K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Fejl i lægeattest til kørekort! (https://www.k10.dk/showthread.php?t=36807)

Bricko 16-12-2018 17:25

Fejl i lægeattest til kørekort!
 
Måske hører spørgsmålet ikke til her, men jeg prøver!
Min søn er ved at tage kørekort, og har i den forbindelse fået foretaget en lægeattest. Vi kiggede blot kort på den, og observerede intet mistænkeligt (vi er næsten sikre på, at den blot sagde han var ok)!

Nu har han så fået besked fra Rigspolitiet, hvor han nu er stemplet som stofmisbruger, og ikke kan få kørekort, før om tidligst 6 måneder, efter flere "uplanlagte" narkotest!

Dette er naturligvis en fejl, ingen tvivl om det!

Men hvem skal vi forlange får styr på det? Jeg frygter, at jeg bliver sendt frem og tilbage mellem egen læge og politiet, uden at nogen får denne påstand fjernet fra min søns journaler (både hos læge, men også politiet. Det vil jo fremtidigt kunne give ham utroligt store konsekvenser!

Og derudover, kan der vel teoretisk være en ung fyr, der kan få kørekort, uden at skulle bevise, at han er "clean" (fordi hans oplysninger, på en eller anden måde er endt i min søns papirer)!

Håber på lidt hjælp og gode råd, da mit mentale overskud ligger lidt lavt! :eek:

MistyMiss 16-12-2018 18:37

Hvis man kan, så tænker jeg at første skridt ville være, at søge aktindsigt i lægeattesten, ved dem der har modtaget lægeattesten.
Hvis der så står en anden persons navn på lægeattesten, vil det jo være ret nemt at bevise at der er en fejl.
Om det så er læge der har sendt den forkerte, eller politiet der har byttet rundt på dem efter modtagelse, må så være op til dem at finde ud af :)

Hvis der står det korrekte navn og cpr nr på selve lægeattesten, men oplysningerne ellers er forkerte, så må fejlen ligge hos lægen. Og så må det være op til læge at underrette politiet om fejlen.

Bricko 16-12-2018 21:27

Tak for svar! Vi har prøvet at se attest via sundhed.dk, men vi kunne ikke finde den! Jeg må høre lægehuset i morgen!
For i orden, det skal det blive!

MistyMiss 16-12-2018 22:26

Når kommunen beder om en lægeattest, er det kommunen der betaler for den og henter den via nogen bestemte blanketter.
Når man skal have aktindsigt i en lægeattest som kommunen har bedt om, søger man aktindsigt ved kommunen.

Jeg kunne forestille mig at for at få aktindsigt i denne lægeattest, er det måske politiet der skal søges aktindsigt ved.
Så hvis i søger aktindsigt i sagen ved politiet, kan i se den lægeattest der ligger i sagen ved politiet.
Her vil i kunne se om det er en andens lægeattest der ligger i sagen, eller om det er din søns lægeattest, men med "forkert indhold". Hvis det er sidstnævnte er det lægehuset der har klokket i det.

phhmw 16-12-2018 23:25

Bricko....
 
... du ringer ind til juristerne ved politiet, som har sendt jer meddelelsen og sætter dem ind i sagen.

De er ganske flinke og fornuftige, bed dem om aktindsigt.

I meddelelsen står sikkert nævnt et navn og tlf nr.

I forbindelse med kørekortfornyelse har jeg talt ofte med dem. Gør det allerede mandag morgen, så kommer der gang i en ny situation.

Hilsen Peter (y)

Pip 17-12-2018 01:00

Normalt når poderne tager kørekort, så skal de have lavet en lægeattest, man skal huske at have pasfoto med til den osv.
Så udleveres den af lægen i en forseglet kuvert der ikke må brydes, og afleveres til kørelæreren eller på kommunen. Her var det kørelæreren der tog sig af det.

Man kan så bede lægen om en kopi, og man har krav på at måtte få en kopi. Lægen bestemmer så om den er gratis eller koster 10 kr i kopiafgift.

På den kopi kan du se hvad han har skrevet, og den kopi kan du vise politiet, og høre hvordan fejlen udbedres.

Bricko 17-12-2018 14:00

Som ventet var fejlen ved politiet! Men mage til arrogante medarbejdere har jeg da aldrig mødt! De kan intet gøre uden samtykkeerklæring fra sønnen! Men det kunne nu være et spørgsmål om vilje til at rette deres egen fejl. De kunne blot modtage hans cpr nummer, og så konstatere at de har lavet en (menneskelig) fejl, rette det snarest, og alle vil være tilfredse!
Men nu venter jeg på sønnen for fri, så han kan lave en samtykkeerklæring via Eboks, og så kontakt igen osv.... Det er lidt "skrankepaveri" og manglende vilje i mine øjne!

Tazoom 17-12-2018 14:10

Det er lettere hvis din søn selv tager kontakten til politiet.

MistyMiss 17-12-2018 14:52

Citat:

Oprindeligt indsendt af Bricko (Send 367021)
Som ventet var fejlen ved politiet! Men mage til arrogante medarbejdere har jeg da aldrig mødt! De kan intet gøre uden samtykkeerklæring fra sønnen! Men det kunne nu være et spørgsmål om vilje til at rette deres egen fejl. De kunne blot modtage hans cpr nummer, og så konstatere at de har lavet en (menneskelig) fejl, rette det snarest, og alle vil være tilfredse!
Men nu venter jeg på sønnen for fri, så han kan lave en samtykkeerklæring via Eboks, og så kontakt igen osv.... Det er lidt "skrankepaveri" og manglende vilje i mine øjne!

Hvis din søn er fyldt 18 år er han jo myndig. Og i så fald ville det være ulovligt hvis politiet udleverer noget til dig, eller handler på din henvendelse, uden din søns samtykke.
Så det er ikke manglende vilje, men derimod et spørgsmål om din søns retssikkerhed :)

Bricko 17-12-2018 17:02

Jeg er naturligvis klar over, at de juridisk har ret til at afvise mig. Men jeg bliver vred over arrogance og nedladenhed, som jeg oplevede i dag!
Min søn har nogle "udfordringer" der gør at han ikke er stærk i kommunikation med andre. Og skulle han tale med en med denne arrogance i stemmen, kunne han nemt blive sat til vægs både psykisk med også mht ytringsmestring. Så gudskelov han ikke var til stede, ved samtale.
Men brev afsendt af ham, og derudover samtykkeerklæring til os (forældre).
Så må vi overveje evt klage vhja lydoptagelser.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:57.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension