Hvad har givet dig PTSD?
 

Jeg har konstateret PTSD (plus angst og periodisk depression). Jeg har fået PTSD pga mobning gennem alle skoleårene og fordi mit barn døde i armene på mig.

Har oplevet flere som kikker underligt på mig hvis jeg fortæller at min psykiater har givet mig diagnosen PTSD for "du er jo ikke soldat eller har været udsat for totur!"

Er der andre som har fået PTSD pga de ting jeg nævner eller hvad er årsagen hos jer?

Jeg lider ikke selv af det, men har en bekendt, som har fået det fordi hun voksede op hos en enlig, alkoholiseret mor. Vedkommende har heller aldrig været soldat.

Det fortæller jo blot om at folk er uvidene om sygdommen eller er det en tilstand,ja jeg er lige så uviden.

Men jeg ved der er mulighed for behandling,og nogle kan den vej finde nogle redskaber der gør tilværelsen letter at håndtere.

Håber for dig at du kan magte at finde noget der kan lette din hverdag.

ja jeg er så heller ikke soldat - og har fået lidelsen efter en alvorlig begivenhed på mit arbejde.

Jeg oplever meget at mennesker omkring en udtaler sig om en masse på trods af uvidenhed! Det kan både nemt føre til at man føler sig "forkert" eller direkte trådt på!

Jeg har ikke PTSD, men ved godt hvad det er og at man kan få det af mange forskellige årsager.

Men jeg kender til folks uvidenhed og jeg har gjort det at jeg hver gang jeg måske har følt mig sårbar eller trådt på pga det, så sagt til mig selv at det kommer af uvidenhed og så vildt muligt bare lade det ligge.

Hvis jeg har overskuddet til det så kan jeg finde på at forklare at det ikke forholder sig sådan. Man vil jo gerne det lidt til livs. Men det kan være svært når det gælder følsomme emner, og vores helbred, både mentalt og fysisk er i den grad følsomt.

Føler meget med jer der må lide af dette!

Jeg fik det efter jeg som buschauffør kørte over en fodgænger :eek:

Det er irriterende folk tror det er noget kun soldater får.

Jeg har fået det af en arbejdsskade, af at være udsat for, for meget truende adfærd på en døgn inst.

Jeg har fået stillet diagnosen efter en kærestes voldelige overfald. Blev gennembanket i et omfang så jeg var meget tæt på at miste livet. De fysiske skader er lægt men mit sind har taget varigt skade af at være i helvedes forgård i mange timer.

ptsd
 

ja folk ved ikke hvad det vil sige og have protamatisk stress jeg har fået det ved og blive kørt ned på scooter af en bil så ved vor svært det er :mad: og alle de ting jeg har været i gemmmen mit liv så der er mange ting der kan udlyse det lider af depressioner og meget stærk angst så men håber på der bliver sat mere fokus på den lidelse og føler med jer andre der lider af det :)

hej

jeg fik også diagnosen efter mange år med ubehandlet stres

Jeg fik det, da jeg blev kørt ned af en bil. Det var en større omgang og jeg er invalid i dag. Jeg bliver meget hurtigt stresset og har store søvnproblemer.

Jeg fortæller det som regel ikke til fremmed mennesker, da jeg har erfaret at folk alligevel ikke fatter det. Som du siger, så forbinder den brede befolkning, pstd med en soldat der har været i krig. Jeg har ikke været i Afganistan og er ikke uddannet soldat, men jeg har haft min egen "krig" her i Danmark og har måtte kæmpe alligevel ;-)

Fik det efter 15 år som fængselsfunktionær ...anerkendt som arbejdsskade. 20% mengrad 65% erhvervsevnetab .....

Meget udbredt diagnose blandt mine tidligere kollegaer desværre

Jeg har ikke fået diagnose på det indnu, men alt tyder på PTSD
Blev overfald ved sexuelle krænkelse ved berøring under mit udførelse af mit arbejde, fik først den første symtomer halv år efter og efter følgende kun gået ned ad bakken, blev værre og værre , fik så mange symtomer og sygedage , følt virkeligt tilsidst at jeg er ved at dø af det her, den påvirker alle organer, har rendt til lægen 1000 gange, blev indlagt og taget så mange blodprøver og diverse prøver, fik blot at vide alt ser normal ud i følge prøve. Troede i starten at man måske var ramt af et eller andet sygdom:o. Hvis nogle derude har det skidt fysisk og psykisk kan jeg nævnte det symtomer som kommer og går som stadig er aktiv i min krop og det har stået på siden 2010 og frem til idag. Så i ikke føler i er alene derude.

Hjerte banke 130 - 150 slag i min, hjerte flimmer

Mega træt man kan ikke sove eller falde i søvn
Hårtab i store totter

Svimmel det meste af tiden, og man kan ikke gør andet end at lægge ned
Nakke spænding

Fryser kontant, eller varme fra brystet nogle gange
Influenza ligende symtom

Ondt i øjne og hovedpine
Uro

Adrelin fornemmelse på en ubehageligt måde, når den kommer så blir man tør i halsen , tørstige og ryster i hænder også skal man tis eller lave affføringer

Hukommelsestab , kan ikke huske hvor man har lagt tingene, hvad man har, og hvor man var for et pr dage siden

Kolde hænder og fødder

Mave problemer

nedsat appetit

let til gråd

usikker på sig selv, nu render jeg med en kasket over hoved, der ikke nogle der skal se mig

Tvangs tanker

Stamme

Vågner midt om natten, da man enten har marridt eller føler man er ved at dø

Ondt i hele kroppen når man har været uden for

Undviger alt hvad der er socialt

Tæt på at bleve kørt ned pga. man er tåget væk

kan ikke se tv eller sidde foran computer længere tid af gangen så får man uro pga. kvalme

Synsforstyrelse

Man får øre ligesom supermand, man høre så godt at man blever stresset og irritabelt

Vredsudbrud
Irritabelt

Hænder kan ikke gribe fat ordentligt på ting

forvirret

Sårbart

Man sover konstant om dagen, ligesom om man går i dvæle
Hurtige bevægelse rundt omkring en, får man et shock og hjerte begynder at slå.

Kan ikke overskue at handle i supermarkedet.

Nedsat sexlyst

Svær depression oven i :o

Man ligger i det meste på sin seng eller på sofa, fordi man er træt og svimmel, det resulteret i man får ødelagt ryggen og nakken. Og hvergang man er ude en time eller mere , så er man hel smadret når endeligt er kommet hjem og har lagt sig.

Skal siges at jeg aldrig har taget stoffer, drikker, ryger og jeg meditere hverdag og spiser sund kost. Alligevel får jeg alle disse symtomer som kommer og går, og jeg behøver ikke engang at tænke på det der er sket eller tænke negativ tanke , så kommer disse symtomer automatisk. Nogle gange føler jeg bare at jeg er ved at går fra forstanden.

Jeg har et håb hverdag, at jeg vil bleve rask imorgen :-(

Knus til alle :kram: Vi lever indnu, børnene har brug for os

Jeg kunne godt tænke mig at læse noget mere om dette, men synes ikke jeg kan finde noget fornuftigt på nettet? nogen der kan hjælpe?

Jeg har fået lignende symptomer efter jeg blev sygemeldt og fyret efter arbejdsskade - jeg sagde det blot ikke til nogen dengang, da jeg forventede at det ville kunne trække min arbejdsskadesag i langdrag.

Jeg fik så lavet en psyk speciallægeerklæring da jobcenteret ikke troede på at jeg havde ondt. Psyk fandt stress og belastningsreaktion - og hun sagde at jeg havde alle symptonerne på PTSD, som efter hendes mening hang sammen med mine oplevelser med jobcenter. Hun kunne udelukke alle de ting jeg blev beskyldt for og se at mine smerter var reelle og invaliderende.

Jeg er blevet overvåget, beskyldt for at lyve, sagsbehandler har spurgte ind til mig i min vennekreds, er blevet beskyldt for at have lavet en bevægelse, som de ikke mente jeg burde kunne. beskyldt for at give ekstra meget udtryk for mine smerter og meget andet.

Jeg har efterfølgende brugt psykologtimer til at bearbejde mine oplevelser med denne sagsbehandler - og jeg kommer aldrig af med disse ting - jeg tør stadig ikke tage telefonen hvis jeg ikke kender nummeret, vil kun med ud og handletidligt på dagen hvor jeg ikke møder nogen fra kommunen. tør ikke åbne breve osv.

Jeg har også fået konstateret PTSD, og det har jeg fået fordi , jeghar været igennem massiv mobning som barn og har været udsat for mobning på min daværende lærerplads tilbage i 2002. Men mit er meget mildt.

Kris, man kan sagtens få PTSD af hvad som helst.

Hej :)

Jeg har PTSD efter et væbnet røveri tilbage i juli 2010.
Kæmper med det have dag men min familie holder mig oppe :-)

Er nu tilknyttet Psykiatrifonden hvor de hjælper med en afklaring af min arbejdsevne. Kommunen gav op.

Jeg føler med dig, jeg var selv blevet udsat her mellem jul og nytår, du kan læse på min andet blog http://www.k10.dk/showthread.php?t=25162

Jeg fik forværret min symtomer efter konflikt med sagsbehandler fra jobcenter, min sag er overstået , fik medholdt og undskyldning fra jobcenter. Men det var tæt på jeg tog livet af mig selv fordi det slog klik i mit hoved.:mad:

Uden an set hvor dårligt du har det, husk at spise, sove, og hvile nok, for netop at samle kræfter til at kæmpe videre. På det tidspunkt jeg havde det skidt, min eneste udvej var min internet og min telefon, her kunne jeg ringe rundt og spørg om hjælp, selvom det ser håbløs ud , næsten alt skal dokomenteres , og man kan ikke overskue alle det bunke papir som man har liggende.

Knus og kram herfra:kram:

Jeg har det på samme måde med kommunen. Jeg tager slet ikke telefonen medmindre jeg kan se, hvem der ringer. Og ligger der et brev fra det offentlige så får jeg det direkte dårligt, som om jeg skal kaste op og jeg tør ikke at åbne det. Det er meget stressende at leve under det pres, som kommunen ligger på en. At blive mistænkeliggjort og beskyldt for at lyve, er skrækkeligt, hvis man er uskyldig og især hvis man også er syg, så er man ekstra skrøbelig.

TAK for alle jeres svar som jeg har læst med stor interesse.
Jeg er også meget interesseret i at høre om nogle er jer er stødt på noget som hjælper jer til at få det bedre. Nogle behandlingsformer eller andet.
Jeg selv får anti-depressiv medicin som hjælper mod depressionen men ikke PTSD´en. Og så går jeg ved en psykiater som slet ikke hjælper.

Jeg har haft stort udbytte af, først, ugentlige samtaler med psykiater, siden hv 14 dag. Og nu skal jeg (desværre) til at stoppe.

Dernæst har jeg haft udbytte af, at følge mindfulness-kursus i samme regi. Jeg fik lov at gentage hele forløbet efter eget ønske. For virkelig - få det ind på rygmarven - og fordi jeg under de sidste par kursus timer pludselig fik det rigtig dårligt. (der var indtruffet noget værre noget i mit liv)
Jeg bruger mindfulness selv herhjemme som man også bør. Ikke hver dag; og det er dumt!

Medicin får jeg også. Har egentlig ikke syntes at det har effekt, men tør pt ikke at trappe ud. Har været stoppet nogle gange.
Senere i dette forår skal jeg deltage i Compassion meditation ( se evt. free the mind) i samme regi som mindfulness

Jeg lever med min nedsatte stress tærskel, øgede trætbarhed og hader min glemsomhed, men jeg prøver at være i det og tilgive mig selv for nu at være rigtig mindfull; men ja, jeg ER generet af det.
Jeg er blevet bedre til at sørge for geare ned - evt tage en dag i sengen. Og så ellers max skrue de dage hvor jeg kan, men hele tiden med bevidstheden om at jeg skal passe på.
I det daglige er jeg nød til at skrive lister, altså lave køreplaner, hvis jeg skal den mindste smule. Jeg kan godt droppe det, men det hævner sig nemt. Min mand kender mine signaler og kan godt finde på at tage mig i armen og spørge om vi lige skal sætte os sammen og kigge på det :)

Og så bruger jeg motion. Og det har jeg gjort siden min PTSD viste sig i 2006.
Først startede jeg op i cirkeltræning på psykiatrisk afdeling (var indlagt i et par måneder), fortsatte ambulant i et kvartal, mens jeg selv tjekkede motionscentre ud i min egen by.
'Man' fattede ikke, at jeg ville køre 2 gange om ugen til det ambulante, men det var på det tidspunkt uhyre vigtigt for mig, at der var en fysioterapeut der ventede på mig, samt en hold af de mennesker jeg var startet med. Og så var det ligesom tilladt at græde snot i det regi.
Jeg fik af fysioterapeuten, på stedet, udregnet den puls jeg skal træne ved, for at det hjælper på mit sind. Og ja, det tror jeg på!!
Så jeg har knoklet med motion på alle mulige planer og særligt ihærdigt da jeg var rigtig syg!!
Jeg har fandme grædt mange tårer på en spinningcykel. Og gået noget så inderligt lettet derfra. Og den 'lethed' holdt sig i et par dage, omend den var skrøbelig. Men det er jo det jeg er blevet,- skrøbelig.
Forresten er omtalte 'spinningcykel' altså foregået på et fuldt ud normalt gymnastisk hold i et center. Men jeg besluttede, at jeg kunne være lige glad med om nogen så jeg var ked af det - jeg skulle alligevel ikke noget med dem :) I virkeligheden er der heller ingen der der tager nævneværdig notits af en tåre eller et par forgrædte øjne - er min erfaring. Alle har travlt med at passe egen 'næringsvej' og følge med på kadencen :) Og bagefter var vi alle lige svedt og forpustede :-) Og i øvrigt samtalede jeg jo med holdet - om ikke andet så efter, når vi alle røg af cyklerne og gik gispende ud af lokalet

Pga af en knæskade har jeg ikke dyrket motion i ½ år - jeg er ikke psykisk knækket af det ;) men jeg savner det :) Fraset 'løb i vand', som er røvsygt, når man hellere vil svømme stærkt og langt. Men er faktisk for 14 dage siden startet op i motionscenter igen, hvor jeg indtil videre kun bruger opvarmningsmaskinerne.

Jeg tror sport er den bedste hjælper for en med depression og eller PTSD - også selv om det er svært at komme af skinner.

Jeg har også under hele forløbet gået lange ture, i al slags vejr, dagligt. Særligt intensivt de første 2 år. Jeg er blevet lidt doven.

Det sociale er også vigtigt at fastholde - også selvom man ikke orker det.
For dælen hvor jeg måtte bide tænderne sammen mange gange og bare gøre ditten og deltage i datten.
Selvfølgelig har jeg også måtte give op og været underdrejet. Men jeg nægter mig selv at være kronisk underdrejet
Jeg har måttet tænke over hvad for en person jeg var før hen, og hvilke ting der var vigtige for mig - for min identitet, at bibeholde, og hvad jeg roligt kunne lade gå blaffen.
Jeg ville ikke tillade mig selv, at gå fra at være et udadvendt socialt begavet menneske, til at være indesluttet. Så det gav -også - lige noget at arbejde med :)
En del af mig, min store og meget fyldende arbejdsidentitet, har voldt mig store problemer ikke at kunne udfylde. Set i bakspejlet har det været en lang sej proces, fra 2006 frem til nu (og jeg er ikke færdig) at være i / arbejde med. Jeg har dælme kæmpet og slået mig i tøjret når nogen 'øffede', at jeg måske skulle stoppe med at arbejde.

Jeg tilkendt førtidspension pr 1/1 i år. Jeg har endnu ikke vænnet mig til det og alt det der. Men uanset hvad så er jeg gearet ned og har tid til mig selv. Og jeg håber jeg gradvist for bugt med de resterende stress symp. Men jeg er (til tider smerteligt) bevidst om at det er et kronisk vilkår i mit liv.

Håber du finder det der hjælper dig:) KNUS



@Take Care - uhh hvor jeg kan nikke genkendende til dine symptomer.
Jeg har jo så fået det bedre - men for pokker da!! :kram:

Hvor har jeg mange morgener grædt mange tårer - faktisk på daglig basis gennem et halvt år - over at jeg var her endnu når jeg vågnede om morgenen - og at tingene ikke havde rettet sig for mig.
Jeg følte at jeg var i en tidsfælde! Og var skrækslagen om jeg aldrig fandt ud af den :-(


@ Jassie - jeg har lige en ting mere der har hjulpet mig.
Mens jeg var dårligst; men efter min indlæggelse, har jeg lagt monstermange kabaler på min computer.
Alt min uro, angst og stress kunne jeg kanalisere ned i tasterne,- det gav mig ro at rydde op i kortene gang på gang på gang på gang........Jeg kan stadig, med stor nemhed, opnå den meditative effekt, når jeg en sjælden gang gør det.
Den gang, var jeg også tilknyttet en psykolog, der rent ud sagt prøvede at latterliggøre det at 'rydde op i kortene'.
Men det var jeg lige glad med, for masser af undersøgelser viser, at det er noget af det bedste man kan gøre ved krise ofre, og det lige med det samme.
Til det formål bruger man tetris eller tilsvarende.
Og på psyk afdeling så jeg folk lægge puslespil for at opnå den eftertragtede ro. Det siger så ikke mig en dyt - der bliver jeg nok bare irriteret :)



Jeg håber mange flere ved bidrage med deres erfaringer i denne tråd.

sutsko:rigtigt dejligt indlæg! det er dejligt at se,at du virkelig kæmper og ikke bukker under.trods det,at det faktisk koster meget sved og tårer. det var meget opløftende og positivt at læse dit indlæg :kram:

Årelang, ubehandlet stress og deraf afledt depression gav mig symptomerne.

Kan tilslutte mig meget i Sutsko's indlæg - dog kan heftig motion (især lige efter psykisk sammenbrud) faktisk forværre stresstilstanden i kroppen, da Adrenalin og dermed Cortisolindholdet i blodet stiger betragteligt.

Samtidig er dét, at kunne falde i søvn grundet fysisk udmattelse, dog langt at foretrække fremfor langtidsbrug af sovemedicin, så lige her er det super individuelt.

Gåture er indiskutabelt rigtig godt - venepumperne holdes i gang, og man får bedre jordforbindelse.

Afspænding er helt utroligt respektfuldt, nænsomt - og forbavsende effektivt.

En afspændingsbehandling foregår fuldt påklædt på en bred briks eller stor hynde på gulvet, og er 'opklodsning' af kroppen med benene oppe på en kuglesæk, og støtte til arme ben og nakke, så man ligger utrolig behageligt og modtager små, blide impulser fra behandleren, på ben, arme, ryg og ansigt.

De første par måneder jeg gik til behandlinger, blev jeg knusende træt, og gik direkte hjem og sov som et barn - bedre end jeg havde gjort i årevis!!
Det gav mig derefter overskuddet til at kunne kæmpe videre med systemet, og få de andre ting der var nødvendige, for at komme videre og få et liv igen.

Der bliver af og til bevilget tilskud til behandlingerne via en enkeltydelses-ansøgning, især hvis både ens læge og psykolog/psykiater vil anbefale det på skrift til dig.

Find en afspændingspædagog - eller Psykomotorisk Terapeut, som det hedder nu - her: http://www.dap.dk/

Hensigtsmæssig kost er enormt vigtigt.

Drop meget sukkerholdig føde, kaffe og sodavand/energidrikke, hvis du skulle have den slags lyster.
Det fylder simpelthen benzin direkte på dit stressbål.

Diverse kosttilskud kan hjælpe med at afbalancere dit nervesystem - især Magnesium i store doser har jeg selv haft god effekt af - og de gode fiskeolier som EyeQ eller Krill, er gunstige for hukommelse og koncentrationsevnen, som jo er påvirket kraftigt ved stress og PTSD.

Ligeledes er et langt højere indtag af Dvitamin end hidtil anerkendt, gunstige i fht depression.

Hvis du gerne vil undgå kemisk antidepressiv medicin - det er hvad man respektfuldt kalder det herinde - så findes der noget der hedder L-Tryptophan.
Det fås på recept, men uden Sygesikringstilskud, og har en rigtig god effekt på din Serotonin-balance - Serotonin er et af hjernens lykke-kemikalier.

Få taget en blodprøve ved din læge, som viser dine niveauer af de forskellige ting.
så kan vi skrive videre om dette i en tråd kun om den slags, hvis du har lyst.


Og det er ganske korrekt, at det sociale aldrig må slippes helt.
Hvis man isolerer sig og slukker for alle de kendte støjkilder højner man desværre sin sensitivitet - jeg taler af erfaring.

Så tilpas tilpas tilpas. Gå ud - og gå hjem igen, gå ud - og gå hjem igen.

Pauserne er helt ok, og vigtigere end man overhovedet kan forestille sig.

Du er ikke alene :kram:

@ L.S
jeg er vist også blevet lidt klogere - der er pt focus på meget og intensivt motion til stress ramte / PTSD
Har netop set : http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Kli...204.htm#/68145
godt 7 minutter inde i programmet. Det er interessant.

Jeg tager forøvrigt også magnesium og ekstra D og har særligt det første år været meget obs på min kost.

Det lyder vel nok godt med afspændingspædagog og det der sker der. Jeg har fortsat søvnproblemer så måske jeg skal se at få en henvisning :-)

@ Trex - tusind tak for varme ord :)

Jeg kan også klart anbefale motion, det giver rigtig godt.

Der ud over har jeg nu i 3 mdr spist efter stenalderkost og paleo, hjælper mig rigtig meget. Men det bedste har været emdr behandling ved en virkelig god psykolog. Det har forandret mit liv.

Det sidste år er det stort set kun gået op af bakke. Fra virkelig at have det skidt, træt hele tiden, sov dårligt om natten, kunne ikke holde til særlig meget uden for hjemmets fire vægge. Og at være sammen med andre mennesker var bare vildt hårdt.
Men nu går det så meget bedre.

Har aldrig fået diagnosen PTSD, men har stort set alle symptomerne på det.

Har godt nok været virkeligt meget **** igennem, så ja, det er nok kun naturligt.

Jeg syntes lige, at i skal se denne, for det tilfælde, at i ikke allerede kender den: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&...,d.Yms&cad=rja

Og da magnesium virker muskelafslappende giver det jo også god mening.

:kram: :kram: :kram: :kram: :kram:

Jamen det lille skriv du linker til er skam inventar på mit skrivebord, og den 'Kirunalolie" der fremhæves som mest banebrydende effektiv (grundet langkædede molekyler der er mere letoptagelige end dem i almindelig fiskeolie) er netop Krill ;-)

Og ja, Magnesium 6-800 mg tages sammen med B og D-vitamin før sengetid, så det også hjælper til bedring af søvn.

Man kan desværre ikke få en henvisning, på samme måde som til fysioterapeut eller andet - da Afspænding - helt urimeligt - henregnes til 'alternativ behandling'.

1.klasses dobbeltmoral, da der findes professionsbatchelor-uddannelser i det, 2 steder her i landet :rolleyes:

Så du følger mit link, finder en i dit lokalområde, og printer vedkommendes ( forhåbentlig) hjemmesie ud, med priser osv.

Så får du din læge og/eller psykiater el. psykolog til at skrive et støttebrev, der ikke behøver at være adresseret til nogen modtager, men som du vedlægger din enkeltydelsesansøgning til at dække behandlingsudgiften - det er normalt at gå i et forløb af ca.10 gange.

Der bør bare stå i brevet:
'Navn Navnesen lider af følgende skavanker og vil have gavn af at indgå et afspændingpædagogisk behandlingsforløb, da diverse medicin er afprøvet uden større held'.
eller
'Navn Navnesen har gennem længere tid haft et stigende forbrug af (f.eksempel) sove- og angstdæmpende medicin, og det anbefales derfor at indlede et behandlingsforløb hos en afspændingspædagog, for dels at forhindre at et decideret afhængighedsforhold opstår, og dels at medicinen på sigt kan udfases'.




Lad os høre om du kan få disse breve af dine behandlere og kommer igennem med ansøgningen - det vil være en støtte for andre i samme situation.
Og jo oftere der søges - og bevilges- hjælp til disse andre typer tiltag, jo mere kan de blive anerkendte på sigt.

Medicinen er jo kun en lappeløsning, og meget ofte med grumme bivirkninger.

En dyb, lang søvn, er en bivirkning jeg i dén grad foretrækker.

PTSD
 

Jeg har også PTSD
Jeg fik det af kommunen og deres mærkelige afgørelser.
Dette har jeg papir på fra psykolog og det indgik også da jeg fik tildelt pension i 2006.
Jeg har aldrig modtaget noget behandling efterfølgende eller blevet tilbudt noget.
Jeg skulle ha været asylansøger, så havde jeg fået behandling.
Skal også lige nævne at jeg fik min pension uden nogensinde at ha været arbejdsprøvet eller været i flexjob.

Jeg har også ptst , og det stammer fra min barndom, hvor jeg var meget overladt til mig selv, og er meget stramt opdraget, fik aldrig tæsk, men heller aldrig et knus ,
Så jo , du kan godt hat ptst uden at have været i krig

PTSD
 

Kan godt nok se at dit indslag er af ældre dato. men jeg har selv lige fået konstateret PTSD som følge af en arbejdsskade som slog hovedet på sømmet, led i forvejen af depression, efter årelang mobning, men efter jeg skulle holde et meget voldsomt sperkende og skrigende barn på mit daværende job, kom der lige angst, tvangstanker og ptsd oveni. drengen skreg så voldsomt lige ind i mit øre at jeg kunne mærke og høre hvordan det knaste og knirkede i min hjerne, og det gav nogle små hjerneskader som heller aldrig kan gå væk.

Nu skal jeg så efter et års sygemelding til at slås med jobcentret, da jeg ikke kan holde til nogen ting i mit hoved..

Jeg fik konstateret PTSD efter arbejde på døgninstitution. i 2008.
Dengang var der kun hjælp via psykolog 10 timer med tilskud og psykiater.
skreg på hjælp og kontaktede traumecenter, som desværre meldte hus forbi, fordi jeg ikke var veteran eller flygtning.

Men, i 2014 kom der så muligheder for behandling i det off. , men det var for sent for mig. Var i et langt forløb, men da det er blevet kronisk fik jeg det kun værre, og forløbet i jobcentret har yderligere forværret min tilstand.
I sær en med afgørende indflydelse har trampet så meget på mig at jeg oprigtigt mener at vedkommende er psykopat.
Mit hjem ligner et junkie hjem og der er papirer alle vegne. Ved godt hvad jeg burde gøre, men jeg magter det ikke. Jeg er tæt på at give op.

Børn og børnebørn holder mig stadig i live, og kun derfor.

til alle Jer der stadig er "nye" med diagnosen. Bed læge eller psykiater om en henvisning til traumecenter. Ved ikke om det er i alle regioner, men det kaldes også: Psykoterapeutisk klinik.
:mad:

Trusler på livet.

Jeg har fået det efter en trussel på livet som fængselsbetjent efter mange år som fb.

Hej Maja.

I går læste jeg om pakkeforløb for PTSD i psykiatri regi (har ikke råd til privat) og jeg blev mismodig, fordi jeg synes, at tilbuddet er for ensartet og strikst tilrettelagt.
Samtidig tænkte jeg, at jeg har flere traume begivenheder, men hvem ville tro mig, hvis jeg først gik i gang.....

Surfede videre og fandt dette site, som er en åbenbaring for mig.
Endelig føler jeg mig ikke helt alene.
Diagnosen Kompleks PTSD er endnu ikke brugt her i DK, men forventes at tilføjes i 2018 og derfor vistnok ikke nogen behandlingsmuligheder her endnu.
Måske du kan bruge det til noget :)


https://www.kompleksptsd.dk/fakta-om...international/

Always remember if you have PTSD, it's not sign of weakness.
Rather it is a prof of your strenght because you have survivied

Nu ved jeg, at man i region Hovedstaden ikke ser på PTSD, som værende ensrettet og strikst.
Måske har du læst en anden side?

Jeg anerkender, at du har læst det sådan, men dels skal man jo tage højde for, at man i en oplysnings tekst ikke kan skrive alt, og jeg ved jo heller ikke om den region du tilhører er meget firkantet i sin tilgang til, at behandle folk med PTSD.
Jeg har været i behandling i et pakkeforløb. Det hjalp mig ikke, trods de gjorde hvad de kunne.
Årsagen var, at jeg fik hjælp for sent, og eller at jeg var for svær at hjælpe af mange årsager.
Men jeg har kun stjerner til behandlerne, og jeg blev gennemgået fra fødsel og til nutid.

Så når du skriver om kompleks PTSD læser jeg det, som lag på lag.
F.eks mobning, vold, møde med en psykopat og eller en arbejdsskade, som tilsammen giver diagnosen PTSD.
Dette er bare et eksempel.
Jeg mener, at man ikke alene ud fra en artikel eller en hjemmeside fra en off. klinik kan vurdere om de kan hjælpe.
der er altid nuancer og ikke noget altid, eller aldrig.
Jeg mener tværtimod, at man skal skynde sig, uanset om man har PTSD af flere årsager eller kun pga. af enkelte traumatiserende oplevelser. (y)
Livet- er ikke for nogen, for nybegyndere.

Hej vasen (:

Du har ret i, at jeg nok handlede forkert ved direkte kun at henvise til Kompleks PTSD.

Jeg beklager, men min hjerne er ikke altid velfungerende.
Dog. Jeg synes, at det er et godt site og med utrolig vigtige informationer.
Også om 'kun' PTDS.

Ked af, at læse, at du ikke fik noget ud af forløbet.
Jeg er selv også lidt temmelig mismodig, i sær når jeg læser pakke forløbet for Region Sjælland/Ringsted og ingen definition (endnu) på kompleks

Stadig. Er lettet over, at jeg ikke er alene med det (:

Du har min fulde sympati.
håber vi overlever, trods samfundets uforståenhed til os.
Vi er jo ikke rigtige syge.
Det er noget vi lader som om.
Rigtige syge kan ikke gå eller ikke se, men du og jeg kan både bruge ører og øjne og derfor er vi ikke syge,.
Så fat det dog. skide værre med at hjernen ikke fungerer.
Vi er uden for rækkevidde og vi er ikke syge. vi skal bare tage os samen.

Det der ikke kan ses er ikke eksisterende.
Så hold nu kæft din hypokonder. Håber du forstår min sarkasme(y)

Jeg er i øjeblikket i gang med pakkeforløb nr. 2 i psykiatrien i Risskov i Region Midtjylland. Jeg var først i psykiatrien i Region Syddanmark, og der ventede jeg i et års tid på en ptsd gruppe. Det var overhovedet ikke spor seriøst da det skulle til at starte op.
Jeg bad om en henvisning til Risskov i stedet for og det har til gengæld været yderst professionelt, og selv om det er skide hårdt, så har det ændret på mit liv og min livskvalitet. Jeg har kun mødt nogle søde personer deroppe.

hmm.. når jeg læser jeres begrundelser så begynder jeg at undre mig.. jeg har været igennem episoder som er langt mere voldsomme.. jeg har boet på et bosted som barn med voldelige overgreb på daglig basis i årevis.. stedet er dog heldigvis blevet lukket af myndighederne.. jeg har været igennem fejlmedicinering som gav mig alvorlige bivirkninger som næsten slog mig ihjel... og jeg har været igennem en årelang slåskamp mod systemet hvor kommunen stressede mig og straffede mig med sanktioner og trak hele mit levegrundlag væk under mig så jeg røg på gaden og manglede penge til mad... og jeg er aldrig blevet diagnociseret med ptsd :eek: