K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang fleksjob (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=27)
-   -   Passende Fleksjob (https://www.k10.dk/showthread.php?t=8342)

Annette Christensen 25-04-2009 07:04

Passende Fleksjob
 
Hej.
Jeg er socialrådgiver, men blev sygemeldt i 2004 pga. stress og depressioner. Er i 2007 godkendt til fleksjob og er nu ansat i et cateringsfirma, mere eller mindre som rengøringskone . Det betyder bl. andet at min løn er meget lille i forhold til socialrådgiversatsen, men det betyder også at mine arbejdsopgaver er trivielle og uinteressante. Desuden har jeg pga. en mangeårig arbejdsindsats som sygehjælper ikke en ryg, der er særlig egnet til hårdt fysisk arbejde. Jeg er dog glad for, at jeg har noget at leve af, men spekulerer på, om der da ikke kan findes et mere interessant job, som jeg ville kunne bestride, mine arbejdsevnebegrænsninger til trods.

Det er således, at jeg har fået konstateret en affektiv bipolar lidelse (type 2, den milde form), kronisk depressivitet samt udbrændthed. Som følge deraf må jeg ikke have mere end 20 timer ugentlig- ej heller udsættes for stress.

Forvaltningen har stået meget stejlt på at jeg ikke skal arbejde som socialrådgiver, men jeg tænker alligevel på om, der da ikke skulle findes en eller anden niche, hvor der findes et job til mig, som jeg kan bestride.
Er der nogen, der kan byde ind med noget? Enten med en god ide eller også med viden om steder, hvor man kan få hjælp til at komme videre med dette her.
Venlig hilsen Annette Christensen

Stella 25-04-2009 10:36

Citat:

Forvaltningen har stået meget stejlt på at jeg ikke skal arbejde som socialrådgiver, men jeg tænker alligevel på om, der da ikke skulle findes en eller anden niche, hvor der findes et job til mig, som jeg kan bestride.
Så vidt jeg ved så er det dig der bestemmer hvad du kan og ikke kan...ikke forvaltningen...rengøring er da det hårdeste job du kan få ?

Et lille kontorjob lyder da mere fair...jeg ved ikke hvad du kan gøre ..men du kan prøve at finde et fleksjob selv der passer mere til dine ønsker.

de skal altså lytte til dine ønsker også...

Hejdien 25-04-2009 19:24

Med de kvalifikationer du har så kan jeg da ikke lade være med at tænke socialrådgiver, jobkonsulent eller ligende , men hos en privat aktør hvor der måske ikke er det sammen pres ovenfra som kan brænde en hver anstændig socialrådgiver ud :)

Hvad vil du selv ,kunne du tænke dig at komme tilbage til gammelt fag ? eller er der andre ting du kunne tænke dig (rådgivning eller ligende ) du kan jo til hver en tid skifte arbejde til andet område , dog skal du huske at have det nye job inden du siger det gamle op og vil som Stella sige at det ikke er kommunen der skal bestemme dit job ....

Prøv evt at se om du kan søge job 15-20 timer om ugen og få dem lavet om til fleksjob .. det kan lade sig gøre og netop din uddanelse må der være stort behov for i disse dage ...

Hold evt øje med denne side http://www.ijobnu.dk/sw44788.asp eller læg en annonce ind på jobnet hvor du skriver hvad du kan og hvad du søger...

zuza 25-04-2009 19:29

Husk også, at du kan forlange at få et fleksjobbevis af kommunen, så du har nemmere ved selv at søge job.

Jeg tænkte også på et socialrådgiverarbejde... måske i en anden kommune end din egen. Der er jo mangel på dem.

Evt. i en funktion, hvor der ikke er så stresset.

:kram:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:52.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension