Ængstelig evasive
 

Hej herinde, jeg har læst med et stykke tid og våger mig nu lidt frem.
Er her nogen der har erfaring med den personlighedsforstyrrelse der kaldes Ængstelig evasive ? kunne måske godt tænke mig at tale med /hører fra ligesindet, så jeg måske kan få lidt styr på mit "knald I låget " :)

Jeg kender til det, ja...

Jeg har også diagnosen ængstelig og evasiv personlighedsforstyrrelse + 3 andre psykiske dagnoser.

jeg har brug for at hører andres symptomer/ reaktioner, og hvad man kan
gører for at skjule det for folk, jeg skal i job praktik ( har været sygemeldt over et år nu) og har desværre alt for bange anelser vil som regel ikke vise folk jeg har det skidt så jeg bliver i stedet for uvenner med ALLE, de eneste mennesker jeg har det nogen lunde med er når jeg kan klare at handle ind om morgenen så kan jeg godt grine og nogle gange virke helt normal, de kræver jo ikke noget at mig og når jeg går hjem skylder jeg dem ikke noget, men det tager for det meste alle mine kræfter, at holde facaden. jeg orker ikke tanken om at jeg skal starte i praktik et sted der skal holde øje med mig og måske bedømme om jeg magter det eller kan få Flex, har ikke lyst til at græde foran fremmede men det ender tit med at jeg går hjem gennem byen vrælende, siger til de få der spørger om jeg er ok at jeg bare har høfeber ( om vinteren er det forkølelse eller anden allergi)

Undskyld hvis det her er for privat
mvh

Av min hånd

Hvis du har en personlighedsforstyrrelse er et af kriterierne, at du skal have haft symptomerne siden barne/ungdomsårene. Så kan du ikke bare være som du plejer? Hvorfor også holde facaden hvis du vil i flexjob? Så skal de jo have et realistisk billede af dig. Det er heller ingen skam at græde. Det er til gengæld synd og skam at bruge udtryk som " knald i låget" og et nedladende udtryk som " vrælende" gennem byen om dig selv. Der er ingen der kan lide at blive bedømt i systemet og det at få en diagnose kan være svært. Håber du med tiden ved at lære om lidelsen vil kunne opnå en lidt større og mere nuanceret forståelse af dig selv. Har selv ængstelig/evasiv pf og betragter ikke mig selv som en med " knald i låget". Jeg har blot nogle udfordringer i det daglige:p

Ja det er svære at læse hvad folk mener end når man taler med dem personligt, mit "knald i låget" var ment ironisk og som jeg har følt at kommunen og andre har set på mig, jeg har en fået diagnosen og som Psykiaterne der har været et par stykker, skriver er stationær, jeg mente ikke noget fornærmende med det, prøvede at være lidt sjov for at det ikke skal føles for svært at skrive her inde, jeg har den fulde opbakning fra min mand og vores børn, men er nervøs, for den TAG dig nu sammen, attitude, som jeg har følt på blandt andet min tidligere arbejdsplads.

:-)
UNDSKYLDER mange gange hvis du har følt dig trådt for nær at min tråd, det har aldrig været min mening at fornærme nogen.

syntes det er fint du kan tage det med humor, når nogen regere negativt på det er det nok fordi end psyke ikke har det alt for godt.

For nogle år siden (4) var det vigtigt for mig, at folk ikke viste, at jeg var syg og ingen fik af vide jeg var fleksjobber, så gik jeg ned med flaget og derfor, var det pludselig nødvendigt, at fortælle det til andre mennesker.

De fleste tog det rigtigt pænt og mange blive pludselig meget hjælpsomme over for mig, min hverdag blev letter, fordi nu kan jeg sige fra, uden at skulle have en masse undskyldninger klar.

Så måske skulle du være lidt mere åben om din sygedom.

Det har også taget mig noget tid inden jeg kunne indrømme overfor andre, at jeg er psykisk syg (selvom jeg blev lettet da jeg fik diagnoserne - nu var der endelig en årsag til, at jeg var som jeg var).

Jeg har stadig svært ved at fortælle det/vise mit sande jeg overfor de mennesker, som jeg har kendt i mange år.
M.h.t. arbejdsprøvning har jeg taget rådene her på K10 til mig, og har forsøgt ikke at skjule hvordan jeg havde det.

Det er meget vigtigt at du er ærlig og viser hvad du kan - og ikke kan - holde til i en arbejdsprøvning.

Jeg har selv dét problem, at jeg - i mit hoved - sammenligner det med mine tidligere jobs. Jeg vil gerne kunne alt det som jeg kunne engang. MEN det kan jeg altså ikke længere.

Arbejdsprøvningen skal vise hvad du kan klare, så det er en dårlig idé at "holde på facaden".
Jeg ved at det er svært (eller nærmest umuligt), men du må prøve at droppe facaden.

Fangede godt ironien og føler mig nu ikke trådt på;) Tror bare at det man siger om sig selv kan komme tifold igen. Hvis man vil undgå " tag dig nu sammen" bemærkningerne, er det måske heller ikke den bedste vej frem i håb om at blive taget seriøst, af folk der i forvejen ikke nødvendigvis forstår psykiske lidelser. Det er i hvert fald det råd jeg har fået fra behandlere, når jeg omtalte mig selv på den måde. OG det virker:p Held og lykke med det

I en arb.prøvning er det netop meget vigtigt, at de ser dig som du er når du har det allerværst, kun på den måde kan de bedømme dig korrekt.

Det er ikke nemt, at lade paraderne falde, men ved at holde facaden snyder du kun dig selv. Din arb.prøvning vil give et misvisende resultat og du vil lande på den forkerte hylde.:kram:

Tænk ikke på dine problemer som en sygdom, men som et livsvilkår.:kram: