hvornår får de en ende
 

jeg er ny her så her er min historie

jeg er en gift mand på 37, med 2 dejlige unger

min historie starter tilbage i 1994 hvor jeg falder ned fra et tag og brækker 3 lændevirvel, jeg får mig genoptrænet så jeg kommer tilbage på arbejdsmarkedet selvom at de var begyndt at snakke om pension ( det var jo dengang de delte pensioner ud bare man havde en øm storetå)

i 1996 kommer jeg igang med at tage en uddannelse indenfor lager og transport som jeg er færdig med i 1998.

efter endt læretid finder jeg en job hvor jeg først starter på lagret og sener overgår til chauffør funktion og det job har jeg indtil 2008 med et par sygeperiode dels p.g.a en opration i højer ankel hvor jeg fik fjernet noget brusk og en overbelastet skulder som sener blev taksert til at der var 8 % men.

men i jan 2008 går det så pludselig stærkt, jeg får ondt i højer fod/ankel jeg må sygemelde mig, efter flere undersøgelser finder de ud af at jeg igen har dannet brusk samme sted hvor jeg sidst fik fjernet det.

så der skal endnu en opration til og fint nok tænker jeg det hjalp jo sidst og allerede i april mdr. fik jeg tid på horsens sygehus, men men så nemt skulle det ikke gå, der kom jo den der strejke så jeg måtte vente til den var over, og da den var over var jeg jo røget bagi køen da det jo ikke var livstruene så det blev først i sept. at jeg kom til, og i ventetiden fik jeg min opsigelse (forstålig nok, de havde jo en bil der helst skulle køre) og da jeg nu var ledig mente min sagsbehandler at jeg jo ligeså kunne komme i arbejdsprøvning som sagt så gjort, jeg møder op det holder i ca 3 uger for p.g.a min dårlige gang er jeg begyndt at få mange smerter i ryggen, dagen nærmer sig i sept hvor jeg skulle operers i foden, men men så får jeg et brev om at den er udskudt i ca 14 dage, fedt tænker jeg bare, i mellem tiden har jeg fået en tid på odder sygehus hvor der skal tages røngtenbillede af min ryg, og i.flg dem er der ikke noget unormal ved den man kan se hvor jeg har haft bruddet i 1994 og der er da et par virvler der er kileformet, så tænker jeg hvad er det så der gøre så forbande ondt, jeg bliver nu henvist til en speciallæge (han virkede nu mest som en der bare ventede på at komme på pension) han henviser mig til en scanning i middelfart( da det var der der var kortest ventetid) jeg får en tid en uge efter og drønner derned, og da jeg så kommer tilbage til speciallægen siger han at der ikke er noget at se fint nok tænker jeg for der var mistanke om en diskos, og det var der jo heldigvis ikke trode jeg, jeg bliver henvist til endnu en fys (jeg glemte tidliger at nævne at jeg imellem forskellige lægebesøg har rendt til div. fyser) det går faktisk godt der er forbedringer motorisk men ikke på smerterne



jeg kommer på sener og skiver vider ryggen kunne ikke klare mere

Puha....
 

....det var et langt og kompliceret forløb, jeg har selv været igennem nogenlunde det samme, i begyndelsen af 90erne, og nej det var ikke nok bare at have en øm storetå, ikke så svært som nu men så let var det heller ikke, det tog dengang kommunen 2½ år at afklare mig og bevilge pension, med jeg ved ikke hvor mange speciallægeundersøgelser og reva oveni.

Det gør mig ondt at det er blevet så svært, for det lyder til at du drager i samme retning, men jeg er ikke sikker på du selv er parat til det endnu, mental mener jeg, du lyder som en fighter. Jeg havde det ligesådan jeg ville heller ikke på pension, og prøvede på alle mulige måder at blive selvforsørgende, jeg forsøgte sågar at blive selvstændig, men som tiden gik blev jeg godt selv klar over at det gik ikke, og det var sådan set kommunen der endte med at indstille mig til pension.

Hvor længe de kan blive ved med at udskyde den behandling du har behov for, det må guderne vide, men jeg ville nok forsøge at presse lidt på, såvidt jeg ved har du når ventetiden er overskredet med mere end en måned, ret til at få behandling på et privat hospital, prøv at ringe til hospitalet og hør hvordan det forholder sig. For en ting er sikkert, lige netop det du render rundt med, bliver ikke bedre i ventetiden, og jo længere tid der går jo mindre er chancen for en succesfuld operation, og jo større er risikoen for recidiver.

Mvh

Ragdoll

Ragdoll
jeg ved godt at det ikke bare var nok med en øm storetå dengang, men overdrivelse fremmer forståelsen.

jeg kan huske en episode fra starten af 90erne som dengang gjore mig sur og nu gør mig endnu mere sur efter at jeg selv er havnet i en efterhånden håbløs situation.

min fars bror kommer nærmest stolt og fortæller at han har fået invalidepension som det hed dengang på grund af en dårlig ryg, og 5 min efter står han og løfter en hel tagkontruktion på en udestue, også er det jeg tænket den havde han ikke dårlig ryg

jeg må indrømme at jeg tænker lidt egoistisk lige nu for når en mand der har så dårlig ryg at han kan løfte denne kontruktion, hvorfor kan lille mig der knap nok kan løfte en liter mælk (igen lidt overdrivelse) så ikke få pension

Måske får man uanede krefter når man ikk skal kæmpe med systemet mere :D

ja det må da være sådan noget, jeg glæder mig bare til at kunne bruge den smule energi jeg har på mine børn:)

forsættelse på min historie.

jeg havde fået beviglet opholdet af kommunen til denne fys, da man på sygdagpenge jo ikke har råd til at rende til fys 3 gange om ugen.
men der blev også sat det krav at de 2 dage jeg så ikke var ved fys skulle være på et af kommunens værksteder og komunnen har jo som mange nok ved også en fys (heldigvis i dette tilfælde en rigtig sød af slagsen) hun kaldte mig ind til samtale, hvor hun havde mine papir med og vi snakkede lidt om min situation og det var hyggelig nok lige indtil hun siger disse ord " ja vi skal også planlægge trænningen efter den diskos du har ved 5 lændevirvel" og tro mig der var der sku en der blev temlig overrasket over den udmelding for jeg havde jo fået afvide at der ikke var nogen diskos, nå men temlig overrasket drager jeg hjem den dag og skynder mig at ringe til den speciallæge og spørg ham hvorfor han ikke havde sagt det til mig, og hans svar var at den var så lille og sad i den anden side af hvor jeg har mine gener så det var ikke den der gjore at jeg havde ondt ( for mig lød han som om at det bare var noget pjat at jeg havde ondt)

forsættelse følger

Det er en god idé, altid at få en kopi af div. speciallægeerklæringer og røntgenbeskrivelser.
Så ved man hvad det handler om, og det hænder jo også, at papirer forsvinder på kommunerne.

jeg glemte helt at skrive at den fys jeg fik bevilget af kommunen var en fys speciallægen havde henvist mig til og beviligen var tidsbegrænset.....den er nu udløbet og blev ikke fornyet, og min tanke går lidt på at der står i loven at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, hvorfor stoppede de så bevilligen, for den trænning jeg fik gav mig en del motorisk, da jeg startede derude kunne min fod og ryg klare 10 omgange på kondi cyklen, da det stoppede var jeg oppe på 2 x 4 min (godt nok i et tempo der vil få en snegl til vælte om af grin) jeg mener at trænningen gav et lille resultat, det gjore ivertigfald at jeg kunne komme lidt mere ud, jeg fik oveni nogle øvelser jeg kunne lave der hjemme for at vedligeholde den oparbejdet motorik, og dem laver jeg stadig dagligt, da bevillingen stoppede tog den før omtalte søde fys kampen for at forbeder både min motorik og smerter, men uden held tvertigmod motorikken er staunert, og smerterne er blevet kraftiger, hun syntes ikke at jeg selv kan gøre ret meget mere end jeg gør, som hun sagde for nogle mdr. siden "jeg ser sjælden nogen der kæmper en kamp så hårdt som du gør" jeg er imellemtiden også blevet flyttet til et andet værksted som skulle være det mildeste de kunne tilbyde mig, og det er et fint nok sted hvis man bare kunne holde ud at være der længer tid end de højst 3 timer om dagen jeg kan holde det ud de dage hvor jeg kan møde frem, og samtid har de sendt mig til en phygolog(undskyld stavefejl) for at se om jeg kan klare at blive omskolet, og dengang tænker jeg selvfølgelig kan jeg da klare en omskoling for det er jo ikke mit hovde der fejler noget, men igen skulle jeg tage fejl hjernevrideren mente at jeg ikke ville kunne klare en længer uddanelse med mine indlæringsevne( så nu føler man sig sku pludselig også dum) men okay tænker jeg hvad vil de lære mig op i som kroppen vil kunne klare når den ikke endgang kan klare 3 timer om dagen og tiden går og jeg kan mærke at energien forsvinder og humøret svinger meget og en dag hvor jeg sidder på værkstedet bryder min verden sammen jeg begynder at sidde og græde jeg havde mistet troen på at jeg igen vil komme i arbejde igen, jeg bliver sendt hjem og et par dage efter skal jeg til et opfølgnings møde og der bryder jeg sammen igen, mødet bliver gjort færdig med en langtids plan som jeg i grådens gang siger ja til for jeg tænker jo også på det økonomiske spekter i sagen at hvis jeg nu siger nej til det så betyde at de tager min sygedagpenge fra mig, jeg går derfra endnu mere ked af det, dagen efter var jeg til den før omtalte søde fys og mens vi snakkede brød jeg endnu engang sammen, og igen viste hun den gode sige af sig og trøstede mig og fortalte at hun syntes at jeg skulle gå til min læge, for hun tror at jeg har en deprætion, hun fortalte at hun kunne se de samme symtomer som hun havde da hun selv havde en deprætion( tro mig at jeg blev overrasket over at hun havde haft sådan en) jeg opsøgte min læge (eller ret og sagt en anden læge i lægehuset, for jeg vil ikke ind til den læge mere som startede min sag, for iflg ham kan alt sygdom kureres med et glas rødvin om dagen og en god svømmetur),vi snakede lidt frem og tilbage og hun tror også at jeg er ramt af en deprætion jeg skal til lægen imorgen hvor hun forhåblig finder ud af i hvor svær grad min nyvundet sygdom er, og fredag skal kontaktpersonen fra værkstedet, sagsbehandleren, fysen, og phygologen have et møde om min fremtid i arbejdsprøvningen så der står min sag nu



kort ref.

1. bliver sygemeldt med min fod
2. kontakter lægen som henviser til en fys
3. kommer til en fys der ikke kan gøre noget
4. kontakter igen min læge som nu henviser mig til horsens sygehus (de har jo en gang før operert min fod)
5. får en tid i horsens
6. strejken begynder så min tid i horsens bliver udsat
8. bliver fyret fra mit job
9. nu skal jeg til igang med systemmet så jeg bliver henvist fra jobcentret til arbejdsmarkedscentert
10. jeg begynder nu for alvor at få ondt i ryggen
11. kontakter igen lægen p.g.a mine ryg problemmer og bliver henvist til røngten
12. strejken er nu over
13. rykker for en ny tid, men får den besked at jeg var først i køen på ventelisten
14. jeg får en tid på odder sygehus til røngten
15. jeg rykker igen horsens for en ny tid
16. jeg tager til odder og får taget billeder af ryggen uden at der kom noget ud af det
17. bliver sygmeldt fra amc
18. får en ny tid i horsens
19. tager til horsen til forundersøgelse
20. tager til horsens og bliver opreret med den følge at smerterne blev kraftiger
21. kontakter igen min læge nu med flere problemmer da smerterne i både fod og ryg er blevet kraftiger
22. bliver igen sendt til en fys uden resultat
23. kontakter igen lægen som nu henviser mig til en speciallæge med henblik på en scanning.
24 får afvide at foden kan de ikke gøre mere ved
25. kommer til speciallæge og bliver henvist til scanning i middelfart
26. får en tid hurtigt så jeg tager til scanning
27. kontakter speciallægen for svar
28. får svar fra speciallægen om at der ikke er noget vejen med min ryg, men bliver endnu engang henvist til en fys
29.kommer til den henviste fys hvor der startes et trænningsforløb
30 samtid kommer jeg endnu engang i kontakt med amc og starter endnu engang i arbejdsprævning
31.trænningen ved fysen stopper
32. jeg bliver flyttet til et andet værksted da det første var for hårdt for mig
33 giver jeg titlen o.s.v

jeg orker ikke mere
 

jeg orker snart ikke dette system mere

også tænker jeg om man ikke bare skulle hoppe i havnene vandet er jo så koldt at man jo nok vil blive frosset ned, så kan de jo tø en op når de har fundet ud af hvad det er der gør så ondt, og de har fundet noget der kan kurere det

Næææ do, hopper du i haven er du smertefri for evigt OG slipper af med kommunen for evigt:D (jooo det er fristende!)

MEN BLIV, vi vil så nødigt af med dig!!!!

:kram:

helene bare rolig jeg hopper ikke i havnen det har skisme min kone og 2 børn for kær til, det var bare et udtryk for mine frustrationer over hvor langsomt og snæversynet ens kommune er.

i min sag er smerterne kun blevet være som tiden er gået, og det er jo efterhånden sådan at man er begyndt at tænke på hvor længe ens kone og børn kan holde til at jeg bliver mere og mere inaktiv i hjemmet fordi alle de kræfter jeg har bliver brugt til trænning og arbejdsprøvning o.s.v