K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=90)
-   -   hjææælp - sendt på integrations ydelse (https://www.k10.dk/showthread.php?t=33723)

gidlob 22-04-2016 08:14

hjææælp - sendt på integrations ydelse
 
Jeg er lige nu på kontanthjælp og sygemeldt.

Nu har jeg fået et fint brev fra kommunen at de vil sende mig på integrations ydelse fra 1 Juli.

Historien er at jeg har boet i udlandet i 10 år, de seneste 8 år i Spanien og vendte hjem i 2015, dermed mener de at jeg ikke opfylder betingelserne for kontanthjælp og sender mig på integrations ydelse :-(

Det er paragraffen med at man skal være i Danmark de seneste 7 ud af de sidste 8 år de siger jeg kommer ind under, men jeg mener jo jeg hører ind under denne paragraf:

Stk.*4.*Kravet*om,*at*personen*skal*have*opholdt*s ig*lovligt*her*i*riget*i*sammenlagt*7*år inden*for*de*seneste*8*år,*gælder*ikke*for*EU-/EØS-borgere,*i*det*omfang*disse*efter*EUretten*er*bere ttigede*til*hjælpen.

Nogen der ved nogen mere om dette stof, for mig er det en jungle

Skal lige siges at jeg er altså 100% Dansk, født og opvokset i Jylland og betalt min skat i Danmark i mange år :)

job 22-04-2016 08:40

Er der nævnt nogle paragraffer i brevet fra kommunen?

Jeg undrer mig lidt over, at du først sendes på integrationsydelse fra den 1. juli når du efter kommunens vurdering ikke er berettiget til kontanthjælp.

stampe 22-04-2016 10:36

i*det*omfang*disse*efter*EUretten*er*bere ttigede*til*hjælpen.

Er der anført noget om, at EU-retten ikke berettiger til det?

Ellers prøv at spørge ind til det.

I al fald nok en fordel for dig,, kommunerne er så overbebyrdede.

MistyMiss 22-04-2016 11:59

Grunden er, at da man indførte integrationsydelsen, var det kun dem der søgte kh efter det var vedtaget.
Man har så vedtaget at det også skal gælde dem, der allerede er på kh.

Grunden til at du ikke er berettiget til kh, er fordi du ikke har været i danmark i 7 af de sidste 8 år. Og så er du tilgengæld berettiget til integrationsydelse.

Paragraffen er denne:
Aktivloven
"§ 11. Kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Stk. 4. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse."

http://www.socialjura.dk/content-sto...ktivlov/#c6589

gidlob 22-04-2016 12:11

Det er lige netop den de henviser til MistyMiss.

Kan jeg absolut intet gøre ve det på nogen måder ? Jeg ender jo med ca. det halve i indkomst, det kan jeg umuligt leve af, så må jeg på landevejen.

Må de ændre den før min sag er afgjort i en evt. klagesag ?

Jeg henholder mig til stk. 4 da jeg jo var i et EU land da jeg var ude, hvilket de også accepterer, men de siger at loven er lavet sådan at fordi jeg søgte KH da jeg kom hjem fra dag 1, så må de smide mig på integrations ydelse, jeg kan dog ikke finde det nogen steder i loven at det står nogen steder.

Det skal lige nævnes at jeg er sygemeldt og igang med at blive undersøgt på kryds og tværs af læger og specialister, jeg har en fornemmelse af at det kommer til at ende med flexjob eller førtidspension på et tidspunkt, men skal jo nok igennem et recoursseforløb, men det er slet ikke så langt endnu.

MistyMiss 22-04-2016 12:21

Citat:

Oprindeligt indsendt af gidlob (Send 341406)

Hvis du ikke opfylder kravene for kh ang ophold i dk, nej, nok ikke. Så skulle det være hvis de mangler nogen vigtige oplysninger.
Jeg er dog ikke 100% sikker på, hvad denne indebærer:
"Stk. 4. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen."

Hvilken klagesag mener du?

Du kommer nok til at være på integrationsydelse, indtil du kommer i ressourceforløb eller lignende, eller når du har været i dk i 7 af de sidste 8 år :/

gidlob 22-04-2016 12:50

Citat:

Oprindeligt indsendt af gidlob (Send 341406)

Må de ændre den før min sag er afgjort i en evt. klagesag ?

Jeg henholder mig til stk. 4 da jeg jo var i et EU land da jeg var ude, hvilket de også accepterer, men de siger at loven er lavet sådan at fordi jeg søgte KH da jeg kom hjem fra dag 1, så må de smide mig på integrations ydelse, jeg kan dog ikke finde det nogen steder i loven at det står nogen steder.

Jeg mener hvis jeg klager over deres afgørelse, lige nu er det jo en partshøring de har sendt ud til mig, må de smide mig på integrations ydelse før den evt. klage er afgjort ?

Jeg kan ikke se nogen steder i loven at de kan smide mig derover på grund af at jeg søgte KH fra dag 1 da jeg kom hjem.
De nævnte at havde jeg arbejdet i 2 måneder da jeg kom hjem og derefter søgte KH, så havde de ikke kunnet sende mig på integrations ydelse, men jeg kan ikke finde det der nogen steder i loven.

MistyMiss 22-04-2016 12:54

Hmm det lyder mærkeligt.

Men altså, de må i hvert fald ikke træffe afgørelse, før du er partshørt.
Hvis du så klager over deres afgørelse, tror jeg desværre godt de må sende dig på integrationsydelse. Hvis du så får medhold i ankestyrelsen, får du efterbetalt de penge du har manglet.

Det med de 2 mdr, synes jeg du skal bede om en skriftlig uddybning af, med henvisning til paragraffer

MistyMiss 22-04-2016 13:07

Hmm tror muligvis lige jeg fandt svaret.

Fra lovforslaget ang indførelse af integrationsydelse:
"Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende arbejdstagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens egne borgere. Også selvstændigt erhvervsdrivende har ret tilligebehandling efter EUF-traktatens artikel 49 om den frie etableringsret. Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49. Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme vil gælde den foreslåede integrationsydelse."

Så tror desværre din kommune har ret :/

Taget her fra: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20142...om_fremsat.pdf
På side 9

Du får lige link til den omtalte principafgørelse med også: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154002

gidlob 22-04-2016 13:55

Citat:

Oprindeligt indsendt af MistyMiss (Send 341414)

hmmm, jeg søgte jo først om KH 1-2 måneder efter at jeg kom retur, da jeg havde mit eget lille firma i Spanien, som jeg ville forsøge at køre op, så jeg kunne leve af det i Danmark og derefter flytte firmaet til Danmark.

Det skal iøvrigt nævnes at de sidste 3 1/2 år arbejdede jeg for et DANSK firma, med faste timer hver dag (fuld tid) kan dette ikke sidestilles med tilknytning til det Danske arbejdsmarked, jeg sad jo bare i et andet EU land og arbejdede.
Jeg har/havde naturligvis en kontrakt med dette Danske firma, helt som hvis jeg havde siddet i Danmark og arbejdet for dem.

Jeg HAR også efterfølgende haft arbejde i Danmark i nogle måneder, men måtte stoppe på grund af sygdom, så jeg har jo søgt KH helt forfra efter mit stop på arbejdet i Danmark efter hjemkomsten.
Kom hjem i August 2015, søgte KH i Oktober, fandt arbejde i november og December og Januar, hvor jeg sidst i Februar måtte stoppe på grund af sygdom, og søgte derefter KH igen, helt forfra, fordi der var gået mere end 3 måneder siden sidst jeg søgte KH, så jeg skulle aflevere papirer helt forfra til KH.

Så er min sag en en smule anderledes end den du henviser til eller ?

Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 13:41.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension