4 års kamp med systemet snart slut - hvad nu?
 

Hej venner

Jeg er nu meget tæt på en afklaring fra kommunen. Alt peger på førtidspension.

Jeg kan mærke at nu hvor kampen snart er slut, bliver jeg mere og mere deprimeret.
4 års bekymringer, 4 år med utallige møder, hele tiden at skulle være opmærksom på hvad man gør og siger i forhold til egen læge og kommune, så alt er dokumenteret og der ikke står noget om mig i mine journaler der kan bruges imod mig så min sag bliver trukket i langdrag, er snart SLUT.

Jeg kan ikke rigtigt rumme det. At det snart er slut. Jeg føler mig helt tom indeni og alt føles meningsløst.

Hvordan havde i det i slutningen af jeres afklaring ift. pension?

Da den kom fik jeg en blandet følelse af både lettelse og tomhed

Men med tiden har jeg lært at “elske” min plads som førtidspensionist. Nu kan jeg få balanceret mit liv mellem pligter, aktiviteter og hobbies så jeg laver det jeg kan og have ro og hvile når ryggen kræver det

I slutningen var jeg rasende, fordi min kommune blev ved med, at gøre alt hvad de kunne for at trække sagen i langdrag, og holde mig på kontanthjælp. Så der blev bl.a. skrevet en del klager, som kommunen tog til efterretning.

Da fp'en var i hus følte jeg en kæmpe lettelse. 15 års kamp, med rævekager og løgnehistorier, med lægepapirer der "forsvandt" o.l. var endeligt overstået, så jeg kunne begynde at koncentrere mig om, at få et liv med andet indhold end det sociale system.

Jah lige præcis. Få et liv med andet indhold end det sociale system. Jeg kan forestille mig at det vil være svært at forstå i starten,efter man er blevet tilkendt pension. At kroppen og psyken reagerer på at kampen er forbi.

Min eneste reaktion var lettelse.:p

Også kun lettelse her. Men det er vigtigt at have noget andet at gå op i, så man ikke blot sætter i sofaen og ser TV døgnet rundt.

Det kan være alt muligt alt efter hvad fysikken tillader. Lige fra spille golf, skrive en bog (evt bare til sig selv), spille et computerspil, eller hvad man nu kan finde på ;)

Jeg regner også med at det bliver ren lettelse, men jeg har hørt om folk der har fået identitetskriser, fordi deres arbejdsliv er slut.
Nåh men, jeg har heldigvis en masse hobbys og projekter der bare venter på at blive realiseret.
Tak for svar

Held og lykke med projekterne.(y)

Og ellers må det være noget med, at deltage i noget med andre mennesker, så man kommer lidt hjemmefra.:kram:

Ja lige præcis. Det er også på listen :)

Jeg var først meget lettet. Så gik jeg ned med et brag, netop fordi jeg for første gang i over 10 år ikke havde noget at kæmpe med, eller arbejde hen imod. Hvad skulle jeg så, og hvem var jeg så?

Så kom jeg til en dygtig psykolog, der har sat gang i nogle ting, og nu har jeg det bedre end jeg har haft det meget længe, og er kommet i gang med at skrive igen, kan stå tidligt op om morgenen og har meget mere overskud til andre mennesker.