En Mentor er ikke...........erfaringer søges.
 

http://www.mentorinfo.dk/content/view/69/75/lang,da/

Mentor er ikke en professionel ”hjælper”
En mentor er primært en kollega, der synes det kunne være spændende at hjælpe dig til en plads på arbejdsmarkedet. Men at man er mentor med hjertet betyder ikke, at man ikke er det med hovedet og gør sit bedste for at blive bedre til opgaven. De fleste mentorer har fået i hvert fald et 1-dages kursus i at være mentor, og deltager måske i et netværk med andre mentorer, hvor de udveksler erfaringer.

Mentor er ikke socialrådgiver
En arbejdsplads er ikke noget socialkontor, og mentor er derfor heller ikke en socialrådgiver ansat til at hjælpe dig med for eksempel at give råd om, hvilke ekstra ydelser du har ret til. Mentors fokus er på arbejdslivet - på hvordan man passer et job og begår sig på en arbejdsplads. Derfor er der i princippet ikke tid til at løse de problemer, der ikke har med dit arbejdsliv at gøre.

Men grænsen er selvfølgelig hårfin: din mentor ser dig som et helt menneske, der lige som alle andre af og til har problemer i eksempelvis privatlivet - problemer der kan have indflydelse på din arbejdsindsats. Men er de private problemer for mange og for store, så må du gå til den kommunale jobkonsulent.

Mentor er ikke coach
Med mindre din mentor har en ekstra uddannelse som coach, så kan du ikke gå ud fra, at du kan modtage professionel coaching i løbet af perioden. Men hvis du frivilligt indvilger i at lade dig coache, så kan I med udgangspunkt i for eksempel denne hjemmeside prøve at lade jer inspirere af metoden. Men husk det er legalt at takke nej, hvis man ikke har lyst.

Mentor er ikke psykolog
Mentor er ikke uddannet psykolog, det betyder at hvis dine problemer er af en sådan art, at de kræver professionel hjælp, så bør din mentor sende dig videre til eks. en psykolog. Det betyder også, at mentor ikke bør bevæge sig ud i psykologiske analyser og i at lege terapeut. Det kræver sagkundskab og er ikke for amatører. Det betyder ikke, at I ikke sammen kan arbejde med for eksempel at styrke din selvtillid og dit selvværd. Men det er vigtigt, at din mentor kender sine grænser og samtidig accepterer dine.

phhmw.

Vi ved i dag, at sagsbehandlere, koordinerende sagsbehandlere og formanden for kommunens Pensionsnævn også er set tildelt borgere, som deres Mentor.

Har du oplysninger eller erfaringer med Mentorordningen, positive som negative, så lad os samle dem her i denne tråd.


Hilsen Peter (y)

Jeg ved faktisk ikke hvad en "mentor" skal ;)

I min tidligere kommune -inden jeg blev hjemløs - havde jeg en "mentor" som kom en gang om ugen.

Ja så kom han og jeg spørger ham, hvad skal vi egenligt lave? Så siger han det bestemmer du...

Så havde han måske taget overskydende brød og en pakke leverpostej med fra kommunens kantine da han vidste jeg ikke fik købt mad selv.

Så enten gik vi en tur med rollator (10 min) og vendte "verdenssituationen", eller jeg "brugte ham" til indkøbstur i Fakta til det mest basale mad og øller som er besværligt at gå 3 km med selv med en rollator.

Men hvad formålet egenligt var med denne mentor fandt jeg aldrig ud af, og han vidste det heller ikke selv (privat aktør).

Det ophørte i al fald da jeg blev hjemløs osv og nu bor i en anden kommune, og der har de ikke snakket om personlig mentor ;)

Altså dagligvarer osv kan man jo få leveret hvis man ikke fysisk kan gå til købmanden, og sniksnak kan jeg gøre på mange andre måder end med en kommunal mentor.

Så ved ikke lige hvad de gør godt for?

Altså jeg kan ikke sige noget negativt om at have en mentor, han kørte mig fx også til lægen og gik med ind, jeg var garanteret ikke mødt op selv...

Men jeg kunne jo bare selv have bestilt en taxa hvis jeg ikke gad gå selv ned til lægen...

På den anden side er det også lidt "mærkeligt" at der kommer en person man slet ikke kender og er betalt af kommunen og giver en leverpostej eller slæber varer i Fakta....

Ens personlige slave?

Det minder en anelse om dengang jeg blev udskrevet fra kræftbehandling, kommunen insisterede på at jeg skulle have en hjemmehjælpe til især sårpleje og medicinhåndtering. Det fik jeg så også.

EN gang. Sikke en rappenskralde der kom. Jeg ville af personlige grunde ikke have hende helt ind i mit hjem, hun troede jeg havde en hund (det har jeg ikke), så vi skulle fifle med det i min entré.

Det lykkedes da også eller.... hun havde slet ikke de rigtige ting med. Forkerte plastre fx. Man sætter ikke plaster med superklister på forbrændt strålebehandlet hud vel !!! Men det gjorde hun...

Så jeg frabedte mig venligt men bestemt flere besøg af sygeplejersker som tydeligvis ikke vidste hvad de skulle bruge.

Så for nogen er en mentor godt, han/hun kan lige hjælpe lidt med dagligdags ting eller få en kørt til lægen hvis man skal det.

Men grundlæggende er en mentor vist lidt en overflødig funktion fordi det han kan hjælpe med kan man sagtens gøre selv på anden vis der er gratis.

Jeg har kun positive oplevelser, men mentorer fra Væksthuset :)
Jeg synes de har været gode til at spore sig ind på, hvilke behov jeg har, og hvad jeg ikke har problemer med.
Og så har jeg hele vejen igennem følt, at de ikke bare gjorde hvad kommunen sagde, men derimod arbejdede sammen med mig, og var på min side :)

Mine mentorer har stået for mine praktikker, men har også hjulpet mig med at snakke om ting der skabte problemer i det daglige.
Jeg har haft 2 i løbet af mit ressourceforløb på 2 år. Den første blev skiftet ud, fordi kommunen udliciterede hende til en anden opgave.
Hvis jeg har haft spørgsmål til at være på en arbejdsplads, har de kunnet hjælpe med det. Hvis jeg fik et brev fra min boligforening fordi jeg bor i ungdomsbolig, hjalp hun med at få fat på min sagsbehandler.
Hvis vi fik gode idéer til noget jeg gerne ville, fremlagde vi det for min sagsbehandler. Hun hjalp med at tage kontakt til forskellige steder (jeg har det virkelig svært med at ringe til f.eks. en mulig praktikplads).
Og samtidig, så har de været gode til ikke at presse på, hvis de har kunnet mærke, at jeg har haft brug for lidt mere roligt tempo :)
Og senest har min mentor hjulpet mig med at skrive CV og jobansøgning, da jeg nu skal til at finde fleksjob :)

i 2015 anbefalede SB en mentor. Jeg rodere rundt i papairer og havde stort set ingen orden på det. Nogle var vigtige, men når jeg fundet det frem kunne jeg ikke finde det dagen efter. Min hjerne stod af. Mapper og kasser med indhold var lavet, men det hjalp mig ikke.

Sb anviste mig til incita og en soc. rådgiver kom hjem til mig. Hun var imødekommende og skrev ned. Lovede at kontakte mig dagen efter.

Det gjorde hun ikke. efter 1 md. kontaktede jeg hende, men hun havde ikke tid. Kom dog igen, men husker ikke hvor længe der gik.
Så spurgte hun mig om jeg havde kontaktet diverse kontorer herunder pensionsselskaber. *Jeg sagde til hende , at det var jo det jeg ikke magtede og noget havde jeg gjort, men det var længe før. Hun mente, at jeg havde opfattet oplysningerne fra myndighederen forkert, hvorpå hun sagde at hun ville gøre det. Husker pt. ikke om det den første gang hun var og besøge mig eller den anden gang.

Jeg besluttede herefter kontakte SB og stoppe mentorordningen. Hun forstod det godt og ville henvise mig til et kommunalt tilbud på Sundholm. Netop der kunne der slet ikke blive tale om, da det var min tidligere arbejdsplads, som jeg var blevet arbejdsskadet fra.

Min tiltro til systemet var nedslidt og jeg takkede nej til flere forslag.
I øvrigt sagde mentor fra Incita, at der kom mennesker der hverken kunne krybe eller gå på deres center. Så sagde jeg til hende at de burde afvise kommunens henvisning. Desuden kunne min hjerne heller ikke krybe eller gå, men da det er usynligt tæller det åbenbart ikke i deres optik.

Jeg kender en der har fået god hjælp fra Springbrættet, så ikke alle har dårlige erfaringer. Hun er ret sikker på, at det var denne mentor som var hovedåraagen til at hun fik tilkendt pension. :rolleyes: ups, nu bliver jeg i tvivl om det var væksthuset. Men det ligger inde i centrum af København!

Frivillig mentor
 

Jeg har "arbejdet" som frivillig mentor med unge mennesker 15-30 år.

Jeg fik diverse redskaber til at strukturere et forløb, 2- dages kursus samt løbende foredrag/undervisning og indgik i et mentor-netværk.

Min leder var også leder for de professionelle (ansatte) mentorer i kommunen.

Min leder sagde, at den eneste forskel på en frivillig og en professionel mentor er, at den professionelle er styret af at nå mål til bestemte tidspunkter.

Fra min side af, følte jeg mig godt klædt på med professionel støtte og opbakning.

Så var det bare at opbygge noget erfaring, hvilket jo gælder for alt nyt.

Altså når man er decideret hjemløs, så har man en helt anden slags problemer. Skal man på forsorgshjem er det fx ikke nok "kun" at være hjemløs, man skal også have andre problemer (fx helbredsmæssige)

og så skal man være forberedt på at blive sendt til en anden landsdel, fordi der måske ikke er plads der hvor man er...

Så der hvor jeg var først var der også unge hjemløse (under 24 år).

Han blev smidt ud fordi han prøvede at stjæle kassen på kontoret, ja så er man sgu også dum og ung og naiv.

- Men han måtte så overnatte på en Rødekors varmestue i nærheden.

Han skylder mig i øvrigt 700 kr men dem får jeg nok aldrig igen ;)