K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Alt det andet (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=30)
-   -   Hvad sker hvis jeg siger nej tak til ressourceforløb? (https://www.k10.dk/showthread.php?t=27030)

gisne 25-05-2013 09:00

Hvad sker hvis jeg siger nej tak til ressourceforløb?
 
Jeg skal snart til møde med rehabilitetsteamet og tror at jeg vil blive tilbudt et resourceforløb fordi min rygskade er blevet forværret og jeg ikke længere kan arbejde som fleksjobber.

Men jeg har ikke råd til at være i et ressourceforløb.
Jeg modtager pt. Ledighedsydelse + en månedlig erstatning (skattepligtig) fra min tidligere arbejdsgiver.

Som jeg læser reglerne så vil hvis kommunen hvis jeg modtager ressourceforløbsydelse fratrække min erstatning fra denne hver måned. Det vil betyde at min indtægt næsten bliver halveret og det har jeg ikke råd til.

Kender nogle konsekvensen af at takke nej til et ressourceforløb af økonomiske årsager?

phhmw 25-05-2013 09:43

Velkommen til...
 
Kære Gisne.

Bliv her på DIN tråd fremover, der kommer mange spørgsmål i fremtiden.

Dette blot en lille velkomst, der skal nok indløbe svar.

For at give grundlag for videre hjælp til de spørgsmål der dukker op:

Er den en arbejdsskade, med skriftlig bekræftelse fra ASK, Arbedsskadestyrelsen?

Er du alene/gift?

Du er bevilget flexjob, nu går det mindre godt og at du allerede nu bliver tilbudt møde med rehabiliteringsteamet, viser vel sagens alvor!?!



Hilsen Peter;)

gisne 25-05-2013 10:03

Ja, arbejdsskaden er skriftlig bekræftet fra ASK og det er også dem der har fastsat størrelsen af den månedlige erstatning. Erhvervsevneerstatningen bliver først endeligt afgjort når jeg enten er i job eller bevilliget førtidspension.

Jeg er gift og min mand er i arbejde.

Jeg har lægeerklæringer fra 2 neurologer, ortopædkirurg, fys, kirupraktiker, smerteklinik, psykolog og egen læge både på at det er varigt, at prognosen fremaf er dårlig, at det er stationært og at der ingen beghandlingsmuligheder.
Dertil har jeg en funktionsevnebeskrivelse bestilt af jobcenteret i december 2012, hvor en ergoterapeut kom hjem til mig og skulle observere hvordan jeg klarede de daglige gøremål. Hun konkluderede at hun ikke kunne gøre noget for at øge min erhvervsevne..

Ricky M. 25-05-2013 10:51

De kan højst ANBEFALE et forløb, de kan ikke gennemtvinge dig.

Du kan kun frakendes din fleksjobber status hvis du enten nægter at deltage i et ledighedsforløb ELLER hvis du bliver helbredsmæssigt bedre.

Hvis du er sygemeldt på Ledighedsydelse kan du blive der, de kan som sagt IKKE gennemtvinge et ressourceforløb.

gisne 25-05-2013 10:58

Det lettede at høre.

Jeg var i et ledighedsforløb hos en privat aktør kommunen henviste til, men blev sygemeldt fra forløbet af egen læge, da jeg ikke kunne holde til de seks timer jeg skulle komme.
Siden der (efterår 2012) er tiden gået med ventetid - først på egen læges udtalelse, så lægekonsulent udtalelse og til sidst på ergoterapeutens rapport.

Ved egentlig ikke om jobcenter anser mig som sygemeldt. Fik at vide i 2012 at de havde flyttet mig væk fra matchgruppe 1, men det eksisterer vist heller ikke mere.

Pip 25-05-2013 11:28

Tænker du ryger ind under den her..

"§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover."

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144932

Den er nævnt hvis du scroller ned til tabel 6 her..

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144899

Så du kan få lov til at beholde noget af det..


Hvis du vælger at fortsætte som sygemeldt istedet og ikke ønsker udredning/ressourceforløb, kan du vel heller ikke fortsætte sådan de næste 30 år..

Så se hvad de vil foreslå.. hvis du er over 40 kan de måske tilbyde et forløb på et år, og så kan du måske få førtidspension hvis det er den vej dine lægeudtalelser peger.

gisne 25-05-2013 12:16

Mange tak for linkene. Men den nederste forvirrede mig lidt. I tabellen står. Ressourceforløbydelse, fradrag ved indtægt, beløb der ses bort fra.

Hvad betyder det? At det er indtægt over dette som fratrækkes, eller indtægt under dette som fratrækkes.

Fx. Ledighedsydelse på 15.000 og erstatning på 13.000 - hvad ville jeg så reelt have før skat hvis ledighedsydelsen blev til ressourceforløbsydelse på 15.000?

Pip 25-05-2013 12:44

Jeg er ikke sikker på hvordan de beregner, så få kommunen til at komme med et bud.

Umiddelbart tænker jeg at hvis du kommer ind under den regel, så bliver der trukket 30 % af din ressourceforløbsydelse, altså 3900,- før skat om måneden...

Til gengæld falder din indkomst, så boligsikringen stiger måske..

gisne 25-05-2013 13:11

Mange tak for svaret. Har prøvet ydelsesafdelingen i kommunen, men de er endnu ikke kommet med et svar.

Får ikke boligsikring eller lign. Da vi bor i ejerbolig.

gisne 28-05-2013 11:22

Har endelig fået svar fra ydelsesafdelingen. Der trækkes ikke i ressourceforløbsydelse når erstatningen er for tabt erhvervsevne


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:18.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension