K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Politik og Samfund (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=31)
-   -   Retspraksis vidensbank, domme (https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515)

phhmw 23-03-2018 08:52

Rebild-børn får historisk stor erstatning efter misbrug
 
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/in...BKzYfs?ocid=sf

De misbrugte børn fra den såkaldte Rebild-sag får historisk stor erstatning. Det står klart, efter kommunen og børnenes repræsentanter torsdag har indgået et forlig, skriver Jyllands-Posten.

Rebild-sagen er en af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende sager om seksuelt misbrug og kommunalt svigt.

Rebild Kommune har indvilget i at betale 450.000 kroner til hver af de 10 børn fra storfamilien. Det sker seks år efter, at børnenes far i 2012 blev idømt 12 års fængsel for grove seksuelle overgreb på seks af sine egne børn og to andre.

Samtidig undskylder kommunen ikke at have grebet ind i tide, på trods af gentagne underretninger fra bekymrede skolelærere, pædagoger og borgere. Kommunens svigt betød, at overgrebene kunne fortsætte i årevis.

Erstatningen er den største af sin art herhjemme. Det næsthøjeste beløb på 300.000 kroner blev i 2014 betalt til pigen i den såkaldte Tønder-sag.


phhmw

Igen og igen ser vi at KL, Kommunernes Landsforening ikke varetager den enkelte borgers interesse.

"Efter at Tønder Kommune betalte godtgørelsen, slog Kommunernes Landsforening fast, at der ikke er hjemmel til at udbetale godtgørelse direkte fra kommunekassen uden en domstolsprøvelse. "

Både i Tøndersagen og Rebild sagen har vi set usaglige nærmest hysteriske forsvar med påstande om, at kommunerne ikke har gjort fejl, både fra politikernes og KL`s side af.

Derfor lyt ikke til kommunale politikerne, embedsmænd, jurister og kontorchefer. Tiden har vist en anstændig domfældelse.

Lad det ikke ske igen!

http://www.k10.dk/showpost.php?p=322848&postcount=296

Hilsen Peter (y)

Reno 24-03-2018 17:10

Forliget i Rebild-sagen blev holdt hemmeligt for KL
 
Jeg har ikke adgang til jp.dk, men kan læse de skriver:

Kommunernes Forening, KL, blev holdt helt uden for den spektakulære aftale, som kommunaldirektør Jes Lunde og repræsentanter for de 10 misbrugte børn i Rebild-sagen præsenterede torsdag.

Hidtil har KL ellers spillet en aktiv rolle i lignende sager og direkte frarådet kommuner at udbetale erstatninger med henvisning til, at der ikke er »hjemmel« til det.


https://jyllands-posten.dk/protected...mmeligt-for-kl


KL mener altså der ikke er hjemmel til det eller sagt med andre ord, det er imod loven.

Og jeg som troede det var folketinget der fremlægger og vedtager landets love:evil:

phhmw 10-04-2018 07:34

Bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v.
 
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=196775

I medfør af § 15 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1. Kommunen ser i en sammenhængende periode på 6 måneder (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Tidspunktet regnes fra ansøgningen om hjælp efter lovens § 11.

phhmw.

Gennemgå altid dine policer, kontrakter hvis kommunen kræver at du skal opsige, bruge af dine pensionspenge, før du modtager hjælp fra kommunen.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 18-04-2018 17:14

Korte nyheder, blog... som gør dig klogere.
 
https://elmer-adv.dk/blog/

VELKOMMEN TIL VORES BLOG
HER FINDER DU KORTE NYHEDER & UPDATES

Hilsen Peter (y)

phhmw 23-04-2018 22:22

Viborg Kommune dømt til at betale 740.000 kroner til kvinde, der ikke blev arbejdsprø
 
https://www.fyens.dk/modules/mobile/...fbrefresh=true

En ny dom fra landsretten ser ud til at ændre domstolenes praksis med at tildele erstatning til borgere, som ikke er blevet behandlet ordentligt i det kommunale system.

I februar i år blev Viborg Kommune således dømt til at betale en erstatning på 740.000 kroner til en kvinde, som ikke var blevet arbejdsprøvet inden for de 39 uger, der oprindeligt var sat af til det. I stedet havde jobcentret lukket sagen, for så et par år senere at visitere hende til et fleksjob - uden en arbejdsprøvning.

Kommunen, der ellers havde vundet sagen i byretten, blev dømt til at betale det indtægtstab, kvinden havde haft i de år, der var gået, fordi retten vurderede, at man havde lavet fejl i sagsbehandlingen.

Men nu har landsretten sendt et signal, hvor man siger: I er godt nok kommune, men I er underlagt de samme erstatningsregler som alle andre. Og hvis I ikke kan nå det inden for den normale tid, må I ansætte nogle flere. Ellers koster det, siger jurist Alf Banke.


Hilsen Peter (y)

phhmw 08-05-2018 22:53

Principiel dom: Sygedagpenge kan ikke standses med tilbagevirkende kraft
 
https://sn.dk/Koege/Principiel-dom-S...artikel/744643

Selv om en Højesteretsdom allerede i 2015 fastslog, at kommuner ikke må stoppe udbetalinger af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, har Ankestyrelsen omgået reglerne og vejledt kommunerne til at fortsætte den praksis.

Men det er ulovligt, fastslår en ny principiel dom fra landsretten. Igen.
Dommen kan betyde, at en lang række borgere kan få genoptaget deres sager, oplyser fagforeningen FOA i en pressemeddelelse, sendt til DAGBLADET Køge tirsdag.


https://www.foa.dk/global/news/press...-retssikkerhed

Pressemeddelelse

Tirsdag den 08.05.2018


Landsretsdom vigtig for borgernes retssikkerhed

Udbetaling af sygedagpenge må ikke standses med tilbagevirkende kraft, lyder principiel landsretsdom, som viser, at borgernes retssikkerhed hele tiden udhules. Det skal vi bekæmpe, siger FOA-formand Mona Striib.


Ankestyrelsen kan anke Landsrettens afgørelse frem til 1. juni 2018.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Bekymrende, at Ankestyrelsen taber en del sager ved de civilretslige domstole.

Hilsen Peter (y)

Venligst ingen debat i denne tråd.

phhmw 09-05-2018 15:45

Erstatning på 330.000 kr. til lærer efter fyring. Tårnby kommune
 
https://www.folkeskolen.dk/634527/er...Wgj8frOp6No67t

Forskelsbehandling: En lærer ville på nedsat tid efter en sygemelding på grund af stress og hovedpine som følge af whiplash-skade. Det afviste Tårnby Kommune og fyrede læreren. Nu skal kommunen betale 330.000 kr. i erstatning til den afskedigede lærer.

FORSKELSBEHANDLING

Af forskelsbehandlingsloven definerer forskelsbehandling således: "enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national eller etnisk oprindelse".

Af Ligebehandlingsnævnets afgørelse fremgår det, at "det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som lærer".

Erstatning lød på 330.000 kr. plus 25.000 kr. i rentetilskrivning.


Hilsen Peter :evil: som ønsker konsekvens ved ulovligheder.

phhmw 20-05-2018 23:16

Information om domme fra JURAinfo
 
https://www.jurainfo.dk/domme/

Hilsen Peter (y)

ladybird 24-05-2018 12:23

Der er afsagt dom i min revalideringssag mod kommunen.

Rettens begrundelse og afgørelse:
Det fremgår af sagen, at xxxxx Kommune........ traf afgørelse
om, at xxxxxx ikke var berettiget til forlængelse af revalideringspe-
rioden efter udløbet jobplanen ("Min Plan")........ med den begrundelse, at hun ikke fulgte jobplanen, jf. aktivlovens § 53 og § 56.
Kommunen revurderede sin afgørelse xxxxxc men fastholdt sin tidligere vurdering.
Det lægges til grund, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse........ erklærede kommunens afgørelse ugyldig, idet kommunen havde truffet
afgørelse uden at inddrage rehabiliteringsplanens forberedende del i en opdateret version, herunder med aktuelle lægeoplysninger. Udgangspunktet i
praksis er, at forvaltningen bliver erstatningsansvarlig for tab lidt som følge af en ugyldig afgørelse. Retten finder ikke anledning til at fravige udgangspunktet i denne sag, hvorfor kommunen har pådraget sig et ansvarsgrundlag.
Da xxxxxx ikke har kunnet opnå revalideringsydelse i perioden mellem kommunens afslag og påbegyndelsen af den nye revalideringsperiode
efter Ankestyrelsens afgørelse, har hun lidt et tab svarende til den manglende
revalideringsydelse i perioden, og retten finder ikke grundlag for at antage, at xxxx har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.........
........ Efter sagens udfald skal xxxxx Kommune til xxxxx som mandatar for xxxxxx betale sagens omkostninger med xxxxx kr. til dækning af udgifterne til advokatbistand. Ved fastsættelsen af omkostninger-
ne er der lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang.


Thi kendes for ret:
Sagsøgte xxxxx Kommune, skal inden 14 dage betale sagsøgeren,
xxxxx som mandatar for xxxxxx, xxxxxx kr. med
procesrente fra den xxxxxx samt sagens omkostninger med
xxxxx kr.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=32224

phhmw 26-05-2018 22:07

KOMMUNEN ER DIN ARBEJDSGIVER. Skade, forværring
 
En borger på Facebook spørger:

Hvem dækker ved forværring af ens sygdom, når man er i resourceforløb ?


Er du på kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse og som følge deraf aktivering, jobtræning, jobafklaring, ressource forløb, virksomhedspraktik, nytte job eller andet, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik og Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats.

Så anses kommunen som din arbejdsgiver, og er de facto erstatningsansvarlig, såfremt dine fysiologiske og psykiske helbredsmæssige problemstillinger opstår eller forværres, under forløbet.


http://news.socialhjaelp.dk/2016/08/...-arbejdsgiver/

Men det er de færreste, som er bekendt med, at kommunen faktisk kan holdes ansvarlig, på lige fod med en ordinær arbejdsgiver, hvis du bliver mere syg, eller kommer til skade under dit forløb. End ikke kommunerne, husker at det faktisk er tilfældet: at de er erstatningsansvarlige over for borgeren.

Arbejdsskadesag.
Er du i et forløb, gennem din kommune, og du i forvejen har fysiske, eller psykiske helbredsmæssige problemstillinger og oplever, at disse lidelser forværres under dit forløb, så skal du oprette en arbejdsskade sag.

Hvordan dette gøres kan du se her:

http://www.aes.dk/Arbejdsskader/Andr...ingssager.aspx

Det er af væsentlig betydning, hvis du mærker forværringer af dine lidelser:

At du kontakter egen læge
At du fortæller det sted, du er i et forløb, at du oplever disse forværringer
At du oplyser din sagsbehandler/socialrådgiver om forværringerne
At du sygemelder dig

OPLYS KOMMUNEN OM AT DE ER ERSTATNINGSANSVARLIGE JF. LAB. § 113

Lovhenvisninger, kilder og afgrænsning.

Jeg anvender Schultz Lovportaler, men henviser til Socialjura.dk da det er en side, som alle har adgang til. Socialjura.dk er mere overskuelig end Retsinfo.dk, og Socialjura.dk bliver hurtigere opdateret end Retsinfo.dk. Det er lettere at finde bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser på Socialjura.dk, fordi de er henvist til i selve lovteksten.

Det er forsøgt, at afgrænse lovgivningen til det mest relevante, således at det er lidt mere overskueligt at forholde sig til indholdet i artiklen, hvis man ikke har let ved at forstå Juraens, til tider kryptiske formuleringer. Ligeledes er det afgrænset, fordi det er muligt selv at fordybe sig i paragraffernes kringelkroge, hvis man ønsker det.

Lovgrundlaget.
Jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), kapitel 20 § 113 stk. 1[1] fremgår det:

”at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. ”

For at kunne anvende LAB § 113 stk. 1 er det nødvendigt at se på, hvad der står i kapitlerne 10 og 11:

”Kapitel 10[2] Vejledning og opkvalificering

32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. ”

” Kapitel 11[3] Virksomhedspraktik og nytteindsats

42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, 11 og 14, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik. Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. ”
I begge kapitlers paragraffer, skal der lægges mærke til, at der henvises til personer der er omfattet af (LAB) § 2, derfor skal ser ses på hvad der står i (LAB) § 2 og de tilhørende punkter.

LAB § 2 fortæller hvem der er målgruppen for lovgivningen, jf § 2 nr. 1-5 fremgår det at målgruppen er:

”1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,
3) Personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,
4) Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
5) Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge. ”
Jf. LAB § 2, Nr 11-14 fremgår det at målgruppen er:

”11) Personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter,
12) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
13) Personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og
14) Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter. ”
Lovbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen på området, er mere dybdegående og kan læses her:

http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-308-2015/

Du skal kigge på:

Kapitel 1 – Målgruppen
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101899

Kapitel 8 – Vejledning og opkvalificering
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101910

Kapitel 15 – Erstatning
o http://www.socialjura.dk/content-sto...-2015/#c101918

Kilder
http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

http://www.socialjura.dk/content-sto...3-af-308-2015/

http://www.aes.dk/Arbejdsskader/Andr...ingssager.aspx

[1] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

[2] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

[3] http://www.socialjura.dk/content-sto...sesindsatslov/

Tillæg.

KOMMUNEN ER DIN ARBEJDSGIVER II


http://news.socialhjaelp.dk/2016/09/...bejdsgiver-ii/

Oplever du, at dine helbredsmæssige problemstillinger forværres, er det væsentligt at du følger den vejledning herunder, hvis du ønsker at rejse en arbejdsskadesag, og holde kommunen erstatningsansvarlig jf. Lov om aktiv beskæftigelse § 113.

Før dagbog under dit forløb

Går til din “arbejdsgiver”, der hvor du er i forløbet.

Kontakt din Koordinerende socialrådgiver.

Kontakt egen læge.


phhmw

Men læs begge artikler nøje igennem

Hilsen Peter (y)

75.416

phhmw 27-05-2018 08:51

Kommunens Forpligtigelser
 
http://socialhjaelp.dk/kommunen%20skal.html

Kommunen har forpligtigelser, som den skal overholde. Her er der bl.a. tale om Lovgivningen i form af de forvaltningsretlige sagbehandlingsregler. 

phhmw

"KAN" & "SKAL" love, som jeg anbefaler du forstår til fulde.
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...l-bestemmelser

De forvaltningsretlige sagbehandlingsregler.

Retsprincipperne


Vi husker: Ingen kan kører sin sociale sag, uden at have fuld aktindsigt i alt, hvad andre skriver om en. Hvad der findes på skrift er senere grundlag for en afgørelse om din sociale og økonomiske fremtid.

Aktindsigt ved alle.
https://www.k10.dk/showpost.php?p=361701&postcount=13

Hilsen Peter (y)

phhmw 28-05-2018 21:31

Love, domme, nyttig viden
 
http://www.juraport.dk

Hilsen Peter (y)

phhmw 31-05-2018 16:24

Erhvervsevnetabserstatning tilkendt efter to gange hjemvisning fra landsretten
 
https://elmer-adv.dk/nyheder/erhverv...a-landsretten/

Denne sag er et ganske illustrativt eksempel på, at en person godt kan være berettiget til erhvervsevnetabserstatning, selvom den umiddelbare årsag til forværringen af de erhvervsmæssige forhold skyldes lidelser, der ikke er arbejdsbetingede. I denne sag var der således tale om et samlet rygmén på 12 %, hvor den oprindelige skade havde ført til godtgørelse for knap halvdelen (5 %), og hvor der nu efterfølgende er tilkendt erhvervsevnetabserstatning svarende til 25 %.

Udsat for rygskade i 2003

Genoptagelse af arbejdsskadesagen afvist

Nye afgørelser om erhvervsevnetabserstatning – genbrug af gamle akter

Efter anden dom i samme sag blev der truffet en realitetsafgørelse

Efter landsrettens dom – der således var den anden dom i samme sag – har Ankestyrelsen nu – 1½ år efter dommen – truffet en realitetsafgørelse, hvorefter den tilskadekomne er tilkendt erhvervsevnetabserstatning svarende til 25 % med virkning fra 1. januar 2011.

Kvinden blev således endeligt berettiget erhvervsevnetabserstatning, men det er dog tankevækkende, at sagen har skullet føres to gange ved domstolene – to gange ved landsretten – uden at domstolene selv har fundet det fornødent at tage stilling til et samlet erhvervsevnetab, men blot hjemvist.


Hilsen Peter (y)

phhmw 25-06-2018 21:49

WHO sletter tidsfrist for lægehjælp efter traumatiserende hændelser.
 
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...heder_e2rtm8gf

WHO sletter tidsfrist for lægehjælp efter traumatiserende hændelser. Det kan lette vejen til erstatning for krigsveteraner.

https://www.facebook.com/ehmerpramming/

Hilsen Peter (y)

vasen 25-06-2018 23:12

Citat:

Oprindeligt indsendt af phhmw (Send 364120)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...heder_e2rtm8gf

WHO sletter tidsfrist for lægehjælp efter traumatiserende hændelser. Det kan lette vejen til erstatning for krigsveteraner.

https://www.facebook.com/ehmerpramming/

Hilsen Peter (y)

Fantastisk og forhåbentlig tillykke til de mange afviste.
Så håber jeg bare, at de ikke i stedet får diagnosen, funktionel lidelse.
Venter spændt på den nye liste fra WHO.
Men uanset så har de danske styrelser og store dele af lægestanden det ret hovskisnovski med hensyn til det de internationale diagnoser lister. Vi Har jo svindleren, dr. Fink. ::(

phhmw 26-06-2018 13:39

Mistet sygedag*pengerefusion giver ikke arbejdsgiver ret til at modregne i løn
 
https://www.jurainfo.dk/universitet-...saettelse-2-2/

Østre Landsret har fastslået, at arbejdsgiver ikke kan modregne tabt refusion i en medarbejders løn, uanset at det skyldes medarbejderens manglende medvirken ved kommunens opfølgning.


En medarbejder havde under en sygemelding undladt at udfylde kommunens oplysningsskema til brug for udbetaling af sygedagpenge. Den manglende medvirken til kommunens opfølgning var ikke undskyldelig, og medarbejderen mistede derfor sin ret til at modtage sygedagpenge.

En arbejdsgivers ret til refusion for betaling af løn under sygdom gælder kun i det omfang, medarbejderen ellers ville have haft ret til sygedagpenge. Derfor kunne arbejdsgiveren ikke opnå refusion.

Hilsen Peter (y)

phhmw 22-10-2018 16:33

Kim på kontanthjælp chikanerede sagsbehandlere: Her er dommen
 
https://www.avisen.dk/kim-paa-kontan...PEJhH3jZ3NVQfo

Kontanthjælpsmodtageren Kim Osbøl idømmes en bøde på i alt 5.000 kroner for at have kommet grove ytringer rettet mod tre sagsbehandlere på de sociale medier.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 26-10-2018 08:55

På et tidspunkt skrev han følgende på hjemmesidesiden k10.dk,
 
https://www.berlingske.dk/danmark/sa...kaldt-so-luder

»Jeg blev frustreret og tænkte: »Hvad er ideen med det her? Hvorfor gør han det her?««

phhmw

HVORFOR?

HVORFOR?

HVORFOR?


Kløften imellem befolkningsgrupperne bliver større og større. Vi må rette os efter de civilretsigedomstole. PUNKTUM.

Bemærker at k10 oftere og oftere bliver nævnt af pressen.

I samme periode, hvor vi lukker og slukker.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 29-10-2018 12:44

Kritisk sygdom
 
https://fagbladet3f.dk/artikel/nu-fa...xpWgwWLKEvvYeE

En mand får mulighed for endda to erstatninger for kritisk sygdom, efter han har vundet en sag i Ankenævnet for Forsikring.

Et pensionsselskab kan ikke bare nøjes med at give et medlem eller en kunde et hurtigt, løseligt og overfladisk svar. De skal som den professionelle part sørge for en ordentlig, fyldestgørende og dækkende rådgivning.

Hilsen Peter (y)

phhmw 31-10-2018 09:17

Fyret fleksjobber vinder retssag: Får erstatning fra arbejdsgiver
 
https://www.avisen.dk/fleksjobber-vi...ng_522375.aspx

En kvinde i fleksjob har vundet en sag i landsretten og kan nu få en erstatning svarende til en normalt ansat. “Det er en stor sejr,” siger HK’s næstformand.

Afgørelsen vækker glæde i HK:

- Det er en stor, principiel sejr. Retten har fastlagt, at man for det første ikke bare kan fyre en fleksjobber, fordi vedkommende er udeblevet fra en sygefraværssamtale. Personen i fleksjob skal derudover have en erstatning, som er på lige vilkår med dem, der er normalt ansat, siger næstformand i HK, Martin Rasmussen til Avisen.dk.

I dommen blev der lagt vægt på tre forhold, som var med til at afgøre sagen:

- At arbejdsgiveren ikke tilbød at gennemføre sygefraværssamtalen telefonisk – som det er muligt efter sygedagpengelovens § 7 a, stk. 2.

- At arbejdsgiveren ikke havde hentet dokumentation for den fyredes sygdom, for at undersøge, om der var tale om lovligt fravær.

- At den fyrede ikke blev ordentligt varslet, om konsekvenserne ved at udeblive fra samtalen.


Hilsen Peter (y)

phhmw 05-11-2018 12:50

KOMMUNEN ER DIN ARBEJDSGIVER ved skader under forløbet
 
Er du på kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse og som følge deraf aktivering, jobtræning, jobafklaring, ressource forløb, virksomhedspraktik, nytte job eller andet, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik og Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats.

Så anses kommunen som din arbejdsgiver, og er de facto erstatningsansvarlig, såfremt dine fysiologiske og psykiske helbredsmæssige problemstillinger opstår eller forværres, under forløbet.


http://news.socialhjaelp.dk/2016/08/...SRQ3J-gRHIHSE4

Arbejdsskadesag.

Er du i et forløb, gennem din kommune, og du i forvejen har fysiske, eller psykiske helbredsmæssige problemstillinger og oplever, at disse lidelser forværres under dit forløb, så skal du oprette en arbejdsskade sag.

Hvordan dette gøres kan du se her:


https://www.aes.dk/Arbejdsskader/And...ingssager.aspx

Anmeldelse af skader sket under aktivering

Skader, som er sket i forbindelse med aktivering (Arbejdsprøvning / jobtræning), skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (se kontaktinformation).

Når du anmelder skader, der er sket i tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det vigtigt, at du bruger de nedenstående blanketter til anmeldelsen.

De to typer sager knytter sig til forskellige bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - og skal derfor ikke anmeldes som "normale" arbejdsskader.

Blanketter til anmeldelse af skader sket i aktivering
Anmeldelse af skade sket i tilbud om vejledning og opkvalificering (PDF)

Anmeldelse af skade sket i tilbud om virksomhedspraktik (PDF)

Læs mere om aktiveringssager
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiveringssager – en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles (pdf)

Arbejdsskadeloven og personer under uddannelse – uddybende beskrivelse

Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl. (pdf)

OBS: Indholdet er under opdatering og er derfor ikke fuldt opdateret

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 865 af 01/07/2010 - Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
Dækker aktiveringsordningen

Bekendtgørelse nr. 937 af 26/11-2003 - Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring for uddannelsessøgende m.fl.
Dækker både uddannelsessøgende og aktiveringssager

Husk også at anmelde til Arbejdstilsynet
Hvis der er uarbejdsdygtighed ud over den dag, hvor skaden skete, skal en skade også anmeldes til Arbejdstilsynet.

phhmw

Begynder du nu, at forstå hvor vigtigt det er at have fuld aktindsigt ved alle og under hele forløbet?

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-11-2018 11:58

Domme og retsudvikling
 
Flere henviste link fra Elmers er ændret, men findes her i oversigten:

https://elmer-adv.dk/domme-og-afgoerelser/ hvor du kan finde hvad du søger.

Hilsen Peter (y)

phhmw 08-11-2018 12:02

Politiker stævner en kommune:
 
Ulf Baldrian Kudsk Harbo

Jeg har sammen med andre gode kræfter i lang tid arbejdet på en almen-nyttig forening der skal rejse erstatningskrav over for kommuner der har truffet ulovlige afgørelser.

I dag sender jeg så det første krav om erstatning til Herning kommune på vegne af en borger.
Et krav på over 500 tusind kroner pga. manglende oplysning af sagen, passivitet fra kommunens side og en ulovlig afgørelse (ifølge Ankestyrelsen) om at give mentor i stedet for at påbegynde en sag til rehabiliteringsteamet da jeg som borgerens partsrepræsentant søgte om et ressourceforløb på det foreliggende grundlag efter borgeren i over 3 år ingen indtægt havde haft og var meget alvorligt syg.

Hvis kommunen afviser kravet skal der søges fri proces og kommunen skal stævnes.

Mega spændende hvad der nu sker i denne sag, men også at den omtalte forening er meget tæt på at blive offentlig tilgængelig.


phhmw svar på Facebook

Peter Hansen Ulf Baldrian Kudsk Harbo Til din orientering som du lige skal vide findes: https://elmer-adv.dk/nyheder/manglen...ejdsproevning/ og https://elmer-adv.dk/nyheder/mangelfuld-sagsbehandling/ og https://elmer-adv.dk/.../fortidspens...gevirkende.../ og https://elmer-adv.dk/nyheder/retssag...tyrelsen-2015/ og https://elmer-adv.dk/nyheder/socialretlige-sager/. og https://elmer-adv.dk/.../viborg-kommune-domt-til-at.../ og https://elmer-adv.dk/.../ankestyrels...kobenhavns.../. og https://elmer-adv.dk/.../ostre-lands...dborgssund.../. og https://elmer-adv.dk/.../ostre-landsret-dommer.../. samt https://elmer-adv.dk/.../solrod-kommune-domt-til-at.../. Alle domme, som du kan have interesse i, at kende til og som findes her: https://elmer-adv.dk/domme-og-afgoerelser/ Held og lykke med sagen. Med venlig hilsen (y)

phhmw 09-11-2018 09:31

Landsretsdom: Kommuner har pligt til at vejlede borgere 2018
 
https://www.foa.dk/global/news/nyt-f...7gL3JdARE8GneA

Det var Struer Kommunes pligt at vejlede 58-årige Karen-Grethe Bigum Pedersen om hendes ret til invaliditetsydelse. En ny afgørelse i Vestre Landsret viser, at kommunerne har et ansvar for at informere borgerne om deres ret til ydelser.

Dommen er principiel, fordi landsretten nu har slået fast, at kommunens manglende vejledning af borgere kan suspendere en forældelsesfrist, fortæller FOA-medlemmets advokat, Mads Krøger Pramming.

”Uvidenhed om lovgivningen kan normalt ikke suspendere en forældelsesfrist. Det princip skaber nogle ekstremt urimelige situationer, hvor det forventes, at borgerne kender lovgivningen lige så indgående som fagpersoner. Men nu har landsretten afgjort for anden gang, at der er en undtagelse fra dette princip,” siger Mads Krøger Pramming.

Landsretten har dømt Struer Kommune til at betale medlemmet 83.465 kr. i manglende ydelse i perioden 2008 frem til 2013 sammen med procesrente og sagens omkostninger.


Hilsen Peter (y)

phhmw 10-11-2018 12:34

Må man opsige en medarbejder, når fleks*job*ordningen ophører?
 
Hvad viser dommen?

Dommen viser, at en arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejder, hvis medarbejderens fleksjobordning og dermed tilskuddet til ansættelsen ophører, fordi folkepensionsalderens indtræder. Efter Sø- og Handelsrettens opfattelse er en sådan opsigelse ikke udtryk for forskelsbehandling.

Dommen er anket til Højesteret, som nu skal tage endelig stilling til sagen.


https://www.jurainfo.dk/maa-man-opsi...utm_medium=rss

Hilsen Peter :confused:

phhmw 14-11-2018 08:48

Måske kan du stoppe tilbagebetalingen af kommunalt boligindskudslån
 
http://www.hertig.it/da/2018/11/14/b...oRMh9f_c3gKkNE

Nedenfor kan du læse en skabelon, du kan bruge, hvis du bliver trukket for indskud i boligindskudslån.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

1: Det skal handle om den lejlighed, du nu bor i. Lejligheden skal være i almennyttigt boligbyggeri

2 A: Trækket på boligindskudslånet skal være begyndt inden fem år efter, du flyttede ind

2B: Eller: Din husstand er fortsat på kontanthjælpsniveau eller tilsvarende

Da afbetalingen er ulovlig, skal den stoppes, og det er for mig at se oplagt at bede om, at det du allerede har betalt ind, bliver tilbageført til din konto.

Filen kan downloades her.

Hilsen Peter :confused:

phhmw 14-11-2018 13:09

Ankestyrelsen kunne ikke tilbagekalde og ændre 14 år gammel afgørelse om 75 % erhverv
 
https://elmer-adv.dk/nyheder/ankesty...el-afgoerelse/

I 2016 valgte Ankestyrelsen at tilbagekalde og ændre en 14 år gammel afgørelse, således at en skadelidt mand i stedet for en afgørelse om 75 % erhvervsevnetabserstatning alene var berettiget til 50 %.

Med afgørelsen mistede manden ca. 9.000 kr. om måneden, hvilket betød, at han og hustruen måtte sælge deres hus, ligesom de var tvunget til at omlægge deres lån.

Nu har Vestre Landsret afgjort, at Ankestyrelsen ikke var berettiget til at tilbagekalde og ændre afgørelsen – ikke fordi, der var noget økonomisk hensyn at tage, men alene fordi, Ankestyrelsen ikke havde ret til at tilbagekalde og ændre afgørelsen.

DOMMEN.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...lbagekalde.pdf

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende at have været uberettiget til at træffe afgørelse af 18. august 2016, hvorved Ankestyrelsen ophævede sin afgørelse af 1. februar 2002 derved, at sagsøger med virkning fra den 1. januar 2017 og fremad ikke længere vil få udbetalt løbende erstatning svarende til 25 % erhvervsevnetab- serstatning.

Ankestyrelsen skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 64.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.


Hilsen Peter (y)

phhmw 17-11-2018 00:11

Partshøring - ankefrist - agterskrivelse
 
Agterskrivelse

Du skal vide hvad du modtager af breve fra kommunen. Du skal reagere på breve fra kommunen.

Er det en Partshøring eller ej?

Du må aldrig være i tvivl, ellers kan du overskride din ankefrist på 28 dage på minuttet.

Du skal vide hvad du har med at gøre.

Ny Principafgørelse nov 2018

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=203404

Ankestyrelsens principafgørelse 50-18 om retssikkerhedsloven - agterskrivelse - forhåndsklage - genvurdering - ordensforskrift

phhmw

Denne Principafgørelse bør alle læse og forstå til fulde.

Hilsen Peter (y)

phhmw 20-05-2019 14:55

Vestre Landsret ændrer Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetabserstatning – årslø
 
https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-...en-og-procent/

Vestre Landsret har ved dom af 10. maj 2019 givet et FOA-medlem ret i, at fastsættelsen af værdien af hendes arbejdskraft i form af årsløn, og dermed også erhvervsevnetabsprocenten, skulle fastsættes højere, end Ankestyrelsen havde gjort i 2011.

Hilsen Peter (y)

phhmw 23-05-2019 14:09

Derfor skal Vordingborg betale erstatning til forulempede børn
 
https://www.tv2east.dk/artikel/advok...lempende-boern

Kun et af ni børn
Advokaten har dog haft overvejelser om, hvorvidt stævningen i bund og grund burde ligge hos Lolland Kommune.

- Vi har selvfølgelig haft overvejelserne om, hvorvidt Lolland Kommune også skulle være en del af stævningen, men det har vi valgt ikke at gøre. Vordingborg Kommune har det samlede ansvar, lyder det.

I alt blev plejeforældrene dømt for mishandling og vanrøgt af ni børn, men der er en simpel årsag til, at det kun er den enes sag, der kører nu, lyder det fra Mads Krøger Pramming.

- Det er kun det ene barn, der har henvendt sig til Børns Vilkår, som kører de her sager, siger advokaten.


phhmw

Derfor skal socialrådgiverne være autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen. Især i børnesager:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

Hilsen Peter (y)

phhmw 25-08-2019 20:39

Borgere står svagt i retssager mod det offentlige
 
https://www.djoefbladet.dk/artikler/...E8tLnmOb9s6TBo

Domstolene er danske borgeres sidste chance, hvis de ikke kan trænge igennem over for myndighederne, men vi er i dag ikke gode nok til at behandle retssager om myndighedsudøvelse, siger Frederik Waage.

Flere og flere danskere føler sig så dårligt behandlet af en offentlig myndighed, at de lægger sag an mod staten, deres kommune eller deres region.

Men så snart sagen er anlagt, træder myndigheden i baggrunden, og et privat advokatfirma med titel af kammeradvokat – som fører langt hovedparten af det offentlige Danmarks søgsmål og vinder 85 pct. af dem – indtager scenen.

Nu begynder en retssag, som udkæm*pes efter reglerne i privatretlige konflikter, hvor forhandlingsprincippet er centralt. Men denne måde at løse konflikter mellem samfund og borger på adskiller Danmark fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Det har den konsekvens, at sager om fx menneskerettigheder og sociale ydelser behandles efter de samme privatretlige procesregler som en sag om salg af en bil.

Det er et af hovedtemaerne i den første juridiske doktordisputats herhjemme siden 2013, som adjunkt i offentlig ret, Frederik Waage, netop har forsvaret ved Syddansk Universitet.

”Som borgere har vi en forventning om, at vores myndigheder optræder sagligt og objektivt, og at de under*søger en sag fra både borgerens og myndighedens synsvinkel,” siger Frederik Waage.

”Men når en tvist mellem borger og samfund overgår til retssystemet, kolliderer disse forvaltningsmæssige principper med det privatretlige forhandlingsprincip, hvor advokater for de to parter kan forhandle og tinges om at nå frem til et forlig, og hvor dommeren til sidst afgør sagen, hvis parterne ikke kan blive enige.”

”Det giver god mening i privatretlige tvister om fx formueforhold, men ikke i offentligretlige sager om men*neskerettighedskrænkelser eller lignende, men vi gør det alligevel i mangel af bedre. Vi bruger de privat*retlige procesregler, fordi vi aldrig fik oprettet et forvaltningsprocessuelt system i Danmark,” siger Frederik Waage.

Danmark står alene

Hans undersøgelse har vist, at Dan**mark står temmelig alene i den ves*tlige retstradition med vores måde at be*handle sager om myndighedsudøvelse på.


Hilsen Peter :confused:

phhmw 23-09-2019 16:39

Kend dine venner, stol på dig selv, og aldrig på hverken kommunen....
 
.... eller forsikringsselvskaber.

https://elmer-adv.dk/nyheder/udkast-...XQ1SgbgTxgi9tg

UDKAST TIL KLAGESKRIFT SIKREDE DÆKNING PÅ 1 MIO. KR. TIL EFTERLADTE
I 2018 blev en mand fundet død med hovedet nede i en brønd. Politiet konkluderede, at der var tale om en ulykke.

I lidt over et år forsøgte afdødes efterladte at få udbetalt dækning fra afdødes ulykkesforsikring, men blev afvist, da selskabet ikke mente det var dokumenteret, at der var tale om en ulykke.

Men efter at have sendt selskabet et udkast til klageskrift, som skulle indbringes for Ankenævnet for Forsikring, har selskabet valgt at acceptere de efterladtes krav og har nu udbetalt dækning på godt 1 mio. kr. inklusive renter.


Hilsen Peter :evil:

phhmw 30-09-2019 13:37

Forsikringsselskab anerkender i Højesteret ved forlig årsagssammenhæng i whiplash-sag
 
https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...-i-erstatning/

Forsikringsselskab anerkender i Højesteret ved forlig årsagssammenhæng i whiplash-sag og betaler 5 mio. i erstatning

Et forsikringsselskab har ved forlig indgået i Højesteret anerkendt, at der var årsagssammenhæng mellem skadelidtes trafikulykke og hans varige gener. Højesteret afviste i dagens dom, at skadelidte derudover havde krav på tabt arbejdsfortjeneste for perioden efter, at han i 2013 anlagde retssag og til hans erhvervsevnetab i 2017 blev vurderet til 60 %. Da han ved retssagens anlæg selv havde krævet erstatning for 60 %, og da der den gang var grundlag for dette, bragte det retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør.


Højesteretsdom.

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...rtjeneste.aspx

Hilsen Peter (y)

phhmw 07-11-2019 15:59

Patientskade skal anerkendes trods stor usikkerhed om, hvorvidt en fejl var årsag til
 
Højesteret: Patientskade skal anerkendes trods stor usikkerhed om, hvorvidt en fejl var årsag til udvikling af kræftsygdom

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...qx-8TIzIsWckI4

Højesteret har i går – i sag ført af advokat Karsten Høj – afgjort, at en nu afdød kvinde allerede i 2008 ville have fået diagnosticeret begyndende lungekræft, hvis der ikke var begået en radiologisk fejl. Fejlen betød, at hun i 2008 ikke blev udredt for kræft, og da hun – 4 år senere – i 2012 fik konstateret lungekræft, var den uhelbredelig.

Dommen viser, at krav til patientens bevis for årsagssammenhæng mellem fejl og skade kan lempes, hvis fejlen – som her – anses for at være ansvarspådragende efter de almindelige erstatningsregler.

Dommene i sagen

Kvinden fik i byretten medhold, men landsretten ændrede det resultat, da de var enige med ankenævnet i, at det ikke med overvejende sandsynlighed var bevist, at yderligere udredning i 2008 ville have påvist lungekræft, og at den begåede fejl derfor ikke var årsag til udviklingen af kræftlidelsen.

Da sagen af Procesbevillingsnævnet blev anset for at indeholde spørgsmål af principiel karakter, fik kvinden tilladelse til at anke landsrettens dom til Højesteret.


Højesterets afgørelse

Ved dom af 27. august 2019 har Højesteret nu afgjort, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at kvinden ville være diagnosticeret med begyndende lungekræft i 2008, hvis den radiologiske fejl ikke var begået. Da ankenævnet ikke har taget stilling til, om fejlen er årsag til, at kræften blev uhelbredelig, har Højesteret hjemvist sagen til ny afgørelse om det.

Du kan læse Højesterets dom her:

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...nts/204-18.pdf

Hilsen Peter (y)

phhmw 13-11-2019 15:29

myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskad
 
Ehmer Pramming Advokater

Ankestyrelsen dømt i Landsretten – Fejlvurderinger i PTSD-sager.

I går fik vi dom fra Østre Landsret i Lene Clausens sag (der løbende har været omtalt i Berlingske Tidende).

Med dommen blev det slået fast, at Ankestyrelsen havde været helt gal på den, da de vurderede, at Lene kunne passe et fuldtidsarbejde – uanset, at hun havde PTSD efter krigstraumer og uanset at hun var førtidspensioneret af kommunen. Sagen blev ført af vores dygtige advokatfuldmægtig Helle Maribo Larsen og med støtte fra Soldaterlegatet.

For knap 2 måneder siden vandt vi en anden og tilsvarende sag i Østre Landsret. I den sag havde Ankestyrelsen (ligesom i Lenes sag) vurderet, at en sikkerhedsvagt, der havde fået PTSD af en voldsom episode på arbejdet, ikke skulle have erstatning - uanset, at han havde meget voldsomme psykiske problemer bagefter.

Den sag blev ført af advokat Mads Pramming.

Med to domme fra Østre Landsret indenfor kort tid – og på baggrund af professor Ehlers skarpe kritik af Ankestyrelsen i Soldaterlegatets rapport fra sidste måned, er vi nu endnu mere bestyrkede i det vi hele tiden har sagt; nemlig, at myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskadesager – hverken hos AES eller i Ankestyrelsen.

Soldaterlegatets rapport kan læses her:


https://soldaterlegatet.dk/retssikke...aWuW9wtRe7EFts

https://www.facebook.com/ehmerprammi...type=3&theater

https://www.facebook.com/ehmerprammi...type=3&theater

Hilsen Peter (y)

phhmw 18-11-2019 09:28

Højesteret slår fast: Ulovligt da kommune trak sygemeldte Karin i løn
 
https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/...ewsletter&nb=1

Det var ulovligt, da Vordingborg Kommune trak den sygemeldte socialpædagog Karin Borup Aagaard i løn, fordi hun ikke havde udfyldt et sygedagpengeskema korrekt. Det fastslår Højesteret i en principiel dom. Formand for socialpædagoger mener, at afgørelsen vil få betydning for alle ansatte på det danske arbejdsmarked.

En arbejdsgiver må ikke trække en syg medarbejder i løn. Det står klart, efter at Højesteret i oktober afsagde en principiel dom.

Sagen handler om, at Vordingborg Kommune i efteråret 2015 trak en af sine egne ansatte i løn, fordi hun ikke havde udfyldt et sygedagpengeskema i sin e-boks korrekt og rettidigt.

Hilsen Peter (y)

phhmw 27-11-2019 18:23

Højesteretsdom Deltid
 
Erstatning for tab af erhvervsevne for en deltidsansat skal ske med udgangspunkt i, at skadelidte før skaden har en fuld erhvervsevne.

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...-deltidsansat/

Resumé

Efter et færdselsuheld i 2011, der medførte ikke ubetydelige ryggener (anerkendt mén på 12 %), måtte en sygeplejerske, der inden ulykken arbejdede på deltid i fast nattevagt, omplaceres til lettere og mere skånsomt arbejde med en uændret arbejdstid på deltid. Lønnen var efter skaden i det væsentlige den samme som forud for skaden.

Sygeplejersken gjorde gældende, at hun, der inden skaden ubestridt havde fuld erhvervsevne, pga. skadens følger ikke længere havde mulighed for at arbejde på fuld tid, og at hun dermed havde ret til erstatning for 15 % erhvervsevnetab efter EAL § 5. Inden skaden havde hun i mange år arbejdet på fuld tid, men i 4 år forud for skaden arbejdet svarende til ca. 85 % af en fuldtidsstilling i fast nattevagt. Dermed udgjorde den forringede evne til arbejde efter skaden 15 %. Da sygeplejersken på tidspunktet for skadens indtræden ikke havde dokumenterbare planer om igen at arbejde svarende til fuld tid, var kravet om erstatning for erhvervsevnetab beregnet på baggrund af en årsløn opgjort efter hendes deltidsindtægt; dvs. efter EAL § 7, stk. 1 (og ikke til, hvad den ville have været ved fuldtidsarbejde). Domstolene skulle således alene tage stilling til erhvervsevnetabsprocenten og ikke årslønnen.

Det ansvarlige forsikringsselskab gjorde omvendt gældende, at der ikke var realiseret et erstatningsberettigende erhvervsevnetab på minimum 15 %, da der efter skaden ikke kunne konstateres nogen væsentlig indtægtsnedgang, og da sygeplejersken arbejdede et uændret antal timer med stort set samme type arbejdsopgaver som før skaden. Selskabet lagde også vægt på, at der ikke havde fundet nogen arbejdsafklaring sted hverken i kommunalt eller privat regi, og at der heller ikke var forsøgt arbejde på en anden afdeling eller afprøvet, om hun kunne at gå op på fuld tid efter skaden.


Højesteretsdom

http://www.hoejesteret.dk/hoejestere...dom-anonym.pdf

Hilsen Peter (y)

phhmw 05-12-2019 10:57

Kommunen nægtede ham nyt seniorjob: Nu får Hans 400.000 kroner i erstatning
 
https://fagbladet3f.dk/node/51097?fb...KkOVTzCeIWG640

I mere end halvandet år har Hans Regner Mogensen kæmpet mod Gladsaxe Kommune om retten til et nyt seniorjob. Den kamp har han nu vundet og får mere end 400.000 kroner udbetalt i erstatning.

Hilsen Peter (y)

phhmw 05-12-2019 12:17

Region Midtjylland dømt for ydmygende behandling af psykiatrisk patient:
 
https://www.tvmidtvest.dk/viborg/reg...Zxv8GMcMEduQTU

Det er ikke rar læsning

Højesteret har dømt Region Midtjylland til at betale erstatning til en psykiatrisk patient i Viborg.


Hilsen Peter (y)

phhmw 10-01-2020 14:35

Må forsikringsselskaber internt udveksle oplysninger i erstatningssager?
 
https://elmer-adv.dk/nyheder/maa-for...tatningssager/

Datatilsynet har i afgørelse offentliggjort den 20. november 2019 fundet et forsikringsselskab berettiget til at udveksle oplysninger mellem selskabets afdeling for arbejdsskadeforsikring og selskabets afdeling for ansvarsforsikring.

Datatilsynets afgørelse er baseret på både databeskyttelsesforordningen og lov om finansiel virksomhed.

Vores bemærkninger

Man skal være opmærksom på, at afgørelsen konkret retter sig mod de situationer,

hvor samme selskab behandler et krav efter henholdsvis arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, og

hvor der derfor udelukkende er tale om intern udveksling, samt
hvor kravet efter de to love udspringer af samme skade

Afgørelsen er desuden konkret baseret på bestemmelsen om fortrolighed i § 117 i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet udtalte til Datatilsynet, at der skal meget til for at fravige udgangspunktet om, at udnyttelse/videregivelse af oplysninger forudsætter kundens udtrykkelige samtykke.


Hilsen Peter :confused:


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:39.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension