K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=28)
-   -   §17 eller ej ? + det løse ;-) (https://www.k10.dk/showthread.php?t=24673)

jyttep57 23-10-2012 17:28

§17 eller ej ? + det løse ;-)
 
Min søn er igang med en førtidspensionsag på 2. år, og jeg tror såmænd den har en reel chance for at gå igennem, hvis kbh kommune ikke sover alt for meget i timen ;-)
Mit problem er at han skulle have lavet en ressourceprofil i juli mnd, efter at have ventet i 3 mnd på en tid. Aftalen blev sendt til mig, som aftalt med kommenen /og hans sagsbehandler, da min søn er hjemløs pga svær psykisk sygdom. Brevet kommer dagen inden han skal til møde og dermed har jeg ikke en jordisk chance for at få fat i ham, da han ingen tlf har. (Lavede iøvrigt specifikt aftale ang vi skulle have besked 1 uge i forvejen, pga jeg først skulle kontakte min søn). Nu 3 mnd senere, skulle min søn så igen op til resource profil samtale (alt andet i hans sag er ordnet allerede), men samme dag som vi skulle møde op (efter jeg har fundet min søn, og han har stresset mere end sædvanligt hele ugen) ringer kommunen og siger sagsbehandleren er blevet syg, og de vil ikke lade os lave ny aftale med en anden sagsbehandler, med mindre hun er landtidssyg!

Hvor lang tid er man langtidssyg ? Kommunen vil ikke oplyse om dette..
Nu risikerer min søn jo først at få startet sin pensionssag efter jan1, og vi ved jo alle hvad dette betyder ;-(
Er det lovligt ikke at tilbyde en ny tid til samtale ?
På dette tidspunkt bør min søn så søge en §17 ? I så fald, vil han så modtage tid til sagsbehandler hurtigere så han kan få lavet sin resourceprofil.

Kommunen, psykiatere, speciallæger, og div konsulenter hos kommunen, er alle enige om at hans sag bør gå igennem.
Han speciallæge efklæring siger "kontraindiceret", Ingen muligheder nogenside for noget som helst osv.. Alt dette er iorden.

Håber i kan komme med nogle råd.

Mvh En bekymret mor.

phhmw 23-10-2012 18:03

Velkommen til...
 
Kære Jytte57.

Bliv her på din tråd fremover. Der skal nok komme svar til jer. I er havnet det rigtige sted. Tag det roligt vi er hos jer.

Hilsen Peter ;)

Pip 23-10-2012 18:45

Hvis han er på kontanthjælp har han jo ikke så meget at miste.. og hvis der søges en § 17 på det foreliggende grundlag er de forpligtet til at færdiggøre en ressourceprofil så den kan komme for.

Hvis det bliver afslag, kan der stadig arbejdes på at søges gennem sagsbehandleren når hun kommer tilbage.

Jeg ville overveje det seriøst..

Måske kan I sende en mail direkte til sagsbehandleren, og skrive at I har fuld forståelse for at hun er syg, men ikke ved om det er en langtidssygemelding eller bare en influenza eller lignende.. At I er nervøse for at tiden går, og om hun ikke lige kan melde tilbage når hun er frisk, for ellers vil I nok prøve at søge selv..

Og så vente en uges tid og se om hun vender tilbage med et svar..

jyttep57 23-10-2012 18:59

Tak for svarene indtil videre..
Pip, forstår jeg det korrekt at du grundlæggende har ret (sådan rent lovmæssigt) til at få lavet en resourceprofil hvis man søger en §17 ?
Og i så fald, skal man så søge på foreliggende grundlag eller.. Syntes jeg har læst noget om at der er flere muligheder at søge en ! 17 på. Vi skal jo være sikre på det er den korrekte der vælges, så der bliver indhentet/opdateret en ny resourceprofil inden sagen ryger videre.

Mvh

Pip 23-10-2012 19:20

Det afgøres på det foreliggende, dvs med de papirer der er i sagen nu, samt dem I evt sender med.

Så vidt jeg husker er det eneste de må gøre, at færdiggøre ressourceprofilen.

Men det er ikke et krav, og da sagsbehandleren er syg, kan de også vælge at lade være.

Men I kan starte med at kræve aktindsigt, så I ved hvilke papirer der er i sagen..

phhmw 23-10-2012 19:30

Læs følgende tråd...
 
Kære Jytte57

http://www.k10.dk/showthread.php?t=24567 indlæg #6

Hilsen Peter ;)

Vovse 23-10-2012 21:33

Som jeg ser det er der ingen grund til at tøve, i forhold til at søge en §17 på det foreliggende.:cool:

I behøver blot at skrive:

"Jeg ønsker at søge om førtidspension i henhold til pensionslovens §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Venlig hilsen Din Søn's Navn + Cpr.nr."

Ansøgningen afleverer i ved skranken i jobcenteret og beder om en kvittering på, at de har modtaget den.

(En kvittering = at de stempler ansøgningen med deres MODTAGET-stempel, tager en kopi, som i får med hjem).

Når i søger på det foreliggende skal sagen overgå til behandling efter reglerne om pension (altså afleveres til dem, som træffer den endelige beslutning) i umiddelbar tilknytning til ansøgningen.

D.v.s. at der skal ikke gå ret lang tid før sagen sendes videre.

Det eneste kommunen må gøre inden de lader sagen overgå til behandling efter reglerne om pension er, at opdatere rp'en.:cool:

Fra i afleverer ansøgningen har kommunen 3 mdr. til at træffe en afgørelse. Derfor er det pokkers vigtigt, at i får en kvittering på, at ansøgningen er afleveret.

Hvis kommunen giver afslag skal der være en begrundelse, og i skal oplyses om anke-mulighederne. :kram: :kram: :kram:

jyttep57 23-10-2012 22:38

Jeg er lidt bekymret i forhold til at søge paragraf 17 da jeg ikke er sikker på om der bliver lavet eb rp, da dette jo tilsyneladende ikke er nødvendigt, set med kommunens øjne.
Vi i om man skrive noget i ansøgningen, så de SKAL lave rp og ikke blot sende den afsted med det samme. Jeg ved min søn sidste år fik lavet en rp. Kan man ikke bede kommunen opdatere den med det samme, da der ingen ændringer er siden sidst? Eneste problem med den er at den er 1 år gammel.

Mvh

Pip 23-10-2012 22:44

Ifølge lovgivningen kan man ikke forlange det, men de må hvis de vil.

Men hvis alt står i den gamle rp er det måske også nok når der ingen ændringer er.. og I må jo gerne selv skrive hvad der er af andre vigtige ting eller vedlægge ny papirer fra læger osv..

phhmw 23-10-2012 22:51

Den klare du på denne måde...
 
Kære Jytte57

Sender kommunen en ansøgning om aktindsigt:http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf og fremhæver i denne at det også gælder den sidst godkendte ressourceprofil.

Aktindsigt har en lovbunden frist på 10 kalenderdage som SKAL overholdes. Hvis kommunen er uenig SKAL du have en begrundelse på hvorfor de ikke vil udlevere aktindsigt. Rolig, det vil de.

Ressourceprofilen er din søns personlige profil og han SKAL være den sidste der godkender ALT hvad der nævnes i den.

Hvis der nævnes noget forkert i RPen har du/I så muligheden for at gøre de sidste oplysninger som du/I mener skal med.

Herefter sender du en ansøgning iht §17 på det foreliggende grundlag sammen med din søns sidste RP med. Godkendt og underskrevet at dig/jer.

Hilsen Peter ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:20.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension