K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Lægekonsulenternes Rolle (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=71)
-   -   Social- og integrationsministeriet svar til Ombudmanden omkr. lægekonsulenters rolle (https://www.k10.dk/showthread.php?t=22167)

gunvor 18-03-2012 12:22

Social- og integrationsministeriet svar til Ombudmanden omkr. lægekonsulenters rolle
 
Ligger lige brev ind også under denne kategori, således at det er nemmere at finde:

Svaret på dette afklarende brev er givet d. 21.11.2011 af departementchef ved Social- og integrationsmininsteret (http://www.ft.dk/samling/20111/almde...84/1061621.pdf)

Herfra udplukket svar:


Citat:

Social- og lntegrationsministeriet skal indledningsvis bemærke, at Pensionssty relsen i forbindelse med udsendelsen af orienteringssknivelsen til kommunerne af 4. juli 2011 om lægekonsulenters rolle har været fuldt opmærksom på, at der ikke er hjemmel til at fastsætte retligt bindende retningslinjer for, hvilke arbejdsopgaver kommunalt ansatte, herunder lægekonsulenter, kan have, jf. bl.a. Ombudsmandens brev af 19. maj 2006.

Intentionen bag den konkrete formulering i skrivelsen af 4. juli 2011 har alene
været at fremhæve, hvad der af ministeriet vurderes at være en hensigtsmæs
sig arbejdsfordeling på baggrund af aktørernes forskellige faglige baggrunde
.

Og konkret i forhold til lægekonsulentens rolle:


Citat:

Når betegnelsen lægekonsulent anvendes i skrivelsen, er det ud fra en forståelse af, at der er tale om en medarbejder, der alene er ansat på baggrund af sin lægefaglige viden som konsulent og dermed har en rådgivende rolle. For så vidt angår medarbejdere, som er ansat til at sagsbehandle og træffe afgørelser i konkrete sager om sociale ydelser, anvendes betegnelsen sagsbehandler. Hvis en kommune ansætter en sagsbehandler med lægefaglig baggrund, vil den pågældende ikke være at betragte som lægekonsulent i henhold til skrivelsen.

Endvidere er tidligere formuleringer om, hvad lægekonsulenten “må” og “ikke
må”, erstattet med et “bør” - med det formål at tydeliggøre, at det ledelsesmæssige ansvar for den kommunale opgavevaretagelse og -fordeling tilkommer kommunalbestyrelsen og borgmesteren.


Social- og Integrationsministeriet er således fortsat enig med Ombudsmanden i, at det alene er kommunalbestyrelsen, der fastsætter arbejdsopgaverne og har instruktionsbeføjelse over for lægekonsulenter på lige fod med andet kommunalt ansat administrativt personale.
Mine fremhævninger.

Og meget sigende til sidst i svaret:


Citat:

Når der i skrivelsen endvidere henvises til, at det “er kommunernes ansvar at sikre, at reglerne overholdes,” er der tale om en fremhævelse af, at ansvaret for at overholde de gældende sagsbehandlingsregler i forbindelse med, at der træffes afgørelser i førtidspensionssager, ligger hos den kommunale myndighed.


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 09:30.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension