Erfaringer med smerteklinikken
 

Jeg er startet på smerteklikken og vil gerne høre hvilke erfaringer, hvordan og hvorledes det er gået for jer, som har været på smerteklinik.

Hvordan blev behandlet de kroniske smerter for jer?
Jeg føler mig meget utryg over behandlingen for kroniske smerter med antidepressive.

Er lutter øre følger lige denne tråd. skal på smerte klinik på mandag
Skriver lige når jeg har været der

Mvh. Rep

mit forløb på smerteklinik varede halvandet år. jeg var meget skeptisk fra start, tror jeg var "lidt" skadet af flere år i det kommunale system, med manglende tillid mv. MEN jeg blev positivt overrasket...........

på smerteklinikken mødte jeg lutter forståelse for hvad jeg kæmper med af smerter. desværre kunne de ikke trylle smerterne væk, men de fjernede det meste af det medicin min egen læge havde pumpet mig med i flere år, og som alligevel ikke hjalp . smerteklinikkerne har rigtig stor viden og erfaringer med at hjælpe os smertepatienter til en bedre livskvalitet. De er på vores side, og ikke på kommunernes.

jeg mødte andre smertepatienter, hvilket var en stor hjælp da jeg nu kunne se at jeg ikke var alene med mange af de problematikker der følger med at være kronisk smertepatient.

min medicin er nu reduceret til et minimum, bla. tager jeg efter behov Lyrica for de nervesmerter jeg er plaget af. Lyrica er også en medicin der bruges som antidepressiv medicin. vær ikke bange for det. noget af det medicin der virker mod depression , virker også mod smerter, . jeg har ingen depression men er glad for min lyrica som tager toppen af nervesmerterne.

vh sortepigen
førtidspensionist

Min oplevelse på Rigshospitalet har været meget rodet.
Behandlingen har bestået af smagsprøver på et væld af behandlingsformer.
Seneste påhit er et Mindfulness forløb hvor man har helt urealistisk forventninger til hvor mange timer om dagen, man kan hive ud af kalenderen for at lave yoga og meditation.
Undervisningen har foregået i gruppe i et lokale med en del møbler og senge opbevaret.

Jeg har fået lidt ud af det samlede forløb, som har været nogle år, men træerne vokser ikke ind i himlen.

jeg gik der 1 gang i 1 år '

Derefter gik jeg der 6 mdr i 2 forløb .

og 3-4-5-6 forløb varede maks 3 mdr hvor vi tjekkede op på om der var kommet noget nyt medicin og om der evt var bivirkninger .
¨
Den jeg gik på var en privat tværfaglig smerteklinik der desværre er lukket i dag , da de mener alle sønderjyder skal til Give eller odense :o

Men var rigtig glad for at gå der . Er det en tværfaglig er der forskellige tilbud . Eks smertehåndterings kursus . Det var jeg til 2 gange . Slet ikke noget for mig , men vældig populær for mange . Det var 12 gange a ca 3 timer .
så var der psykologer hvis der var behov for det . Akupunktur . socialrådgiver og ja selve lægen

Jeg har haft stor glæde af at gå der , selvom det i perioder kan være hårdt at prøve mange piller af .

jeg får lyrica 600 mg 2 gange daglig . Der bruges både til psykiske sygdomme og andre ting hvis jeg husker ret . Det skal du ikke frygte . Jeg får dem med morfin og metadon der samlet set så skulle give mig en effekt .

Det er noget mærkeligt noget med piller tænker man . Hvordan kan de bruge 1 pille til flere ting ? min smertelæge fortalte at de kan bruges til flere ting og spiser man dem med andre ting . gir de en en samlet effekt . Det er det man skal fokuserer på . Så det skal du ikke frygte , der er mange der får det

Enden er blevet jeg har fået en smertepacemaker opereret ind i maven og der går en elektrode op gennem ryggen der så skal hjælpe på smerter i armene - hånden og fingre . De laves dog kun på de helt store syghuse .

De hjalp mig dengang med min ftp sag der gik igennem uden problemer og vigtigst af alt for mange . De tog en alvorligt . prøvede kun at hjælpe dig . For som smertelægen altid sagde 2 piller behøver ikke have samme effekt på 2 mennesker med samme smerte . Ingen er ens

jeg mindes det kun som positivt .

stribe ftp

har været i give, de var også helt fantastiske fik læst hele mine læge papir op og forklaret hvad jeg fejler, gik o for mig jeg havde gigt i hofterne.

havde meget svært ved at tåle medecinen , men de var meget forstående og fik også givet mig nogle hjælpe midler, min veninde tig også i mod dere smerte huntering og var rigtig glad for det

Det bedste som er sket for mig, siden jeg blev syg er at komme på tværfaglig smerteklinik.

Jeg lærte hvordan jeg bruger mine ressourcer så jeg får så meget som muligt ud af dem, at erkende/acceptere min tilstand, samtale og kursus med fysioterapeut, 12 psykolog samtaler, samtale med socialrådgiver (som også var med til et møde i kommunen). Normalt når jeg har været hos egen læge er der afsat 10-15 min. her var der alt den tid man skulle brug. Vi prøvede os frem med medicin over 4-5 måneder og fandt frem til det mest optimale for mig.

Det var fantastisk at møde nogen (professionelle) som med det samme kunne se, at det var helt galt på alle fronter og at jeg hade brug for hjælp til at komme videre.

Som en af de andre skrev, så er de til for os og ikke kommunen - men kommunerne tager deres udtalelser meget alvorligt.

Jeg ville ønske at alle med behov for det fik muligheden for det samme forløb.

Jeg var tilknyttet en smerte klinik igennem 1 1/2 år og det var jeg rigtig glad for.

Jeg fulgte et smertehåndtering kursus, afprøvede forskellig slags medicin, alene timer med fysioterapeut samt læge samtaler.

Jeg blev også tilbudt samtale med psykolog, socialrådgiver samt et forløb med vand gymnastik.

Det der var brugbart for mig, var at blive reguleret i medicin samt alene tid med fysioterapeut.

Jeg takker for jeres bedrag med personlige erfaringer. De fleste af svarene har bekræftet min observation.
Det kan fornemmes en boblende entusiasme over for smerteklinikker, som i bund og grund, er tankevækkende.
Tankevækkende er også ordet "Tværfaglig"- et gammelt ord der bruges i en ny betydning på smerteklinikker.
På et par dage har jeg bevæget mig fra at være utryg og er nået til forargelse.

det forstår jeg ikke,hvis du skal igennem det kommunale system,vil du skulle igennem
et smertehåndterings kursus,så kan man jo vælge om man tager kommunens, som
skal repotere om dig.

på smerteklinikken er de der for dig og prøver at få dig smertefri, har svært ved at se det dårlige i det

Jeg brød mig absolut ikke om det smerte håndterings kursus
Var der kun 2 gange og så stoppede jeg - trods det varede 12 gange

Men sagde mig ikke noget at sidde og debattere ens privat liv foran 11-12 andre .men det er hvem man er. Så jeg ville hellere gi plads til andre

Jeg havde fra start gjort opmærksom på det ikke var mig , vi aftalte så jeg kom et par gange og kunne så stoppe hvis jeg stadig ik brød mig om det

Og hørte aldrig for det ..det bremsede ikke noget for mig

Stribe ftp

Smerteklinik er et tilbud. Ingen tvang.

Jeg kunne selv vælge, hvilke forløb der var noget for mig.

Jeg valgte som nævnt lægesamtaler og fysioterapi.

Lægen havde god tid og var på min side. Derudover fik jeg den nyeste viden indenfor medicin.


Det var mig selv som sagde til min læge, at jeg gerne ville til et smertecenter.

Jeg tror ikke, at jeg ville have været blevet godkendt til fleksjob uden et forløb ved et smertecenter.

Jeg er startet i Give og jeg skal da lige love for at de går ALL IN med alt muligt forskelligt medicin!
Jeg undre mig over at det virkeligt kan passe at men IKKE kan gøre andet end at give piller og i talesætte at man jo skal lære at leve med sine smerter.... Tænk sig hvis tandlæger og andre kiruger har den samme tilgang??
Vi kan sende folk langt ud i rummet og man kan give folk et nyt hjerte men at fjerne noget så invaliderende som smerter..... Nej det magter systemet ikke!!!

Jeg gik i Horsens og der var tilgangen bestemt at der kun skal det allermest nødvendige medicin til. Ellers arbejdes der med andre former for smertelindring fx. Elektrostimulation, akupunktur, varmtvandsbassintræning, samtale, tilpasning at aktiviteter m.v

Men det betyder jo ikke at de kan fjerne smerterne og det er da ikke systemets skyld at kroppen er en kompleks ting.

Og er nervebanerne først vant til en smertepåvirkning kan fx en vellykket opeartion el.lign ikke altid hjælpe på smerterne da de stadig nogle gange kan være i nervebanerne lidt ala fantomsmerter hos folk der har fået foretaget en amputation.

Men selv om smertecenteret ikke kan fjerne mine smerter, har jeg været glad for forløbet. Jeg har lørt at leve med smerterne og tilpasse aktiviteterne til et niveau så smerterne ikke ruger helt op i det røde felt hver dag

Jeg vil ikke være en lyseslukker og det er formidable at mange er glæde for smerteklinikkernes metoder. Det er jeg ikke- en undtagelse fra regel, kan man sige.
Rehabiliteringsteam har anbefalet en tur på en smerteklinik. Er det et krav eller kun en anbefaling? Jeg er ikke klar over.

Når smerteklinikerne er optattet som vidunderbarnet som løser alt for alle, forståd jeg at besøget på smerteklinikken er et krav og et spørgsmål kan stilles til teamets medlemmer.
Jeg var glad for at starte på smerteklinikken. Jeg har kroniske forskellige smerter som er behandlet med fysio, daglig øvelser og kiropraktik, smertestillende samt sundt livsstil, over 10 år. Alle taler i byen om vidunderbarnet.
1 møde: jeg havde lige afleveret de skemaer med smerter og medicin forbrug og alt andet og forklaret lidt om smerterne ( smerterne har forskellige oprindelser og udløst af forskellige sygdomme). Om et par minutter fik jeg at vide at 50% af mine smerter vil forsvinde med smerteklinikkens behandling. Jeg var himmelhenrykt.

Men lægen ikke har haft mulighed og tid for at læse min sygejournal og vælge den rigtige behandling for mig- tænkte jeg. Hvordan kunne lægen afgøre på så kort tid, at mine smerter og 50% af dem ville forsvinde uden at få kendskab til min tilstand? Mødet indholdt sparsomme informationer. Anden møde har givet afklaring: det er ikke relevant for behandlingen sygejournalen.

Efter et par uger fik jeg møde skemaet: psykolog (6 møder) medicinsk (2 møder) fysioterapeut (1 møde). Kun 1 møde med fysioterapeuten? Jeg har ikke givet udtryk at jeg føler mig psykologisk ubalanceret. Så hvorfor antallet af psykologiske møder overstiger visibel fysioterapi møder?
Svaret kom på det andet møde.
Jeg erkende, at håb og tillid til smerteklinik var bygget på de oplysninger, sporadisk læst, på dette forum. Helt bestemt er der en gruppe af smertepatienter som får god hjælp hvis de er glæde for en bestemt form for behandling. Samtidig findes der en anden gruppe af smertepatienter som ikke vil sætte pris på den bestemte form for behandling af smerter.
Jeg tror, at mine forventninger var urealistiske. Jeg er ked af, at folk synes om smerteklinikker fordi de tror på dem, som bukker under smerter hvert eneste dag og/eller de føler at deres sag få støtte fra smerteklinikkerne.

tror du skal regne med,at det er tvang,

tror folk syntes om smerteklinikken fordi,får hjælp dog kan de ikke trylle,min mand kunne de ikke hjælpe, fordi han ikke kan tåle medicin, men nu har han det på skrift og så må kommunen jo acsepterer det, hvilket jo også er en hjælp

Hey Yoku

Er ked af det på dine vegne over den negative oplevelse du har med smerteklinik, men måske forventningerne har været for høje efter alle de positive historier bla herinde?

Mange af dem der er positive har igennem uger, md og år oplevet at blive misforstået, fejltolket, påduttet psykiatriske diagnoser, kaldt hypokondere og mange meget værre ting. Og oplever så endelig - på smerteklinikken - at blive taget alvorligt, seriøst og talt til og med som et voksent menneske. Alene dette er så overvældende positivt at det er det hele værd - for nogle.

Personligt havde jeg samme oplevelse første gang jeg var på smerteklinik, ½ år efter at jeg endelig fik en diagnose (efter mange års smerter og nedladenhed fra sundhedssystemet generelt), og for mig var de 12 samtaler med en psykolog guld værd, fordi vi var ligeværdige og fordi denne psykolog faktisk vidste noget om hvordan det er at blive "dømt" til at leve med smerter resten af livet. Sammen med hende fik jeg sat ord på nogle af mine følelser omkring dette, og på den måde blev min familie og omgangskreds "skånet" for en del.
Samtidig havde jeg 12 tider hos deres fysioterapeut, også her følte jeg mig forstået og accepteret og de øvelser hun viste mig var tilpasset helt ned i småbitte detaljer så de passede til mig. Det var befriende at opleve denne ligeværdighed og accept på mine præmisser.

Derfor anbefaler jeg også altid smerteklinik som en positiv ting.

Anden omgang med smerteklinik, var lige så givende - men egentlig mest af alt fordi lægen til den første samtale understregede at jeg ikke måtte forvente at blive smertefri, men at man ville gøre alt hvad man kunne for at mindske mine smerter.
I denne omgang med hovedfokus på medicin, for det var det jeg bad om. Første gang nægtede jeg at tage medicin overhovedet, netop for at undgå at fokus lå der.

Desværre tåler jeg så ikke medicin overhovedet, så det var håbløst - og jeg blev efter mange forskellige forsøg afsluttet med beklagelse, og med tilbud om et nyt forløb ved psykolog hvis jeg havde behov for at vende det med hende.

Den socialrådgiver der var tilknyttet på det tidspunkt, var så ikke lige den skarpeste kniv i skuffen og var ikke til megen hjælp (næsten tværtimod), men jeg ved at mange også har haft gavn af netop at tale med socialrådgiveren. Og ikke at forglemme har mange fået meget klare statuserklæringer fra netop smerteklinikken, til brug i deres "sag" ved kommunen.

Når nogen så skriver at det er et tilbud og er frivilligt, så ryster jeg lidt på hovedet, for kommunerne bruger i meget høj grad smerteklinikkerne som "udvej" når de ikke ved hvad de ellers skal stille op med deres smerteplagede borgere. Og siger man nej tak, risikerer man jo at ens "sag" går i stå i det kommunale system. Og ja der røg frivilligheden jo....i min optik ;)

Undskyld det blev så langt - god aften :)

Nej smerte klinik og deres tilbud er ingen tvang ,

Men men følger du ikke tilbudene eller har en grund til ikke at gøre det , kan man nærmest få skyld for ikke have lyst til at prøve alt .

Jeg var glad for min smerte klinik der var privat og lå i Haderslev og idag er lukket , fordi alle skal til GIve .der er offentligt

Gik der også 5-6 gange mindst . dOg ikke så længe ud over 1 gang .

Gruppe terapi er bare ikke mig . Men jeg gav det en chance på 2 gange ud af de 12 og det hAvde de respekt for . For så havde jeg prøvet .

Psykolog takkede jeg også nej til . Da jeg ikke kunne se noget formål .

Trods det hjalp de mig meget med smerter og hjalp mig indirekte til at få min ftp gennem div.læge status .

Det der var det gode for mig var de hjalp med at finde de piller der var gode for mig . Og senere hjalp mig til i Odense at få indopereret en smertepacemaker som jeg har idag og er glad for . Det var ikke lykkedes uden ham i Haderslev ,

Der er ligeså mange meninger som smerte klinikker , som der er personer , Nogle kan lide 1 sted , nogle kan lide alt , nogke kan kun lide noget osv ,

Jeg kom for at få hjælp af smertelægen . Ikke for alle de andre ting . Der er også forskel på hvad man fejler

Havde det været idag , var det blevet GIve som jeg stort set kun hørt godt om ,
I Haderslev var der dog kun 1 smertelæge , modsat GIve hvor der er flere og det hele er meget større .

Stribe Ftp .

Jeg var igår på smerte klinik for første gang.
Gik derfra efter 30 min. Og tænkte øhhhh hmmm. Hvad skal der så ske. Blev temmelig forvirret skal ringe til egen læge her kl 8 for og hører hvad de kom frem til.

Men super flinke var de derude og dette er ingen kritik overhovedet

:confused::confused::confused:
Mvh. Rep God dag herfra

Takker for jeres input.

Gana
Folk er så begejstret og taler om de rigtige "piller" eller "medicin" de har fået udleveret, og alt andet super godt: flinke, rare, søde, etc. Smerteklinikkerne beskrives kun med positive adjective. Og de har ret, stort set. Jeg forventede at møde søde og rare mennesker. Jeg blev ikke skuffet. Kun en undtagelse- sagsbehandleren på klinikken.
Men de "piller" eller "medicin" alle er så glæde for er ikke vitaminpiller eller aspirin vel?

Jeg havde fået den overbevisning, at smerteklinikkerne havde en hemmelig patenteret model, en mirakel kur, at frigøre patienterne af plagende, kroniske, fysiske smerter. Eller lidt vendt om, hvad gør den praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeuten og psykologen forkert? De gør intet forkert. Derimod.

Den forkerte er den retning og den såkaldt "tværfaglig intervention integreret på smertecenter" af behandlingen af komplekse kroniske smertetilstande med "off-label" antipsykotika medicin, som ligger på det højeste niveau med svær antikolinerg effekt, bl.a. kognitiv, på raske, sunde hjerne som ligger i en krop der er i stykker. Jeg blev ikke tilbud vitaminpiller eller aspirin men antipsykotika medicin uden at få meget information eller hvad for en slags medicin blev ordineret. Jeg har ingen psykiske forstyrelser. Skuffelse- de har ikke en mirakel kur og enhver psychiatrist eller egen læge kan ordinere antipsykotika, hvis man har psykisk lidelser.

Den humoristiske side af situationen er, at de fleste opliver at de få anerkendelse på deres fysiske smerter alligevel, har jeg på fornemmelser, behandlingen består primært af tricykliske antipsykotika medicin. Derfor spurgte jeg hvis I har fået tilbud antipsykotika medicin uden at have en psykisk lidelse.

Jeg forsætter på klinikken og ser hvis noget godt kommer ud af det.

På den smerteklinik jeg havde et forløb på ordinerede de ikke antipsykotisk medicin, tværtimod. Selv om det var en overlæge med speciale i smertebehandling og anastæsiologi var hun ikke tilhænger af at fylde patienterne med medicin, tværtimod startede hun ofte med at fjerne det meste af medicinen og prøve andre alternativer først.

Måske det er de offentlige smerteklinikker som er lidt løs på hånden med medicinen - det er vel nemmere og hurtigere end at bruge tid på patienterne og ofte er andre muligheder for smertelindring mere tidskrævende end at skriv en recept.

Nogle offentlige smerteklinikker ser det store lys i at udskrive metadon som smertestillende

Mange tak Gisne for at beskrive hvilke fremgangsmåde blev der andvendt på den smerteklinik du var tilknyttet.

Jeg kan ikke undgå at spørge: kører smerteklinikkerne efter forskellige metoder ( ang. primært behandling af kroniske smerter) eller meningen var at ændre fremgangsmåden efter en vis popularitet og tillid?

Jeg er tilknyttet en privat smerteklinik. Fremgangsmåden er skræmmende og det vil ikke overraske mig , hvis flere bliver diagnosticeret med neuropatier relaterede sygdomme på smerteklinik. Mange vil blive begejstret og udtryk som f.eks."endeligt har jeg fået et navn på min sygdom og er blevet forstået: fibromyalgi" vil ofte opstå.

Mine muskler var undersøgt af en god og grundig speciallæge for mange år siden. Der er klinisk dokumentation (scanninger, fysio og andre sager) for mine symptomer og et navn på min muskelsmerter alligevel fik jeg fibromyalgi diagnosen på smerteklinikken.

Jeg svarede: det tror jeg ikke og prøvede at gøre opmærksom på fejlen. På 2 minutter fik jeg en ny diagnose. På dette tidspunkt kunne jeg ikke forstå, hvorfor og hvordan, under den mest overfladisk undersøgelse jeg blev udsat i mit liv, en stor og kontroversiel sygdom blev leveret. Fibromyalgi- falder under neuropatier sygdomme og på denne måde kunne retfærdigøres behandlingen med antipsykotisk medicin.

Det vil glæde mig, hvis jeg er kun et enkelt tilfælde hvor en kemisk angreb ( jeg opfatter som kemisk lobotomi) på mit hjerne er forsøgt, og ikke den nye fremgangsmåde af smerter behandling.

Jeg er skræmt fra vid og sans.

Jeg har ikke fået tilbudt antipsykotika.

Mine smerter er ikke blevet mindre efter mit forløb på Smerteklinikken.
Jeg afprøvede forskellig slags medicin uden effekt.

D.v.s. jeg tager det samme medicin, som før jeg startede på Smerteklinikken.

Det havde stor effekt på mine smerter, at have alene timer med en fysioterapeut.

Dels fik jeg lært nogle enkelte øvelser, som kan tage toppen af smerterne, når jeg får smertegennembrud/pludselige stærke smerter.

Dels fik jeg "vendt" min hverdag i forhold til hvad og hvornår, det det er at jeg oplever de stærkeste smerter og hvordan jeg kunne søge at undgå dem eller minimere dem ved "omlægning" af rutiner.

Hvilket andre måske har helt styr på.

Men for mig, var det svært i starten af mit liv med smerter.

kan huske min mor fik antipayka, fra kræft afdelingen, det var noget med,at når man fik det ville det bedøve nogle nerver, for hende i ryggraden, hun var meget imod, hende hovede fejlet ikke noget, men da hun aligevel var dødene, syntes vi hun skulle prøve.

og det virkede en periode, end til hun skulle have noget stærker

Jeg gik på en privat tværfaglig smerte klinik. Der desværre er lukket idag pga GIVE
Jeg ved ikke hvad han udleverede til andre . Men jeg lider a neuopatiske nerve smerter . Og efter 12 mdr af div ,sfprøvninger .

Endte det dengang med lyrica 600 mg. Som også kan bruges til andre ting. Metadon og morfin

det var i 08 og 09 .

Jeg følte absolut ikkr de gav for at give. Men nervesmerter og fantom smerter kan være vanskelige at behandle . Og som ham sagde stiller jeg 10 patienter op ved siden af hinanden mee samme problematik Ja så ender de ikke på det samme og samme dosis . For ingen er ens

Nogen skal have rigtig meget før de mærker det . Andre modsat .

Hvert år efterfølgende ringede jeg til lægen og fik en ny henvisning og et pille tjek . For at følge op på det .

Og i 2015 fik jeg min smertepacemaker ind opereret i maven der stimulerer og hjælper mig . Netop for at kunne spare på alle de " dumme " piller .

Det var samme snertelæge der henviste mig til Odense hvor jeg fik den . Det har hjulpet rigtig msnge,

Er dybt taknemmelig for jeg fik den og er trappet ned i piller og det er langt sundere mee pacemakeren .

Men er ked af smerteklinikken er lukket , :-(. Og hvad jeg ved er han i Herlev idag.

Nu man snakker om smerteklinikken . Er det også vigtigt at huske , ingen er ens. En kan have en rigtig god oplevelse mee en smertelæge . Næste patient det modsatte ,

Har heller ikke hørt dårligt om Give . Min bror går der . Borset fra han syns det er for stort og der er for mange læger . Men jeg personlig har aldrig været der
Stribe FTP

Fleksjobber og Stribe

Mange tak for jeres hjælp. De sidste dage, med hjælp fra alle og flere info fra andre steder, har jeg fået lidt fred i sindet.
Min konklusion: bestemt er der 2 forskellige modeller af smerteklinikker. Jeg vil kalde dem"dengang" og " nu". Fra 2016 (siden er opdaret med den dato), de tværfaglige klinikker har fået "et carte blanche kort". Hvad betyder det? Dem som lider af kroniske smerter, ligegyldig at de stammer fra et (ryg, hånd, fod, etc) kirurgiske indgreb,eller er skellet relateret - det er ligemeget- kan der bruges antineurotika og opioider medicin, uden at tænde advarselslamper nogen steder.

Hvis egen læge ordinerer antineurotika/ opioider til patierne med kroniske smerter, tror jeg, lægen vil tænde advarselslamper. Der er et helt klart etisk norm på det område i almen medicin.
Det samme ville ske, hvis psykiatrisk sygehuset starter at behandle kroniske smerter patienter på deres afdelinger med antineurotika medicin. Det vil også vække undren hvis speciallæge (reumatologi) behandler patienter med antineurotika eller sender dem på psykiatrisk sygehuset.

På de tværfaglige klinikker ( jeg kender kun smerteklinikkerne for at være "tværfaglige") er der carte blanche- hvis en patient vurderes for at være "ressource kravende"- er der ikke nogen grænser for metoder eller medicin. Intet. Jeg skulle også nævne, at "drug of choice 2016" er antineurotika, antiepileptika, opioider til smerte behandling ( rækkefølgen er ikke tilfældigt)

Jeg prøver at finde siden med disse oplysninger, som stammer fra januar 2016, og poster.

jeg startet selv på en privat smerte læge, fik en del smerte stillende, og ja jeg blev smerte fri men jeg sov stadig ikke,

ringede til ham, nå men hvis jeg havde det rimeligt om dagen, så kunne han ikke hjælpe mig mere.

jeg var så dopet,at jeg skulle tappes ned igen, og derefter fik jeg give.

ham her lå i en lille by uden for vejle,han var meget glad for blokken,hans lokale lå på 1 sal op af en brandtrappe, siger lidt om ham

Jeg fik jo pacemakeren gennem smertelægen .

Altså han henviste mig til Odense . På den måde mistede han mig også.

Handlede det kun Om piller tror jeg ikke han havde gjort det .

For ham er personen og problematikken det vigtigste ,

Men igen. Vi er alle forskellige og har haft forskellige oplevelser . Og respekt for det .

Stribe ftp

Jeg glæder mig på dine vegne. Du fik en god og effektivt behandling.

Jeg kan ikke sige det samme. Lægen fra smerteklinikken ud over at stille en diagnose som ikke er rigtigt, har undlad at skrive til fysioterapeuten at jeg har ryg problemer.

Han skulle kun åbne 4 stykker MRI scanninger fra 2015. Jeg hentede selv kopier efter MRI scanninger og det afviste han. Han skulle hente selv og dette ikke er gjort.
Indtil videre er jeg behandlet for fibromyalgi ( stillet diagnose af smerteklinikkens læge). I virkeligheden, blev jeg diagnosticeret for 15 år siden ( jeg var rask på det tidspunkt undtagelivs muskler) med hypermobilitet og i mange år har jeg haft et aktivt liv og masser preventive muskler øvelser og fysioterapi.

Jeg er dybt misfornøjet. Det handler ikke kun om piller men også om selektivitet af hvilke smerter/ skade "godkendes".
Summa summarum: der er ikke givet besked til fysioterapeuten om ryg skade. Jeg har et sundt og rask ryg- ifølge smerteklinik læge på trods af ikke blevet undersøgt for. Jeg har også et par speciallæger undersøgelser af ryggen som er ikke taget i betragtning. Hvis fysioteraputen havde ikke sagt at der blev ikke skrevet noget om ryggen, så anede jeg ikke at det er så alvorlig situationen. Dette er min oplevelse på smerteklinikken og ikke en god en.

Kan det blive være?

Hejsa, hvilken smerteklinik var du på? jeg søger helt nøjagtig erfaring med private tværfaglige klinikker i hovedstaden, da ventetiden er op til 2 år på rigshospitalt hvortil jeg her henvst.

:-) gamme tråd men forsøger at spørge, da du lod til (i dit svar her) at have fået meget ud af et meget konstruktivt forløb:)

Rigshospitalet er ikke værd at vente på, jeg blev henvist med 56 måneders ventetid og kom til i januar 14... jeg går der stadig.
De har prøvet alt som jeg kendte i forvejen og det der reddede mig var en fysioterapeut ude i byen.

Der var KiApro og ligger i Herlev.

Og jeg er stadig glad for, at jeg kom i forløb hos dem.

Hilsen Jette

Konklusion på smerteklinik forløb (afsluttet):
- Masse forsøg med alt mulige medicin præparater uden blødtest udført før og efter behandlingen. Dette er foruroligende i sager hvor patienten (som mig) har en lever som visser tegn på svaghed og leveren har forhindret behandlingen med kemo og stråle. Jeg blev mere træt og forvirret efter "kanin forsøget" med antipsykotika til behandling af muskel- ryg smerter. Jeg blev fysisk og psykisk dårligere af medicinen.
- Psykologsamtalerne har været konstruktive og afslappende. En stor hjælp.

Jeg har et spørgsmål ang. optagelser af møder med et jobkonsulent som virker kreativ og har sin egen fortolkning som ikke afspejler hvad der bliver diskuteret.
Kan jeg spørge (skriftligt) min sagsbehandler for lov til at optage møderne med denne jobkonsulent?

Jeg er enig yoku og lettere bekymret......
 

..over omgivelsernes begejstring for de forskellige "Smerteklinikker" som om, at alle løsninger findes der.

Det gør de ikke!

Tværfagligt samarbejde, udredning osv osv.

Kommunerne bruger "Smerteklinikker" som et "Behandlingstilbud" som kan trække en social sag yderligere ud.

Jeg ville ønsker for patienterne selv, at de ville være lidt mere kritiske.

Nok om det.

Optagelse af møder:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=33192

Mit råd:

Optag, hvad DU ønsker, som en kritisk patient, som er omgivet af ansatte professionelle der på alle måder skal behandle dig værdigt og inden for dansk lovgivning. DU har et berettiget problem, som du skal have dokumentation for at få løst. Optag, vurder og brug alle midler for at din sag bliver løst inden for dansk lovgivning. Stol på dig selv og vær kritisk over for omgivelserne.

Held og lykke.

Hilsen Peter (y)

Bilag, om Jobkonsulenter, der i dag kan kører sociale sager helt til førtidspension trods tidligere ekstremt lav uddannelsesniveau på Jobcentrene, fremført af Dansk Socialrådgiverforening samt Aalborg Universitet:

https://issuu.com/socialrdg/docs/201...ialraadgiveren læs side 2

Hvis du spørger om du må optage, så kan sb sige "nej", fordi de bestemmer regler og rammer for deres møder.

Så længe du ikke har spurgt har du ikke fået et "nej".;)

Min anbefaling er, at du optager uden at oplyse det til nogen. Og når mødet er overstået går du hjem og lytter optagelsen igennem, så du er sikker på, at du har styr på alt hvad der er sagt, og så skriver du en mail, eller et brev, til jobkonsulenten hvori du skriver noget i stil med følgende:

"Til jobkonsulent Xxxxxxxx Yyyyyyyyyyy

På vores møde d. x/y udtalte du, at xxxxxxxxxx, har jeg forstået dette korrekt?

Senere i mødet påstod du, at yyyyyyyyyyyyyyyy, er dette rigtigt opfattet?

Med venlig hilsen yoku (dit navn + cpr.nr.)"

Hvis du ikke sender det pr. mail, så printer du det ud, afleverer det ved skranken i jobcenteret, og (meget vigtigt) så beder du om kvittering for modtagelse.
Samtidig kan du spørge hvad svarfristen er på sådan en henvendelse.

Mange mobiltelefoner har optage-funktion, og med sådan en er det jo nemt at optage skjult.
Der findes også mp3'ere der er gode til at optage. Jeg har en ældre udgave af denne (SanDisk Clip), som er nem at skjule på noget tøj, da den har en clip: http://www.legitreviews.com/sandisk-...eview_138784/2

Der er diskussion om hvorvidt sådan en optagelse kan bruges juridisk, men hvis du gør som beskrevet ovenfor, så får du på skrift hvad jobkonsulenten mener (eller måske rettere, vil stå ved;)) på skrift.

Mange tak for de nyttige oplysninger.

Det er sådan at jeg skal i arbejdsprøvning og jobkonsulenten (sagsbehandleren har deltaget i mødet) har en kombativ, let aggressiv indstilling ud over evnen til at fortolke mine ord.
Jeg har luftet ønsket at få en kopi af jobkonsulentens referater om mig, borgeren, hver måned for at læse og sikre mig at alt afspejle realiteten. Med det samme helvede brød løs for jobkonsulenten med følgene bemærkninger: 1) har aldrig mødt en borger som vil læse rapporterne om dem, 2) vi (dvs. jobkonsulenten og sagsbehandleren) arbejder ikke på den måde; 3) det kan ikke passe at borgeren lave rettelse (bemærk ordet "rettelse") i hendes rapporter.

Jobkonsulenten har ikke præsenteret sig selv ud over navn og jobtitlen. Jeg har spurgt om hendes kompetance og rolle i min arbejdsprøvning og svaret kom kort:
" Jeg vil være en flue på væggen". På dette tidspunkt var jeg klar at sætte grænser og forklarede at alt kommunikation mellem os skal være skriftligt og ikke telefonisk som hun ønskede. Igen fik jobkonsulenten en hysterisk anfald. Jeg har argumenteret at på den første møde i løbet af 20 minutter er der opstået kun misforståelser. ( Jeg har brugt ordet misforståelse for hofledensskyld).
Der er også kommet frem at der ikke findes mange muligheder hvor der kan foretages arbejdsprøvning og hensigten lige fra starten er at blive send på et turnus af arbejdsprøvninger som ikke tager hensyn til helbredet (hendes ord). Dvs. Ældre Center: opgaver som at støtte fysisk en ældre (jeg har brug for støtte og gang besvær), strikker, læse bøger, larm og bevægelse omkring mig fra mange mennesker ( med smerter og dårlig psyke er lige sagen for mig). Jeg stillede spørgsmålet hvorfor lederen og mentoren på arbejsprøvningen stedet skal være informeret om min syge historik. Svaret kom: at der skal forklares til lederen hvorfor jeg skal have en bestem stol eller bord for at skåne min hverdag på stedet.
Hvis det er sådan, at borgeren skal skånes og finde frem til deres bedste arbejdsevner, hvordan jobkonsulenten tager ikke hensyn og finder steder som er fyldt med opgaver og den syge borger ikke kan varetage?
Det er lige med at sende en borger med amputeret bene til arbejdsprøvning på en stadion for en marathon men lederen og mentoren på stadionen skal være underrettet hvilke fysiske problemer borgeren har og forstår nødvendigheden af håndklæder for at tørre svedet på borgeren med amputeret lemmer efter han flyver af sted på stadionen.

Jeg føler meget forvirret og vil sætte pris på en beskrivelse om hvordan en korrekt arbejdsprøvning er foretaget.

Da jeg var i forløb på smerteklinik var jeg på nogle tidpunkter sammen med andre og det var ret tydeligt, at flere ikke gad det. De havde været en sag i kommunen i mange år, vist op til 10 og var blevet sendt fra det ene til det andet som Peter skriver.

Jeg blev henvist af min læge, fordi hun ikke vidste hvordan hun kunne hjælpe mig, efter at jeg er blevet meget skadet af kræftbehandling - og jeg fik rigtig meget ud af det.
Det trak helt sikkert ikke min sag ud - tværtimod. For så begyndte jeg at få udtalelser som modsagde onkologen som fastholdt at jeg ville kunne vende tilbage til ordinært arbejdsmarked. Og heller ikke tosset at en socialrådgiver så på min sag og tog med mig til møde i kommunen.

Det skal du slet ikke diskutere med jobkonsulenten. Det er her aktindsigten kommer ind.

Hvis du ikke har fået aktindsigt tidligere, så starter du med, at anmode om fuld aktindsigt (formular findes under "Nyttige links").

Herefter beder du om aktindsigt "siden sidst" hver gang der er sket noget i din sag, f.eks. efter hvert møde.

Sagsbehandlere og jobkonsulenter har notatpligt, og skal dermed skrive i din sag efter hvert møde hvad der er aftalt o.l.

Hvis jobkonsulenten så har skrevet noget du ikke kan genkende, så skriver du din egen opfattelse af mødet, og afleverer det på jobcenteret (mod kvittering), og beder om at få det lagt i sagen.
Samtidig ville jeg klage til jobcenterchefen over, at notaterne i sagen er fejlagtige.

Og hvis/når jobkonsulenten bliver ubehagelig lukker du ørerne, eller også tager du en bisidder med.
Bliver det alt for ubehageligt, så må du anmode om, at din sb eller en anden fra jobcenteret deltager i møderne, for at sikre en ordentlig tone.


Jobkonsulenten har tydeligvis misforstået sin opgave, hvis hun tror hun skal være en flue på væggen.

Uanset hvad du bliver sendt ud i, så husk, du kan ikke mere end du kan
, og din fornemmeste opgave er at passe på dig selv.:cool:

Jeg har ikke tid lige nu, men senere vil jeg beskrive min sidste afprøvning, som blev fulgt af en super dejlig jobkonsulent.

vil godt give ret i at smerte klinik og håndtering er noget der bliver brugt af kommunen til at række tiden ud men da man ikkekan vælge det fra kan man ligeså godt få noget ud af det,
selve hånteringen fik jeg intet ud af andet spild tid men at snakke med nogen hvor man ikke skulle undskylde at man havde ondt men bare have fundet en løsning, kan være godt

For mig (og mange andre) var smerteklinikken lige det, der gjorde jeg fik pension.

Få uger efter ophør blev jeg indstillet til pension, før jeg startede på smerteklinik mente de ikke af jeg havde så ondt, og mente at nu havde jeg da vist gået og drevet den af længe nok.

Der er stor forskel på på hvad den "behandling" vi får på smerteklinikken påvirker/hjælper os