K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Nyt om loven (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=53)
-   -   Årsagssammenhæng - Ændret praksis i AST (https://www.k10.dk/showthread.php?t=14213)

Cousteau 07-09-2010 17:56

Årsagssammenhæng - Ændret praksis i AST
 
Læs denne artikel, og se om det kan få dig til at komme op ad stolen.

http://www.ftf.dk/magasinet-resonans...er/?no_cache=1

Faktisk behandles sagerne i strid med loven (som jeg læser det) - i virkeligheden siger loven at det er forsikringsselskaberne og AST der skal bevise at der ikke er årssagssamenhæng med en evt. ulykke og nedsat erhvervsevne.

Til trods for Lovforslag fra Claus Hjort Frederiksen blev forkastet i Folketinget, anvendte AST alligevel et par år senere præcis denne ændrede praksis.

Nu er det lige pludselig os, de skadelidte, der skal bevise at der er en årssagssammenhæng.

Det svarer lidt til at "Man er skyldig, indtil det modsatte er bevist"

I min egen sag der nu er afgjort, med netop de så berømte ord fra AST "Ingen årssagssammenhæng", afgjorde min sag, og den kan ikke genoptages, selvom min gener efter trafikulykke tilbage i september 1999 er til at få øje på. Mit helbred smuldrer dag for dag, år for år - og jeg selv er ikke i tvivl om at da jeg blev ramt af bil i al for høj fart på motorvejen, i dét øjeblik blev mit liv forandret - hun kørte mellem 60-70 km/t for hurtigt, og bragede lige op i mig. Piskesmæld. AST siger ingen årssagssammenhæng.

I dag har jeg så mange smerter og gener, at jeg har mistet 60% erhvervsevne. Jeg er i dag dybt forgældet, og har mistet mit 5.de fleksjob.

Jeg mener snart at der skal dannes fælles front - og gå imod disse paragraf afgørelser - min sag blev afgjort med ordlyden "ingen årssagsammenhæng" selvom adskillige speciallæger og eksperter helt uafhængigt af hinanden, alle mente at jeg havde pådraget mig Piskesmæld ved traffikulykken.

Måske er det en mulighed at gå til menneskerettighedsdomstolen - jeg har ikke forstand på Lovgivning, men jeg er så rasende over de Robot-afgørelser der plager mange af jer herinde - og selvfølgelig mit eget forløb. Næsten 10 års kamp forgæves.

AST og Retslægeråd er efter min bedste overbevisning i lommen på forsikringselskaberne, eller også ligger der en skjult dagsorden nedunder, som vi ikke kan se.

Til trods for at min sag er afgjort med afvisningsdom ved Landsretten i Viborg (afvisningsdom), har jeg lyst til at kæmpe..... Bare jeg dog kunne finde en advokat der kunne stå ved, en advokat der ville kæmpe for min sag.

Men læs nu den artikel - og se om den ikke springer i øjnene...

Cousteau


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:06.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension