få forlænget sine sygedagpenge såfremt man søger førtidspension. Denne kan du enten selv søge, hvorefter kommunen udfra det der ligger i din sag vil vurdere om du kan være berettiget til pension. Alternativt og det bedste ville være at din sagsbehandler startede en pensionssag for dig iht. §18, men der ved jeg ikke om du er "kommet så langt".

Jeg tror din sag kommer til at hænge på den behandling der først kan finde sted om et år. Guderne må vide hvorfor, jeg kunne ikke selv have ventet på psykolog så længe, så kan det næsten være lige meget. Er det psykiater, så må der da være andre ?

Kh. EE

Girlscout 01-10-2010 18:13

Hej Enteneller:
Det er den psykiater der undersøgte mig, der har ventetid. Men hun har speciale i personlighedsforstyrrelser, så derfor er jeg tryg ved hende, og måske derfor er der lang ventetid. Det sidste jeg hørte er et halvt år.

En psykolog skal jeg jo selv betale, og da det er over flere år, er det alt alt for dyrt.

Min sagsbehandler sagde, at hun ikke kunne starte en sag, fordi min tilstand ikke er stationær. Og det bliver den ikke, før jeg er godt i gang med behandling, tidligst.

Der er muligvis andre psykiatere der har kortere ventetid, men så skal jeg starte forfra, fopr ventetiden starter fra man er henvist, og det blev jeg allerede i november sidste år... der var ventetiden opgivet til TO ÅR.

DAT som er effektivt mod borderline, kan jeg ikke få, da jeg ikke er dårlig nok (ikke selvskade og ingen indlæggelser)... ja, så får man det for at klare sig godt.... :-(

Du siger spykolog,.,,, hvem betalte for det?

Enteneller 01-10-2010 19:24

Hej K41,

Jeg havde en sundhedsforsikring, der dækkede mine psykolog behandlinger da jeg startede for 3 år siden. Jeg "sluttede" så med det i begyndelsen af 2010. Den seneste psykiater jeg fik lavet special erklæring ved, mente også at psykolog og terapi i det hele taget er et afsluttet kapitel for mig, denne behandlings mulighed er udtømt, så langt så godt.

Desværre kom jeg alt for sent til psykiater og blev medicineret, men det er jo fordi mange praktiserende læger mener at psykologi kan gøre det alene. Den første psykiater jeg var ved i 2007 (min. 1 år for sent), ville jeg også i praksis hos, for hun åbnede "min verden" for mig. Desværre havde hun ikke praksis mere, men lavede kun speciallæge erklæringer. Dog fik jeg en anden, med ca. et par ugers vente tid og ham har jeg endnu og det går fint.

Jeg fatter endnu ikke at du har skulle vente et år, at der ikke er andre psykiatere der kunne tage dig før. Et eller andet sted er det jo med til at ødelægge din mulighed for at få forlænget dine sygedagpenge. Du kunne have været godt igang med din udredning nu og igang med afprøvning af dine behandlingsmuligheder. Jeg ved sørme ikke lige hvordan du ellers kan blive forlænge måske ved andre.

Har du været i arbejdsprøvning og må du det ?

Kh. EE

Girlscout 01-10-2010 20:08

Hej EE
Jeg kan ikke komme i arbejdsprøvning, fordi jeg ikke er færdigbehandlet..
Det virker lidt håbløst... men vil det sige, at hvis jeg SELV søger pension, efter §17, så kan de ikke stoppe mine sygedagpenge? Det´lyder lidt for nemt...

Enteneller 02-10-2010 09:31

Hej K41,

Ja det så jeg godt i starten af dit indlæg. Mange bruger §17 som sidste udvej for at blive på sygedagpenge, men det er jo en stakket frist for de fleste. Formodentlig ender en evt. §17 også med afslag for dig og det kan være at du får svar ret hurtigt eller formodentlig senest 3 mdr. efter ansøgning.

Hvad siger din sagsbehandler omkring din sag ? Er der ikke mere af gøre for dig i sygedagpenge regi ?

Kh. EE

Girlscout 02-10-2010 09:32

Min sagsbehandler gennemgik alle 7 muligheder, og mente ikke der var nogen af dem der kunne bruges..


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:10.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension